VANDRING PÅ

EL HIERRO

SE MERE HERUNDER

DKK 7.490,00

Spanien - Vandreferie på El Hierro, 8 dage

El Hierro er den vestligste og mindste af de kanariske øer. Et sandt paradis for vandrere og for folk som søger en stille vandreferie i Spanien. I fordums tid blev El Hierro markeret på søkortene som ”Verdens Ende” og det kan ske, at netop dette er grunden til, at øen indtil videre er blevet forbigået af masse-turismen. Øen byder på en lang række oldgamle vandrestier, uspoleret natur og befolkningen har stadig den særlige ø-mentalitet, hvor man er god mod alle, så alle kan være med. På denne ugelange vandreferie vil I opdage øen og dens mange facetter, samtidig med at I vil blive overvældet af freden, roen, de smukke udsigter over bjerge, dale og det endeløse Atlanterhav.

Om vandringen
Vandreturene er mellem to og seks timer og er mulige for alle med en almindelig god grundform. På turen følger I markerede stier gennem fire forskellige slags landskaber. Det er vigtigt at være sikker på fødderne og dette gælder særligt på dag syv. Ugen byder på en perfekt kombination af natur og ø-liv.

 

Læs gode råd til vandreferien

Værd at vide om rejsen

Billedgalleri fra turen

Her kan I se en masse billeder fra turen.

Se flere billeder »

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst

I ankommer til Tenerife Syd lufthavnen, hvorfra I tager en taxa (ikke inkluderet) til færgelejet. Herfra tager I færgen til El Hierro (færgebilletten er inkluderet i prisen). Når I ankommer til El Hierro vil I blive mødt at en guide, som dels kører jer til hotellet og som sørger for forberede jer på turen og svare på alle spørgsmål I måtte have. I køres til det første hotel, hvor I indlogeres og får alt relevant turmateriale.

Guesthouse Casanas
Dag 2 Valverde til Mocanal

En let til moderat vandretur. Ingen større stigninger. I vandrer gennem et afvekslende og flot landskab, først dækket af kanarisk kaktus og agave, siden følger grønne marker og turen slutter med udsigt over Atlanterhavet. Stien går forbi den forladte by La Alborrada og det sagnomspundende træ El Garoé.

Distance: ca. 13km
Vandretid: ca. 3½ time
+530m / -620m

Dag 3 Mocanal til La Frontera

Dagens vandretur går forbi udsigtpunktet La Peña med den lille kirke, før en luftig vandring langs bjergkammen med fantastisk udsigt over El Golfo. Herefter venter en lang nedstigning til La Frontera langs en sti som hyrder brugte i gamle dage.

Distance: ca. 17km
Vandretid: ca. 6 timer
+690m / -750m

Dag 4 Sabinosa Cirkulær Tur

Efter et lift til Sabinosa i den vestlige ende af øen, starter I dagens tur og den byder på både stigning og nedstigning over El Golfo skrænten - og en tur gennem det grønne plateau La Dehesa. I besøger også udsigtspunktet Bascos og de berømte, forvredne enebærbuske i El Sabinar og den lille kirke La Ermita de la Virgen før nedstigningen. Turen afsluttes med et lift tilbage til La Frontera.

Distance: ca. 15km
Vandretid: ca. 5½ time
+750m / -750m

Dag 5 La Frontera til El Pinar

Først et lift halvvejs op ad skrænten. Efter en luftig men sikker stigning til toppen af skrænten, zigzagger I ud og ind mellem vulkankegler omkring Malpaso - øens højeste punkt 1501m.
Herefter går I nedad gennem den smukke skov af kanariske fyrretræer.

Distance: ca. 17km
Vandretid: ca. 6 timer
+750m / -850m

Dag 6 El Pinar til La Restinga

I dag får I mulighed for at vælge – I kan slappe af eller I kan gå ned til den hyggelige lille havn La Restinga med bademuligheder. I kan gå tilbage ad flere veje. I kommer fx gennem vulkansk landskab, der kun delvist er opdyrket.

Distance: ca. 9km
Vandretid: ca. 2 timer

Dag 7 El Pinar til Las Playas (Hotel Parador)

Dagens etape er 13 km i sin komplette længde. Først går turen gennem opdyrket land og siden langs den østlige del af skrænten med fin udsigt ned til Las Playas kyst. I kommer helt ned i niveau med havet, hvor I kan nyde det azurblå vand og kan nyde synet af de rå klipper.

Distance: ca. 13½km
Vandretid: ca. 5 timer
+430m / -1.220m

Dag 8 Hjemrejse

Vandreferien er slut. I køres til lufthavnen, hvorfra I flyver til Tenerife Nord (inkluderet i prisen). Når I ankommer til Tenerife Nord tager I bussen til Tenerife Syd (se under praktisk info). Herfra flyver I retur til Danmark eller videre ud i verden.

Prisen inkluderer

  • 7 nætter på nøje udvalgte turistklassehoteller og guesthouses
  • Halv pension (morgen- og aftensmad) - bemærk: aftensmåltidet den første aften er ikke inkluderet
  • Detaljerede rutebeskrivelser og anden nødvendig dokumentation (på engelsk)
  • Bagagetransport mellem hotellerne
  • Velkomstmøde og briefing på dag 1
  • Transfer fra lufthavnen/færgelejet på El Hierro til hotellet og retur
  • Transfer fra Tenerife South Airport til færgen på dag 1
  • Færgebillet fra Tenerife Syd til El Hierro på dag 1 - bemærk: færgen sejler ikke lørdag
  • Flyrejse fra El Hierro til Tenerife Nord ved hjemrejse
  • 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
  • 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
  • Adgang til ruten i vores GPS-app, som også fungerer offline (én adgang pr. værelse)
  • Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
Ikke inkluderet
  • Flyrejse fra Danmark til Tenerife Syd
  • Frokost (der er supermarkeder i nærheden alle steder, hvor I overnatter)
  • Aftensmad på dag 1
  • Eventuelle turistskatter på hotellerne
  • tilvalg: Transfer fra Tenerife North Airport til Tenerife South Airport efter turen
DKK 7.490,00

Praktisk info

Generelt om rejsen

Prisen er baseret på, at I overnatter i dobbeltværelse. Enkeltværelser er en mulighed ved forespørgsel.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Sådan kommer du frem

Flyrejsen fra Danmark til Tenerife Syd er ikke inkluderet i rejsens pris. Det letteste er at flyve til Tenerife Syd, hvorfra du tager færgen til El Hierro. For at gøre det så let som muligt har vi inkluderet færgebilletten i rejsens pris. Når du skal retur har vi inkluderet flyrejsen fra El Hierro til Tenerfe Nord, så du skal blot selv skal stå for transporten fra Nord til Syd ved hjemrejsen (www.titsa.com - offentlig bus nr. 343).

Med fly og færge

Færgeoverfarten tager cirka 2½ time og du finder færgetiderne her: www.navieraarmas.com. Færgen sejler ikke om lørdagen.

Færgen sejler på følgende tidspunkter
Mandag: 17:30
Tirsdag: 17:30
Onsdag: 20:15
Torsdag: 17:30
Fredag: 17:30
Lørdag: ingen færge
Søndag: 19:30

Hvis du flyver til hele vejen til El Hierro

Alternativt kan du flyve til El Hierro fra Gran Canaria eller Tenerife Nord. Du kan finde flybilletterne til Tenerife eller Gran Canaria i en flybilletsøgemaskine så som momondo.dk, t2t.dk eller du kan flyve med et af de danske charterselskaber, som har ugentlige flyvninger til Tenerife Syd (fx Bravo Tours eller Apollo Rejser).

Hvis du vil flyve helt til El Hierro, kræver det, at du skifter fly på Gran Canaria eller Tenerife til den lokale flyver til El Hierro. Du finder den her: www.binter.es. Turen tager lidt under en time og koster mellem 36 euro og 104 euro pr. person pr. vej.

Hvis du ankommer til Tenerife Syd kan du tage bussen til den nordlige lufthavn. www.titsa.com - offentlig bus nr. 343. Turen mellem de to lufthavne tager cirka 2 timer.

Det er dit eget ansvar at sikre, at flyene passer med turens start- og slut dato. Du er velkomne til at kontakte os, hvis du vil have hjælp til at finde den rette flyrejse.

Bemærk: Vi anbefaler, at du venter med at købe flyrejsen til Tenerife Syd indtil vi har bekræftet turen.

Når I ankommer til El Hierro

Transporten fra lufthavnen på El Hierro eller fra færgelejet er inkluderet i rejsens pris.

Overnatning

Du bor på nøje udvalgte overnatningssteder. Der er tale om små Bed & Breakfasts eller små boutique hoteller. Du slutter ferien på de 3-stjernede Parador Hotel.

Mad og drikke

Morgenmad og aftensmad er inkluderet alle dage. Aftensmåltiderne vil være 3-retters menuer. Frokost er ikke inkluderet, men der er supermarkeder i nærheden af alle steder, du overnatter, så det er altid muligt at få frokost med på dagens vandring.

Bagagetransport

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at du ved ankomst til første hotel får dit bagagetag i velkomstpakken. Du udfylder bagagetagget og sætter det på din taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil du få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.

Sværhedsgrad

Denne rejse har sværhedsgrad 2

Grad 2
Lettere vandring ad rimelig gode stier. Dagsmarcherne vil være af 4-6 timers varighed i kuperet terræn. Alle i almindelig god fysisk form kan deltage. Bagagen bliver transporteret og du går kun med en lettere dagtursrygsæk. Kræver fodtøj der sidder godt om fødderne som trekkingsko eller vandrestøvler.

Læs mere om vores sværhedsgrader

Rejsedokumenter

På denne rejse får du udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter booking af denne rejse, får du adgang til jeres "min rejse"-side, hvor duI finder praktisk information om rejsen.

En måned inden afrejse
Du modtager en hotelliste og voucher

Ved ankomst til første hotel
Du får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt du skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers.

Rute og elevationsprofil

Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.

Se kort over hele turen

Se elevationsprofil

Farver
Blå ruter: Turen som normalt
Røde ruter: Variationer (som fx afkorter eller forlænger ruterne)

Rejse- og afbestillingsforsikring

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected].

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Udstyr

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. Du modtager en rabatkode ved køb af rejse. Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Vejr

Skal du på vandreferie på El Hierro i forårsmånederne, marts, april og maj kan du forvente behagelige temperaturer mellem 18-24 grader. Nedbøren er moderat og vindforholdene milde.
I sommermånederne, juni, juli og august stiger temperaturen til 22-28 grader, nedbøren er sjælden og vindforholdene fortsat milde.
Nedbøren øges lidt i efterårsmånederne, september, oktober og november. Her kan du forvente temperaturer mellem 20-26 grader og køligere vindforhold sammenlignet med de andre perioder.
Vintermånederne, februar og december bringer køligere temperaturer mellem 16-22 grader med sig. Der vil forekomme mere nedbør sammenlignet med de andre perioder og vindforholdene vil også her være kølige.

Graf er fra: yr.no

Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden og har alle relevante forsikringer. Læs mere om dette her.

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Send forespørgsel

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Kunderne siger

Se også disse rejser

Individuel vandreferie på Mallorca gennem Tramuntana-bjergene - langs den dramatiske kystlinje...
Sværhedsgrad: 2
Rejser med BørnerabatVandreferie i Spanien35 dages fri afbestillingVandreferie - Sværhedsgrad 2GR221 på MallorcaAktiv ferie på Mallorca A-B Vandreferie - Turen slutter et andet sted end den starter
En dejlig vandreferie på den smukke ø, Madeira. Turen foregår langs kysten og ind...
Sværhedsgrad: 3
Vandreferie i Portugal35 dages fri afbestillingVandreferie - Sværhedsgrad 3Vandreferie langs kyster og søerA-B Vandreferie - Turen slutter et andet sted end den starter
En dejlig vandreferie på Tenerife, hvor I bor på 3- og 4-stjernede hoteller og får...
Sværhedsgrad: 3
Vandreferie i Spanien35 dages fri afbestillingVandreferie - Sværhedsgrad 3De Kanariske Øer - VandringA-B Vandreferie - Turen slutter et andet sted end den starter
Friluftsland
Rejsegarantifonden
Adventure Travel Trade
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 09 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Tryghed på rejsen

Berings Tryghedspakke

Følg os

 

;

×Modtag vores Nyhedsbrev

Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider