Vis content
Spring til sidefod
Bestil nu
Til online-versionen
To bjergbestigere går hen over en snedækket gletsjer ved Mera La højlejr med snedækkede toppe i baggrunden under kraftigt sollys.

Bestig Kilimanjaro via Machame-ruten

Bestig Afrikas højeste bjerg

9 Dage / 8 Nætter
Udfordrende
To bjergbestigere går hen over en snedækket gletsjer ved Mera La højlejr med snedækkede toppe i baggrunden under kraftigt sollys.

Bestig Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro ad den flotte Machame-rute. Den bedste højdetilvænning. Høj succesrate. Dette er en grupperejse og I er i de bedste hænder med den erfarne lokale guide.

En rejse til Kilimanjaro er en spændende og udfordrende oplevelse, som enhver med hang til store naturoplevelser og fysiske udfordringer bør prøve. Rejsen byder på vandring i smukke omgivelser, ligesindede rejsekammerater til at dele oplevelsen med og et fælles mål om at nå toppen af Afrikas højeste bjerg. Bestigningen er tilrettelagt med hele 7 dage på bjerget, hvilket giver den bedste højdetilvænning og optimale muligheder for at nå toppen af Kilimanjaro. 

Machame ruten på Kilimanjaro (5.895m) er en af de flotteste og mest afvekslende ruter på Afrikas højeste bjerg. Bestigningen følger en mere naturlig, end menneskeskabt rute til toppen af Afrika. Stien slynger sig op gennem fem klimazoner og undervejs er der en forrygende udsigt til Kilimanjaros tre toppe, Shira, Kibo og Mawenzi. 

Vi bruger en dag mere på bjerget end de fleste andre og dermed øges succesraten markant. Du deltager i en international gruppe, som ledes af en meget erfaren engelsktalende turleder med stor erfaring på Kilimanjaro. Desuden har vi et team af lokale hjælpere og bærere med på turen, som sørger for at sikkerheden er i top. Undervejs overnatter vi i gode to-personers telte og vi har en kok med på turen til at tage sig af madlavningen. Turen til toppen af Kilimanjaro er krævende, men kan gennemføres af alle, der har en normal god fysik og en god portion udholdenhed. 

Læs også: 10 gode grunde til at bestige Kilimanjaro


Højdepunkter på Bestigning af Kilimanjaro

  • Bestig Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg
  • International gruppe eller individuel tur
  • Smukt og udfordrende trek ad Kilimanjaros flotteste rute
  • 7 dages vandring  - bedste højdetilvænning
  • Akklimatiseringtur op på Shira Plateauet og Lawa Tower
  • Høj succesrate blandt vores deltagere
  • Stå på toppen af Uhuru Peak, 5.895 meter
  • Flot solopgang fra kraterkanten med udsigt over Afrikas savanne
  • Større oplevelser og øget sikkerhed
  • Certificerede og efarne engelsktalende rejseledere
  • Personlige bærere og kok og køkkenteam til madlavning
  • Gennem regnskov, savanne og hedeland til stenørken og snedækkede toppe
  • Oplev det rige dyreliv i Kilimanjaro National Park
Få et tilbud

Rejseplan

Her kan du se programmet for turen.

Ankomst til Mountain Inn Hotel i Moshi. Hotellet ligger i udkanten af byen for foden af Kilimanjaro. Resten af dagen til fri disposition. Man kan tage ud og opleve Moshi på egen hånd og blandt andet besøge byens hektiske markedsplads. Efter aftensmaden er der briefingmøde om de kommende dages bestigning af Kilimanjaro.

Efter morgenmaden bliver I hentet på hotellet og kørt til indgangen af Kilimanjaro National Park ved Machame Gate. Her møder I jeres lokale team, som I skal tilbringe den næste uges tid sammen med. I får arrangeret bagagen og ordnet indgangsformaliteterne. Det gør indtryk at se, hvor meget der skal med op på bjerget – og ikke mindst, hvordan det skal transporteres derop.

Når alt er pakket og parat, begynder jeres eventyr på Kilimanjaro. Snart er I midt i den fantastiske regnskov med ældgamle træer, store bregner, lianer, lav og mosser, der breder sig som et gulvtæppe under jeres fødder og hænger ned fra træerne som gardiner. I trætoppene huserer de sort-hvide colobus-aber. Dagens mål er Machame Camp, der ligger i 3.010 meters højde, lige over trægrænsen.

Efter I har forladt Machame Camp, bliver stien stejlere, og landskabet ændrer sig til mere alpint terræn, hvor bevoksningen består af buske. Når I kommer ud i det åbne landskab, åbenbarer der sig en storslået udsigt til Shira-højderyggen og Kibo-massivet. I spiser jeres medbragte frokost ved "Picnic Rock".

Dagens tur er lidt kortere end gårsdagens, og midt på eftermiddagen når I frem til lejren på Shira Plateauet. Herfra har I en betagende udsigt til bjerget, og ved solnedgang falder aftensolens varme lys smukt på Kibos klippevæg og gletsjere.

Dagens etape er tilrettelagt med hensyn til jeres akklimatisering til højderne. I lægger ud med en lang stigning fra Shira Camp i retning mod Lava Tower Hut. Beplantningen bliver mere sparsom, jo tættere I kommer på den afro-alpine ørken. I vandrer gennem Barranco-dalens surrealistiske landskab og stopper for mad, hvile og overnatning ved Barranco Camp.

Dagen er afsat til en udflugt til Karanga-dalen. Efter morgenmaden forlader I lejren, og efter en times vandring står I for foden af den imponerende Barranco-væg. Den ser ved første øjekast stejl og uoverstigelig ud, men en god sti snor sig hele vejen op. Efter et par timers opstigning når I toppen og belønnes med en storslået udsigt over det vidtstrakte plateau og dalen, hvor Karanga Camp (4.200 m) ligger. Her spiser I jeres medbragte frokost, inden turen går tilbage til Barranco Camp for hvile og overnatning.

Dagens trek starter med opstigningen ad Barranco-væggen, som I allerede kender fra gårsdagens tur. Herefter går det op og ned langs højderyggen og videre over plateauet. I Karanga-dalen spiser I frokost, inden I tager fat på den 2–3 timer lange stigning til Barafu Camp (4.640 m). Lejren ligger i et åbent og udsat terræn, og hvis vinden tager fat, kan den føles ganske kold.

I ankommer tidligt på eftermiddagen, hvilket giver god tid til at slappe af og måske tage en lille tur op i terrænet. Herfra åbner udsigten sig mod en af Kilimanjaros markante klippetoppe, Mawenzi (5.149 m), samt ruten videre mod Stella Point. Om aftenen spiser I en tidlig middag, og derefter handler det om at få hvilet mest muligt, inden nattens og næste dags store udfordring.

Efter varm te og en let snack begynder I opstigningen omkring midnat. I bevæger jer ud i nattemørket, kun oplyst af pandelamper og – hvis I er heldige – fuldmånens skær. Efter 6–7 timers hård vandring, hvor højden for alvor kan mærkes, når I Stella Point på kraterkanten af Kilimanjaro. Herfra venter yderligere 1–2 timers stigning langs kraterranden med en uforglemmelig udsigt, inden I står på Uhuru Peak, 5.895 m – toppen af Afrika.

Fra toppen åbenbarer Kilimanjaro sig i al sin vælde, med gletsjere og isfelter på nært hold og det endeløse landskab langt under jer, badet i solens første stråler. Øjeblikket er stort – og selvfølgelig skal de obligatoriske billeder ved skiltet forevige denne gyldne stund i det smukke morgenlys.

Nedstigningen følger nogenlunde samme rute tilbage mod Barafu Camp, hvor I ankommer kort før middag og bliver mødt af resten af teamet med et velfortjent varmt måltid. Efter et par timers hvile fortsætter I videre ned til Mweka Camp, hvor aftensmad og en god nats søvn venter.

Den sidste strækning af jeres afrikanske bjergeventyr begynder efter morgenmaden med bjergguidernes traditionelle afskedsceremoni – en varm og festlig oplevelse, I sent vil glemme. Derefter venter en 2–3 timers blid nedstigning gennem den frodige regnskov, inden I når Mweka Gate. Herfra kører I tilbage til Mountain Inn Hotel i Moshi.

Resten af dagen kan I bruge på at løsne de ømme muskler i hotellets pool, nyde en velfortjent afslapning og fordøje de mange oplevelser fra de seneste dage – eller måske gå på opdagelse i Moshi og gøre de sidste indkøb, inden turen går videre.

Afrejse fra Mountain Inn Hotel i Moshi. I køres til lufthavnen, så det passer med jeres hjemrejse. 

Dato og priser

Pris per person i DKK

Prisen inkluderer

  • 7 dages bestigning af Kilimanjaro ad Machame ruten ifølge program
  • 2 nætters ophold på hotel i Moshi inkl. morgenmad og aftensmad
  • Transport t/r fra hotellet til indgangen til nationalparken
  • Camping udstyr til ophold i gode 2-personers telte
  • Fælles spisetelt med borde og stole
  • Alle måltider under bestigningen, samt drikkevand på trekkingturen
  • Professionelle KINAPA certificeret lokal engelsktalende rejseleder
  • KINAPA certificerede bærere til transport af bagage og køkken team (tasker må maksimalt veje 12kg)
  • Bestigningstilladelse til Kilimanjaro
  • Indgangfee til Nationalparken
  • Kilimanjaro Rescue Fee
  • Bagageopbevaring på hotellet underbestiginingen
  • 1x iltbeholder pr. gruppe (til evt. nødstilfælde)
  • 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
  • Alle skatter og afgifter
  • 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
  • Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
  • Transport t/r til Moshi
  • Visum til Tanzania 
  • Frokoster under opholde i Moshi
  • Drikkepenge til guide og bærere (cirka 80 USD per deltager)
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring
  • Administrationsgebyr kr. 145,-

Praktisk information

Her kan du få svar på diverse spørgsmål om turen
Grønt logo for Rejsegaranti-fonden med et globus-symbol over teksten 'REJSEGARANTI FONDEN' og registreringsnummer 2529.
Undskyld! Der blev ikke fundet nogen ofte stillede spørgsmål. Prøv venligst igen med et nyt søgeord.

Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Tryk på "Udregn Pris"-knappen (den er i afsnittet "Dato og Priser") - Så ser du de første sider af bookingformularen
  2. Vælg dato, antal personer, værelsesfordeling, evt. ekstra nætter og de mulige tilvalg, du måtte ønske
  3. Se prisen


Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Få et tilbud” øverst på siden. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender (i bookingformularen), så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde/grå og ikke kan vælges.

Flyrejsen fra Danmark til Kilimanjaro (lufthavnskode: JRO) er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 5-8 arbejdsdage)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Lufthavnstransfer
Transfer fra/til lufthavnen er inkluderet i prisen og du bliver hentet uanset, hvornår på døgnet du ankommer.

I Moshi overnatter I på Mountain Inn Hotel, et lille hyggeligt familiedrevet hotel beliggende i udkanten af Moshi, for foden af Kilimanjaro På selve Kilimanjaro overnatter I i gode to-personers telte. Vi medbringer fælles spisetelt med bord og stole, samt et toilettelt.

Bemærk: Det er også muligt at få enkeltværelse/telte på turen. Dette tilvælges på bookingformularen.

Under opholdet i Moshi er der morgenmad inkluderet og aftensmad inkluderet, men du skal selv købe frokost. På Kilimanjaro er alle måltider inkluderet. Vi har en kok og et køkkenteam med på turen som sørger for morgenmad og aftensmad der spises i teltlejren. Frokosten medbringes og spises undervejs. Køkkenholdet søger for drikkevand, te og kaffe.

En typisk dag på Kilimanjaro begynder med morgenvækning mellem kl. 06.00 - 06.30. Når I er kommet i tøjet og har fået morgenmad, pakker I bagagen og begynder vandringen cirka kl. 08.00. Det er vigtigt at I går i jeres eget tempo og holder de pauser, I har brug for. cirka kl. 11.30 - 12.00 holder I en god lang frokostpause og spiser den medbragte mad, inden I fortsætter på eftermiddagens vandring. I er fremme ved overnatningsstedet i løbet af eftermiddagen og der er god tid til at slappe af. Aftensmaden serveres mellem kl. 18.00 - 19.00. De fleste vælger at gå tidligt i seng

For at få den bedste oplevelse og det største udbytte af turen op ad Kilimanjaro, er det en stor fordel at være i god fysisk form og have trænet hjemmefra. Det er svært at komme til at vandre i bjerge herhjemme, men al form for motion, hvor du får pulsen op er god træning. Det kan være løb, cykling, spinning eller anden træning. Det kan varmt anbefales at gå nogle lange ture. Det er også en god lejlighed til at få fodtøjet gået godt til. 

Kilimanjaro er ikke noget teknisk svært bjerg, men højden og den tynde luft påvirker kroppens ydeevne. Det er meget forskelligt fra person til person, hvor hurtigt kroppen tilvænner til højden, men turen er tilrettelagt under hensyntagen til en god akklimatisering for alle deltagere.

Trekket på Kilimanjaro er grad 4. De første dage op ad bjerget er grad 3, men topdagen oplever mange deltagere som er lang og hård og derfor har vi graderet den til 4. grad. Trekket op af Kilimanjaro er krævende vandring med dagsmarcher på 6-8 timer, til tider i vanskeligt terræn. Der vil være lange stigninger og trekket kræver god fysisk form og udholdenhed. Du kan læse mere om vores graderingssystem her.

En god akklimatisering og tilvænning til højden er helt afgørende for succes på Kilimanjaro. Der er tur-operatører, der tilbyder 4 og 5 dages ture på bjerget og det kan vi kun fraråde. Akklimatisering tager tid og på denne tur bruger vi 5 dage til toppen og totalt 6 dage på bjerget.

Som en meget vigtig del af akklimatiseringen har vi indlagt en ekstra dag i Horombo i 3.700 meters højde, som vi bruger på at gå op til 4.400 meters højde og tilbage igen og overnatter i Horombo. Gå højt og sove lavt, er den optimale måde at tilvænne kroppen til højden. Jo længere tid man bruger på at bestige bjerget, jo større velvære vil du opleve og jo nemmere er det at nå toppen. Den bedste måde at forebygge højdesyge på, er at gå langsomt og drikke rigeligt med vand.

De fleste der bestiger Kilimanjaro vil opleve milde symptomer på højdesyge, som hovedpine, manglende appetit og søvnløshed, men det går som regel hurtigt over. Oplever man sværere symptomer som svær hovedpine, svimmelhed, opkastninger og ekstrem træthed, er det vigtigt at søge hjælp og komme ned hurtigst muligt. Også hvis det er midt om natten. Kontakt straks guiden hvis du oplever symptomer på højdesyge. 

Dag 2: Machame Camp, 3.010m
Dag 3: Shira Camp, 3.875m
Dag 4: Barranco Camp, 3.960m 
Dag 5: Karanga Camp, 4.200m
Dag 6: Barafu Camp, 4.640m
Dag 7: Uhuru Peak, 5.895m - ned Mweka Camp, 3.080m
Dag 8: Nedstigning til Mweka Gate, 1.630m.

Der kræves et gyldigt visum for at rejse til Tanzania. Det nemmeste er at få det i lufthavnen ved ankomst. Det koster 50 US dollars og husk at medbringe et pasfoto.

Dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter udrejse fra Tanzania og der skal være to blanke sider til stempler.

Vigtigt: Du bør holde dig opdateret angående visumreglerne. Det kan du gøre på Udenrigsministeriets hjemmeside. Du kan ligeledes tjekke reglerne hos den tanzanianske ambassade i Stockholm

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Kilimanjaro kan bestiges året rundt, men vi har lagt vores ture på tidspunkter hvor vejret traditionelt er godt.

I periode april-maj er det regnsæson med tunge skyer og meget nedbør. Januar til marts er en rigtig god periode med skyfrit og milde temperaturer. Fra juni til august er det koldere, men meget klart i vejret. I september og oktober bliver det igen varmere, ofte med tåge på den lavere del af bjerget, men som regel flot vejr over 3.000 meter. November og december har som regel klart vejr, men med risiko for en regnbyge i ny og næ. 

Kilimanjaro, 5.896m er Afrikas højeste bjerg og verdens højeste fritstående bjerg. Det er også det 4. højeste bjerg af "The Seven Summits", som er de højeste bjerge på de 7 kontinenter. Kilimanjaro er en slumrende keglevulkan og dækker et areal på størrelse med Fyn. Den del af bjerget der ligger over 2.700 meters højde er udlagt som nationalpark. Kilimanjaro er på UNESCO's verdensarvsliste.

Ruter på Kilimanjaro
Der er 6 traditionelle ruter til toppen af Kilimanjaro: Marangu (Cola ruten), Machame, Rongai, Lemosho, Shira og Umbwe. Derudover er der et par andre ruter, som sjældent benyttes. Hver rute har sit særpræg med forskellige sværhedsgrader og naturoplevelser. Machame ruten er en af de flotteste og mest afvekslende ruter på Kilimanjaro. Bestigningen følger en mere naturlig, end menneskeskabt sti mod toppen af Afrika. For at opnå den bedste højdetilvænning har vi tilrettelagt turen med hele 7 dage på bjerget, hvilket giver en langt bedre akklimatisering. Dette reducerer risikoen højdesyge markant, og dermed øges chancen for at komme på toppen. Undervejs overnattes vi i gode 2-personer telte og vi medbringer et stort spisetelt. Vi har en lokal kok med på turen til at tage sig af madlavningen.

Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.

Link til gruppen

Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.

"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"

Bering Travel
Vi er kun et opkald væk!
Mandag - Fredag: 09:00 - 17:00
Ring nu
Et klik til ferieglæde
 
Vi ser frem til din besked!
Kontaktformular

Se også disse rejser

fra
DKK 14.990,00
Bestil nu Bestil
Fri afbestilling
indtil 35 dage før afrejse
Læs mere om fri afbestilling
/da/inspiration/35-dages-fri-afbestilling
Vi har en masse rejser, hvor vi har særligt lempelige betingelser for afbestilling.

Det betyder, at du mod et lille gebyr (350kr) frit kan afbestille din rejse indtil 35 dage før afrejse.

Bemærk, at dette ikke gælder alle rejser. Læs mere via linket herunder.
Læs mere om fri afbestilling
Fri afbestilling
Ved booking af en rejse får du nu særlige betingelser.