mere om ruten
Vi anbefaler, at børn er mindst 8 år gamle på denne tur og at alle deltagere har en god grundform. Dertil anbefaler vi, at børn let kan vandre nogle timer ad gangen og har en smule erfaring med vandring. Vandreturene går langs sætere og skovstier. Stierne er gode og byder på rigtigt gode udsigter over bjergene og Wolfgangsee.
Rejseplan
Her kan du se programmet for ugen.
I ankommer til jeres første hotel, hvor I checker ind, bliver vist til jeres værelse og får udleveret velkomstpakken med kort og rutebeskrivelser.
Hotel (eksempel): Aberseehof
I starter turen fra bredden af Wolfgangsee og vandrer op til turens første bjerghytte og naturområde, Kleefeld. Her kan I forvente at møde adskillige vilde dyr, som fx hjorte og vilde geder. Hvis børnene har mere energi, er her også en legeplads. I vandrer videre til Schartenalm, som ligger idyllisk mellem tårnhøje bjergtoppe. På vejen tilbage kommer I forbi en hytte, som er perfekt til en lille snack og hvorfra udsigten er fantastisk over St. Wolfgang.
Hotel (eksempel): Aberseehof
Dagens rute fører jer op til sæterne i Osterhorn-området. I tager bussen til Mozart-byen St. Gilgen hvorfra kabelbanen bringer jer op til Zwölferhorn, hvorfra I har udsigt til gletsjerområderne. Via panoramaruten og via "Illingeralm" vandrer I til "Königsbachalm". I skoven ved Nöckelberg kan I se brusende vandfald, inden I endelig stiger op til Genneralm. Når I ankommer til Genneralm, overnatter I i en komfortabel hytte de næste to nætter, omgivet af frodige græsgange og med udsigt til bjergtoppene.
Hotel (eksempel): Posch´n Hütte
I dag har I flere forskellige muligheder. I kan enten slappe af ved bjerghytten og se på køerne og besøge hyttens osteproduktion. Eller I kan gå på tur til en af nabohytterne. De modige kan endda vælge at klatre op til et af de mange udsigtspunkter. Om aftenen kan I nyde en omgang ”Kasnockn” (en traditionel osteret lavet med osten produceret ved hytten).
Hotel (eksempel): Posch´n Hütte
Dagens vandring fører jer gennem en idyllisk højtliggende dal med adskillige små hytter på bjergsiderne. Græssende køer nyder livet langs stien, som snor sig langs kløfter hele vejen til Postalm. Her I Postalm har I også to nætter i en hyggelig bjerghytte.
Hotel (eksempel): Huberhütte
I dag har I også flere muligheder. I kan gå på en let vandretur på sæteren med blomster overalt eller I kan tage gå på eventyr ved at gå op på en af de omkringliggende bjergtoppe. Der er masser af muligheder.
Vi anbefaler igen, at I besøger det lokale mejeri ved Labenberghütte og ser, hvordan osten bliver skabt. Kirken i Postalm blev bygget under kejserinden Sissi og er også et besøg værd.
Hotel (eksempel): Huberhütte
Her sidst på ugen, kan I enten vælge at nyde en sidste vandretur ned til Wolfgangsee, hvor I skal bo i nat eller I kan vælge at tage bussen derned og i stedet besøge de andre attraktioner, som jeres Salzkammergut Card giver rabat til. Der er mange muligheder: I kunne tage båden over søen, tage togbanen op til Schafberg, besøge den store legepark Abarena, hygge jer i dyreparken ”Dorf der Tiere” eller noget helt andet.
Hotel (eksempel): Aberseehof
Nu er rejsen slut. I forlader hotellet i løbet af formiddagen. Det er muligt at arrangere ekstra nætter på turens sidste hotel. Kontakt os, hvis I ønsker dette.
Billeder fra turen
Dato og priser
Prisen inkluderer
- 3 nætter på 3-stjernet hotel ved Wolfgangsee
- 4 nætter i hyggelige bjerghytter
- Morgenmad alle dage
- 1x aftensmad med ”Kasnockn” (osteret) i Genneralm
- Billet til kabelbanen dag 3 - Zwölferhorn
- Salzkammergut Erlebnis-Card med forskellige rabatter i området (fx kabelbaner, bådture, Schafbergbahn og meget andet)
- Bagagetransport mellem overnatningsstederne
- Velkomstmøde på engelsk
- Detaljerede rutebeskrivelser, kort og andet materiale (på engelsk)
- 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
- Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
- Transfer fra/til Salzburg lufthavn
- Enkeltværelse
- Transport til/fra Østrig
- Eventuelle turistskatter på hotellerne
- Lokal busser (Wolfgangsee – St. Gilgen, Wolfgangsee – Strobl), ca. € 7 pr. person
- Administrationsgebyr (145,-)
Praktisk information
Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.
På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
- Vælg din ønskede startdato
- Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
- Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).
Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.
Flyrejsen fra Danmark til Salzburg er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.
Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse
Det foregår sådan her:
- Du bestiller rejsen hos os
- Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 3-5 hverdage)
- Du arrangerer din transport
Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.
Fra Salzburg til Wolfgangsee
Fra Salzburg lufthavn
Fra Salzburg lufthavn til hovedbanegården kører der busser hvert 15-20 minut. Turen tager ca. 20 min.
Ved ankomst til Salzburg Hauptbahnhof
Efter ankomst til hovedbanegården i Salzburg, gå til busstationen (direkte foran indgangshallen).
Tag herfra den offentlige bus nr. 150 til Abersee (mod Bad Ischl): Rejsetid ca. 50 min.
Hvis dit første hotel er i St. Wolfgang eller Strobl, da forsæt med bussen til Strobl busbahnhof: Rejsetid ca. 1 timer (fra Salzburg).
For at nå St. Wolfgang skiftes bus i Strobl til nr. 546 til St. Wolfgang: Samlet rejsetid fra Salzburg ca. 1,5 timer.
Få overblik over turen via dette link: Rome2Rio
Privat transfer
Det er muligt at bestille en privat transfer fra Salzburg lufthavn, eller togstation til første hotel.
Det er ligeledes muligt at bestille transfer retur efter turen.
Dette tilvælges på bestillingssiden.
Hvis I tager toget fra Danmark
Der er gode togforbindelser til denne destination og vi anbefaler, at I tager toget til Salzburg hovedbanegård.
I skal forvente en rejsetid på ca. 14 t. og ca. 2-4 skift. Vær opmærksom på, at rejsetider og togplaner kan variere alt afhængig af sæson.
På denne rejse bor i på 3-stjernet hotel eller guest house ved Wolfgangsee og i bjerghytter i bjergene. Bemærk, at I har egne værelser i bjerghytterne (ikke sovesale), men bad/toilet deles.
I rejseplanen kan I se eksempler på de hoteller, vi oftest benytter på denne rejse. Hvis der ikke er ledig plads på hotellerne, når I bestiller rejsen booker vi hoteller af tilsvarende kvalitet.
Morgenmad er inkluderet alle dage. Vi har desuden inkluderet et aftensmåltid (Kasnockn - osteret) og et stykke lækkert østrigsk bagværk undervejs på turen. Det er muligt at købe aftensmad i bjerghytterne og ved Wolfgangsee er der flere steder at vælge imellem.
Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken. I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.
Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.
Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.
På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:
Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.
Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.
Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.
Denne rejse har sværhedsgrad 2
Grad 2
Lettere vandring ad rimelig gode stier. Dagsmarcherne vil være af 4-6 timers varighed i kuperet terræn. Alle i almindelig god fysisk form kan deltage. Bagagen bliver transporteret og du går kun med en lettere dagtursrygsæk. Kræver fodtøj der sidder godt om fødderne som trekkingsko eller vandrestøvler.
Læs mere om vores sværhedsgrader
Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.
Farver
Blå ruter: Turen som normalt
Røde ruter: Variationer (som fx afkorter eller forlænger ruterne)
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
På denne rejse er der rabat for børn og personer, som deler værelse med "to fuldt betalende voksne". Hvor meget rabat der er, afhænger af alder; således:
Børn under 5,99 år: gratis
Børn mellem 6 og 11,99 år: 50% rabat
Børn mellem 12 – 14,99 år: 25% rabat
Personer fra 15 år og op: 10% rabat
Eksempel 1
I er 2 voksne og 1 barn. Her er det meget enkelt, fordi I bor på samme værelse. Barnet får rabat i forhold til ovenstående priser.
Eksempel 2
I er 2 voksne og 2 børn (alder 5 og 13 år). Her har I to muligheder. Hvis I vil bo på to dobbeltværelser, så vil det være fuld pris for alle deltagere. Hvis I vil sove på samme værelse (fx et familieværelse), så vil begge børn få rabat (henholdsvis gratis og 25% rabat)
Eksempel 3
I er 2 voksne og 3 børn (alder: 7, 13 og 15 år). Her vil I sandsynligvis skulle bruge to dobbeltværelser, hvor det yngste barn sover sammen med forældrene. Der vil derfor kun være rabat for det yngste barn på 7 år, som får 50% rabat.
Eksempel 4
I er 3 voksne, som vil sove på samme dobbeltværelse. Her vil den ekstra voksne få 10% rabat.
Bemærk
Det er vigtigt, at I er indforstået med, at det er jeres eget ansvar, når I vælger at tage børn med på turene. I bør tjekke beskrivelserne af sværhedsgraderne og derudfra vurdere, om den konkrete tur egner sig til jeres barn.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.
Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.
"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"