mere om ruten
Her kan du se et kort over ruterne
mere om ruten
Her kan du se et kort over ruterne
Rejseplan
I ankommer til den smukke kystby Menton ikke langt fra den Italienske grænse. Afhængigt af ankomsttidspunktet anbefaler vi en slentretur langs kystpromenaden, igennem den gamle bydel og de smukke parker.
Hotel (eksempel): Hôtel Lemon
I dag skal I opleve to af rivieraens bedst bevarede hemligheder. Fra Menton tager I en kort bustur på ca. 30 minutter op til den charmerende landsby Gorbio, som ligger idyllisk omgivet af århundredgamle træer og hævet højt over havet. Her begynder jeres vandretur gennem et landskab, hvor middelhavets dufte møder alpin flora – en skøn blanding af solbeskinnet krat og svalende fyrreskov.
Stien fører jer fra Gorbio til den fortryllende middelalderlandsby Roquebrune, hvor de smalle gader og gamle stenhuse klamrer sig til bjergsiden. Begge landsbyer byder på udsigtsterrasser, der åbner sig gavmildt mod det glitrende Middelhav – perfekte steder at standse op, trække vejret dybt og bare nyde øjeblikket.
Vandringen afsluttes med en rolig nedstigning til kysten, hvor I følger havet mellem Roquebrune og Menton – en smuk og stemningsfuld måde at runde rejsen af på. I slutter tilbage i Menton, hvor I overnatter på samme hotel.
Hotel (eksempel): Hôtel Lemon
En kort bustur bringer jer til Sainte-Agnès – en charmerende bjerglandsby med udsigt over havet. Efter en lille rundtur i landsbyen går turen op til toppen af Mont Baudon (1.266m), hvor I belønnes med en storslået 360° udsigt over både bjerge og hav. Herefter vandrer I ned til Peille, endnu en autentisk perle af en landsby. Fra Peille bliver I kørt med taxa til La Turbie, en malerisk bjerglandsby i 500 meters højde, kendt for det imponerende Augustus-trofæ, som troner over byen. Overnatning på hotel i La Turbie.
Hotel (eksempel): Hotel Napoleon
Der er tid til at udforske den historiske bymidte og besøge det romerske monument, inden turen fortsætter. Når I forlader landsbyen, følger I en balkonsti gennem Grande Corniche Naturparken – et stort beskyttet område, hvor cistrosroser, enebær og vilde orkidéer trives side om side med den farvestrålende occelaterede firben og rovfugle på jagt. I parken ligger Maison de la Nature, indrettet i en tidligere militærbygning, hvor udstillinger fortæller om områdets geologi, dyreliv og flora.
Herefter går turen forbi Fort de la Revère – et fantastisk udsigtspunkt over hele Côte d’Azur og et kendt sted for at opleve fugletræk. Nedstigningen bringer jer til Èze, en middelalderlandsby, der balancerer på bjergsiden i 429 meters højde. Her snor brostensbelagte stræder sig mellem stenhuse og små kunsthåndværkerbutikker, og på toppen ligger den eksotiske have med en enestående samling sukkulenter.
Dagen afrundes med den dramatiske nedstigning mod havet ad den stejle Nietzsche-sti, hvor filosoffen selv fandt inspiration under sine ophold i Èze. Overnatning på hotel i Beaulieu-sur-Mer.
Hotel (eksempel): Hotel Ibis Style
I dag vil stien lede jer langs den vilde kystlinie af Saint Jean Cap Ferrat. I vandrer gennem den charmerende VilleFanche-sur-Mer og fortsætter gennem det bølgende landskab til Nice. Havets azurblå farve er kendetegnet her og gør i sig selv en i godt humør - sammen med resten af de naturlige og uspolerede omgivelser I kommer igennem.
Hotellet ligger i bymidten af Nice, hvilket gør det nemt og bekvemt at gå rundt og opleve byen, samt finde en god restaurant at slutte turen af på.
Hotel (eksempel): Hôtel Campanile***
Efter morgenmaden er der udcheckning. Hvis I har tid, anbefaler vi, at I slentrer en tur gennem den gamle bydel i Nice, besøger blomstermarkedet og nyder Promenade des Anglais langs det turkise hav.
Rejseplan
I ankommer til den smukke kystby Menton ikke langt fra den Italienske grænse. Afhængigt af ankomsttidspunktet anbefaler vi en slentretur langs kystpromenaden, igennem den gamle bydel og de smukke parker.
Hotel (eksempel): Hôtel Lemon
Lige bag Menton rejser bjergene sig fra kysten. I vandrer op igennem det maleriske landskab med landsbyer som Castellar og Sainte-Agnès. I overnatter på en lille kro, med udsigt over Menton bugten.
Aftensmad er inkluderet og nydes på overnatningstedet.
Hotel (eksempel): Auberge Le Saint-Yves
Dagens vandring tager jer ad små stier gennem timian, vilde asparges og rosemarinklynger op til toppen af Mont Baudon, der med sine 1.266m giver jer en fantastisk 360 graders udsigt over bjergene og havet og alt der imellem. Vandringen er en rundttur og I overnatter igen i Sainte-Agnès. Aftensmad er inkluderet og nydes på overnatningstedet.
Hotel (eksempel): Auberge Le Saint-Yves
Dagens vandring går gennem en autentisk kombination af middelhavsdufte og alpine blomster og buske. Turen fortsætter over hedeagtigt landskab og gennem fyrskov, inden I ankommer til Gorbio. Denne lille landsby ligger tronende på et højdedrag, med bjerge i ryggen og fantastisk udsigt over det smukke grønne terræn. I vandrer videre til Roquebrune, en anden lille landsby, som også emmer af en helt anden stemning end nede ved den nærtliggende kyst. I overnatter på hotel i kystbyen Menton. Aftensmaden er ikke inkluderet, men byen er fuld af fine restauranter.
Hotel (eksempel): Hôtel Lemon
Hotel (eksempel): Hôtel Pavillon Impérial
I starter dagen med at tage toget fra Menton til Monaco. Fantastiske udsigter venter jer på dagens vandring. Kombinationen af vild natur over Monte Carlos moderne skyskrabere giver jer et alsidigt billede, med middelhavets blå ramme. I vil gå på opdagelse i den middelalderlige landsby La Turbie og besøge fyrstedømmet Monaco, hvorfra I tager et tog til Beaulieu sur Mer, hvor overnatningen foregår.
Hotel (eksempel): Hôtel Le Havre Bleu**
I dag vil stien lede jer langs den vilde kystlinie af Saint Jean Cap Ferrat. I vandrer gennem den charmerende VilleFanche-sur-Mer og fortsætter gennem det bølgende landskab til Nice. Havets azurblå farve er kendetegnet her og gør i sig selv en i godt humør - sammen med resten af de naturlige og uspolerede omgivelser I kommer igennem.
Hotellet ligger i bymidten af Nice, hvilket gør det nemt og bekvemt at gå rundt og opleve byen, samt finde en god restaurant at slutte turen af på. (Aftensmaden er ikke inkluderet)
Hotel (eksempel): Hôtel Campanile***
Efter morgenmaden er der udcheckning. Hvis I har tid, anbefaler vi, at I slentrer en tur gennem den gamle bydel i Nice, besøger blomstermarkedet og nyder Promenade des Anglais langs det turkise hav.
Billeder fra turen
Dato og priser
Prisen inkluderer
- 6 nætter på nøje udvalgte hoteller og kroer
- Morgenmad alle dage
- 2 x aftensmad (2-3 retters menu)
- Bagagetransport mellem overnatningsstederne
- Udførlige rejsebeskrivelser, vandrekort og anden relevant turistinformation (på engelsk)
- Lokalt nødnummer
- 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
- 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
- Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
- Transport fra Danmark til Nice t/r
- Drikkevarer i forbindelse med inkluderede måltider
- Tog mellem Monaco og Beaulieu/Mer (ca. 2,50€ pr. person)
- Tog fra Menton til Monaco på dag 5 (cirka 3 euro pr. person)
- Administrationsgebyr kr. 145,-
- Afbestillingsforsikring og Rejseforsikring
Prisen inkluderer
- 5 nætter på 2- og 3-stjernede hoteller
- Morgenmad alle dage
- Bagagetransport mellem overnatningsstederne
- Taxatur efter vandring på dag 3
- Udførlige rejsebeskrivelser, vandrekort og anden relevant turistinformation (på engelsk)
- Lokalt nødnummer
- 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
- 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
- Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
- Transport fra Danmark til Frankrig t/r
- Bustur på dag 2 og 3 (ca. 4 euro pr. person)
- Administrationsgebyr kr. 145,-
- Afbestillingsforsikring og Rejseforsikring
Praktisk information
Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Af sikkerhedsmæssige årsager kan denne tur ikke bookes for solorejsende. Man skal min. være to deltagere.
På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning.
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
- Tryk på "Udregn Pris"-knappen (den er i afsnittet "Dato og Priser") - Så ser du de første sider af bookingformularen
- Vælg dato, antal personer, værelsesfordeling, evt. ekstra nætter og de mulige tilvalg, du måtte ønske
- Se prisen
Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Få et tilbud” øverst på siden. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender (i bookingformularen), så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde/grå og ikke kan vælges.
Flyrejsen fra Danmark til Nice er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.
Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse
Det foregår sådan her:
- Du bestiller rejsen hos os
- Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 5-8 hverdage)
- Du arrangerer din transport
Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.
Lokal transport
For at få et overblik over turen fra Nice Lufthavn til Menton, kan I bruge dette link til Rome2Rio.
Hvis I kører selv
Det er muligt at parkere i Menton tæt på det første hotel. Det koster cirka 80 euro at parkere hele ugen.
Taxa fra lufthavnen
Det er muligt at tage en taxa fra lufthavnen i Nice til Menton. Prisen er omkring 95 euro for 1-5 personer. Dette kan ikke bookes hjemmefra.
Overnatningen på turen foregår i dobbeltværelser på fine 2- og 3-stjernede hoteller, samt uklassificerde kroer og gæstehuse.
Det er muligt at booke ekstra nætter før og efter turen. Dette vælges på bookingformularen.
På denne tur er der inkluderet morgenmad alle dage. I byerne er der masser af restauranter at vælge i mellem.
Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken. I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.
Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.
Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 15kg.
På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:
Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.
Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.
Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.
Denne rejse har sværhedsgrad 2
Grad 2
Lettere vandring ad rimelig gode stier. Dagsmarcherne vil være af 4-6 timers varighed i kuperet terræn. Alle i almindelig god fysisk form kan deltage. Bagagen bliver transporteret og du går kun med en lettere dagtursrygsæk. Kræver fodtøj der sidder godt om fødderne som trekkingsko eller vandrestøvler.
Læs mere om vores sværhedsgrader
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.
Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.
"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"