Jump to content
Jump to footer

Bæredygtig turisme

Bæredygtig turisme og social ansvarlighed handler dybest set om, at vi skal drive forretning på en ordentlig måde, og rejse med omtanke og respekt for den natur og de mennesker vi besøger. Principper der er rodfæstet i almindelig sund fornuft som er en naturlig del af vores daglige arbejde i Bering Travel.

I Bering Travel vil vi gerne bidrage til en balanceret økonomisk, samfundsmæssig og miljømæssig udvikling af de værtssamfund vi besøger. Det er vigtigt for os, at turismen er tilpasset de lokale forhold og vi arbejder kontinuerligt på, at udvikle vores rejser på en måde, der giver den størst mulige grad af langsigtet økonomisk fordel for værtssamfund og samtidig opretholder, eller forbedre miljøet.

Vi bruger altid lokale leverandører og tilstræber at skabe langsigtede relationer, hvor vi gennem samarbejde og uddannelse, har mulighed for at fremme det lokale engagement. På denne måde kan vi øge bevidstheden om bæredygtighed hos de lokale partnere, og gennem træning hjælpe med at udvikle færdighederne hos de lokale guider og øvrige medarbejdere, til gavn for lokalsamfundet, og for vores kunder.

Helt konkret betyder dette;

  • at vi arbejder for at sikre at guider, bærere og andre der arbejder med vores kunder behandles retfærdigt og betalt en rimelig løn.
  • at vi arbejder for at sikre at personalet på destinationerne er ordentlig forsikret og de lokale underleverandører lever op til landets lovgivning.
  • at vi sikrer, at de lokale folk har fordel af turismen, ved at ansætte dem som guider, bærere, køkkenfolk.
  • at vi spiser på lokale restauranter og bruger familiedrevne hoteller og lodges, hvor det er muligt.
  • at vi minimerer påvirkningen af miljøet ved at rejse individuelt, eller i små grupper.
  • at vi reducerer spild og rydder ordentligt op efter os.
  • at vi behandler andre menneske med ligeværd og respektere skikke og kultur i det land vi besøger.

 

Vi opfordre vores gæster til at rejse med omtanke for naturen og kulturen, og behandle andre mennesker på en måde, som du selv gerne vil behandles.

  • Vis respekt  og udvis venlighed og imødenkommenhed. Du når som regel længere med et smil, end ved at være krævende og insisterende.
  • Spørg altid om lov, når du fotograferer mennesker og respekter et nej. Portrætter af folk der smiler, er som regel de bedste. Man kan nå langt med med et smil og en hyggelig snak.
  • Klæd dig passende, så det ikke virker anstødende. Hav respekt for andres religion og skikke. 
  • Når du tinger om prisen på en vare, så hav respekt for sælgeren og betal en fair pris. Det er ofte små beløb det drejer sig om, og så kan både du og sælgeren gå glade derfra.
  • Sluk lyset på hotelværelset når du går og spar på vandet og vasketøjet.
  • Ryd op efter dig og efterlad omgivelserne i samme forfatning som du fandt den.
You now receive special conditions when you book a trip.