mere om ruten
Her kan du se et kort over ruterne
Rejseplan
Her kan du se programmet for ugen.
Garachico ligger på Tenerifes nordvestlige kyst. Den gamle bydel byder bl.a. på smukke palæer, kirker og slottet ’Castillo San Miguel’. De naturlige bassiner skabt af størknet lava indbyder uden tvivl til en dukkert.
Hotel (eksempel): La Quinta Roja
I vandrer langs gamle stier gennem et Garachico-området, som geologisk set er relativt nyt. Den anstrengende stigning bliver belønnet med en lækker udsigt over byen, den nordlige kyst og Atlanterhavet. Efter en kort pause i San Juan del Reparo går I ned igennem det frodige landskab med farverige blomster, bananplantager og små bække, som fører til Garachico.
Hotel (eksempel): La Quinta Roja
Denne dag byder på en utrolig vandretur fra havet til højlandet. I vandrer gennem afsides kløfter, opdyrkede marker og laurbærskove, indtil I når til den rolige bjerglandsby Erjos. Herefter fortsætter I langs bjergstierne, som fører jer langs Teno-bjergene, indtil I ankommer til Santiago del Teide. Dagens vandring er en paradisisk oplevelse for naturelskere.
Hotel (eksempel): La Casona del Patio
Dagen starter med en kort transfer til Teno-bjergene og Teno Alto, som er omringet af sætere med græssende geder. I starten tager turen jer langs en bjergryg, hvorfra I har en fantastisk panoramaudsigt. Herfra går I langs bjergryggen til Tabaiba-passet og videre herfra til Mount Pico Gala. Fra toppen kan I nyde udsigten over den vestlige kystlinje og den storslåede Masca-kløft, med de sorte sten. I går ned via Cruz del Gala kommer I tilbage til Santiago del Teide.
Hotel (eksempel): La Casona del Patio
Dere går direkte fra hotellet på den fortryllende King's Path ned til landsbyen Los Gigantes med sine 450 meter høye klipper. I dag har dere tid til å utforske lavastrendene nedenfor Europas nest høyeste klipper, besøke havnen og ta en dukkert i bassenget eller i det brusende Atlanterhavet.
Hotel (eksempel): Tui Blue Los Gigantes
Dagen starter med en transfer til den hyggelige landsby Adeje, hvorfra I vandrer videre langs ridestier, som i fordums tid blev anvendt til at transportere varer over bjergene. Turen byder på en masse smukke panoramaudsigter og stierne går langs terrassemarker og igennem skove til Ifonche. I fortsætter langs varierede stier til La Esclona, som er en idyllisk region af øen lige under det storslåede Teide-massiv.
Hotel (eksempel): Hotel Spa Villalba
I dag starter I med at tage bussen til Vilaflor, som er De Kanariske Øers højeste punkt, hvor I oplever endnu et spektakulært landskab. I vandrer op til et udsigtspunkt, som ligger mere end 1800m over havets overflade og hvorfra I kan se ud over det ”hvide månelandskab”. Nyd udsigten over de bizarre sandstensformationer. En dejlig kontrast til de sorte lavasten, I har set så mange af i løbet af de sidste par dage. I tager bussen tilbage til Arona/Vilaflor.
Hotel (eksempel): Hotel Spa Villalba
Dette er turens sidste dag. I forlader hotellet og tager til lufthavnen. Det er også muligt at forlænge opholdet på det sidste hotel (se under "overnatning" i praktisk info-delen længere nede på siden).
Billeder fra turen
Dato og priser
Prisen inkluderer
- 7 nætter på dejlige 3- og 4-stjernede hoteller i dobbeltværelse
- Morgenmad alle dage
- Velkomstmøde
- 1 aftensmåltid i Los Gigantes
- Bagagetransport mellem hotellerne
- Transfers som beskrevet i dagsprogrammet
- Detaljerede rutebeskrivelser og anden nødvendig dokumentation (på engelsk)
- Lokal service hotline
- 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
- Adgang til ruten i vores GPS-app, som også fungerer offline (én adgang pr. værelse)
- 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
- Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
- Enkeltværelse
- Flyrejse fra Danmark til Tenerife
- Transfer til/fra lufthavnen
- Busrejse fra La Esclona til Vilaflor t/r (koster cirka 10 euro pr. person)
- Afbestillingsforsikring og rejseforsikring
- Administrationsgebyr kr. 145,-
- Eventuelle turistskatter på hotellerne
Praktisk information
Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.
På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
- Vælg din ønskede startdato
- Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
- Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).
Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.
Flyrejsen fra Danmark til Tenerife er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.
Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse
Det foregår sådan her:
- Du bestiller rejsen hos os
- Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 3-5 hverdage)
- Du arrangerer din transport
Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.
På turen overnatter du på 3- og 4-stjernede hoteller. Morgenmad er inkluderet.
Morgenmad alle dage er inkluderet i prisen. Derudover har vi inkluderet et lækkert aftensmåltid i Los Gigantes. Det er ikke svært at finde frokost og aftensmad i byerne eller på hotellerne.
Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken. I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.
Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.
Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.
Denne rejse har en sværhedsgrad 3
Grad 3
Vandring i bjergrigt terræn med længere op- og nedstigninger. Du vandrer 5-7 timer om dagen. Kræver almindelig god kondition og godt helbred, men ingen særlige tekniske forudsætninger eller tidligere erfaring. Kræver godt fodtøj som trekkingsko eller vandrestøvler.
Læs mere om vores sværhedsgrader
På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:
Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.
Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.
Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
En vandreferie på Tenerife byder i forårsmånederne, marts og april på temperaturer mellem 18-25 grader, moderat nedbør og milde vindforhold.
I vintermåneden, februar daler temperaturen til mellem 15-22 grader, nedbøren øges yderligere og vindforholdene vil føles køligere sammenlignet med forårsmånederne.
Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.
Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.
"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"