Historien bag Den Franske Camino
Ruten har eksisteret i næsten tusind år og har været hovedvejen for europæiske pilgrimme, der har søgt mod apostlen Jakobs grav i Santiago de Compostela. Langs vejen er der opstået kirker, klostre, broer og små landsbyer, der i århundreder har taget imod rejsende. Ruten er anerkendt af UNESCO som verdensarv, og dens betydning for både troende og ikke-troende kan ikke undervurderes. Camino Francés er i dag en mangfoldig oplevelse, hvor tradition og fornyelse mødes, og hvor alle, uanset baggrund, føler sig velkomne.

Kort over den franske Camino
Den Franske Camino er markeret med rød på kortet.

Ruten fra Frankrig til Spanien
Den Franske Camino starter traditionelt i den lille franske by Saint-Jean-Pied-de-Port, tæt på grænsen til Spanien. Herfra går turen over Pyrenæerne og videre ind i det smukke, nordlige Spanien. Ruten fører gennem forskellige regioner som Navarra, La Rioja, Castilla y León og Galicien, hvor hvert område har sin helt egen karakter og charme. Undervejs passerer man vinmarker, åbne vidder, små middelalderbyer, bjerge, grønne bakker og skovområder.
Camino Francés er omkring 780 kilometer lang, og den normale pilgrim bruger 4-6 uger på at gennemføre hele turen til fods. Det er dog også muligt at gå dele af ruten, f.eks. de sidste 100 kilometer fra Sarria til Santiago de Compostela, hvilket er nok til at få det officielle Compostela-certifikat.

Oplevelser og møder undervejs
Undervejs møder man en lang række andre vandrere fra hele verden. Der opstår hurtigt et særligt fællesskab på stien, hvor alle hilser på hinanden med det ikoniske "Buen Camino!". Mange pilgrimme fortæller, at det ikke kun er naturen og historien, men især de mennesker, man møder undervejs, der gør turen til noget særligt.
Caminoen er også fyldt med kulturelle oplevelser: Katedralerne i Pamplona, Burgos og León, den gamle bro i Puente la Reina, de lokale markeder, små tapasbarer og hyggelige landsbykroer. Overalt mærker man den spanske gæstfrihed og glæde over at byde pilgrimme velkommen.

Vi kører bagagen
På vores caminoture ønsker vi, at du kan fokusere på at nyde naturen og oplevelserne undervejs, uden at bekymre dig om din bagage. Derfor tilbyder vi bagagetransport, der gør jeres vandreferie endnu mere bekvem og ubesværet, og på denne måde kan du nyde vandreferien i fulde drag. Lad os tage os af logistikken, så du kan fokusere på at opdage nye horisonter, opleve naturens skønhed og skabe minder for livet. Du kan altid kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål om bagagetransporten eller finde information på den enkelte ferie.

Hvorfor vælge Den Franske Camino?
At gå Camino Francés er meget mere end en lang vandretur. Det er en mulighed for at koble af, udfordre sig selv, opleve storslået natur, fordybe sig i spansk kultur og skabe minder for livet. Hver dag byder på nye udsigter, oplevelser og møder – og uanset hvor langt du vælger at gå, kan du se frem til en stor oplevelse.

Brug vores app på turen
På vores selv-guidede vandre- og cykelferier har du adgang til vores Bering Travel App. Den kan bruges som GPS på turen, så du let kan finde vej på ruterne.

Pilgrimspas på Caminoen
Pilgrimspasset er et sjov del af rejsen. Passet får du stemplet i alle de byer, hvor du overnatter og når du har nok stempler, kan du få pilgrimsbeviset i Santiago de Compostela. Husk at man skal have gået mindst 100km på Caminoen for at kunne få sit pilgrimsbevis.

Hvor vælger pilgrimme ekstra nætter på Den Franske Camino?
Når man går Den Franske Camino, vælger mange pilgrimme at holde en eller flere ekstra overnatninger undervejs. Det skyldes både behovet for hvile, lysten til at udforske spændende byer og muligheden for at opleve mere af den lokale kultur og gastronomi. Når du bestiller turen hos Bering Travel kan du selv vælge, hvor og om du ønsker ekstra nætter i løbet af turen.
Her er nogle af de steder, hvor det er mest almindeligt at tage en pause og nyde en ekstra nat:
1. Pamplona
Pamplona er kendt for sin historiske charme, gamle bydel og de berømte San Fermín-fester med tyre, der løber gennem gaderne. Mange vælger at tage en ekstra nat her for at opleve stemningen og besøge byens seværdigheder.
2. Logroño
Logroño er hovedbyen i La Rioja, Spaniens berømte vinregion. Byen har en livlig tapas-kultur, og mange pilgrimme bliver her en ekstra dag for at smage vin og nyde det hyggelige byliv.
3. Burgos
Burgos byder på en af Caminoens flotteste katedraler og en stemningsfuld, historisk bymidte. En ekstra nat her giver tid til sightseeing og afslapning.
4. León
León er en større by med masser af kultur, gode restauranter og en imponerende gotisk katedral. Her vælger mange at tage et hvil, især hvis de har brug for lidt storbystemning eller shopping undervejs.
5. Astorga
Astorga er kendt for sin Gaudí-designet bispegård og sin lækre chokolade. Byen har en hyggelig stemning, og mange pilgrimme sætter pris på en ekstra dag her.
6. Ponferrada
Her kan du opleve den velbevarede tempelridderborg. Ponferrada er et oplagt sted at tage en hviledag, inden man bevæger sig videre ind i de mere bjergrige områder.
7. Sarria
Sarria er udgangspunktet for de sidste 100 km af Caminoen, som mange vælger at starte fra for at opnå Compostela-certifikatet. Her kan det være rart at ankomme dagen før og få en ekstra nat til at forberede sig mentalt og fysisk på afslutningen af rejsen.
8. Santiago de Compostela
Når man når målet, vælger de fleste at tage mindst én ekstra nat i Santiago for at fejre ankomsten, besøge katedralen og udforske den historiske by.
Ofte stillede spørgsmål om Den Franske Camino

"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"