1
Vis content
(Link åbner i ny fane)
Spring til sidefod
(Link åbner i ny fane)

Berings Algarve

Algarve har altid fyldt meget hos Bering Travel. Man kan kan faktisk sige, at det var Algarve, som startede det hele for os. Dengang arrangerede vi rejser til Algarve med fokus på surfing, kitesurfing, dykning og yoga, hvilket i dag har udviklet sig til også at omfatte vandring og cykling.

Vi elsker Algarve, fordi regionen kombinerer alt det, vi mener skaber den perfekte aktive ferie: smuk natur, autentiske landsbyer, fantastisk mad og et klima, der indbyder til eventyr næsten hele året. Her kan man vandre langs dramatiske klippekyster, cykle gennem små portugisiske byer og nyde følelsen af frihed med Atlanterhavet lige ved siden af.

Vandrer med blå rygsæk står på gyldne klipper med udsigt over turkise havbølger og klippeformationer langs Algarve-kysten.

Hvad er Algarve kendt for?

Algarve er især kendt for sin smukke kyst, og det er ikke uden grund, at regionen er blevet et populært rejsemål. Med sit milde klima, gyldne strande, imponerende klippeformationer og hyggelige kystbyer tiltrækker Algarve både solhungrende feriegæster og aktive rejsende året rundt.

Regionen ligger i det sydlige Portugal ud mod Atlanterhavet og byder på gode muligheder for både vandring og cykling. Her finder du blandt andet den kendte vandrerute Fisherman’s Trail, små fiskerlandsbyer og den afslappede portugisiske stemning, som området er berømt for.

Fisherman’s Trail

Fisherman’s Trail er en af Europas smukkeste vandreruter og en oplevelse, som mange drømmer om at prøve mindst én gang i livet. Ruten følger Portugals vilde Atlanterhavskyst gennem både Alentejo og Algarve med dramatiske klipper, små fiskerlandsbyer, skjulte strande og fantastiske udsigter næsten hele vejen.

På en vandreferie langs Fisherman’s Trail oplever I det autentiske Portugal i jeres eget tempo, mens I vandrer på smalle stier tæt på havet og gennem områder, hvor naturen stadig føles rå og uberørt. Undervejs venter hyggelige overnatningssteder, frisk portugisisk mad og den særlige frihedsfølelse, som kun opstår, når næste udsigt altid er lige rundt om hjørnet.

Vandrer med blå rygsæk sidder på klippe med udsigt over Atlanten på Rota Vicentina. Dramatisk kystlinje med bølger og vegetation synlig.

Hvorfor vælge en ferie i Algarve?

Hyggelige kystbyer, lækker mad og fantastisk natur og kyst

Fantastiske kystlandskaber

Algarve er kendt for sine dramatiske klippekyster, gyldne sandstrande og udsigter over Atlanterhavet, som næsten får kameraet til at arbejde overtid. Her venter nogle af Europas smukkeste vandre- og cykelruter langs havet.

Malerisk Algarve strand med gyldne sandstensklipper, turkis hav og klippeformationer. Besøgende nyder sandstranden.

Autentiske portugisiske oplevelser

Bag de populære strande gemmer Algarve på små fiskerlandsbyer, lokale markeder og hyggelige caféer, hvor tempoet automatisk falder lidt ned. Det er netop den afslappede stemning og den portugisiske gæstfrihed, som gør regionen så charmerende.

Sort smedejerns bord og stole på klippe med udsigt over turkis hav og gyldne klipper i Algarve. Rød rygsæk på bordet.

Oplev Algarve i jeres eget tempo

På vores vandreferier og cykelferier i Algarve rejser I individuelt og kan nyde friheden undervejs. Vi sørger for hoteller, bagagetransport og nem navigation, så I bare skal koncentrere jer om udsigterne, oplevelserne og måske endnu en pastel de nata.

Luftfoto af en afsides strand i Algarve med hvidt sand, turkisblåt vand og dramatiske orange kalkstensklipper.

Portugisisk mad med masser af smag

Maden i Algarve er en oplevelse i sig selv og den perfekte afslutning på en aktiv dag. Her kan I nyde friskfanget fisk, grillede sardiner, lokale vine og små portugisiske specialiteter på hyggelige restauranter med udsigt over havet – og ja, pastel de nata smager selvfølgelig endnu bedre efter en dag på vandrestierne.

Tallerken med blandet skaldyrssalat med rejer, muslinger og hvide asparges på salat. Ølflasker og glas på træbord.

Fra vores blog

Aktiv ferie i Algarve

Vejret i Algarve

Solrige dage · Mildt klima · Perfekt til aktiv ferie året rundt

Forår

Foråret er en af de bedste tider at besøge Algarve, hvis I vil på vandreferie eller cykelferie. Naturen er grøn, blomsterne springer ud, og temperaturerne er behagelige til aktive oplevelser langs kysten og gennem de små portugisiske landsbyer.

Malerisk vandkant i Lagos med farverige bougainvillea træer, hvide bygninger, både i havnen og blåt middelhavsvand.

Sommer

Sommeren byder på lange solrige dage, varme temperaturer og masser af liv langs kysten. Det er den perfekte årstid til at kombinere aktiv ferie med afslapning ved stranden, kølige dukkerter i Atlanterhavet og hyggelige aftener på lokale restauranter.

Gyldne kalkstensklipper langs Algarve-kysten med turkisblåt havvand. Agaveplanter i forgrunden, dramatiske klippeformationer synlige.

Efterår

Efteråret er en lidt overset sæson i Algarve, men efteråret er i virkeligheden den periode, hvor portugiserne selv tager til Algarve. Det er en periode med dejligt varme temperaturer, færre turister og havet er typisk varmere end det er i sommermånederne. Det er virkelig en ideel sæson til aktiv ferie i Algarve.

Vandrer med rygsæk går på orange sandsti langs portugisisk kyst med blåt ocean og klippefyldte klipper dækket af grøn vegetation.

Vinter

Vinteren i Algarve er mild sammenlignet med resten af Europa, og mange dage føles næsten som Skandinavisk sommer. Det gør regionen til et populært valg for jer, der ønsker sol, frisk luft og aktive oplevelser i årets mørkere måneder.

Cyklist med hjelm sidder på hvid mur med udsigt over dramatiske Algarve-klipper og turkis Atlanterhav. Cykel med gule tasker ved siden af.

Algarves kystbyer

Oplev Algarvekystens smukke byer

Langs Algarvekysten ligger historiske byer, små fiskerlandsbyer og hyggelige feriebyer, som hver især viser en ny side af regionen. Nogle af dem fungerer som start- eller slutpunkt for vores rejser, mens andre opleves undervejs på vandre- og cykelruterne.

Mod vest venter den rå Atlanterhavskyst og Fisherman’s Trail. Langs den centrale kyst finder I gyldne klipper, små bugter og klassiske kystbyer, mens den østlige del er præget af Ria Formosas laguner, øer og roligere landskaber.

Den vestlige del af Algarvekysten

Den vestlige del af Algarvekysten er kendt for sin åbne natur, sine kendte klipper og de store udsigter over Atlanterhavet. Her følger flere af vores vandre- og cykelrejser kysten gennem små byer og landsbyer, hvor naturen stadig føles rå og uspoleret.

Odeceixe og Aljezur: Ved Odeceixe møder Seixe-floden Atlanterhavet i et landskab med klipper, strand og vådområder. Herfra fortsætter Fisherman’s Trail ind i Algarve og videre mod Aljezur gennem kystnære hedeområder og varieret natur.

Carrapateira og Vila do Bispo: Omkring Carrapateira venter brede strande, høje klipper og nogle af Fisherman’s Trails mest karakteristiske kystlandskaber. Vandringen fortsætter over kystplateauet til Vila do Bispo, som er sidste stop før Cabo de São Vicente og Sagres.

Sagres og Cabo de São Vicente: Sagres ligger omgivet af stejle klipper, åbne landskaber og Atlanterhavets store bølger. Herfra er der kort vej til Cabo de São Vicente, hvor fyrtårnet og udsigten over havet markerer et naturligt højdepunkt på både vores vandre- og cykelrejser.

Salema og Burgau: Salema og Burgau er små kystbyer mellem Sagres og Lagos. De hvidkalkede huse, små strande og afslappede restauranter gør byerne til hyggelige stop, når I bevæger jer langs den vestlige Algarvekyst.

Lagos: Lagos kombinerer historisk byliv og hyggelige restauranter med nogle af Algarves mest kendte naturoplevelser. Tæt på byen ligger Ponta da Piedade, hvor gyldne klipper, naturlige buer og små bugter danner rammen om flere af vores vandre- og cykelruter.

Smal brostensgade i Aljezur med hvide og gule traditionelle portugisiske huse, lilla blomster i forgrunden.

Den centrale del af Algarvekysten

I det centrale Algarve ændrer kysten gradvist karakter. Her møder I gyldne kalkstensklipper, skjulte strande og små bugter, men også større kystbyer med restauranter, strandpromenader og hyggeligt byliv.

Alvor og Portimão: Alvor har smalle gader, et lokalt marked og en afslappet atmosfære tæt på vandet. Herfra fortsætter cykelruten mod Praia da Rocha og Portimão, som er en af Algarves større kystbyer og et naturligt etapestop på rejsen langs kysten.

Ferragudo og Carvoeiro: Ferragudo ligger ved Arade-flodens udmunding og er kendt for sine hvidkalkede huse og udsigten over vandet. Herfra kan I følge kysten mod Carvoeiro, hvor gyldne klipper, små strande og vandrestier skaber et af de mest karakteristiske landskaber i det centrale Algarve.

De Syv Hængende Dale og Praia da Marinha: Fra Carvoeiro fortsætter en af vores vandreruter ad kyststien gennem De Syv Hængende Dale. Undervejs oplever I kalkstensklipper, naturlige buer og afsidesliggende bugter, før etapen slutter ved Praia da Marinha.

Albufeira: Albufeira er et centralt stop på flere af vores rejser og forbinder de dramatiske klippelandskaber mod vest med de fladere kystområder omkring Faro. Byen har både en historisk bykerne, strande og et livligt udvalg af restauranter.

Gruppe cyklister med cykler på brolagt kystpromenade i Algarve, Portugal. Strand, palmer og hvide bygninger i baggrunden.

Den østlige del af Algarvekysten

Øst for Faro bliver landskabet fladere og mere åbent. Her præges kysten af Ria Formosas laguner, sandbanker og øer. Det rolige terræn gør området særligt velegnet til lettere vandre- og cykeletaper.

Faro: Faro er Algarves regionale hovedby og porten til Ria Formosa. Byen har en historisk bydel med gamle mure, smalle gader og hyggelige pladser og fungerer som et vigtigt etapestop på rejserne langs hele Algarvekysten.

Olhão og Fuseta: Olhão er tæt forbundet med fiskeriet og er kendt for sit marked og havnemiljø. Længere mod øst ligger Fuseta med sine karakteristiske hvide huse og udsigt over lagunerne. Begge byer opleves på cykelruten gennem Ria Formosa, mens Fuseta også er udgangspunkt for en af vores vandreetaper.

Santa Luzia og Tavira: Santa Luzia er en lille fiskerby tæt på Barril-stranden og den særlige ankerkirkegård. Herfra fortsætter ruterne mod Tavira, som med sine broer, kirker og hvidkalkede bygninger er en af de mest stemningsfulde byer i Østalgarve.

Cacela Velha og Cabanas: Øst for Tavira ligger Cacela Velha højt med udsigt over lagunen, sandbankerne og havet. Herfra kan I vandre mod fiskerbyen Cabanas gennem et roligt landskab med saltbassiner, fugleliv og nærhed til vandet.

Vila Real de Santo António: Helt mod øst ligger Vila Real de Santo António ved Guadiana-floden og grænsen til Spanien. Byen og det flade kystlandskab omkring den markerer afslutningen på flere af vores vandre- og cykeletaper gennem Algarve.

Pittoresk kystby i Algarve med hvide bygninger, sandstrand, turkis bugt med både og lille fiskerbåd i forgrunden.

5 ting, du måske ikke vidste om Algarvekysten

  1. Algarves dekorative skorstene fortæller deres egen historie
    Når I vandrer eller cykler gennem Algarves mindre byer, kan det betale sig at kigge op. De traditionelle huse har ofte hvide og fint udsmykkede skorstene, som er blevet et af de mest genkendelige elementer i regionens arkitektur.
     
  2. Fisherman’s Trail følger gamle stier til havet
    Fisherman’s Trail er ikke bare en moderne vandrerute. Ruten følger stier, som de lokale traditionelt har brugt for at komme ned til strandene og områdets fiskepladser. Derfor fører vandringen ofte tæt langs havet og gennem landskaber, som ellers kan være svære at komme til.
     
  3. Ria Formosa strækker sig cirka 60 kilometer langs kysten
    Ria Formosa er meget mere end et naturområde ved Faro. Det store system af laguner, kanaler, sandbanker, marskområder og øer strækker sig cirka 60 kilometer langs den østlige Algarvekyst.
     
  4. Tidevandet forandrer landskabet hver dag
    I Ria Formosa er tidevandet med til at forme oplevelsen. Sandbanker, lavvandede områder og laguner ser forskellige ud ved høj- og lavvande, og nogle kyststrækninger kan derfor ændre karakter i løbet af dagen.
     
  5. Algarvekysten skifter karakter fra vest til øst
    Mod vest møder I den rå og vindblæste Atlanterhavskyst. I den centrale del dominerer gyldne kalkstensklipper, klippebuer formet af havets erosion og små bugter, mens den østlige Algarve er fladere og præget af laguner, sandbanker og øer.

Det praktiske

Sådan kommer I til Algarve

Den nemmeste måde at komme til Algarve på er at flyve til Faro Lufthavn, som ligger centralt placeret i regionen og tæt på mange af Algarves populære ferieområder. Der findes gode flyforbindelser fra både Danmark, Sverige og Norge – især i forårs-, sommer- og efterårssæsonen.

Det er også muligt at flyve til Lissabon og fortsætte videre mod Algarve med tog, bus eller lejebil. Mange vælger denne løsning for at kombinere storbyoplevelser i Portugals hovedstad med vandreferie eller cykelferie langs Algarves smukke kyst.

Hvidt kommercielt fly med rød hale flyver gennem dramatisk skyet himmel med gyldent sollys gennem skyerne.

Vi kører bagagen

På vores cykelferier ønsker vi, at du kan fokusere på at nyde naturen og oplevelserne undervejs, uden at bekymre dig om din bagage. Derfor tilbyder vi bagagetransport, der gør jeres cykelferie endnu mere bekvem og ubesværet, og på denne måde kan du nyde jeres cykelferie i fulde drag. Lad os tage os af logistikken, så du kan fokusere på at opdage nye horisonter, opleve naturens skønhed og skabe minder for livet. Du kan altid kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål om bagagetransporten eller finde information på den enkelte ferie.

Tegneserie illustration viser bagagetransport med hvid varevogn, to hoteller, vandrere med rygsække og cyklister i grønt landskab.

Brug vores app på turen

På vores selv-guidede vandre- og cykelferier har du adgang til vores Bering Travel App. Den kan bruges som GPS på turen, så du let kan finde vej på ruterne. 

Smartphone viser kortinterface med gul sol, flankeret af App Store og Google Play logoer. Grønt landskab med vandrere og cyklister.

Ofte stillede spørgsmål om Algarve

Grønt logo for Rejsegaranti-fonden med et globus-symbol over teksten 'REJSEGARANTI FONDEN' og registreringsnummer 2529.
Undskyld! Der blev ikke fundet nogen ofte stillede spørgsmål. Prøv venligst igen med et nyt søgeord.

Algarve kan besøges hele året, men forår og efterår er særligt populære til vandreferier og cykelferier på grund af de behagelige temperaturer.

Ja, Algarve er perfekt til vandreferie med flotte kyststier, hyggelige landsbyer og fantastiske udsigter over Atlanterhavet.

Algarve byder på rolige veje, smukke landskaber og et mildt klima, som gør området ideelt til cykelferie.

Ja, elcykler er tilgængelige på alle vores cykelferier i Algarve.

Ja, på de fleste af vores vandreferier og cykelferier i Algarve bliver jeres bagage transporteret fra hotel til hotel. Så slipper I for at bære mere end en lille dagstaske undervejs.

Ja, Algarve er et populært rejsemål om vinteren takket være det milde klima og de mange solskinsdage. Temperaturen er ofte perfekt til både vandring og cykling.

Fisherman’s Trail er en af Portugals mest kendte vandreruter og en del af Rota Vicentina. Ruten følger Atlanterhavskysten gennem både Alentejo og Algarve med dramatiske klipper og flotte havudsigter.

Ja, Bering Travel kan hjælpe med transfer fra lufthavnen til det første hotel på rejsen. Det gør det nemt og trygt at komme godt i gang med ferien allerede fra ankomsten til Portugal.

Det er som regel intet problem at rejse i Algarve, hvis I har særlige madpræferencer eller allergier. Mange restauranter tilbyder vegetariske retter, fisk, glutenfri muligheder og andre tilpasninger – og portugiserne er generelt meget imødekommende omkring ønsker til maden.

Rejser til Algarve på et kort

Spring til toursøgning
Gruppe på seks smilende personer, der tager en selfie på ITB Berlin rejsemesse. Stort 'Welcome Back, World' banner synligt i baggrunden.

"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"

Bering Travel
Vi er kun et opkald væk!
Mandag - Fredag: 09:00 - 16:00
Ring nu
(Link åbner i ny fane)
Et klik til ferieglæde
 
Vi ser frem til din besked!
Kontaktformular
Få vores nyhedsbrev
Vil du være blandt de første, som får besked, når vi er klar med nye rejser?
Tilmeld
Få Nyhedsbrev

Når du har tilmeldt dig, vil du få en email, hvor vi beder dig bekræfte, at du vil tilmeldes. Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet. 

Grå vandrestøvler på krydsede ben hvilende i alpin eng med gule vilde blomster, dramatiske Dolomitternes toppe i baggrunden.
Ved booking af en rejse får du nu særlige betingelser.