BJERGVANDRING I

SALZKAMMERGUT

FOR FAMILIER

DKK 5.290,00

Østrig - Bjergvandring i Salzkammergut

I løbet af denne uges vandreferie kan I nyde de flotte udsigter over Wolfgang-søen, Tote Gebrige-bjergene, Dachstein-gletsjeren og Hohe Tauern. Indimellem holder i pauser ved bjerghytter, som ligger skønt placeret på sæterne og vi anbefaler, at I smager de mange specialiteter så som æbletærte eller kaiserschmarrn. Eller hvad med den kendte dessert ”Pofesen” fra Osterhorn-bjergene. De traditionelle bjerghytter i Osterhorn øst for Salzburg er et perfekt sted til børn. I dette vandreparadis finder I adskillige ruter, som egner sig til alle aldre. I vandrer ad isolerede stier, gennem kløfter og højt op i bjergene, hvor I møder køer, får og heste undervejs. En dejlig vandreferie i Østrig for hele familien.

Om ruten
Vi anbefaler, at børn er mindst 8 år gamle på denne tur og at alle deltagere har en god grundform. Dertil anbefaler vi, at børn let kan vandre nogle timer ad gangen og har en smule erfaring med vandring. Vandreturene går langs sætere og skovstier. Stierne er gode og byder på rigtigt gode udsigter over bjergene og Wolfgangsee.

Hund med på rejsen
På denne rejse er det muligt at medbringe hund(e). Når I booker skal I blot skrive hundens race og skulderhøjde i beskedfeltet og så sørger vi for, at I bor på hoteller, som tillader hunde. Bemærk, at der kan være ekstra omkostninger for hunden på de forskellige hoteller og at disse skal betales direkte til hotellet. Det vil typisk være relativt små beløb mellem 0-20 euro.

I sommeren 2021 sendte vi bloggeren Marlene Bak Cohr af sted på denne tur. læs hendes Rejsereportage om Bjergvandring i Salzkammergut.

Højdepunkter på familievandring i Salzkammergut

Bering Travel - En del af EuroFun

  • Fortryllende Salzkammergut og Wolfgangsee
  • Abarena Children's Adventure Park ved Wolfgangsee og dyrelandsbyen
  • Dyreparken Kleefeld med vilde dyr
  • Postalm med klatreparken

 

Fri afbestilling

 

Læs gode råd til vandreferien

Værd at vide om rejsen

Billedgalleri fra turen

Her kan I se billeder af de flotte scenerier omkring Salzkammergut

Se flere billeder »

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Wolfgangsee

I ankommer til jeres første hotel, hvor I checker ind, bliver vist til jeres værelse og får udleveret velkomstpakken med kort og rutebeskrivelser.

Hotel (eksempel): Aberseehof

Dag 2 Bjerghyttetur højt over Wolfgangsee

I starter turen fra bredden af Wolfgangsee og vandrer op til turens første bjerghytte og naturområde, Kleefeld. Her kan I forvente at møde adskillige vilde dyr, som fx hjorte og vilde geder. Hvis børnene har mere energi, er her også en legeplads. I vandrer videre til Schartenalm, som ligger idyllisk mellem tårnhøje bjergtoppe. På vejen tilbage kommer I forbi en hytte, som er perfekt til en lille snack og hvorfra udsigten er fantastisk over St. Wolfgang.

Vandretid: ca. 4-5 timer
Distance: 14km
+480 / -470
Hotel (eksempel): Aberseehof

Dag 3 Wolfgangsee til Genneralm

Dagens rute fører jer op til sæterne i Osterhorn-området. I tager bussen til Mozart-byen St. Gilgen hvorfra kabelbanen bringer jer op til Zwölferhorn, hvorfra I har udsigt til gletsjerområderne. Via panoramaruten og via "Illingeralm" vandrer I til "Königsbachalm". I skoven ved Nöckelberg kan I se brusende vandfald, inden I endelig stiger op til Genneralm. Når I ankommer til Genneralm, overnatter I i en komfortabel hytte de næste to nætter, omgivet af frodige græsgange og med udsigt til bjergtoppene.  

Vandretid: ca. 5 timer
Distance: 16km
+580 / -780
Hotel (eksempel): Posch´n Hütte

Dag 4 Bjerghyttetur ved Genneralm (eller hviledag)

I dag har I flere forskellige muligheder. I kan enten slappe af ved bjerghytten og se på køerne og besøge hyttens osteproduktion. Eller I kan gå på tur til en af nabohytterne. De modige kan endda vælge at klatre op til et af de mange udsigtspunkter. Om aftenen kan I nyde en omgang ”Kasnockn” (en traditionel osteret lavet med osten produceret ved hytten).

Hotel (eksempel): Posch´n Hütte

Dag 5 Genneralm til Postalm

Dagens vandring fører jer gennem en idyllisk højtliggende dal med adskillige små hytter på bjergsiderne. Græssende køer nyder livet langs stien, som snor sig langs kløfter hele vejen til Postalm. Her I Postalm har I også to nætter i en hyggelig bjerghytte.

Vandretid: ca. 4-5 timer (kan forkortes til 2½ time)
Distance: 17km
+590 / -530
Hotel (eksempel): Huberhütte

Dag 6 Bjerghyttetur ved Postalm (eller hviledag)

I dag har I også flere muligheder. I kan gå på en let vandretur på sæteren med blomster overalt eller I kan tage gå på eventyr ved at gå op på en af de omkringliggende bjergtoppe. Der er masser af muligheder.

Vi anbefaler igen, at I besøger det lokale mejeri ved Labenberghütte og ser, hvordan osten bliver skabt. Kirken i Postalm blev bygget under kejserinden Sissi og er også et besøg værd.

Hotel (eksempel): Huberhütte

Dag 7 Postalm til Wolfgangsee

Her sidst på ugen, kan I enten vælge at nyde en sidste vandretur ned til Wolfgangsee, hvor I skal bo i nat eller I kan vælge at tage bussen derned og i stedet besøge de andre attraktioner, som jeres Salzkammergut Card giver rabat til. Der er mange muligheder: I kunne tage båden over søen, tage togbanen op til Schafberg, besøge den store legepark Abarena, hygge jer i dyreparken ”Dorf der Tiere” eller noget helt andet.

Vandretid: 4-5 timer (kan springes over ved at tage bus)
Distance: 12km
+150 / -930
Hotel (eksempel): Aberseehof

Dag 8 Hjemrejse eller forlængelse

Nu er rejsen slut. I forlader hotellet i løbet af formiddagen. Det er muligt at arrangere ekstra nætter på turens sidste hotel. Kontakt os, hvis I ønsker dette.

Prisen inkluderer

Ikke inkluderet
  • Transport til/fra Østrig
  • Eventuelle turistskatter på hotellerne
  • Lokal busser (Wolfgangsee – St. Gilgen, Wolfgangsee – Strobl), ca. € 7 pr. person
  • Administrationsgebyr (145,-)
  • tilvalg: Transfer fra/til Salzburg lufthavn
Udsolgt

Praktisk info

Generelt om rejsen

Prisen er baseret på, at I overnatter i dobbeltværelse. Det er også muligt at rejse alene mod et tillæg - vælg enkeltværelse og se tillægget.
Bemærk, at det ikke er muligt at bo på enkeltværelse i bjerghytterne. Det er således kun de tre nætter ved Wolfgangsee, som kan være i enkeltværelse.

Børnerabat
Børnene får rabat på denne rejse. Børnerabatten gælder, hvis børnene deler værelse med to fuldt betalende voksne. Det vil sige, at hvis børn ikke skal dele værelser med forældrene, så koster de samme pris som voksne.
Vigtigt: Børn under 6 år er gratis. Den ekstra seng til børn under seks år kan koste noget på de forskellige hoteller, men det drejer sig om meget små beløb på et par euro.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Sådan kommer du frem

Flyrejsen fra Danmark til Salzburg er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Fra Salzburg til Wolfgangsee

Fra Salzburg lufthavn
Fra Salzburg lufthavn til hovedbanegården kører der busser hvert 15-20 minut. Turen tager ca. 20 min. 

Ved ankomst til Salzburg Hauptbahnhof
Efter ankomst til hovedbanegården i Salzburg, gå til busstationen (direkte foran indgangshallen).
Tag herfra den offentlige bus nr. 150 til Abersee (mod Bad Ischl): Rejsetid ca. 50 min.
Hvis dit første hotel er i St. Wolfgang eller Strobl, da forsæt med bussen til Strobl busbahnhof: Rejsetid ca. 1 timer (fra Salzburg).
For at nå St. Wolfgang skiftes bus i Strobl til nr. 546 til St. Wolfgang: Samlet rejsetid fra Salzburg ca. 1,5 timer.
Få overblik over turen via dette link: Rome2Rio

Privat transfer
Det er muligt at bestille en privat transfer fra Salzburg lufthavn, eller togstation til første hotel. 
Det er ligeledes muligt at bestille transfer retur efter turen.  
Dette tilvælges på bestillingssiden.

Hvis I tager toget fra Danmark

Der er gode togforbindelser til denne destination og vi anbefaler, at I tager toget til Salzburg hovedbanegård.
I skal forvente en rejsetid på ca. 14 t. og ca. 2-4 skift. Vær opmærksom på, at rejsetider og togplaner kan variere alt afhængig af sæson.


Ønsker du at rejse med tog, kan du bestille et tilbud på turen inkl. togrejse. Bemærk at det ikke er muligt at bestille et tilbud på en togrejse, der ligger mere end 3-6 måneder ud i fremtiden. Herunder har vi samlet nogle gode råd og nyttige links, så du er godt forberedt.
Læs mere her og se flere rejser til Østrig, hvor tog er en god transportmulighed

 

Overnatning

På denne rejse bor i på 3-stjernet hotel eller guest house ved Wolfgangsee og i bjerghytter i bjergene. Bemærk, at I har egne værelser i bjerghytterne (ikke sovesale), men bad/toilet deles.

I rejseplanen kan I se eksempler på de hoteller, vi oftest benytter på denne rejse. Hvis der ikke er ledig plads på hotellerne, når I bestiller rejsen booker vi hoteller af tilsvarende kvalitet.

Mad & drikke

Morgenmad er inkluderet alle dage. Vi har desuden inkluderet et aftensmåltid (Kasnockn - osteret) og et stykke lækkert østrigsk bagværk undervejs på turen. Det er muligt at købe aftensmad i bjerghytterne og ved Wolfgangsee er der flere steder at vælge imellem.

Bagagetransport

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken.  I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.

Sværhedsgrad

Denne rejse har sværhedsgrad 2

Grad 2
Lettere vandring ad rimelig gode stier. Dagsmarcherne vil være af 4-6 timers varighed i kuperet terræn. Alle i almindelig god fysisk form kan deltage. Bagagen bliver transporteret og du går kun med en lettere dagtursrygsæk. Kræver fodtøj der sidder godt om fødderne som trekkingsko eller vandrestøvler.

Læs mere om vores sværhedsgrader

Rejsedokumenter

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter booking af denne rejse, får I adgang til jeres "min rejse"-side, hvor I finder praktisk information om rejsen.

En måned inden afrejse
I modtager en hotelliste og voucher

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers.

Rute og elevationsprofil

Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.

Se kort over hele turen

Se elevationsprofil

Farver
Blå ruter: Turen som normalt
Røde ruter: Variationer (som fx afkorter eller forlænger ruterne)

Børnerabat og delte værelser

På denne rejse er der rabat for børn og personer, som deler værelse med "to fuldt betalende voksne". Hvor meget rabat der er afhænger af alder, således:

Børn under 5,99 år: gratis
Børn mellem 6 og 11,99 år: 50% rabat
Børn mellem 12 – 14,99 år: 25% rabat
Personer fra 15 år og op: 10% rabat

Eksempel 1
I er 2 voksne og 1 barn. Her er det meget enkelt, fordi I bor på samme værelse. Barnet får rabat i forhold til ovenstående priser.

Eksempel 2
I er 2 voksne og 2 børn (alder 5 og 13 år). Her har I to muligheder. Hvis I vil bo på to dobbeltværelser, så vil det være fuld pris for alle deltagere. Hvis I vil sove på samme værelse (fx et familieværelse), så vil begge børn få rabat (henholdsvis gratis og 25% rabat)

Eksempel 3
I er 2 voksne og 3 børn (alder: 7, 13 og 15 år). Her vil I sandsynligvis skulle bruge to dobbeltværelser, hvor det yngste barn sover sammen med forældrene. I det tilfælde vil der kun være rabat for det yngste barn på 7 år, som får 50% rabat. Det er også muligt, at vi kan skaffe store nok familieværelser på turen, hvormed alle børnene får rabat, men det kan ske, at der er nogle af nætterne, hvor der ikke er rabat. Hvis I er en familie på fem personer og ønsker familieværelser, så er det bedst at bestille et tilbud her på siden.

Eksempel 4
I er 3 voksne, som vil sove på samme dobbeltværelse. Her vil den ekstra voksne få 10% rabat.  

Bemærk
På vores bookingformular kan man kun vælge "voksne" og siden kan ikke selv udregne børnerabat. I skal derfor blot skrive detaljerne om børnenes alder, fødselsdato og evt ønsket værelsesfordeling i beskedfeltet, når I booker rejsen. Så sørger vi for at justere prisen efterfølgende.

Det er vigtigt, at I er indforstået med, at det er jeres eget ansvar, når I vælger at tage børn med på turene. I bør tjekke beskrivelserne af sværhedsgraderne og derudfra vurdere, om den konkrete tur egner sig til jeres barn. Generelt anbefaler vi ikke at børn under 15 år er med på ture, hvor sværhedsgraden er over 2.

Se alle rejser med børnerabat

Se alle aktive familieferier

Rejse- og afbestillingsforsikring

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected].

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Udstyr og rabataftaler

Friluftsland

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området kommer her en oversigt. Data er fra yr.no.

Klima i Salzkammergut

Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden og har alle relevante forsikringer. Læs mere om dette her.

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Send forespørgsel

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Kunderne siger

Se også disse rejser

Dette er en cykelferie specifikt udviklet til familier med børn. Turens etaper er overkommeli...
Sværhedsgrad: 1
Rejser med BørnerabatCykelferie for familierEgnet til kør-selvCykelferie i Østrig35 dages fri afbestillingAktiv familieferieCykelferier langs kyster og søerCykelferie på elcykelCykelferie - Sværhedsgrad 1Togrejse til Østrig
7 dage med skønne vandreture for hele familien. Børn helt ned til 8 år kan v&ael...
Sværhedsgrad: 1
Rejser med hundVandreferie i Italien35 dages fri afbestillingAktiv familieferieVandreferie - Sværhedsgrad 1Vandreferie for familierTogrejse til ItalienA-B Vandreferie - Turen slutter et andet sted end den starter
Friluftsland
Rejsegarantifonden
Adventure Travel Trade
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 09 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Tryghed på rejsen

Berings Tryghedspakke

Følg os

 

;

×Modtag vores Nyhedsbrev

Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider