Mountainbike af mærket Specialized med 21 udvendige gear og monterede cykeltasker. Bemærk, at det er lovpligtigt at cykle med cykelhjelm i Portugal. Det er muligt at låne hjelm gratis, men I er også velkomne til at medbringe egen.
Variationer af denne tur
Mere om ruten
Cykelstrækningerne ligger generelt i den lette til moderate ende. I kører primært på flade boardwalks, kystveje og mindre asfalt- og grusveje. Der er enkelte bakker, men ingen teknisk krævende passager, og alle stigninger er overkommelige. Når I skifter pedalerne ud med vandresko, bliver terrænet grønnere, roligere og mere varieret. Ruten går ad klassiske Camino-stier, som kan være alt fra jævn grusvej til gamle stenkrogs-stier gennem skov. Det betyder også, at enkelte ned- og opstigninger kan mærkes i benene – men dagsetaperne er velafbalancerede, og der er god tid til pauser og oplevelser.
Fri afbestilling indtil 35 dage før afrejse
Denne tur er omfattet af vores særlige regler om fri afbestilling indtil 35 dage før afrejse.
Rejseplan
I starter jeres Camino mod Santiago de Compostela i smukke og farverige Porto, med sin UNESCO-listede gamle bydel, maleriske flodbred og ikke mindst hjemstavnen for portvin. Oplev det bedste af portugisisk gæstfrihed i den livlige by, inden jeres vandring langs Caminho da Costa starter.
Hotel (eksempel): Hotel Porto Trindade eller Hotel Neya Porto
I ruller afsted fra Porto og ud på den Portugisiske Kystcamino. De første kilometer følger brede boardwalks og små, fredelige kystveje, hvor lyden af Atlanterhavets bølger fungerer som baggrundsmusik til dagens etape. Ruten fører jer gennem naturreservater, forbi store sandstrande og små fiskerbyer, hvor livet stadig går i et roligt og traditionelt tempo.
Undervejs får I små glimt af lokale fiskere, farverige både og solblegede bygninger, der minder om, at I befinder jer i et område med en stærk maritim kultur. Når I når frem til Vila do Conde, venter en historisk by fuld af charme, små gader og masser af liv. En perfekt by til en rolig aften og et godt måltid.
Hotel (eksempel): Kommer snart
I fortsætter langs kysten til Póvoa de Varzim, som summer af strandliv, før ruten drejer ind i landet og ændrer karakter. Nu kører I gennem stille skove, små landsbyer og frodige marker, hvor der ofte dufter af citrus, eukalyptus og nybagt brød fra lokale bagerier.
Ved Fão krydser I den smukke Cávado-flod, inden turen fortsætter mod Esposende – et område med brede strande, naturreservater og en afslappet ferieatmosfære. Herefter går turen ind i landet igen gennem skov og små lokalsamfund, inden den kendte jernbro fører jer ind i Viana do Castelo – en af Portugals mest elegante kystbyer.
Tag jer tid til at vandre i den gamle bydel eller tage kabelbanen op til Santa Luzia-basilikaen for en af regionens smukkeste udsigter.
Hotel (eksempel): B&B Hotel Viana do Castelo
Dagen starter igen langs havet, hvor bølgerne slår mod klipperne i et næsten meditativt rytme. I cykler gennem Vila Praia de Âncora, en lille, hyggelig badeby, og fortsætter til Moledo, som er kendt for sin store strand og afslappede atmosfære.
I når Caminha, hvor Minho-floden markerer grænsen til Spanien. Her sejler I med en lille færge over floden – en smuk og rolig overgang til Galicien. På den spanske side venter fiskerbyen A Guarda, hvorefter ruten følger en dramatisk og rå kystlinje, der fører jer til klosterlandsbyen Oia, hvor Atlanterhavets brusen sætter stemningen for aftenen.
Hotel (eksempel): Casa Puertas
Denne dag byder på noget af turens mest varierede kystterræn. Skiftevis cykler I forbi små gårde, landsbyer og åbne landskaber med udsigt over havet. Når I nærmer jer Baiona, skifter stemningen, og I træder ind i en historisk kystby, der er både elegant og levende. Her findes små gader, tapasbarer, en beskyttet bugt og masser af historie – bl.a. det sted, hvor Columbus’ første skib fra Amerika angiveligt gik i havn.
Efter Baiona bliver landskabet mere landligt igen med skove, bølgende bakker og små strande, der dukker op bag hver sving. Til sidst når I Vigo – en stor, farverig havneby, der markerer afslutningen på cykeldelen.
Hotel (eksempel): Hotel Tryp Los Galeones
Cyklerne afleveres, og nu begynder vandredelen af jeres Camino. I starter midt i Vigo og bevæger jer stille og roligt op gennem de små landsbyer i byens udkant. Herfra får I smukke udsigter over bugten, havnen og øerne udenfor.
Efter en tid forlader I de beboede områder og fortsætter gennem skove og grønne passager, før en længere nedstigning fører jer ind i Redondela – et af pilgrimsrutenes knudepunkter. Herfra går turen op gennem skoven endnu en gang, inden I når Arcade, som er kendt i hele Galicien for sine østers og sit rolige flodlandskab.
Hotel (eksempel): Hotel Duarte
Efter I har krydset Arcades ikoniske middelalderbro, begynder dagens etape langs gamle stier, der snor sig op gennem skovene. Det føles næsten som at gå gennem et naturens katedralrum, hvor lyset filtreres gennem de høje trækroner.
Hvis vejret er godt, kan I tage en naturskøn omvej langs floden Tomeza – en af turens mest idylliske ruter – hvor lyden af rislende vand og fuglesang erstatter al trafikstøj.
I ankommer til Pontevedra, en yderst charmerende og smuk by med bilfri centrum, hyggelige torve, kirker og fremragende tapassteder. En by, der virkelig fortjener at blive udforsket.
Hotel (eksempel): Hotel Virgen del Camino
I forlader Pontevedra via en smuk stiføring langs lunde, marker og skovområder. Dagens rute er varieret, grøn og rolig – en klassisk Caminooplevelse. Undervejs vil I passere små landsbyer, hvor lokalbefolkningen ofte hilser, og måske endda tilbyder jer en hjemmedyrket frugt.
Ankomsten til Caldas de Reis er helt særlig. Byen er kendt for sine varme kilder, og en af rejsens bedste små glæder er at sætte fødderne ned i det varme vand i byens åbne termalbassin – en gave efter en dag på ruten.
Hotel (eksempel): Hotel Roquiño
Dagens etape begynder med en blid opstigning gennem Valga-skoven. Ruten går forbi små kapeller, stenkors og landlige områder, der fortæller historien om en region, hvor pilgrimme har vandret i århundreder.
I nærmer jer Padrón – en by, der er dybt forbundet med Santiago-myten. Ifølge legenden var det her, apostlen Jakobs båd kom i land, og byens religiøse betydning mærkes stadig. Det er en perfekt by at hvile og lade forventningens glæde bygge sig op frem mod den store finale.
Hotel (eksempel): Casa Antiga do Monte
Denne dag er rejsens kulmination. I starter blandt marker og små landsbyer, før ruten bevæger sig gennem skovområder og derefter ind mod de første forstæder til Santiago. Atmosfæren skifter, og I mærker hurtigt, at I nærmer jer et vigtigt sted.
Efterhånden som gaderne bliver smallere og bygningerne ældre, bliver stemningen mere intens. Og pludselig står I dér – foran den storslåede katedral og på Praza do Obradoiro, hvor pilgrimme fra hele verden samles for at fejre, at de har nået målet.
Hotel (eksempel): Hotel Virxe da Cerca
Efter morgenmaden er det tid til hjemrejse eller videre eventyr. Hvis tiden tillader det, anbefaler vi en sidste gåtur gennem den historiske bydel i Santiago de Compostela – en by, der virkelig belønner dem, der går på opdagelse.
Billeder fra turen
Dato og priser
Prisen inkluderer
INDKVARTERING
- 10 nætter på nøje udvalgte hoteller (2-3 stjernede – altid inkl. eget bad/toilet)
MAD & DRIKKE
- Morgenmad alle dage
VANDRING OG CYKLING
- 4 dages cykling (ca. 173km i alt)
- 5 dages vandring (ca. 100km i alt)
- 4 dages leje af Mountainbike inkl. hjelm (elcykel er mulig)
- Detaljerede beskrivelser af de nøje udvalgte ruter (rutekort, rutebeskrivelser, information om relevante turistattraktioner samt vigtige telefonnumre – på engelsk)
- Pilgrimspas
- Adgang til ruten i vores GPS-app, som også fungerer offline (én adgang pr. person)
- Mulighed for GPX-filer til brug i egen GPS
TRANSPORT
- Bagagetransport mellem hotellerne
ALT DET ANDET
- Lokal service hotline
- 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
- 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
- Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
GENERELT
- Transport fra/til Porto og Santiago de Compostela
- Administrationsgebyr kr. 165,-
- Afbestillings- og rejseforsikringer
NØDVENDIGT OG BETALES LOKALT
- Færgetur til Spanien (ca. 5 euro)
- Eventuelle turistskatter på hotellerne
TILVALG
Følgende kan vælges på bookingformularen, når du bestiller rejsen
- Leje af elcykel
- Ekstra nætter før, efter eller i løbet af turen
- Transfer fra/til lufthavnen
Brug funktionen "Udregn pris" her på siden til at se, hvad turen koster inkl. de tilvalg, du ønsker.
Cykler
Så længe man selv er aktiv i pedalerne assisterer el-motoren rytteren til en max hastighed på 25 km/t. Motoren får energi fra et aftageligt, genopladeligt batteri der rækker 45-80 km på én ladning, det afhænger af hvor meget man selv hjælper til. El-cyklerne har lys og bagagebærer, hvorpå der hænger en cykeltaske.
Der medfølger desuden et lille reparations kit.
Praktisk information
Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.
På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning.
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
- Tryk på "Udregn Pris"-knappen (den er i afsnittet "Dato og Priser") - Så ser du de første sider af bookingformularen
- Vælg dato, antal personer, værelsesfordeling, evt. ekstra nætter og de mulige tilvalg, du måtte ønske
- Se prisen
Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Få et tilbud” øverst på siden. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender (i bookingformularen), så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde/grå og ikke kan vælges.
På alle vores cykelferier er det muligt at medbringe sin egen cykel, men det er også muligt at leje en cykel til turen. Cyklerne du kan leje egner sig alle perfekt til turen og terrænet og alle cykler er perfekt vedligeholdt.
Udstyr der følger med, når du lejer cykler gennem os:
- Bagagebærertaske (vandafvisende)
- Styrtaske (vandafvisende)
- Service-set med værktøj og ekstra dækslanger
- Pumpe
- Kombinationslås
Hjælp under turen
Alle cykler er udstyret med punkterfrie dæk, som betyder at det stort set er umuligt at punktere. Ingen regel uden undtagelser, så skulle du mod forventning opleve en punktering, så vil du hurtigt kunne lappe cyklen med tingene i det medfølgende service-sæt. Hvis skaden er større en blot en punktering, så er det blot at ringe og få fikset cyklen eller få en ny cykel leveret så hurtigt som muligt.
Forsikring er inkluderet
Forsikring mod tyveri og skader er inkluderet i prisen for at leje cyklen. Skulle der derfor være problemer af den art, så er det blot at sige til, så sørger vi for en ny cykel så hurtigt som muligt. Det er klart, at decideret hærværk mod cyklen er undtaget for forsikringen.
Flyrejsen fra Danmark til Porto er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.
Vi anbefaler, at I finder en flyrejse, hvor I ankommer til Porto og flyver hjem fra Santiago de Compostela.
Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse
Det foregår sådan her:
- Du bestiller rejsen hos os
- Vi bekræfter din rejse
- Du arrangerer din transport
Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.
Lokal transport
Ved ankomst til lufthavnen i Porto er det lettest at tage en taxa til første hotel.
Ligeledes er det lettest at tage en taxa fra sidste hotel til Santiago de Compostla lufthavn.
Hvis I ønsker at tage tilbage til Porto efter turen kører der én direkte afgang de fleste dage med bus, mellem Santiago de Compostela og Porto lufthavn (turen tager ca. 3 timer). Få overblik over den tur via dette link:
Til overnatningerne er håndplukket familiedrevne hoteller og gæstehuse for deres karakter og varme gæstfrihed. Standarden er 2-3 stjernet turistklasse. Hotellerne ligger centralt i byerne og tæt på Pilgrimsruten. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at booke overnatning længere fra ruten, men i de tilfælde vil der være inkluderet transfer, således det ikke påvirker vandreprogrammet.
I turens rejseplan kan du se eksempler på de hoteller, vi oftest bruger på turen.
Standardpakken inkluderer morgenmad alle dage. Det er desuden muligt at tilvælge halv pension (12x aftensmad) på rejsen. Dette vælges på bookingformularen. Bemærk, at halv pension ikke er billigere end at selv finde mad på ruten, hvor der er flere steder at vælge imellem i de forskellige byer. Halv pension bør kun vælges, hvis I ved med jer selv, at I ikke vil bruge tid på at finde et sted at spise om aftenen og bare vil have det hele inkluderet.
Morgenmaden, der tilbydes, vil afhænge af hotellet. Kontinental morgenmad er normen. En sædvanlig løsning vil være en morgenbuffet som inkluderer frugt, brød, kager, ost, pålæg, kaffe, te og juice. Hvis der er et særligt morgenmadsprodukt, som du er vant til, anbefaler vi, at du medbringer det eller køber det i det lokale supermarked. Det varierer, hvornår hotellerne serverer morgenmad, men flere steder starter morgenmadsserveringen 7:30 eller kl. 8:00.
Aftensmaden vil normalt være en "Pilgrimmenu", hvor man kan vælge mellem tre forretter, tre hovedretter og dessert. Forretterne omfatter normalt suppe, salat eller fisk. Hovedretterne er normalt fisk eller kød med pommes frites, kartofler og brød. Som regel er der mulighed for en vegetarret. Til dessert f.eks. cheesecake, crème karamel eller is.
Maden vil variere afhængigt af området, da hvert område har sine egne sæsonbetonede og lokale retter og specialiteter. For eksempel vil fiskene være mere almindelige i Galicien, den nordlige kyst og de portugisiske kystregioner end i andre områder inde i landet.
Mht. frokost anbefaler vi, at I enten køber ind i den lokale butik i jeres overnatningsby eller stopper i byerne langs ruten for at købe basale forsyninger, herunder vand, snacks, frugt, etc.
I kan også spise på små caféer undervejs. Jeres vandrenoter vil indeholde vejledninger til vandposter og spisesteder.
Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken. I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.
Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.
Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.
Denne rejse har sværhedsgrad 2
Grad 2
Lettere vandring ad rimelig gode stier. Dagsmarcherne vil være af 4-6 timers varighed i kuperet terræn. Alle i almindelig god fysisk form kan deltage. Bagagen bliver transporteret og du går kun med en lettere dagtursrygsæk. Kræver fodtøj der sidder godt om fødderne som trekkingsko eller vandrestøvler.
Læs mere om vores sværhedsgrader
På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:
Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.
Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.
Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
En vandreferie på den portugisiske Camino fra Porto til Santiago byder på varierede temperaturer i henholdsvis forårs, sommer- og efterårsmånederne.
Forårsmånederne, marts, april og maj byder på milde temperaturer mellem 13-22 grader, med moderat nedbør og milde vindforhold.
I sommermånederne, juni, juli og august stiger temperaturen til 22-30 grader. Da der kan komme særligt varme dage, anbefaler vi at du, på disse dage, starter dagsetapen tidligt på dagen så du har mulighed for at undgå middagsheden. Nedbør er der sjældent i disse måneder, og der vil forekomme lette vindforhold, som kan føles som dejlige briser.
Efterårsmånederne, september og oktober byder på behagelige temperaturer mellem 18-25 grader, nedbøren øges let sammenlignet med de andre perioder og vindforholdene forbliver milde.
Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.
Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.
"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"