Mere om ruten
Vandringerne er lette til moderate med daglige etaper på cirka 3–6 timer og mulighed for at vælge ture efter jeres formåen. Ruterne følger klippekyster, ujævne stier, muldyrstier og mindre asfaltveje. Undervejs er der både stigninger og nedstigninger samt enkelte stejle passager med løst underlag. Nogle strækninger er ujævne og udsatte, så I skal være sikre på fødderne. Gode vandresko er nødvendige, og vandrestave anbefales.
Stierne er synlige, men ikke gennemgående tydeligt afmærkede. Enkelte steder findes røde markeringer, men I skal følge rutebeskrivelserne for at finde vej. Turen kræver en rimelig grundform.
Rejseplan
Velkommen til Malta! Efter ankomsten til jeres overnatningssted i Rabat, hvor I kan tage hul på ferien med en gåtur i de historiske omgivelser. Afhængigt af ankomsttidspunktet kan I gå en tur i byen eller udforske den nærliggende befæstede by Mdina, hvor smalle gader og kalkstenshuse giver en stemningsfuld begyndelse på rejsen.
I Rabat kan I gå på opdagelse under jorden i Sankt Pauls katakomber eller nyde bylivet og finde en restaurant til rejsens første middag. Dagen er jeres, så I kan lande i ferien i det tempo, der passer jer.
Hotel (eksempel): The Heritage Boutique Accommodation
En transfer bringer jer til UNESCO tempelområdet Hagar Qim (Ħaġar Qim), hvor de store stenbygninger giver et indblik i Maltas forhistorie (mere end 3000 år før vor tidsregning). Efter et muligt besøg ved templerne begynder dagens kystvandring. I følger stier og asfaltveje med udsigt over havet, inden ruten fører op gennem marker og vinområder mod Dingli-klipperne.
Ved udsigtspunktet åbner Middelhavet sig foran jer – et oplagt sted at holde en pause og nyde udsigten. Herfra kan I tage den lokale bus tilbage til Rabat eller forlænge vandringen og gå tilbage via Buskett-området.
Denne ekstra strækning er ikke medregnet i dagens distance og vandretid.
Hotel (eksempel): The Heritage Boutique Accommodation
Om morgenen bliver I kørt til Mgarr på Malta, hvor dagens vandring begynder. I følger kysten mod Popeye Village, der blev bygget som filmkulisse til musicalfilmen om Skipper Skræk fra 1980. I dag er det en landsby med en forlystelsespark. Undervejs passerer I en strand neden for lerskrænterne – et oplagt sted til en pause med udsigt over havet og måske en dukkert, hvis forholdene tillader det.
Efter vandringen bliver I kørt til Cirkewwa, hvor en færgeoverfart bringer jer videre til Gozo. Her begynder næste del af rejsen blandt øens landsbyer og klippekyster. Fra havnen bliver I kørt den sidste korte strækning til jeres overnatningssted i Gharb.
Hotel (eksempel): Home Mood B&B
* færge betales lokalt (se ikke inkluderet).
Fra Gharb følger I mindre veje gennem Gozos landlige landskab mod kysten ved Wied il-Ghasri. Undervejs passerer I den markante kirke Ta’ Pinu, inden havet tager over som dagens følgesvend. Herfra fortsætter I langs kysten mod Dwejra-bugten med udsigt over klipperne og Middelhavet.
Ved Dwejra kan I supplere vandringen med en kort bådtur fra den lille lagune.
Her sejler I gennem en naturlig tunnel i klippen og ud på havet, hvor klippekysten og grotterne viser sig fra en helt anden vinkel. Det er en fin mulighed for at opleve det landskab, I netop har udforsket til fods, fra vandsiden*.
Ellers kan I nyde en pause ved bugten, inden I tager den lokale bus tilbage til Gharb.
Ønsker I en kortere vandring, kan I benytte den inkluderede morgentransfer til Wied il-Ghasri og begynde turen ved kysten. Denne variant er cirka 7 km.
* Bådturen er valgfri og betales kontant på stedet. Sejladsen afhænger af vejret og havforholdene.
Hotel (eksempel): Home Mood B&B
En kort transfer bringer jer til Xlendi, hvor dagens vandring begynder. Herfra følger I ruten gennem marker og landbrugslandskaber med udsigt over Gozos klippekyst og Middelhavet. Undervejs passerer I landsbyen Sannat, hvor stierne for en stund afløses af asfaltveje, inden turen igen fortsætter mod kysten.
Ved bugten Mgarr ix-Xini er der et oplagt sted at holde en længere pause og nyde jeres frokost med udsigt over vandet. Hvis vejret og havforholdene tillader det, kan I også tage en dukkert, før I snører vandreskoene igen. Den sidste del af ruten følger kystens stigninger og fald frem mod havnen i Mgarr. Herfra tager I den lokale bus til Victoria, hvor I overnatter de næste tre nætter og har mulighed for at udforske byen efter dagens vandring.
Hotel (eksempel) The Duke Boutique Hotel
I tager den lokale bus til Xlendi, hvor dagens vandring begynder med en stejl opstigning til klipperne over kysten. Belønningen er udsigten over havet, inden I fortsætter gennem marker og landlige omgivelser mod Gozos vestkyst. Her strækker de dyrkede arealer sig flere steder helt ud til klipperne, og undervejs kan I nyde fuglesangen og de skiftende udsigter over Middelhavet.
Turen slutter ved Dwejra-bugten, hvor I kan holde en pause og opleve klippelandskabet fra en ny vinkel, inden I tager den lokale bus tilbage til Victoria.
OBS: I jagtperioden oktober–januar kan I møde jægere og hunde langs ruten. I kan derfor vælge en alternativ vandring fra Zebbug til Marsalforn, hvor I udforsker Gozos nordkyst og de karakteristiske saltbassiner langs havet.
Hotel (eksempel) The Duke Boutique Hotel
I dag kan I nyde en rolig dag i Victoria eller vælge mellem to vandreture med havet som omdrejningspunkt.
Mulighed A – Fra Marsalforn til Ramla-stranden
I tager den lokale bus til Marsalforn og følger kysten mod Ramla-stranden, der er kendt for sit rødlige sand. Stien bugter sig op og ned langs havet med mulighed for pauser ved vandet undervejs. Enkelte passager er stejle og har løst underlag, så her skal I være ekstra opmærksomme på fodfæstet. Ved Ramla kan I nyde stranden og måske afslutte vandringen med en dukkert, hvis forholdene tillader det.
Mulighed B – Rundtur på Comino
I tager den lokale bus til havnen i Mgarr og sejler til Comino, den lille ø mellem Malta og Gozo. Tag gerne en tidlig båd, så I får god tid til at udforske øen. Efter et besøg ved Den Blå Lagune fortsætter I til fods rundt på Comino, hvor klippestier og åbne kystlandskaber byder på udsigt over Middelhavet.
Efter turen sejler I tilbage til Gozo og fortsætter til Victoria med lokal bus eller taxa. Planlæg dagen efter de aktuelle færgeafgange og vejrforhold.
Hotel (eksempel) The Duke Boutique Hotel
Rejsen slutter efter morgenmaden. I rejser fra Gozo tilbage til Malta og videre til lufthavnen. Planlæg forbindelserne med god tid til jeres flyafgang - Vi anbefaler flyafgange efter kl. 14.00. Der er mulighed for at forespørge på ekstra overnatninger, blandt andet i Valletta, hvis I ønsker at forlænge rejsen.
Færgeruter:
Mgarr–Cirkewwa: ca. 25 minutter med Gozo Channel.
Mgarr–Valletta: ca. 45 minutter med hurtigfærgen.
Transfer fra færgelejet til lufthavnen på Malta er ikke inkluderet:
Fra Cirkewwa havn til lufthavnen er der ca. 45 min taxikørsel
Fra Valletta havn til lufthavnen er der ca. 25 min taxikørsel
Billeder fra turen
Dato og priser
Prisen inkluderer
INDKVARTERING
- 7 nætter på boutiquehoteller, 3***hoteller og B&B med eget bad og toilet
MAD & DRIKKE
- Morgenmad alle dage
VANDRING OG OPLEVELSER
- 5 dages vandring (ca. 48 km på de beskrevne hovedruter)
- 1 dags valgfri vandring, oplevelser eller afslapning
- Digitale rutebeskrivelser og rejseinformation
- Adgang til leverandørens app
TRANSPORT
- Bagagetransport mellem hotellerne
- Transfer fra Rabat til Hagar Qim på dag 2
- Transfer fra Rabat til Mgarr på Malta på dag 3
- Afhentning af bagage i Rabat og transfer fra Popeye Village til Cirkewwa på dag 3
- Transfer for jer og jeres bagage fra Mgarr havn på Gozo til Gharb på dag 3
- Transfer fra Gharb til Wied il-Ghasri på dag 4 (til den kortere vandrevariant)
- Transfer fra Gharb til Xlendi på dag 5
ALT DET ANDET
- Lokal service-hotline
- 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
- 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
- Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
GENERELT
- Transport til/fra Malta
- Transport mellem lufthavnen og rejsens første og sidste overnatningssted
- Frokost, aftensmad og drikkevarer
- Entréer og valgfrie oplevelser, herunder bådturen ved Dwejra-bugten
- Afbestillings- og rejseforsikringer
- Administrationsgebyr kr. 165,-
NØDVENDIGT OG BETALES LOKALT
- Lokale busbilletter på de dage, hvor programmet beskriver transport med offentlig bus
- Færgebilletter mellem Malta og Gozo (ca. 5-10eur pr. person T/R)
- Eventuelle turistskatter på hotellerne
MULIGE TILVALG
- Valgfri færgetur til Comino – ca. 15 euro pr. person tur/retur.
- Der kan tilkøbes ekstra nætter i løbet af turen.
Brug funktionen "Udregn pris" her på siden til at se, hvad turen koster inkl. de tilvalg, du ønsker.
Praktisk information
Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.
På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning.
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
- Tryk på "Udregn Pris"-knappen (den er i afsnittet "Dato og Priser") - Så ser du de første sider af bookingformularen
- Vælg dato, antal personer, værelsesfordeling, evt. ekstra nætter og de mulige tilvalg, du måtte ønske
- Se prisen
Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Få et tilbud” øverst på siden. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender (i bookingformularen), så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde/grå og ikke kan vælges.
Flyrejsen fra Danmark til Malta er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.
Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse
Det foregår sådan her:
- Du bestiller rejsen hos os
- Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 3-5 hverdage)
- Du arrangerer din transport
Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.
Udrejse
I flyver til Malta International Airport (MLA). Flyforbindelserne fra Danmark varierer efter afrejselufthavn, sæson og rejsedato.
Fra lufthavnen kan I tage lokal bus eller taxa til Rabat, hvis I ikke har bestilt transfer. De aktuelle busforbindelser kan findes hos Malta Public Transport.
Fra Gozo til lufthavnen ved hjemrejse
Fra havnen i Mgarr har I to muligheder for at sejle tilbage til Malta:
- Færge til Cirkewwa: Sejltiden er cirka 25 minutter. Herfra tager det normalt cirka 45 minutter med taxa til lufthavnen.
- Hurtigfærge til Valletta: Sejltiden er cirka 45 minutter. Fra færgelejet tager det normalt cirka 25 minutter med taxa til lufthavnen.
Tiderne omfatter selve sejladsen og kørslen. Transport fra Victoria til havnen, ventetid, ombordstigning og afstigning kommer oveni. Ved brug af offentlig bus skal I afsætte længere tid.
Tjek aktuelle afgange hos Gozo Channel og Gozo Highspeed, og sørg for god tidsmargin til jeres fly. Sejladsen kan påvirkes af vejrforholdene.
I har 7 overnatninger på 3***hoteller eller boutiquehoteller og B&B.
Overnatningerne er fordelt som følger:
2 nætter i Rabat på Malta,
2 nætter i Għarb på Gozo
3 nætter i Victoria på Gozo.
Alle værelser har eget badeværelse, og morgenmad er inkluderet.
Morgenmad er inkluderet alle dage. Det er muligt at proviantere til vandreturene før I drager ud. Nogle hoteller vil også kunne ordne en madpakke for jer (mod betaling). Aftensmad er ligeledes let at finde i byerne, hvor I overnatter eller på hotellerne.
Inkluderet er 1 taske af 20kg. pr. person
Spørg på jeres overnatningssted, hvor I skal stille bagagen om morgenen. Bagagen skal være pakket og klar til afhentning i receptionen eller det anviste opbevaringsområde senest kl. 09.00.
Mærk hver taske tydeligt med jeres navn og navnet på det næste overnatningssted, som fremgår af jeres overnatningsliste. Det hjælper chaufføren med at levere bagagen det rigtige sted og mindsker risikoen for forvekslinger eller forsinkelser.
Hvis I ikke kan vandre, kan I spørge, om I må køre med bagagechaufføren. Det afhænger af køretøjet, den tilgængelige plads og lokale forsikringskrav til persontransport, så det kan ikke garanteres. Der kan være et mindre tillæg, som betales lokalt.
OBS: Når I rejser med offentlig transport, skal I selv tage bagagen med, medmindre andet fremgår af jeres rejsedokumenter.
Vandreferien foregår fra september til maj, hvor I oplever Malta og Gozo gennem efterårets varme, vinterens mildere dage og forårets grønne landskaber. Vejret skifter gennem sæsonen, og hver årstid giver kystvandringen sit eget præg.
Efterår
Her begynder det med lune dage og gennemsnitlige dagtemperaturer omkring 29 °C i september. I oktober ligger de omkring 25 °C og i november omkring 21 °C. Der er stadig mulighed for solrige vandredage, men regn bliver mere almindelig, efterhånden som efteråret skrider frem. Efter regnen får landskabet et grønnere udtryk.
Vinter
Vinteren byder på gennemsnitlige dagtemperaturer omkring 16–17 °C fra december til februar. Det kan være behageligt til vandring, men I skal også regne med regnbyger, blæst og køligere morgener og aftener. På de åbne kyststier kan vinden mærkes, og våde klipper kan være glatte.
Forår
Med foråret kommer gradvist varmere dage med gennemsnitlige dagtemperaturer omkring 17 °C i marts, 20°C i april og 24 °C i maj. Landskabet er ofte grønt og blomstrende, og regnen bliver mindre hyppig. Sidst på foråret kan solen varme godt på de strækninger, hvor der er begrænset skygge.
Til vandringen anbefaler vi tøj i lag, vind- og regnbeskyttelse samt solcreme, solhat og rigeligt drikkevand. Vejret kan ikke garanteres og varierer fra år til år og fra dag til dag. Tjek derfor den lokale vejrudsigt kort før dagens vandring.
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.
Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.
Når du booker en rejse, planter vi et træ i Danmark.
Bering Travel samarbejder med Growing Trees Network, der planter træer på privat jord ejet af vandværker, institutioner og private lodsejere, samt på offentlige arealer i samarbejde med kirker, danske kommuner og Naturstyrelsen.
Growing Trees Network udvælger projekterne og vores donation går til jordforberedelse, indkøb af planter, plantning og etableringspleje, der sikrer de nye skovområder de bedst mulige vækstbetingelser.
Donationen til træplantning går fra Bering Travels indtjening og lægges ikke oven i rejsens pris.
Indsatsen er ikke en klimakompensation for at rejse.
"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"