Se video om turen
Her kan du se en kort lille video om, hvad du kan forvente på denne tur.
mere om ruten
Ruten på Tour du Mont Blanc går gennem varieret terræn, fra grønne alpesletter til stejle fjeldsider. Stierne er godt afmærkede, men enkelte partier kan være stenede og krævende. Du vil krydse højalpine pas og vandre langs spektakulære gletsjere og klipper. Turen passer til personer med god kondition og erfaring med bjergvandring.
Rejseplan
I starter turen i Chamonix i Frankrig.
Chamonix er et lille stykke paradis, omkranset af Mont Blanc massivet og med den hyggeligste
alpestemning. Forestil jer snedækkede tinder hele året og vandrestier, der forsvinder ind i et storslået
landskab. Det er en drøm for eventyrere og naturelskere.
Hotel (eksempel): Hôtel du Clocher**
I tager svævebanen til Planpraz, udgangspunktet for jeres første vandring. I vil imponeres over det ikoniske
panoramasyn mod nordvæggen af Mont-Blanc-massivet, Bossons-gletsjeren og Mer de Glace. Derefter
følger I balkonstien til de smukt beliggende Chéserys-søer. Vandredagen afsluttes med en nedstigning til
den lille landsby Argentière (Frankrig), hvor I overnatter.
Hotel (eksempel): Hotel Le Dahu**
Le Tour – Col de Balme – Trient
I starter dagen med en kort bustur til landsbyen Le Tour (10 minutter, gratis med “carte d’hôte”, som I skal
bede om på hotellet). I kan vælge at gå op via Chalets de Charamillon eller tage balkonstien over Posettes
til Col de Balme (2200 m) på grænsen mellem Frankrig og Schweiz. Herfra kan I nyde den storslåede udsigt
over de omkringliggende gletsjere: Argentière, Le Tour og nordvæggen af Mont-Blanc-massivet. Derefter
går turen ned gennem frodige alpine græsgange til landsbyen Trient (Schweiz).
Overnatning i Trient eller Col de la Forclaz med halvpension.
Hotel (eksempel)Trient: Auberge du Mont Blanc
Hotel (eksempel): Col de la Forclaz
Mellem Trient og Col de la Forclaz er der 20 min. vandring (+230m og 1,5 km). Denne strækning, modregnes dermed vandringen på dag 4.
I dag venter en smuk og varieret vandreetape. I kan vælge mellem to ruter, alt efter hvor udfordrende en dag I ønsker. Den klassiske rute fører jer gennem de idylliske Bovine-sætre, hvor stien snor sig gennem græsklædte bjergskråninger med fritgående køer og skøn udsigt over Rhônedalen langt nede. Undervejs passerer I små bjælkehytter og frodige enge, der giver en ægte alpestemning.
For de mere erfarne vandrere er der mulighed for at tage en mere “højalpin” rute via la Fenêtre d’Arpette – et spektakulært pas i 2.665 meters højde, omgivet af dramatiske klippeformationer og gletsjerlandskaber. Denne variant er mere krævende, men belønningen er enestående udsigter over Trient-gletsjeren og de schweiziske alper.
Etter dagens vandring ankommer I til Champex, en charmerende alpeby ved en lille bjergsø, eller til Relais d’Arpette, et hyggeligt sted omgivet af natur. Her overnatter I med halvpension
Hotel (eksempel): Le Relais Arpette
Der er ca. 30 minutters vandring fra Relais Arpette til Champex.
Efter en solid morgenmad tager I en lokalbus for at krydse Val Fouly. Herefter fortsætter jeres vandretur op
gennem grønne sætere til Grand Col Ferret (2537 m). En afstikker til Tête Ferret er mulig på dette
tidspunkt. I krydser ikke blot Grand Col Ferret, men også grænsen mellem Schweiz og Italien. Derefter går
turen ned til den italienske Val Ferret ved foden af Mont Blanc, hvor I får udsigten til bjerget fra et nyt
perspektiv. Dagen afsluttes med en kort bustur til Courmayeur.
Hotel (eksempel): Hotel Bouton d'Or***
Efter morgenmad er der hjemrejse.
Det er også muligt at bestille en ekstra nat enten i Courmayeur eller Chamonix. Dette gøres på bestillingssiden.
Fra Courmayeur til Chamonix går der busser gennem tunnelen (11km gennem bjergmassivet). Turen tager
blot 30-40 minutter inkl. paskontrol.
OBS I 2024 så vel som i 2025 lukkede tunnelen for renovering fra start september - midt december.
Der er varslet at det samme sker de næste par år, men det er ikke officielt bekræftet. Det bedste sted at
holde øje er på tunnelens egen hjemmeside.
Når tunnelen er lukket, er der langt med offentlig transport rundt om massivet – det tager det meste af en
dag, og nogle dage vil det ikke være muligt.
Alternativet er privat transfer, men det er dyrt. I 2025 kostede det ca. 630€ for en bil. Turen tager 2,5 til 3
timer. Vi har endnu ikke 2026 priserne.
Billeder fra turen
Dato og priser
Prisen inkluderer
INDKVARTERING
- 5 nætter i dobbeltværelser på små hoteller og i bjerghytter
MAD & DRIKKE
- Morgenmad alle dage
- Aftensmad dag 3 og 4
VANDRING
- 4 dage vandring ca. 55-60 km
- Kort og detaljeret vandrebeskrivelser for hele turen (kortmaterialet er IGN TOP 25 kort 1:25000) (materialet er på engelsk)
- Adgang til ruten i vores GPS-app, som også fungerer offline (én adgang pr. værelse)
TRANSPORT
- Bagagetransport mellem hytterne (15kg pr. person)
- Bustur dag 3 - gratis med Carte d'hôte, som I selv skal bede om på hotellet
ALT DET ANDET
- Lokal hotline (Engelsk og Fransk)
- 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
- 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
- Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
GENERELT
- Transport fra Danmark til Frankrig t/r
- Bustransfers som nævnt i dagsprogrammet (Der er tale om lokale busser til få euro pr. person - husk at i Schweiz bruger de Schweizer Franc)
- Kabelbaner (billetter købes ved kabelbanerne, hvis man ønsker denne oplevelse - Det er muligt at vandre uden brug af kabelbaner, men det er mange ekstra højdemeter)
- Administrationsgebyr kr. 145,-
- Afbestillings- og rejseforsikringer.
- Eventuelle turistskatter på overnatningsstederne
TILVALG
Følgende kan vælges på bookingformularen, når du bestiller rejsen
- Privat transfer fra Geneve lufthavn til Chamonix
Brug funktionen "Udregn pris" her på siden til at se, hvad turen koster inkl. de tilvalg, du ønsker.
Praktisk information
Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Af sikkerhedsmæssige årsager kan denne tur ikke bookes for solorejsende. Man skal min. være to deltagere.
På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning.
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
- Tryk på "Udregn Pris"-knappen (den er i afsnittet "Dato og Priser") - Så ser du de første sider af bookingformularen
- Vælg dato, antal personer, værelsesfordeling, evt. ekstra nætter og de mulige tilvalg, du måtte ønske
- Se prisen
Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Få et tilbud” øverst på siden. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender (i bookingformularen), så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde/grå og ikke kan vælges.
Bemærk at transporten fra Danmark til Chamonix i Frankrig ikke er inkluderet i rejsearrangementet og I skal selv sørge for transporten t/r til destinationen.
Den letteste måde at få et overblik over, hvordan I kommer fra en given lufthavn til det første hotel i Chamonix er via Rome2Rio. Linket går til en søgning fra Geneve lufthavn til Chamonix, men den kan ændres, så den passer med den lufthavn, I har i tankerne.
Flyrejse
I kan nemt søge, bestille og betale jeres flyrejse på fx momondo.dk eller t2t.dk. Vi anbefaler at I booker rejsen hos os, inden I køber flybilletterne.
SAS og easyJet flyver direkte fra Danmark til Geneve.
Fra Geneve Lufthavn til Chamonix
Der går shuttlebusser mellem Chamonix og Genève lufthavn flere gange dagligt, og billetter kan bestilles online: www.easybus.com, www.chamexpress.com, www.alpybus.com eller www.blablacar.co.uk. Der findes desuden flere andre selskaber.
Priserne på busserne ligger typisk mellem 15–25 € pr. person, og billet bør bookes på forhånd.
Fra Courmayeur til Chamonix
Her kører der busser gennem tunnelen (11 km gennem bjergmassivet). Turen tager blot 30–40 minutter, inkl. paskontrol.
MEN: I både 2024 og 2025 var tunnelen lukket for renovering fra start september til midt december.
Det er varslet, at det samme vil ske de kommende år, men det er endnu ikke officielt bekræftet. Det bedste sted at holde sig opdateret er: https://www.tunnelmb.net/en-US/closures-and-forecasts.
Når tunnelen er lukket, er der langt med offentlig transport rundt om massivet – det tager det meste af en dag, og nogle dage vil det slet ikke være muligt.
Alternativet er privat transfer, men det er dyrt. I 2025 kostede det ca. 600 € for en bil. Turen tager 2,5–3 timer. Vi har endnu ikke priserne for 2026.
Privat transfer
Vi kan arrangere privattransfer direkte mellem Chamonix og Genève lufthavn – prisen fremgår på bestillingssiden.
Overnatning i dobbeltværelse med eget bad på hotellerne i Courmayeur***, Argentière** og
Chamonix***.
Dobbeltværelser på bjerghytter i Arpette og Trient, for det meste med eget bad, men dette kan ikke
garanteres. (Ingen rabat hvis værelset ikke har eget bad).
Ekstra nætter
Det er muligt at booke en ekstra overnatning både før og efter turen - priser ses på bestillingssiden.
I Chamonix, Argentière og Courmayeur er morgenmad inkluderet.
I Champex/Relais Arpette og Trient/Col de la Forclaz er der halvpension.
Der, hvor aftensmad ikke er inkluderet, vil det være muligt at finde restaurant i byen.
Til frokost anbefaler vi, at man medkøber madpakker fra overnatningsstederne. Dette bestilles og betales lokalt. Spørg om dette ved check-in.
Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken. I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.
Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.
Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 15kg.
At vandre i bjergrigt terræn som fx Dolomitterne og Alperne kræver god forberedelse og respekt for naturen.
- Vær i grundlæggende god fysisk form op til turen
- Brug gode vandresko/støvler
- Medbring rigeligt med vand og lidt mad/snacks på turen
- Tilpas beklædning efter forholdene
- Brug vores udleverede kort eller GPS info (f.eks. via Bering Travel-appen), og hold dig til de afmærkede stier
- Medbring opladet mobil og powerbank
- Tjek altid vejrudsigten og ruten, inden du tager af sted – forholdene kan hurtigt ændre sig, og egen sikkerhed går altid forud for storslåede udsigtspunkter.
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Det er som regel en fantastisk oplevelse at vandre i Alperne om sommeren, med solskin og dagtemperaturer omkring 20–25°C. Når det er sagt, skal du være forberedt på, at temperaturerne kan variere meget i højden. Om aftenen kan det blive køligt, med temperaturer ned til 5–10°C, så sørg for at medbringe varmt tøj. Vejret kan desuden skifte hurtigt i bjergene, så vær forberedt på regn. Det er heller ikke usædvanligt, at det sner i højderne, selv om sommeren!
Bemærk: På startdatoer fra 15. juni til 10. juli er der øget risiko for sne, der stadig smelter på stierne fra vinteren, og cramp-ons til vandrestøvler kan blive nødvendige. I de seneste år har der også været tilfælde senere i juli.
Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.
Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.
"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"