Mere om ruten
Turen har moderat sværhedsgrad og passer til jer med almindelig kondition og lyst til aktive dage i fjeldet. Vandreturene er typisk mellem 5 og 10 km med 200–400 højdemeter, og foregår på gode, afmærkede stier med ujævnt underlag. Her handler det ikke om at gå hurtigt, men om at nyde naturen, udsigterne og friheden. Med egen bil bestemmer I tempoet – og kan let tilpasse turene efter vejr og humør.
Rejseplan
Rejsen begynder i den hyggelige by Gjøvik, hvor I bor på Quality Hotel Strand, smukt beliggende ved bredden af Norges største sø, Mjøsa. Her kan I nyde udsigten over søen og måske være heldige at spotte Skibladner, verdens ældste hjuldamper i fast rutefart – et ikon på norsk søhistorie.
Hotel (example): Quality Hotel Strand
Efter morgenmaden går turen nordpå gennem den smukke Gudbrandsdal. Undervejs kan I gøre stop ved Mammutten i Fåvang og tage en kort gåtur til Tromsa bro på den gamle kongevej (1,8 km, 90 højdemeter).
Videre til Ringebu Stavkirke fra år 1220 – et af Norges smukkeste historiske bygningsværker. Herfra kan I vandre til Falkestenen udsigtspunkt (4,4 km, 210 højdemeter) med flot panorama over dalen.
Til sidst går turen op i højfjeldet til Spidsbergseter Høyfjellshotell, 930 meter over havet – hvor fjeldluften og pejsens knitren sætter stemningen for de kommende dage.
Hotel (eksempel): Spidsbergseter Høyfjellshotell
Efter en solid morgenmad kører I en kort tur til parkeringen ved Veslefjellvegen, hvor dagens vandretur starter. Ruten går gennem det åbne højfjeld til det smukke vandfald Myfallet, og videre til toppen af Veslefjell. Udsigten heroppe er vidstrakt og stemningen stille – præcis som et norsk fjeld skal være.
Hotel (eksempel): Spidsbergseter Høyfjellshotell
Fra Spidsbergseter går turen videre gennem Atndalen, som er udnævnt til en af Norges 18 nationale turistveje. Gør stop ved Sohlbergplassen, et af de mest ikoniske udsigtspunkter i Norge, og tag en vandretur til Fallfossen og den gamle Grimsa bro (5,1 km).
Dagens mål er Hjerkinn Fjellstue, 950 meter over havet, omgivet af barsk natur og frihed så langt øjet rækker.
Hotel (eksempel): Hjerkinn Fjellstue
Dagens tur begynder ved Villreinssenteret, hvorfra I følger kulturstien gennem landskabet til det prisbelønnede Snøhetta Viewpoint. Her åbner udsigten sig mod det majestætiske Snøhetta-massiv – et af Norges mest ikoniske fjelde. En dag fyldt med natur, ro og norsk storhed.
Hotel (eksempel): Hjerkinn Fjellstue
I mødes ved samme parkeringsplads som i går. Herfra begynder dagens oplevelse – en guidet moskus-safari. Sammen med en erfaren guide bevæger I jer ud i fjeldet på jagt efter det imponerende dyr, som har overlevet siden istiden. At stå ansigt til ansigt med en moskusokse i den vilde natur er noget, man aldrig glemmer.
Hotel (eksempel): Hjerkinn Fjellstue
Fra Hjerkinn går turen videre mod vest. Gør et stop i Dombås, hvor Gudbrandsdalen mødes med Romsdalen – et naturligt knudepunkt med historie og kunst. Kig evt. forbi Kunst i Min Hage, et charmerende galleri i fjeldbyen.
Videre mod Lom, hvor I kan gå over hængebroen og besøge den smukke Lom Stavkirke fra 1100-tallet.
Derefter går det op ad Sognefjellsvegen, Nord-Europas højeste fjeldvej, til Sognefjellshytta (1410 m.o.h.) – omgivet af tinder, gletsjere og stilhed.
Hotel (eksempel): Sognefjellshytta
Fra parkeringen ved Krossbu (husk betaling) vandrer I gennem det vilde fjeldlandskab til den imponerende Leirbrean gletsjer. Undervejs får I enestående udsigter mod Fannaråki, fjeldet der bærer sin egen lille gletsjer. Hvis vejret er dårligt, byttes dag 8 og 9 – Leirbrean er bedst i klart vejr.
Bemærk: Gå aldrig ud på selve gletsjeren – der er farlige sprækker.
Hotel (eksempel): Sognefjellshytta
Fra samme parkering som i går (husk betaling) går dagens rute til Bøverbrean, hvor informationsskilte fortæller om isens og fjeldenes historie. Undervejs krydser I en elv – ved høj vandstand kan det være nødvendigt at vende om og tage samme vej tilbage.
På denne dag kan I også vælge en guidet brævandring eller grottetur – spørg på Sognefjellshytta om mulighederne.
Bemærk: Gå ikke på bræen uden autoriseret guide.
Hotel (eksempel): Sognefjellshytta
I forlader fjeldene og kører tilbage mod Gjøvik. Turen ned gennem dalene byder på vidunderlige landskaber, og når I når frem til Quality Hotel Strand, kan I nyde en rolig aften – måske med et glas vin og en lille fjeld-toast til at runde rejsen af.
Hotel (example): Quality Hotel Strand
Turen er nu slut. I checked ud af hotellet i løbet af formiddagen.
Billeder fra turen
Dato og priser
Prisen inkluderer
- 2 overnatninger på Quality Hotel Strand Gjøvik med morgenmad og 3-retters middag
- 2 overnatninger på Spidsbergseter Resort med morgenmad og middag
- 3 overnatninger på Hjerkinn Fjellstue, med morgenmad og middagsbuffet
- 3 overnatninger på Sognefjellshytta med morgenmad og 3-retters middag
- Morgenmad alle dage
- Aftensmad alle dage
- Guidet moskusoksesafari
- Bagagetransport mellem overnatningsstederne
- Adgang til Bering Travel appen, som kan bruges som GPS
- Mulighed for GPX-filer til brug i egen GPS
- Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
- Transport fra Danmark til Norge
- Rejse- og afbestillingsforsikring
- Administrationsgebyr (145,-)
Praktisk information
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
- Vælg din ønskede startdato
- Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
- Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).
Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.
Denne rejse er baseret på at I har egen bil med på turen.
Det foregår sådan her:
- Du bestiller rejsen hos os
- Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 2-5 hverdage)
- Du arrangerer din transport
I overnatter på hoteller og fjellstuer hele vejen. Alle steder har I privat værelse med eget bad/toilet.
I dagsprogrammet kan I se de hoteller vi som udgangspunkt bruger på denne tur. Er de viste hoteller ikke ledige bestiller vi hoteller af tilsvarende kvalitet.
Morgenmad og aftensmad er inkluderet alle dage. Det er muligt at lave frokostmadpakker i forbindelse med morgenmaden.
At vandre i bjergrigt terræn som fx Dolomitterne og Alperne kræver god forberedelse og respekt for naturen.
- Vær i grundlæggende god fysisk form op til turen
- Brug gode vandresko/støvler
- Medbring rigeligt med vand og lidt mad/snacks på turen
- Tilpas beklædning efter forholdene
- Brug vores udleverede kort eller GPS info (f.eks. via Bering Travel-appen), og hold dig til de afmærkede stier
- Medbring opladet mobil og powerbank
- Tjek altid vejrudsigten og ruten, inden du tager af sted – forholdene kan hurtigt ændre sig, og egen sikkerhed går altid forud for storslåede udsigtspunkter.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.
Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.
"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"