1
Vis content
(Link åbner i ny fane)
Spring til sidefod
(Link åbner i ny fane)

De 10 mest populære vandreferier i 2026

Se hvilke vandreferier, vi tror bliver ekstra populære i 2026.
Kvindelig vandrer med rød rygsæk og vandrestave på grøn alpeng med snedækkede bjerge i baggrunden under blå himmel.

Vandreferie bliver mere og mere populært og det giver mening. Det er få andre ferieformer, som er så ligetil og samtidig byder på så stor en grad af kultur-, natur- og madoplevelser. Dertil er det naturligvis kun godt at man får rørt sig og bruger kroppen aktivt på ferien.

Fra år til år kan vi se tendenser omkring, hvor de fleste vælger at rejse til. Vi har selvfølgelig vores bestsellers, men der er alligevel vandreferier, som enkelte år oplever ekstra stor popularitet.

Kvindelig vandrer med rød rygsæk og vandrestave på grøn alpeng med snedækkede bjerge i baggrunden under blå himmel.

Vandreferie på Caminoen

Den er ikke til at komme uden om. Caminoen er og bliver en af de mest populære vandreferier derude. Det skyldes ikke mindst, at man ved at gå Caminoen kombinerer de smukke vandreruter med kulturoplevelser. Det er særligt Caminoens historie, som gør turen til noget særligt. Der er bare et eller andet over, at gå på de samme stier, hvor pilgrimme har vandret i flere hundrede år.

Vi har flere forskellige udgaver af Caminoen og herunder kan I se de to mest populære ruter.

Kvindelig pilgrim med rygsæk går på vej forbi Camino-vejviser nær Rubiáns, med vingård og grønne bakker i baggrunden.

Vandreferie i Dolomitterne

Dette har egentlig været under opbygning i mange år, men Dolomitterne bliver mere om mere populære blandt vandrere. Området kan være lidt besværligt at komme frem til – hvis man ikke kører selv – men når man først er fremme, er det hele umagen værd. Bjergene er storslåede, smukke og kulturen i området er bare super hyggelig.

Vi har i år endnu flere ture i Dolomitterne, som I kan se ved at klikke på linket herunder.

Vandrer med rygsæk sidder ved klippefyldt bred af bjergsø i Dolomitterne. Dramatiske kalkstenstinder bag grønne alpine enge og skov.

Vandreferie langs Algarvekysten

En vandreferie i Algarve er den perfekte kombination af aktiv ferie, smuk natur og afslappet portugisisk stemning. Her vandrer I langs Atlanterhavets imponerende klippekyster, gennem små fiskerbyer og på stier med udsigter, der får jer til at stoppe op lidt oftere end planlagt. Det er ingen overraskelse at vandreturerne i Algarve bliver mere og mere populære.

Dramatiske klippeskrænter dækket af grøn vegetation med udsigt over turkisblåt vand langs Algarvekysten mellem Lagos og Tavira, Portugal.

Vandring i Cinque Terre

Liguriens kyst er et af Italiens smukkeste områder at opleve til fods med farverige landsbyer, smalle gyder, stejle trapper og flotte udsigter over havet. Over kystbyerne venter et fredeligt landskab med bjerglandsbyer, olivenlunde, vinmarker og gamle muldyrsstier. Kombinationen af autentisk italiensk stemning, velbevarede landskaber og et stort netværk af vandrestier gør Cinque Terre til en af Europas mest populære.

To vandrere med rygsække på stenet sti med udsigt over Cinque Terre landsby og Middelhavet, omgivet af frodig vegetation.

Vandreferie ad Via Francigena

Igen er der noget med historie og pilgrimme. Via Francigena fra Lucca til Siena er og bliver en helt imminent rute og det er da også fantastisk at vandre i Toscana og overnatte i smukke og velbevarede middelalderbyer hele vejen. Det er særligt byerne Lucca og Siena, der trækker (for de er utrolige), men byerne imellem er mindst lige så spændende.

Bølgende gyldne bakker i Toscana med snoet grusvej, række af høje cypresser og traditionelle stenhuse i det fjerne.

Vandreferie i Montenegro

Her kommer en rigtig up-and-coming vandredestination. Montenegro er et enormt smukt sted og er endnu så meget en niche-destination, at ruterne bestemt ikke er overrendt. Vi er mest til ruterne langs kysten, hvor der er mulighed for at hoppe en tur i vandet om aftenen og hvile fødderne.

Vores vandreferie i Montenegro kan I se ved at klikke på linket herunder.

To vandrere med rygsække står på klippefyldt bjergterræn og ser ud over en dyb blå bugt omgivet af bjerge i Montenegro.

Vandreferie Rundt om Mont Blanc

Denne rute har i årevis været en af de mest populære vandreruter i Europa. Turen fra Les Contamines til Chamonix er både varieret og udfordrende, så populariteten er ganske forståelig. I kan læse vores blogindlæg om de ”farlige” passager Rundt om Mont Blanc ved at klikke her.

Denne vandreferie har været en af vores bestsellers i årevis. I kan læse mere om turen ved at klikke på linket herunder.

Panoramaudsigt over Mont Blancs snedækkede toppe og gletsjer med klippefyldt forgrund og grøn alpedal nedenunder blå himmel med skyer.

Vandreferie i Slovenien

De juliske alper er et skønt område med forrevne bjergtinder og grønne dale. Vandreruterne i Triglav Nationalparken bliver stadig mere besøgt og selvom området på ingen måde er ”ramt” af turister begynder vandrere fra hele verden så småt at få øjne op for dette område.

Vores vandreferie i de Juliske Alper plejer at være ganske populær, men allerede i år ser vi gode tegn på, at det er i vækst.

 

 

Udsigt fra indersiden af en mørk huleåbning der viser tre vandrere med rygsække på en sti. Grønne skovklædte bakker og bjerge synlige bagved.

Vandreferie langs Amalfikysten

Amalfikysten er et gudesmukt område i Italien. Området har altid været meget populært og det er efterhånden velkendt, at ruterne langs Amalfikysten er fantastiske. Gudernes Sti er nok den mest kendte rute, men de andre er mindst lige så imponerende.

På vores vandreferie langs Amalfikysten bor man - modsat mange andre ture dertil - kun i de populære kystbyer.

Tre vandrere med rygsække står på et udsigtspunkt og ser ud over kystbyen Atrani på Amalfikysten, med strand og Middelhavet.

Trekking i Nepal

Vi har altid haft et særligt fokus på Nepal og Himalaya er aldeles fantastisk. Turene er lange, smukke og fulde af oplevelser i mødet med den Nepalesiske kultur. Everest Base Camp Trek har altid været meget populær, men vi oplever efterhånden at lige så mange efterspørger Annapurna Base Camp Trek og Rundt om Manaslu.

To vandrere med rygsække og vandrestave går på en klippefyldt bjergkam i Gokyo, Nepal, med snedækkede Himalaya-toppe i baggrunden.
Gruppe på seks smilende personer, der tager en selfie på ITB Berlin rejsemesse. Stort 'Welcome Back, World' banner synligt i baggrunden.

"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"

Bering Travel
Vi er kun et opkald væk!
Mandag - Fredag: 09:00 - 16:00
Ring nu
(Link åbner i ny fane)
Et klik til ferieglæde
 
Vi ser frem til din besked!
Kontaktformular
Få vores nyhedsbrev
Vil du være blandt de første, som får besked, når vi er klar med nye rejser?
Tilmeld
Få Nyhedsbrev

Når du har tilmeldt dig, vil du få en email, hvor vi beder dig bekræfte, at du vil tilmeldes. Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet. 

Grå vandrestøvler på krydsede ben hvilende i alpin eng med gule vilde blomster, dramatiske Dolomitternes toppe i baggrunden.
Ved booking af en rejse får du nu særlige betingelser.