Vis content
Spring til sidefod

Vores rejser i Cinque Terre

Liguriens billedskønne kyst

Kysten i Ligurien er en af de flotte vandreområder i Italien. Flerfarvede huse på stejle skråninger, små pladser med farverige både på havet, smalle gader og stier med trapper. I området over de smukke byer finder man et uspoleret landskab med smukke bjerglandsbyer, olivenlunde, vinmarker og snoede muldyrsspor. 

Det er derfor ikke overraskende at Cinque Terre er et af de mest populære vandreområder i Europa. Ingen andre steder er det autentiske italienske landskab og landsbyer så velbevarede. Der er et stort netværk af stier, som i dag stort set kun bruges af vandrere og som fører os gennem et helt fantastisk landskab.

De fem byer

Cinque Terre betyder ”Fem Byer” og er på UNESCO’s verdensarvsliste. Byerne har i alt cirka 7000 indbyggere og hedder:

  • Monterosso al Mare
  • Vernazza
  • Corniglia
  • Manarola
  • Riomaggiore

Levanto

Lige uden for Cinque Terre Nationalparken ligger byen Levanto, hvorfra vores vandreferier i Cinque Terre starter. Vi synes Levanto er et bedre sted at bo end byerne i selve Cinque Terre, fordi der er mere plads og der er en strand, hvor kan nyde udsigten.

Man kan naturligvis se havet næsten uanset hvor man befinder sig i Cinque Terre, men det er ikke rigtigt muligt at bade i De Fem Byer. Herunder ses stranden i Levanto. Der er et væld af fantastiske restauranter i Levanto (og i Cinque Terre) og det eneste problem er, at det er svært at vælge.

Portovenere

En af de længere vandreture går fra Riomaggiore til Portovenere, som ligger lige syd for Cinque Terre. Det er ikke muligt at tage toget dertil, så den eneste måde at se denne fantastiske landsby er ved at vandre dertil (eller tage toget til La Spezia og derfra tage bussen).

Portovenere er smuk og det er skønt at sidde på marinaen og nyde et glas vin, imens man kigger ud over vandet. Højdepunktet på denne dag er dog sejlturen fra Portovenere tilbage til Riomaggiore (båden sejler helt til Levanto) og fra havsiden får man virkelig set, hvor unikke Cinque Terre i virkeligheden er. Det er skønt.

La Spezia

Hovedstaden i området hedder La Spezia og den kan vi også anbefale, at man besøger. Der vil du opleve store brede gågader, flotte bygninger og et smukt havneområde. Det tager cirka 30 minutter med toget fra Levanto.

Man tager toget i Cinque Terre

Den letteste måde at transportere sig mellem byerne er ved at tage toget. Det går med meget korte intervaller og koster cirka 4 euro pr. person. Jernbanesporet snor sig langs kysten og borer sig igennem bjergsiderne og det er virkelig flot, når havet viser sig i glimt gennem huller i klipperne.

Vores vandreferier i Cinque Terre

Når man vandrer med Bering Travel i Cinque Terre bor man i to byer: Levanto og Portovenere. Levanto er den første base og dagene starter altid med, at man tager toget ind til en af de fem byer, hvorfra dagens rute starter. Vandreruterne starter nogle gange et stykke oppe af bjergryggen og det kan være nødvendigt at tage en shuttlebus op ad bjergsiden til startpunktet (med mindre man bare vil gå derop).

Ofte stillede spørgsmål om Cinque Terre

Undskyld! Der blev ikke fundet nogen ofte stillede spørgsmål. Prøv venligst igen med et nyt søgeord.

På vores tur til Cinque Terre, går du på de klassiske stier mellem de fem charmerende landsbyer Monterosso al Mare, Vernazza, Corniglia, Manarola og Riomaggiore. Dagene byder på 5–16 km vandring, hvor terrænet varierer fra let til moderat udfordrende.

Gode vandresko er vigtigt, når du skal vandre mellem byerne i Cinque Terre. De skal gerne være skridsikre og behagelige at have på. Derudover anbefaler vi også altid lag-på-lag tøj, der kan klare både sol og lidt regn. En solhat/kasket, solbriller og solcreme er også en god ide, og en lille rygsæk med vand, snacks og evt. vandrestave. Husk også en lille power-bank – især hvis du bruger vores app, som godt kan tage godt med strøm fra din telefon.

Vi foretrækker foråret og det tidlige efterår, hvor vejret er mildt, og landsbyerne ikke drukner i turister. April-maj og september-oktober er derfor de bedste måneder at rejse i. Det kan godt blive varmt om sommeren, så hvis du vælger turen der, er det vigtigt at huske godt med ekstra vand. Det er et populært område, men som det så tit er, er det altid lidt værre om sommeren.

Landsbyerne er forbundet med det lokale tog, der kører hyppigt og hurtigt. Det er en kæmpe hjælp, når benene trænger til pause, eller hvis du vil opleve mere på en dag. Toget kører flere gange i timen og forbinder alle fem byer. Derudover kan du også tage færgen.

På turen kommer du forbi de helt klassiske fotospots som Manarolas klippekant, Vernazzas farverige havn og den berømte Via dell’Amore (hvis den er åben). Her får du de smukkeste billeder af de farverige huse, det dybblå hav og de dramatiske klipper – perfekt til Instagram eller fotobogen.

Vores ture i Cinque Terre er nok mest for voksne og folk, der kan gå lidt længere. Stier kan være ret stejle og ujævne, så vi anbefaler at tage det stille og roligt, hvis børn er med. Desuden anbefaler vi også at børn er fyldt 12 år, før de kommer med på sådan en vandreferie som den vi har til Cinque Terre. Hvis du leder efter en vandreferie, der er god til børn, er du mere end velkommen til at ringe eller skrive til os.

Cinque Terre er en del af UNESCO-verdensarv. Det betyder, at området er anerkendt for sin unikke blanding af natur og kultur, og at der bliver lagt stor vægt på at beskytte både landskabet og de små landsbyer.

Det betyder, at når man vandrer her, går man på stier, der bliver passet og vedligeholdt med respekt for miljøet. Landsbyerne får ikke lov til at ændre sig, så den farverige charme, de smalle gader og de terrasserede vinmarker er bevaret.

Verdensarvsstatus sikrer også, at turismen foregår på en måde, der ikke slider for hårdt på stedet, så man stadig kan opleve det autentiske Cinque Terre – både nu og mange år frem.

"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"

Bering Travel
Vi er kun et opkald væk!
Mandag - Fredag: 09:00 - 17:00
Ring nu
Et klik til ferieglæde
 
Vi ser frem til din besked!
Kontaktformular
Fri afbestilling
indtil 35 dage før afrejse
Læs mere om fri afbestilling
/da/inspiration/35-dages-fri-afbestilling
Vi har en masse rejser, hvor vi har særligt lempelige betingelser for afbestilling.

Det betyder, at du mod et lille gebyr (350kr) frit kan afbestille din rejse indtil 35 dage før afrejse.

Bemærk, at dette ikke gælder alle rejser. Læs mere via linket herunder.
Læs mere om fri afbestilling
Fri afbestilling
Ved booking af en rejse får du nu særlige betingelser.