1
Vis content
(Link åbner i ny fane)
Spring til sidefod
(Link åbner i ny fane)
Bestil nu
Til online-versionen
Vandrer med rygsæk og vandrestave på bjergsti i Mont Blanc-området, omgivet af snedækkede toppe og alpedal.

Komfort trek Rundt om Mont Blanc, 8 dage

Oplev alperne i Frankrig, Italien og Schweiz

8 Dage / 7 Nætter
Udfordrende
Vandrer med rygsæk og vandrestave på bjergsti i Mont Blanc-området, omgivet af snedækkede toppe og alpedal.

Det vigtigste i korte træk

Udfordrende selvguidet vandring rundt om Mont Blanc gennem Frankrig, Italien og Schweiz. Krydsning af høje bjergpas inklusiv Col du Bonhomme, Grand Col Ferret og Fenêtre d'Arpette (2.750m), turens højeste punkt. Cirka 94km alpine vandrestier med storslåede udsigter over gletsjere og bjergmassiver. Overnatning på hoteller og bjergrefugier med bagagetransport inkluderet.

Bemærk: Denne tur er forhåndsbooket i dobbeltværelser hele vejen. Der kan ikke lægges hviledage ind på turen, men kun forlænges med ekstra nætter før og efter turen (på forespørgsel). 
Enkeltværelser er kun muligt i større grupper. Solorejsende er ikke muligt. Turen kan bekræftes inden for 24 timer på hverdage (så længe lager haves). 
Der er ingen overnatninger sovesale, og flere overnatningssteder er opgraderet i forhold til vores normale Vandreferie rundt om Mont Blanc, som kan ses her
 

Mont Blanc-massivet består af Mont Blanc (4.807 m) og er uden tvivl et af de smukkeste bjergmassiver i Alperne. På denne vandreferie vil I både opleve Mont Blanc-massivets franske, italienske og schweiziske ansigt. Scenerierne er storslåede med utallige alpine toppe og fascinerende gletsjere, der smukt pryder panoramaudsigten til selve Mont Blanc massivet. Bagagen bliver fragtet for jer på denne tur, så I bærer kun jeres dagsrygsæk frem til overnatningsstederne i de små traditionelle bjerglandsbyer. Dette er en klassiker, når det gælder vandreferie i Frankrig.

Turen er selvguidet og I vil modtage de relevante informationer på ankomstdagen i Saint Gervais. Overnatningerne foregår i bjerghytter med sovesale. Vi kan opgradere overnatningerne til 2-3 stjernede hoteller, hvor I overnatter i dobbeltværelser - se nærmere under 'Dato & priser'.

Hvis du heller vil gå den fulde rute på 12 dage som komfort trek, så kan du se turen her.

 

Højdepunkter på rejsen

  • Det populære Tour du Mont Blanc trek, med lidt mere magelighed
  • Oplev Mont Blanc massivet fra tre forskellige lande
  • Italiens gigantiske klippevægge
  • Schweiz' bølgende dale
  • Frankrigs enorme gletsjere

Se video om turen

Her kan du se en kort lille video om, hvad du kan forvente på denne tur. 

Snedækkede Mont Blanc bjergkæde under blå himmel med gult cirkulært logo over teksten 'MONT BLANC'. Alpesø i forgrunden.

mere om ruten

Tour du Mont Blanc (TMB) fra Notre Dame de la Gorge til Chamonix går hovedsageligt på velholdte vandrestier gennem skov, alpine enge og højtliggende bjergterræn. Det meste af ruten er jord- og grussti, men der er også længere strækninger med stenede bjergstier, især ved de høje pas og på nogle af de længere nedstigninger. Der forekommer korte stykker på grusveje og asfalt gennem landsbyer, men de udgør kun en lille del af turen.

Stierne er generelt lette at følge og teknisk ukomplicerede, men underlaget varierer fra bløde skovstier til ujævne partier med løse sten, klippeblokke og naturlige trin. De mest udfordrende områder findes omkring bjergpassene som Col du Bonhomme, Grand Col Ferret og hvis man vælger den mere krævende variant – Fenêtre d'Arpette, hvor stien er markant mere stenet og ujævn.

Desuden kan lange nedstigninger kan være fysisk krævende, især hvis underlaget er stenet eller vådt.

På mange etaper vil der være en "bad weather option". Dette er ruter der er mindre udsatte i regn og tåge, og som også kan bruges på en dag hvor dagsformen ikke ikke er til de mest udfordrende sektioner. 

Samlet set er TMB en klassisk alpin vandrerute, hvor den største udfordring normalt er de mange højdemeter og den lange daglige distance snarere end den tekniske sværhedsgrad. Den er velegnet til erfarne vandrere med god kondition og sikkert fodfæste.
Vi anbefaler brug af vandrestave. 

Her kan du se et kort over ruten.

Rejseplan

Her kan du se programmet for turen.

Ankomst til den stemningsfulde alpeby Saint Gervais, hvor I indkvarteres på et charmerende hotel. Aftenen byder på tid til at udforske de hyggelige gader og nyde den smukke udsigt mod Mont Blanc-massivet.
Der kører tog fra Geneve til Saint Gervais, og der er også direkte busforbindelser. 

Hotel (eksempel): Hotel Coeur des Neiges (dobbeltværelse)

Dagen starter med en kort transfer til Notre Dame de la Gorge. Herfra vandrer I over Bonhomme- og Croix du Bonhomme-passene, der leder jer til Chapieux-dalen. På dette stræk vil I blive mødt af bjergtagende udsigter over Aiguille des Glaciers (3816), der smukt troner op fra de grønne sætere. I overnatter i en bjerghytte*, hvor aftensmaden er inkluderet.

Overnatning: Denne dag har vi forhåndsbooket værelser 3 steder, afhængig af dato - se nærmere under afsnittet Praktisk info - Overnatning.  
Les Chapieux:
Auberge-refuge La Nova (dobbeltværelse med halvpension)
Les Chambres du soleil (dobbeltværelse med halvpension)
Bourg Saint Maurice
2* Hotel Angival - Hvis du overnatter her er det i dobbeltværelse med morgenmad. 
Fra 1. juli til 25. august kører der en shuttlebus fra Les Chapieux til Bourg St. Maurice. Den koster ca. 8 € pr. person pr. vej. og tager ca. 25 min - busplan udleveres. 

 

Hvis I har overnattet i Bourg Saint Maurice starter turen med shuttle op til Ville des Glaciers - tidlig afgang mellem kl. 6.45 -6.55. Billetten koster ca. 8€ pr. person og købes på stedet. 

Hvis I overnatter i Les Chapieux kan I vandre op til Ville des Glacier (ca. 45 min) eller tage shuttle - billetten købes ved bussen og koster ca. 4€ pr. person. 


Dagens trek går fra Ville des Glacier over Col de la Seigne til den italienske side af grænsen. Udsigten på denne etape er helt enestående, ikke mindst på nedstigningen, hvor der er panoramaudsigt over Aiguilles de Peuterey og Mont Blanc de Courmayeur. Nedstigningen bringer jer forbi det ensomt beliggende refugio Elisabetta og videre ned i Val Veny. Fra La Cantine de la Visaille tager I bussen ned til Courmayeur (billet købes lokalt). 

Overnatning: 
3* Hotel triolet (dobbeltværelser med morgenmad)

 

Jeres dag begynder med bus til Val Ferret (billet købes lokalt).
Dagens vandring går op til det store Grand Col Ferret-pas, der markerer grænsen mellem Italien og Schweiz. På grænsen ligger Mont Dolent (3.823m). Dette bjerg er specielt kendt, da det ligger med en bjergside i både Frankrig, Italien og Schweiz. Efter passet er der storslåede udsigter til forskellige bjergpas i horisonterne. Herfra snoer stien sig kraftigt nedad mod floden Dranse. Turen fortsætter gennem den charmerende schweiziske bjerglandsby La Fouly, smukt omgivet af alpine landskaber. Herfra fortsætter I med lokal bus (billet købes lokalt) til Champex, en idyllisk schweizisk landsby ved en smuk bjergsø, hvor I kan nyde den rolige atmosfære og de naturskønne omgivelser.

Overnatning3* Hotel du Glacier eller 3*Hotel Alpina eller 3* Hotel Le Rendez-vous
(dobbeltværelser med halvpension)

I dag når I Fenêtre d’ Arpette (2.750m), som er turens højeste punkt. Dette pas er som taget ud af en film med dramatiske klippeskråninger til begge sider og en smal passage med en snørklet sti, der leder over passet og ned ad den rustikke bjergside på den anden side. Vandringen er krævende, men udsigten og oplevelsen er storslået, som I bevæger jer ned i dalen langs Trient-gletsjeren. Skulle vejret blive for usikkert, er der en alternativ og lidt kortere rute via Cold de Bovine passet (5-6 timer - +800m/-1135m). I overnatter i Trient.
 

Overnatning: - afhæng af dato:
 Auberge du Mont Blanc eller La Grande Ourse 
(dobbeltværelser inkl. halvpension)

På sjettedagen starter I med at vandre op til Col de la Balme-passet, der fører jer fra Schweiz tilbage til Frankrig. Denne opstigning skaber en god kontrast til tidligere opstigninger, da det her er en sti, der snoer sig i hårnålesving op gennem grønne sætere. Fra passet er der smukke udsigter både ned over den schweiziske side og den franske side. Mulighed for flere forskellige naturskønne ruter ned til landsbyen Argentière.
Ved ankomst til Argentière tager I enten bus eller tog til Chamonix hvor I overnatter (billet købes lokalt). 

Overnatning: 4* Heliopic Hotel & Spa (dobbeltværelser med morgenmad)

I starter dagen med bus eller tog retur til Argentière (billet købes lokalt).
Herfra vandrer I med Mont Blanc massivet i ryggen, og kan denne dags nyde panoramaudsigten af  Aiguilles Rouges-massivet. Dalenes grønne nuancer, Mont Blancs hvide gletsjere og de rødlige farver i Aiguilles Rouges-massivet – ord kan ikke retfærdiggøre den maleriske natur, der omgiver jer, så husk at nyde de sidste seks timers vandring, der tager jer gennem det fantastiske landskab til landsbyen Les Praz, inden I afslutningsvis ankommer til Chamonix. Det sidste stykke ned til Chamonix er det muligt at tage en eller to kabelbaner, hvis man vil have denne oplevelse med. I burde være retur i Chamonix ved 17-tiden. 

Overnatning: 4* Heliopic Hotel & Spa (dobbeltværelser med morgenmad)

Efter morgenmad er der udcheckning og hjemrejse.

Dato og priser

Pris per person i DKK

Prisen inkluderer

INDKVARTERING

  • 7 nætter i private værelser på 2-4* hoteller samt private værelser i refugier. 
    Der er enkelte nætter hvor der ikke er badeværelse på værelset - men delt på gangen istedet. 

 

MAD & DRIKKE

  • Morgenmad alle dage
  • 3 aftensmåltider (Der er ikke aftensmad i Saint Gervais, Courmayeur og de to nætter i Chamonix - her findes let aftensmad i byerne)

 

VANDRING

  • 6 dages vandring (ca. 94 km i alt)
  • Detaljerede beskrivelser af de nøje udvalgte ruter (rutekort, rutebeskrivelser, information om relevante turistattraktioner samt vigtige telefonnumre – på engelsk)
  • Adgang til ruten i vores GPS-app, som også fungerer offline (én adgang pr. person)
  • Mulighed for GPX-filer til brug i egen GPS

TRANSPORT

  • Bagagetransport mellem overnatningsstederne (15kg pr. person)
  • Transfer om morgenen på dag 2 (ca. kl. 8.30)

 

ALT DET ANDET

GENERELT

  • Transport fra Danmark til Frankrig
  • Administrationsgebyr kr. 165,-
  • Afbestillings- og rejseforsikringer

 

NØDVENDIGT OG BETALES LOKALT

  • Eventuelle turistskatter på overnatningsstederne
  • Alle bus og togbilletter nævnt nævnt i dagsprogrammet (Der er tale om lokale busser til få euro pr. person - husk at i Schweiz bruger de Schweizer Franc)
  • Kabelbaner (billetter købes ved kabelbanerne, hvis man ønsker denne oplevelse - Det er muligt at vandre uden brug af kabelbaner) 

TILVALG
Følgende kan vælges på bookingformularen, når du bestiller rejsen

  • Privat transfer fra og til Geneve lufthavn

 

Brug funktionen "Udregn pris" her på siden til at se, hvad turen koster inkl. de tilvalg, du ønsker. 

PARKERING
Det er muligt at parkere ved første hotel eller tæt derpå. Parkering kan ikke bestilles på forhånd og skal ordnes direkte med hotellet (forvent en pris på mellem 10-20 euro pr. døgn). 

Overnatning på komfort trek

På denne tur har vi forhåndsbooket alle overnatningssteder

Herunder kan I få et overblik over hvor vi har værelser booket med udgangspunkt i turens startdage.
På denne komfortudgave er der tale om opgraderede hoteller i forhold til vores standard variant, og hele turen foregår i dobbeltværelser - ingen nætter i sovesal.  

I overnatter i private værelser med dobbeltseng eller 2 enkeltsenge og med eget badeværelse i Saint Gervais, Bourg Saint Maurice, Courmayeur, Champex og Chamonix.
I de mindre bjerglandsbyer Les Chapieux og Trient bor I på hyggelige lodge-hoteller i privat værelse med dobbeltsenge eller 2 enkeltsenge - hvor badeværelset er fælles med andre gæster.
Det er ikke nødvendigvis muligt at få dobbeltsenge eller enkeltsenge på hele turen, hvis det har stor betydning for jer, så noter jeres ønsker i kommentarfeltet ved booking.  

Forhåndsreservationen af hotellerne giver os en unik chance for at bekræfte jeres Vandreferie rundt om Mont Blanc i løbet af 1-2 døgn, frem for 2-3 uger. 

Startdato Saint Gervais Les Chapieux / Bourg St. Maurice Courmayeur Champex Trient Chamonix
27/06 3* Hotel Coeur des neiges Auberge de la Nova + Les Chambre du soleil / 2* Hotel Angival  3* Hotel Triolet 3* Hotel du Glacier Hotel de la Grande Ourse 4* Hôtel Heliopic 
02/07 3* Hotel Coeur des neiges Auberge de la Nova  / 2* Hotel Angival  3* Hotel Triolet 3* Hotel du Glacier Hotel de la Grande Ourse + Auberge du Mont Blanc 4* Hôtel Heliopic 
11/07 3* Hotel Coeur des neiges Auberge de la Nova + Les Chambre du soleil 3* Hotel Triolet 3* Hotel du Glacier Hotel de la Grande Ourse + Auberge du Mont Blanc 4* Hôtel Heliopic
18/07 3* Hotel Coeur des neiges Auberge de la Nova + Les Chambre du soleil 3* Hotel Triolet 3* Hotel du Glacier + 3* Hotel Le Rendez-vous Hotel de la Grande Ourse 4* Hôtel Heliopic
25/07 3* Hotel Coeur des neiges Auberge de la Nova + Les Chambre du soleil 3* Hotel Triolet 3* Hotel Alpina Hotel de la Grande Ourse 4* Hôtel Heliopic
01/08 3* Hotel Coeur des neiges Auberge de la Nova + Les Chambre du soleil 3* Hotel Triolet 3* Hotel Alpina Hotel de la Grande Ourse 4* Hôtel Heliopic
29/08 3* Hotel Coeur des neiges Auberge de la Nova + Les Chambre du soleil 3* Hotel Triolet 3* Hotel Alpina Auberge du Mont Blanc 4* Hôtel Heliopic
30/08 3* Hotel Coeur des neiges Auberge de la Nova + Les Chambre du soleil 3* Hotel Triolet 3* Hotel du Glacier Hotel de la Grande Ourse + Auberge du Mont Blanc 4* Hôtel Heliopic

 

Praktisk information

Her kan du få svar på diverse spørgsmål om turen
Grønt logo for Rejsegaranti-fonden med et globus-symbol over teksten 'REJSEGARANTI FONDEN' og registreringsnummer 2529.
Undskyld! Der blev ikke fundet nogen ofte stillede spørgsmål. Prøv venligst igen med et nyt søgeord.

At vandre i bjergrigt terræn som fx Dolomitterne og Alperne kræver god forberedelse og respekt for naturen. 

  • Vær i grundlæggende god fysisk form op til turen 
  • Brug gode vandresko/støvler
  • Medbring rigeligt med vand og lidt mad/snacks på turen 
  • Tilpas beklædning efter forholdene 
  • Brug vores udleverede kort eller GPS info (f.eks. via Bering Travel-appen), og hold dig til de afmærkede stier 
  • Medbring opladet mobil og powerbank
  • Tjek altid vejrudsigten og ruten, inden du tager af sted – forholdene kan hurtigt ændre sig, og egen sikkerhed går altid forud for storslåede udsigtspunkter

Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Af sikkerhedsmæssige årsager kan denne tur ikke bookes for solorejsende. Man skal min. være to deltagere.

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. 

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Tryk på "Udregn Pris"-knappen (den er i afsnittet "Dato og Priser") - Så ser du de første sider af bookingformularen
  2. Vælg dato, antal personer, værelsesfordeling, evt. ekstra nætter og de mulige tilvalg, du måtte ønske
  3. Se prisen


Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Få et tilbud” øverst på siden. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Bookingprocessen
Til denne rejse har vi forhåndsreserveret værelser på alle de nævnte overnatningssteder. Derfor kan vi bekræfte din booking inden for 1–2 hverdage. Hvis en afrejsedato bliver udsolgt, opdaterer vi tilgængeligheden på vores hjemmeside hurtigst muligt.
Din booking er først endeligt bekræftet, når du har modtaget en skriftlig bookingbekræftelse og faktura fra os.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender (i bookingformularen), så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde/grå og ikke kan vælges.

Bemærk at transporten fra Danmark til Saint Gervais i Frankrig ikke er inkluderet i rejsearrangementet og I skal selv sørge for transporten t/r til destinationen.

Den letteste måde at få et overblik over, hvordan I kommer fra en given lufthavn til det første hotel i Saint Gervais er via Rome2Rio. Linket går til en søgning fra Geneve lufthavn til Saint Gervais, men den kan ændres, så den passer med den lufthavn, I har i tankerne.

Flyrejse
I kan nemt søge, bestille og betale jeres flyrejse på fx Momondo. Vi anbefaler at I booker rejsen hos os, inden I køber flybilletterne. 

SAS og easyJet flyver direkte fra Danmark til Geneve.


Fra Geneve Lufthavn til Saint Gervais
Den letteste vej fra Geneve lufthavn til Saint Gervais er med en direkte transfer, som kan bestilles via os på bestilingssiden. 

Det er dog næsten lige så let at tage en bus fra Geneve lufthavn til  St. Gervais les Bains (fx. flixbus og blablabus). Husk at tjekke om busserne kører den dag, I har valgt at ankomme, ligesom vi anbefaler at booke plads i bussen i god tur. 

Der er også gode togforbindelser til St. Gervais les Bains - Le Fayet og Chamonix (trainline).

Fra Chamonix til Geneve Lufthavn
Der kører shuttle mellem Chamonix og Geneve lufthavn flere gange om dagen, og billetter kan bookes online: (www.easybus.com) eller (www.chamexpress.com)

Den letteste vej fra Chamonix tilbage til  St. Gervais Les Bains er med bus eller tog. 

Kør selv
Der er mange, som vælger at køre selv fra Danmark til Chamonix/ St. Gervais. Det tager 12 timer at køre fra den dansk-tyske grænse. 

Morgenmad
Morgenmad er inkluderet hver dag på denne tur.

Bemærk, at hvis I ønsker at starte dagens vandring meget tidligt, kan det være, at I ikke når at benytte den inkluderede morgenmad. Spørg gerne lokalt om de muligheder, der tilbydes.

Aftensmad
Denne tur inkluderer halvpension (morgenmad og aftensmad) i:

  • Les Chapieux
  • Champex
  • Trient


Der er kun inkluderet morgenmad i:

  • Saint Gervais
  • Bourg Saint Maurice
  • Courmayeur
  • Chamonix

De steder, hvor aftensmad ikke er inkluderet, findes der flere restauranter og andre spisemuligheder i nærheden.

Frokost
På denne tur passerer I kun få steder, hvor det er muligt at købe mad undervejs. Vi anbefaler derfor, at I medbringer egen frokost, enten købt i byen, hvor I overnatter, eller som madpakke bestilt hos overnatningsstedet.

Særlige kostbehov
Eventuelle kostbehov og allergier skal oplyses ved booking. Overnatningsstederne vil gøre deres bedste for at imødekomme ønsker, hvis de er informeret på forhånd. Ved check-in er det vigtigt, at I igen gør opmærksom på jeres specifikke kostbehov.

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken.  I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 15kg.

Juli og august er højsæson på Tour du Mont Blanc (TMB), da sommeren normalt byder på gode vandreforhold i Alperne. Ruten går gennem tre lande – Frankrig, Schweiz og Italien – og vejret kan variere meget afhængigt af højde, tidspunkt på dagen og lokale forhold.

I sommermånederne kan I som regel forvente behagelige temperaturer i dalene med dagtemperaturer omkring 20-30 °C, mens der i de højere områder og ved bjergpassene ofte er væsentlig køligere.
Tidligt om morgenen kan temperaturerne være friske 8-12 grader, særligt ved overnatninger i højderne, og en varm trøje eller fleece anbefales altid i rygsækken.

På de højeste dele af ruten, hvor I bevæger jer over bjergpas i omkring 2.000-2.500 meters højde, kan vejret skifte hurtigt. Solrige morgener kan afløses af skyer, vind eller korte, kraftige regnbyger om eftermiddagen. Tordenvejr forekommer i Alperne om sommeren, og det er derfor en god idé at starte dagens vandring tidligt og følge lokale vejrudsigter.

Selvom juli og august er sommermåneder, kan der stadig være enkelte sneområder på de højeste passager tidligt på sæsonen, især efter en kølig vinter eller et snefyldt forår. Detbetyder at cramp-ons til vandrestøvler kan være anbefalet eller nødvendigt på startdatoer frem til midt juli. Vi sender nærmere info ud hvis det bliver relevant. 

Vi anbefaler at pakke til skiftende bjergvejr: let og åndbart tøj til varme dage, en varm trøje eller jakke til kølige morgener samt regnjakke og overtræksbukser til pludselige vejrskift.

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.

Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Her kan du læse nogle af de spørgsmål, vi ofte bliver stillet om turen rundt om Mont Blanc. Listen opdateres løbende:

Spørgsmål: Hvor mange højdemeter foregår turen i? 
Svar: I kommer til at vandre mellem 1.300m og 2.200m over havet. I gennemsnit vandrer man i 1.800m højde. Turens højeste punkt er 2.700m og det højeste beliggende overnatningsted vil være i 2.000m.

Spørgsmål: Hvornår får vi vandrematerialerne?
Svar: Vandrematerialer udleveres, når I ankommer til det første hotel. Inden ankomst har I fået voucher og liste over overnatningsstederne.

Spørgsmål: Får vi en pakkeliste?
Svar: Vi sender en pakkeliste i forbindelse med turens praktiske information.

Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.

Link til gruppen

Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.

Når du booker en rejse, planter vi et træ i Danmark.

Bering Travel samarbejder med Growing Trees Network, der planter træer på privat jord ejet af vandværker, institutioner og private lodsejere, samt på offentlige arealer i samarbejde med kirker, danske kommuner og Naturstyrelsen.

Growing Trees Network udvælger projekterne og vores donation går til jordforberedelse, indkøb af planter, plantning og etableringspleje, der sikrer de nye skovområder de bedst mulige vækstbetingelser.

Donationen til træplantning går fra Bering Travels indtjening og lægges ikke oven i rejsens pris.

Indsatsen er ikke en klimakompensation for at rejse.

Læs mere her

Gruppe på seks smilende personer, der tager en selfie på ITB Berlin rejsemesse. Stort 'Welcome Back, World' banner synligt i baggrunden.

"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"

Bering Travel
Vi er kun et opkald væk!
Mandag - Fredag: 09:00 - 16:00
Ring nu
(Link åbner i ny fane)
Et klik til ferieglæde
 
Vi ser frem til din besked!
Kontaktformular

Se også disse rejser

fra
DKK 12.790,00
Bestil nu
Bestil
Få vores nyhedsbrev
Vil du være blandt de første, som får besked, når vi er klar med nye rejser?
Tilmeld
Få Nyhedsbrev

Når du har tilmeldt dig, vil du få en email, hvor vi beder dig bekræfte, at du vil tilmeldes. Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet. 

Grå vandrestøvler på krydsede ben hvilende i alpin eng med gule vilde blomster, dramatiske Dolomitternes toppe i baggrunden.
Ved booking af en rejse får du nu særlige betingelser.