Vis content
Spring til sidefod
Bestil nu
Til online-versionen

Amalfikysten, Pompeii og Capri

Højdepunkterne ved Amalfikysten og Napolibugten

8 Dage / 7 Nætter
Moderat

Napolibugten og Amalfikysten er en stor oplevelse. Kombinationen af dramatisk natur, romersk historie og ikoniske kystbyer gør området til en af Italiens helt store klassikere. Her får I alt fra den livlige stemning i Napoli til duften af citronlunde og helt igennem fantastiske udsigter.

På denne rejse får I en uge, hvor skønne vandreture, kulturelle højdepunkter og imponerende vulkaner går hånd i hånd. I vandrer gennem små landsbyer, forbi kirker, gamle muletrapper og terrasserede vinmarker – og undervejs sørger vi for hoteller, bagagetransport, rutevejledning og alt det praktiske. Det eneste I selv skal fokusere på, er at gå, nyde og måske vælge mellem gelato-smagsvarianter.

I besøger Capri, hvor natur og historie sidder i kø for at imponere jer. I går gennem Napoli, hvor der venter lag på lag af historie – både over og under jorden. Og selvfølgelig kommer I også ud på de klassiske stier over Amalfikysten, hvor “Gudernes Sti” lever fuldt op til sit navn. Undervejs kan I glæde jer til hyggelige caféer, små pladser, farverige huse og udsigter, der er så pæne, at man næsten får lyst til at tage en pause bare for at kigge lidt længere.

 

Højdepunkter på rejsen

  • Capri på første række – dramatiske klipper, Faraglioni, romerske villaer og elegante caféer.

  • Pompeii og Vesuv – romersk hverdag møder vulkansk vildskab.

  • Vandringer i verdensklasse – bl.a. den berømte “Gudernes Sti”.

  • Amalfikystens perler – Amalfi, Ravello, Positano og smukke små landsbyer langt fra menneskemylderet.

Få et tilbud

mere om ruten

Denne rejse ligger behageligt i kategorien moderat, hvilket i praksis betyder, at I får sved på panden – men at ruterne er overkommelige for langt de fleste. Etaperne er omkring 4–5 timers vandring, og selvom der er stigninger og nedstigninger, foregår det på gode stier, historiske muletrapper og velafmærkede ruter.

Rejseplan

Her kan du se programmet for turen.

I ankommer til Napoli og jeres hotel i den gamle bymidte. Hvis I kommer tidligt, kan I tage en rolig tur gennem de levende gader og få den første fornemmelse af byens energi, kultur og duft af espresso. Napoli er livlig, farverig og fuld af overraskelser – en perfekt start på ugen.

Hotel (eksempel): Palazzo Salgar

I tager båden til Capri, hvor en hel dag fyldt med storslået natur og smukke udsigter venter. I når både forbi den berømte Piazzetta, elegante gader og videre op til Villa Iovis og Villa Lysis, der begge gemmer på fascinerende historier. Stien fortsætter forbi Arco Naturale og hen mod Faraglioni-klipperne, et af Italiens mest fotograferede steder. Jeres rundtur slutter gennem de charmerende haver ved Augustus og den snoede Via Krupp, før I sejler tilbage til Napoli med båd.

Bemærk: Billet til båden er ikke inkluderet i rejsens pris. Der er adskillige valgmuligheder, som sejler året rundt og mange afgange hver dag. Færgen koster ca. 16 euro pr. person pr. vej, hurtig-færgen koster ca. 25 euro pr. person pr. vej, hydrofoil-båden koster ca. 28 euro pr. person pr. vej (og er hurtigst). Det er ikke nødvendigt at bestille plads på forhånd. 

Hotel (eksempel): Palazzo Salgar

I tager toget (ikke inkluderet) fra Napoli til Pompeii og oplever en by, der nærmest er frosset fast i tiden. I kan gå mellem villaer, markeder, templer og mosaikker, der giver et levende indblik i livet for næsten 2000 år siden. Hvis I har energi til mere, kan I tage en tur op på Vesuv og lave en rundtur langs kraterkanten, hvor I får et imponerende vue ud over hele bugten. Dagen rundes af med lidt tid i det moderne Pompeii, hvor en aperitivo aldrig skader.

Hotel (eksempel): Palazzo Salgar

I dag har I flere muligheder: En hel dag i Napoli, et besøg i Herculaneum eller måske en tur til farverige Procida. I Napoli kan I både se imponerende bygninger, hyggelige kvarterer, underjordiske tunneller og det store arkæologiske museum. Senere bliver I hentet af jeres private transfer, som kører jer op til Agerola-plateauet – højt over Amalfikysten, hvor udsigterne begynder at tage til i styrke.

Hotel (eksempel): Nonna Martina

I starter i Bomerano og går ned gennem Praia-dalen med stejle klipper og små vinmarker. Undervejs passerer I grotter, små kapeller og den lille landsby Furore, inden I når det imponerende fjordlandskab. Herfra følger I den gamle mulevej fra middelalderen, der fører jer gennem gamle landsbyer og terrasser til Amalfi. I kan udforske byen eller snuppe en svømmetur, før I tager bussen tilbage til Agerola.

Hotel (eksempel): Nonna Martina

Fra jeres indkvartering går I direkte ud på en af verdens mest berømte vandreruter: 'Sentiero degli Dei' (Gudernes Sti). Terrasser, klipper og havudsigt følger jer hele vejen til Nocelle og videre til Montepertuso. Efter en smuk nedstigning når I Positano, der bugner af farverige huse, trapper og små butikker. Brug lidt tid i byen eller hop i bølgerne, før I tager båden til Amalfi, hvor I overnatter.

Hotel (eksempel): Hotel Floridiana

I tager bussen op til Ravello, som gennem tiden har tiltrukket kunstnere, komponister og forfattere – nok fordi udsigten gør det svært at tænke på andet. I har tid til at besøge Villa Rufolo og Villa Cimbrone, før turen går ned gennem skov, vinmarker og citronlunde til Pontone. Herfra fortsætter I til Torre dello Ziro, et perfekt picnicsted med udsigt over både Amalfi og Atrani. Dernæst går turen ned gennem Møllernes Dal med gamle papirfabrikker, grøn natur og små vandfald, før I når Amalfi igen.

Hotel (eksempel): Hotel Floridiana

Efter morgenmaden er der udcheckning og individuel hjemrejse.

Dato og priser

Pris per person i DKK

Prisen inkluderer

INDKVARTERING

  • 3 nætter på hotel i Napoli
  • 2 nætter på hotel i Agerola
  • 2 nætter på hotel i Amalfi

 

MAD & DRIKKE

  • Morgenmad alle dage

 

VANDRING

  • 5 dages vandring (ca. 60 km i alt)
  • Detaljerede beskrivelser af de nøje udvalgte ruter (rutekort, rutebeskrivelser, information om relevante turistattraktioner samt vigtige telefonnumre – på engelsk)
  • Billet til Vesuvius National Park
  • Adgang til ruten i vores GPS-app, som også fungerer offline (én adgang pr. person)
  • Mulighed for GPS-data til brug i egen GPS

TRANSPORT

  • Transfer fra Napoli til Agerola (dag 4)
  • 1 bagagetransport fra Agerola til Amalfi (dag 6)

 

ALT DET ANDET

 

GENERELT

  • Transport fra Danmark til Italien t/r
  • Administrationsgebyr kr. 165,-
  • Afbestillingsforsikring og Rejseforsikring

 

NØDVENDIGT OG BETALES LOKALT

  • Togbillet til/fra Pompeii (ca. 4 euro pr. vej - Det er ikke nødvendigt at reservere plads på forhånd)
  • Færgebillet til/fra Capri (ca. 32 - 56 euro pr. person afhængig af færgevalg - Det er ikke nødvendigt at reservere plads på forhånd)
  • Eventuelle turistskatter på hotellerne

TILVALG
Følgende kan vælges på bookingformularen, når du bestiller rejsen

  • Transfer fra og til Napoli lufthavn

 

Brug funktionen "Udregn pris" her på siden til at se, hvad turen koster inkl. de tilvalg, du ønsker. 

PARKERING
Det er muligt at parkere ved første hotel eller tæt derpå. Parkering kan ikke bestilles på forhånd og skal ordnes direkte med hotellet (forvent en pris på mellem 10-20 euro pr. døgn). 

Praktisk information

Her kan du få svar på diverse spørgsmål om turen
Grønt logo for Rejsegaranti-fonden med et globus-symbol over teksten 'REJSEGARANTI FONDEN' og registreringsnummer 2529.
Undskyld! Der blev ikke fundet nogen ofte stillede spørgsmål. Prøv venligst igen med et nyt søgeord.

Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Tryk på "Udregn Pris"-knappen (den er i afsnittet "Dato og Priser") - Så ser du de første sider af bookingformularen
  2. Vælg dato, antal personer, værelsesfordeling, evt. ekstra nætter og de mulige tilvalg, du måtte ønske
  3. Se prisen


Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Få et tilbud” øverst på siden. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender (i bookingformularen), så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde/grå og ikke kan vælges.

Flyrejsen fra Danmark til Napoli (eller Rom) er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 2-5 hverdage)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Transport fra/til Napoli Lufthavn
Vi kan arrangere, at I bliver hentet i lufthavnen i Napoli og kørt til det første hotel. Det er også muligt at blive hentet på det sidste hotel og kørt til Napoli Lufthavn. Dette kan tilvælges på bookingformularen.

På denne rejse overnatter I på særligt udvalgte 3 og 4--stjernede hoteller i byerne Napoli, Agerola og Amalfi, som ligger smukt ved kysten.

Morgenmad er inkluderet på alle hoteller. Aftensmad kan købes tæt på hotellerne i overnatningsbyerne og frokost kan man enten selv medbringe og nyde som picnic, eller stoppe på en af de mange barer og cafér man kommer forbi.

Denne rejse har sværhedsgrad 2

Grad 2
Lettere vandring ad rimelig gode stier. Dagsmarcherne vil være af 4-6 timers varighed i kuperet terræn. Alle i almindelig god fysisk form kan deltage. Bagagen bliver transporteret og du går kun med en lettere dagtursrygsæk. Kræver fodtøj der sidder godt om fødderne som trekkingsko eller vandrestøvler.

Læs mere om vores sværhedsgrader

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.

Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.

Link til gruppen

Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.

Gruppe på seks smilende personer, der tager en selfie på ITB Berlin rejsemesse. Stort 'Welcome Back, World' banner synligt i baggrunden.

"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"

Bering Travel
Vi er kun et opkald væk!
Mandag - Fredag: 09:00 - 17:00
Ring nu
Et klik til ferieglæde
 
Vi ser frem til din besked!
Kontaktformular

Se også disse rejser

fra
DKK 5.990,00
Bestil nu Bestil
Fri afbestilling
indtil 35 dage før afrejse
Læs mere om fri afbestilling
/da/inspiration/35-dages-fri-afbestilling

Vi har en masse rejser, hvor vi har særligt lempelige betingelser for afbestilling.

Det betyder, at du mod et lille gebyr (350kr pr. person) frit kan afbestille din rejse indtil 35 dage før afrejse.

Bemærk, at dette ikke gælder alle rejser. Læs mere via linket herunder.

Læs mere om fri afbestilling
Fri afbestilling
Andreas sidder på klippeformation og drikker af flaske, bærer hat og rygsæk. Dramatisk bjerglandskab med toppe og dale i baggrunden.
Ved booking af en rejse får du nu særlige betingelser.