Mere om ruten
Turen har en moderat til udfordrende sværhedsgrad med daglige vandringer på cirka 2,5-6 timer og op til 18km. Ruterne går gennem kuperet bjergterræn med både længere stigninger, stejle passager og højdeforskelle på op til cirka 900m. I bør derfor være i god fysisk form, have erfaring med vandring og være vant til at færdes på ujævne stier. Flere dage kan tilpasses med kortere eller længere rutevarianter.
Se video om turen
Få et levende indtryk af, hvad der venter dig på denne stemningsfulde vandreferie i Transsylvanien med Bering Travel. I videoen kan du opleve de majestætiske Karpaterbjerge, frodige sætere, tætte skove og historiske slotte – herunder det berømte Bran Slot, ofte forbundet med Dracula-legenden.
Rejseplan
Turen starter på togstationen i Bukarest (Gara de Nord). Herfra tager I toget til Brasov (ca. 2:45 timer). Der er flere forskellige togafgange, men den mest optimale (og hurtigste) er kl. 15.07 fra Bukarest. Fra Brasov bliver I hentet til en privat transfer til starthotellet (ca. 1 time).
Hvis I ankommer for sent på dagen til at nå toget der afgår ved 16-tiden, vil I være nødt til at tilvælge privat transfer fra lufthavnen til Magura (ca. 3 timer).
Vær opmærksom på at for at få aftensmad skal I ankomme til overnatningstedet senest mellem 19.00-20.00.
Ved hotellet i Magura får I udleveret alt relevant materiale, og der er aftensmad på overnatningsstedet.
Hotel (eksempel): Pensiunea Pepino
Dagens vandring fører jer gennem Piatra Craiului-bjergene, som også kaldes “Kongens sten”, og frem til den traditionelle Curmatura-bjerghytte. Hytten ligger smukt med en imponerende udsigt over dalen og den markante bjergkam.
Her kan I nyde en hjemmelavet frokost med blandt andet lokal suppe og værtens lækre tærte. Hvis vejret er godt, og I stadig har energi i benene, kan turen forlænges til bjergpasset Saua Crapaturii.
På tilbagevejen går ruten gennem den spektakulære Zarnesti-kløft, hvor lodrette kalkstensvægge rejser sig op til 200 meter over stien.
Hotel (eksempel): Pensiunea Pepino
En naturskøn rute langs en mindre bjergkam fører jer frem til Bran-slottet. Fæstningen blev opført i det 14. århundrede for at beskytte området mod fjendtlige angreb og fik senere betydning i forsvaret af Transsylvanien mod Det Osmanniske Rige.
I dag er slottet især kendt for forbindelsen til den fiktive Grev Dracula. Figuren var løst inspireret af Vlad Tepes, den tidligere fyrste af Valakiet, selvom den historiske forbindelse mellem ham og Bran-slottet er begrænset.
Efter et evt. besøg på slottet (ca. 10 € pr. person) vil en transfer tage jer tilbage til overnatningsstedet i Magura. Hvis I ikke ønsker at besøge slottet og hellere vil vandre længere, kan I i stedet gå tilbage. Denne variant følger en behagelig skovsti, som er en del af Via Transilvanica. Den berømte langdistancerute går gennem Rumænien og forbinder flere af landets vigtigste historiske og kulturelle områder.
Hotel (eksempel): Pensiunea Pepino
Dagens rute fører jer gennem Piatra Craiului Nationalparks varierede landskaber med åbne græsgange, skove, fårefolde og små bjerglandsbyer. Undervejs kommer I gennem traditionelle landsbyer, hvor gamle skikke og den landlige livsstil stadig præger hverdagen.
Dagen slutter i en stemningsfuld bjerglandsby med velbevaret lokal karakter. I kan vælge mellem to ruter: en lettere vandring via Curmatura Groapelor eller en mere krævende variant med både en stejl nedstigning og en stejl opstigning.
Hotel (eksempel): Pensiunea Garofita Pietrei Craiului
I dag forlader I Piatra Craiului-bjergene og fortsætter mod foden af Bucegi-bjergene. Den forholdsvis lette rute går gennem fredelige landsbyer, smukke landskaber og områder med små, traditionelle huse.
Husdyrhold har gennem generationer været en vigtig del af livet i området, som især er kendt for sin lange tradition for fremstilling af lokale oste.
Hotel (eksempel): Pensiunea Daniela
Dagens vandring fører jer op mod Bucegi-bjergenes højderyg. Efter opstigningen kommer I frem til Strunga-væggen, hvis enorme kalkstensklippe rejser sig markant over landskabet.
Ruten krydser de to alpine bjergpas Strunga og Strungulita. Undervejs passerer I et enkelt bjerghus, som ligger ved den gamle grænse mellem de historiske fyrstendømmer Transsylvanien og Valakiet.
Strunga-passet ligger i cirka 2.000 meters højde og er rejsens højeste punkt. Herfra kan I nyde en vid udsigt over dalene, kalkstensbjergene og Bucegi-bjergenes uspolerede natur.
Hotel (eksempel): Pensiunea Daniela
Rejsens sidste vandring fører jer længere ind i Bucegi-bjergene og op mod Gutanul-engen, hvorfra der er en flot udsigt til de dramatiske klippevægge.
Fra juni græsser hyrderne ofte deres flokke på de højtliggende enge. I kan måske være heldige at smage noget af den ost, som hyrderne fremstiller efter traditionelle metoder.
I kan vælge mellem tre forskellige ruter. Dermed kan I selv afgøre, om den sidste dag skal byde på en kort og afslappet tur eller en længere vandring i bjergene. Den korte rute giver desuden god tid til at slappe af i værtens hyggelige have om eftermiddagen.
Hotel (eksempel): Casa Maria
Efter morgenmaden er der transfer fra Simon til Brasov, hvorfra toget kører til Bukarest.
Billeder fra turen
Dato og priser
Prisen inkluderer
INDKVARTERING
- 3 overnatninger i Magura
- 1 overnatning i Ciocanu
- 2 overnatning i Moieciu de Sus
- 1 overnatning i Simon
MAD & DRIKKE
- 7x morgenmad
- 6x frokost/madpakke
- 7 x aftensmad (2-3 retter)
VANDRING
- 6 dages vandring (ca. 86 km i alt)
- Detaljerede beskrivelser af de nøje udvalgte ruter (rutekort, rutebeskrivelser, information om relevante turistattraktioner samt vigtige telefonnumre – på engelsk)
- Adgang til ruten i vores GPS-app, som også fungerer offline (én adgang pr. person)
- Mulighed for GPX-filer til brug i egen GPS
TRANSPORT
- Alle transfers i forbindelse med vandreprogrammet
- Bagagetransport mellem guesthouses og bjerghytter
- Togbillet fra Bukarest til Brasov (dag 1)
- Transfer fra Brasov til første hotel (dag 1)
- Togbillet fra Brasov til Bukarest (dag 8)
- Transfer fra sidste hotel til Brasov (dag 8)
ALT DET ANDET
- Lokal service hotline
- 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
- 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
- Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
GENERELT
- Transport til/fra Rumænien
- Afbestillings- og rejseforsikringer
- Administrationsgebyr kr. 165,-
NØDVENDIGT OG BETALES LOKALT
- Eventuelle turistskatter på hotellerne
- Drikkevarer i forbindelse med inkluderede måltider
TILVALG
Følgende kan vælges på bookingformularen, når du bestiller rejsen
- Privat transfer fra og til Bucharest lufthavn
- Leje af vandrestave
- Ekstra nat i Brasov efter turen
Brug funktionen "Udregn pris" her på siden til at se, hvad turen koster inkl. de tilvalg, du ønsker.
PARKERING
Det er muligt at parkere ved første hotel eller tæt derpå. Parkering kan ikke bestilles på forhånd og skal ordnes direkte med hotellet (forvent en pris på mellem 10-20 euro pr. døgn).
Praktisk information
Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Af sikkerhedsmæssige årsager kan denne tur ikke bookes for solorejsende. Man skal min. være to deltagere.
På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning.
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
- Tryk på "Udregn Pris"-knappen (den er i afsnittet "Dato og Priser") - Så ser du de første sider af bookingformularen
- Vælg dato, antal personer, værelsesfordeling, evt. ekstra nætter og de mulige tilvalg, du måtte ønske
- Se prisen
Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Få et tilbud” øverst på siden. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender (i bookingformularen), så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde/grå og ikke kan vælges.
Flyrejsen fra Danmark til Bukarest er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.
Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse
Det foregår sådan her:
- Du bestiller rejsen hos os
- Vi bekræfter din rejse
- Du arrangerer din transport
Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.
Ankomst til Bukarest
Ved ankomst til Bukarest Otopeni Lufthavn er den letteste måde at komme til hovedbanegården (Gara de Nord) at tage en taxa.En taxa på denne strækning koster mellem 50-70 kroner. for bilen og tager ca. 30 min. De bookes i taxaautomaterne i lufthavnens ankomsthal.
Alternativt går bus bus 780 til Gara de Nord. Denne kører ca. hvert 20 min.
Togturen fra Bukarest til Brasov tager ca. 2:45 timer
Transfer til/fra lufthavnen
Hvis I ankommer forsent til en togafgang - eller blot er mere magelige kan transfer direkte fra lufthavnen til første hotel tilkøbes på bestillingsformularen.
Hvis I påtænker selv at køre i bil til Magura, er det muligt at parkere bilen sikkert og gratis nær første overnatningssted.
Turen fra Simon tilbage til bilen kan enten tages med bus, eller med en privat transfer.
Denne skal bookes på forhånd og koster kr. 300,- for en bil op til 3 personer.
På turen overnattes på 6 forskellige charmerende guesthouses og bjerghytter. De er alle familiedrevet og med til at fuldende den transsylvanske lokaloplevelse.
I vil blive inlogeret på dobbeltværelser med privat badeværelse på turen, på nær overnatningsstedet dag 4, hvor der vil være delt badeværelse på gangen.
På denne rejse er 7 × morgenmad, 6 × frokost og 7 × aftensmad inkluderet, hvilket betyder alle hovedmåltider fra middagen på ankomstdagen til morgenmaden på afrejsedagen.
Morgenmaden består typisk af æg (tilberedt efter jeres ønsker), ost (hjemmelavet hvor det er muligt), pølse, grøntsager, marmelade, brød med mere.
Frokosten består oftest af en picnic, som I selv tager med fra overnatningsstedet. Den indeholder lidt af hvert, blandt andet kød, grøntsager, frugt og noget sødt.
Aftensmaden består af en menu med 2–3 retter, tilberedt af lokale råvarer efter traditionelle rumænske opskrifter og koordineret fra sted til sted, så I får mulighed for at smage forskellige retter.
Drikkevarer er ikke inkluderet i prisen. Det samme gælder forskellige mellemmåltider og snacks, som betales separat.
Det er muligt at drikke vandet i hytterne, men hvis I foretrækker at købe flaskevand, er det også en mulighed.
Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken. I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.
Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.
Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.
At vandre i bjergrigt terræn som fx Dolomitterne og Alperne kræver god forberedelse og respekt for naturen.
- Vær i grundlæggende god fysisk form op til turen
- Brug gode vandresko/støvler
- Medbring rigeligt med vand og lidt mad/snacks på turen
- Tilpas beklædning efter forholdene
- Brug vores udleverede kort eller GPS info (f.eks. via Bering Travel-appen), og hold dig til de afmærkede stier
- Medbring opladet mobil og powerbank
- Tjek altid vejrudsigten og ruten, inden du tager af sted – forholdene kan hurtigt ændre sig, og egen sikkerhed går altid forud for storslåede udsigtspunkter
På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:
Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.
Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.
Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.
Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.
Når du booker en rejse, planter vi et træ i Danmark.
Bering Travel samarbejder med Growing Trees Network, der planter træer på privat jord ejet af vandværker, institutioner og private lodsejere, samt på offentlige arealer i samarbejde med kirker, danske kommuner og Naturstyrelsen.
Growing Trees Network udvælger projekterne og vores donation går til jordforberedelse, indkøb af planter, plantning og etableringspleje, der sikrer de nye skovområder de bedst mulige vækstbetingelser.
Donationen til træplantning går fra Bering Travels indtjening og lægges ikke oven i rejsens pris.
Indsatsen er ikke en klimakompensation for at rejse.
"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"