Variationer af denne tur
Mere om ruten
Vandringerne foregår på velafmærkede kyststier, naturstier, skovveje og enkelte asfalterede strækninger gennem byer og landsbyer. Terrænet er varieret og byder på regelmæssige op- og nedstigninger, hvoraf nogle er forholdsvis stejle. Det er derfor en fordel at være i almindelig god form og være sikker på benene. Takket være de gode lokale togforbindelser kan flere af etaperne nemt forkortes eller springes over, hvis I ønsker en lettere dag.
Se video om turen
Få et visuelt indtryk af turen i Cinque Terre. I videoen kan du se nogle af højdepunkterne fra de maleriske kyststier, farverige landsbyer og det smukke italienske landskab, der venter dig på rejsen.
Rejseplan
Jeres vandreferie begynder i Santa Margherita Ligure, en elegant kystby mellem Portofino og Tigullio-bugten. Byen var oprindeligt en traditionel fiskerlandsby, men er i dag kendt for sin smukke havnefront, farverige bygninger og afslappede Riviera-stemning.
Når I er kommet på plads på hotellet, kan resten af dagen bruges på en hyggelig gåtur langs promenaden, en tur gennem den historiske bymidte eller blot på at nyde de første udsigter over den liguriske kyst.
Hotel (eksempel): Metropole
En kort togtur bringer jer til Camogli, hvor dagens vandring begynder. Herfra går det op mod San Rocco di Camogli, inden I fortsætter ind i den smukke Portofino Naturpark.
Ruten byder på fantastiske udsigter over Det Liguriske Hav, mens I bevæger jer mod den afsidesliggende bugt San Fruttuoso med det historiske kloster helt nede ved vandet. Fra San Fruttuoso fortsætter vandringen langs kysten mod Portofino.
Med sin lille havn, pastelfarvede huse og elegante atmosfære er Portofino en af de mest kendte byer på Den Italienske Riviera. Herfra vender I tilbage til Santa Margherita Ligure.
Hotel (eksempel): Metropole
Dagen begynder med en togtur til Deiva Marina. Herfra går ruten op i de grønne bakker over kysten, hvor vinmarker, skov og fredelige landskaber viser jer en helt anden side af Ligurien.
Ad rolige stier gennem baglandet når I først de små landsbyer omkring Framura, inden turen fortsætter mod Bonassola. Den indbydende strand gør byen til et oplagt sted at holde en pause inden dagens sidste del. Herefter går ruten over de liguriske kystbakker og ned til Levanto, hvor I skal overnatte de næste to nætter.
Hotel (eksempel): Garden
I dag går turen ind i det berømte Cinque Terre. Fra Levanto vandrer I mod Monterosso, som er den nordligste og største af områdets fem berømte landsbyer.
Fra Monterosso fortsætter ruten ad de smukke kyststier mod Vernazza. Undervejs får I fantastiske udsigter over den stejle kyst, de terrasserede bjergsider og Det Liguriske Havs dybblå vand.
Når I nærmer jer Vernazza, belønnes I med en af de mest berømte udsigter i Cinque Terre med panorama over den farverige landsby og dens lille naturlige havn.
Hotel (eksempel): Garden
Jeres oplevelser i Cinque Terre fortsætter fra Vernazza. Første mål er Corniglia, den eneste af de fem landsbyer, som ligger højt over havet i stedet for direkte ved vandet.
Herfra fortsætter I gennem et landskab præget af vinmarker og traditionelle stenterrasser mod maleriske Manarola. Ruten fører derefter videre mod Riomaggiore, hvor de farverige huse ligger tæt op ad den stejle bjergside over den lille havn.
Afhængigt af adgangsforholdene kan I også opleve den berømte Via dell’Amore, den historiske kyststi mellem Manarola og Riomaggiore. Herefter fortsætter I med tog til La Spezia, hvor I skal bo de sidste to nætter.
Hotel (eksempel): CDH Hotel
Efter en kort togtur til Riomaggiore begynder feriens sidste vandring. Stien går op mod valfartskirken Madonna di Montenero, som ligger højt over landsbyen og byder på en fantastisk udsigt over den liguriske kyst.
Herfra fortsætter I ad en panoramisk højderyg mod Porto Venere. Undervejs er der smukke udsigter over havet og kystlandskabet, inden ruten går ned mod den stemningsfulde havneby ved indgangen til Digternes Bugt.
Porto Venere er kendt for sin farverige havnefront, smalle gader og spektakulære beliggenhed ved havet. Som alternativ kan I vælge at bruge dagen på en vandretur på den nærliggende ø Palmaria.
Hotel (eksempel): CDH Hotel
Jeres vandreferie langs den liguriske kyst slutter efter morgenmaden. Herefter kan I begynde hjemrejsen eller forlænge opholdet og nyde lidt mere tid i denne smukke del af Italien.
Billeder fra turen
Dato og priser
Prisen inkluderer
INDKVARTERING
-
6 nætter på 3- og 4-stjernede hoteller
MAD & DRIKKE
- Morgenmad alle dage
VANDRING
- 5 dages vandring (ca. 62 km i alt)
- Detaljerede beskrivelser af de nøje udvalgte ruter (rutekort, rutebeskrivelser, information om relevante turistattraktioner samt vigtige telefonnumre – på engelsk)
- Adgang til ruten i vores GPS-app, som også fungerer offline (én adgang pr. person)
- Mulighed for GPX-filer til brug i egen GPS
TRANSPORT
- Bagagetransport mellem hotellerne
- Cinque Terre Treno MS Card i 2 dage, inklusive togrejser og adgang til vandrestierne
- Togrejser Santa Margherita Ligure – Camogli, Santa Margherita Ligure – Deiva Marina og La Spezia – Riomaggiore
ALT DET ANDET
- Lokal service hotline
- 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
- 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
- Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
GENERELT
- Transport til/fra Italien
- Administrationsgebyr kr. 165,-
- Afbestillings- og rejseforsikring
NØDVENDIGT OG BETALES LOKALT
- Eventuelle turistskatter på hotellerne
- Busture Portofino – Santa Margherita Ligure og Porto Venere – La Spezia (ca. 8 € pr. person)
TILVALG
Følgende kan vælges på bookingformularen, når du bestiller rejsen
- Transfer fra/til Pisa og/eller Genoa lufthavn
Brug funktionen "Udregn pris" her på siden til at se, hvad turen koster inkl. de tilvalg, du ønsker.
PARKERING
Det er muligt at parkere ved første hotel eller tæt derpå. Parkering kan ikke bestilles på forhånd og skal ordnes direkte med hotellet (forvent en pris på mellem 10-20 euro pr. døgn).
Praktisk information
Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.
På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning.
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
- Tryk på "Udregn Pris"-knappen (den er i afsnittet "Dato og Priser") - Så ser du de første sider af bookingformularen
- Vælg dato, antal personer, værelsesfordeling, evt. ekstra nætter og de mulige tilvalg, du måtte ønske
- Se prisen
Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Få et tilbud” øverst på siden. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender (i bookingformularen), så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde/grå og ikke kan vælges.
Flyrejsen fra Danmark til Pisa eller Genoa er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.
Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse
Det foregår sådan her:
- Du bestiller rejsen hos os
- Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 2-5 hverdage)
- Du arrangerer din transport
Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.
Ankomst: Fra Pisa Lufthavn til Levanto
Det er lettest at tage toget fra Pisa lufthavn til Levanto. I kan få overblik over den tur via dette link: Rome2Rio
Det er også muligt at tilvælge transfer fra lufthavnen til det første hotel. Dette vælges på side to af bookingformularen.
Hjemrejse: Fra Camogli til Pisa lufthavn
Turen tilbage fra Camogli til Pisa (lufthavn) er nemmest med tog. I kan få overblik over den tur hos Rome2Rio
Det er også muligt at tilvælge transfer fra sidste hotel til lufthavnen. Dette vælges på side to af bookingformularen.
Hvis I kører selv
Det er også muligt at køre i egen bil. Her skal det dog påpeges, at de eneste (billige) parkeringsmuligheder i Cinque Terre er i Levanto. Det vil være muligt at stille bilen enten ved det første hotel eller ved en nærliggende parkeringsplads, hvor den kan stå i løbet af hele jeres tur.
Hvis I tager toget
Der er gode togforbindelser til denne destination og vi anbefaler, at I tager toget til Levanto Station.
I skal forvente en rejsetid på 22 t. 47m og ca. 4 skift. Vær opmærksom på, at rejsetider og togplaner kan variere alt afhængig af sæson.
På denne vandreferie bor I på nøje udvalgte 3- og 4-stjernede hoteller langs den liguriske kyst. I overnatter i Santa Margherita Ligure, Levanto og La Spezia, så I får en god kombination af hyggelige kystbyer og nem adgang til vandreruterne. Hotellerne er komfortable og fungerer som en behagelig base efter dagens vandring.
Morgenmad er inkluderet alle dage. Frokost og aftensmad er ikke inkluderet, så I har frihed til selv at vælge blandt de mange restauranter, caféer og lokale trattoriaer undervejs. Ligurien er kendt for blandt andet frisk fisk og skaldyr, pesto, focaccia og lokale vine, så der er rig mulighed for at smage på regionens specialiteter.
Denne rejse har sværhedsgrad 2
Grad 2
Lettere vandring ad rimelig gode stier. Dagsmarcherne vil være af 4-6 timers varighed i kuperet terræn. Alle i almindelig god fysisk form kan deltage. Bagagen bliver transporteret og du går kun med en lettere dagtursrygsæk. Kræver fodtøj der sidder godt om fødderne som trekkingsko eller vandrestøvler.
Læs mere om vores sværhedsgrader
På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:
Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.
Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.
Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.
Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.
Når du booker en rejse, planter vi et træ i Danmark.
Bering Travel samarbejder med Growing Trees Network, der planter træer på privat jord ejet af vandværker, institutioner og private lodsejere, samt på offentlige arealer i samarbejde med kirker, danske kommuner og Naturstyrelsen.
Growing Trees Network udvælger projekterne og vores donation går til jordforberedelse, indkøb af planter, plantning og etableringspleje, der sikrer de nye skovområder de bedst mulige vækstbetingelser.
Donationen til træplantning går fra Bering Travels indtjening og lægges ikke oven i rejsens pris.
Indsatsen er ikke en klimakompensation for at rejse.
"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"