Mere om ruten
Terrænet på denne del af Lycian Way er varieret og ofte klippe- og stenbelagt, men ruten er godt markeret, så det er nemt at følge stien. Hver dag vandres der mellem 4 og 7 timer, med daglige stigninger på 300–1.100 m og tilsvarende nedstigninger. Ruten byder på storslåede udsigter over kysten og bjergene undervejs. For at optimere oplevelsen er der indsat transfers over de strækninger der ikke har det store indhold. På den måde er de smukeste og mest oplevelsesrige ruter udvalgte.
Godt vandrefodtøj og en rimelig god form anbefales.
Rejseplan
I ankommer selv til Antalya, hvor I bliver hentet i lufthavnen og kørt til jeres hotel i byen. Her er der tid til at lande, nyde stemningen og måske tage en aftentur i de smalle gader eller ved den gamle havn.
Overnatning i Antalya inkl. morgenmad
Hotel (eksempel) La Casa Carina Hotel
Fra Antalya er der en transfer op i Olympos Nationalparks bjerge, til den lille landsby Gedelme i 920 meters højde. Her starter dagens vandring gennem små, afsidesliggende bjerglandsbyer og duftende fyrreskove. På Goynuk-plateauet åbner udsigten sig mod både Middelhavet og den mægtige Tahtali-bjergtop (2.370 m). Dagens mål er Ovacik-plateauet – et storslået sted, hvor I kan skue ud over det turkisblå hav på den ene side og Taurusbjergene på den anden.
Overnatning i Ovacik (halvpension).
Hotel (eksempel) Gül Mountain Hotel
I dag venter turens højeste punkt. I bevæger jer op gennem skovene til Tahtali-passet i 1.800 meters højde, med den majestætiske Olympos-bjergtop som kulisse. Luften er klar og fyldt med duften af cedertræer, og fra passet breder sig et enestående panorama over dale, bjerge og hav. Derfra går turen ned til landsbyen Beycik.
Overnatning i Beycik (Helpension)
Hotel (eksempel) Konak Hotel
Efter en kort transfer starter vandringen ned mod kysten. Første stop er den skjulte bugt Minen Bay, hvor I kan tage en svalende dukkert fra en øde strand. Herfra følger stien en spektakulær rute med vidtrækkende udsigter, indtil I når den charmerende kystby Cirali og jeres hotel nær havet.
Overnatning i Cirali (helpension)
Hotel (eksempel) Plaj Hotel
Dagens vandring går fra Cirali gennem appelsinlunde og pinjeskov til Yanartas – de berømte “evige flammer”, hvor naturgas siver ud af jorden og brænder mellem klipperne. Et mytisk landskab, som i oldtiden blev knyttet til Chimaira-myten*. Turen fortsætter til landsbyen Ulupinar, kendt for sine kølige kilder.
*Chimaira var ifølge myten et frygteligt uhyre, sammensat af flere dyr. Den havde løvehoved og forkrop, en ged ved ryggen og en slange eller drage som hale, og så kunne den spy ild. Ifølge myten blev uhyret dræbt under jorden af Bellerofon (græsk mytologi), og de evige flammer var dens ild, der stadig slipper ud.
Overnatning i Cirali (helpension)
Hotel (eksempel) Plaj Hotel
Fra jeres hotel går turen først til den antikke by Olympos, engang en piratfæstning i oldtiden – et besøg, der varmt kan anbefales. Efter at have udforsket ruinerne fortsætter I ad en sti gennem en skov af jordbærtræer op til toppen af Musa Dagi (der direkte oversat betyder Mosesbjerget). Bjerget er kendt for sine stejle klipper, tætte skove og storslåede udsigt over Middelhavet og Taurus-bjergene og har fået sit navn efter den bibelske Moses.
Herfra går turen ned til Adrasan hvor I overnatter (helpension)
Hotel (eksempel) Deniz Hotel
En kort transfer tager jer til udgangspunktet for rejsens sidste vandring, og denne er en sand perle.
I vandrer opad til Gelidonya-fyret, dramatisk placeret højt over havet. Herfra åbner sig et af Lycian Ways mest ikoniske panoramaer – udsigten over de fem små kilppetoppe i det turkisblå Middelhav. I forsætter ad kyststier med imponerende udsigter inden I afslutningsvis ankommer tilbage til hotellet.
Overnatning i Adrasan (helpension)
Hotel (eksempel) Deniz Hotel
Efter morgenmaden bliver I kørt til lufthavnen i Antalya i tide til jeres fly.
Billeder fra turen







Prisen inkluderer
INDKVARTERING
- 7 nætter på hyggelige små basis hoteller og pensioner
MAD & DRIKKE
- Morgenmad alle dage
- 6 x Aftensmad
- 5 x Frokostmadpakke + 1,5 liter vand pr. person
VANDRING
- 6 dages vandring (ca. 82 km)
- Adgang til ruten i vores GPS-app, som også fungerer offline (én adgang pr. værelse)
- Digitale beskrivelser af ruten med tilhørende kort (på engelsk)
TRANSPORT
- Transfers til og fra Antalya lufthavn
- Transfers i forbindelse med vandringerne som nævnt i programmet
- Bagagetransport mellem hotellerne
ALT DET ANDET
- Direkte telefonnummer til en servicehotline der gælder under hele turens længde (lokalt)
- 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
- 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
- Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
Tilvalg
- Eventuelle ekstra nætter (kan vælges på bookingformularen i udvalgte byer)
- Transport fra/til Antalya
- Eventuelle turistskatter på hotellerne
- Administrationsgebyr (145,-)
Praktisk information

Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.
På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning.
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
- Tryk på "Udregn Pris"-knappen (den er i afsnittet "Dato og Priser") - Så ser du de første sider af bookingformularen
- Vælg dato, antal personer, værelsesfordeling, evt. ekstra nætter og de mulige tilvalg, du måtte ønske
- Se prisen
Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Få et tilbud” øverst på siden. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender (i bookingformularen), så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde/grå og ikke kan vælges.
Bagagetransport er inkluderet på denne rejse.
Din bagage skal have tydeligt påført for- og efternavn.
Der er ikke behov for særlige bagagemærker til dette.
Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.
Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.
At vandre i bjergrigt terræn som fx Dolomitterne og Alperne kræver god forberedelse og respekt for naturen.
- Vær i grundlæggende god fysisk form op til turen
- Brug gode vandresko/støvler
- Medbring rigeligt med vand og lidt mad/snacks på turen
- Tilpas beklædning efter forholdene
- Brug vores udleverede kort eller GPS info (f.eks. via Bering Travel-appen), og hold dig til de afmærkede stier
- Medbring opladet mobil og powerbank
- Tjek altid vejrudsigten og ruten, inden du tager af sted – forholdene kan hurtigt ændre sig, og egen sikkerhed går altid forud for storslåede udsigtspunkter.
På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:
Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.
Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.
Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.
Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.

"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"