På denne tur har vi inkluderet direkte fly fra København, Billund eller Aalborg i prisen. Bagage er inkluderet og du kan se flyrejsetiderne længere nede på denne side. Hvis du foretrækker selv at arrangere flyrejsen kan du se turen her.
- Det vilde Atlanterhav, den solrige kyst og vulkanske sten -
Med udgangspunkt ved den rå nordvestlige kyst tager denne vandreferie på Tenerife dig fra smukke vulkanske bjerge ned til den solrige sydkyst. I den billedskønne kystby Garachico kan I nyde den smukke udsigt over det store Atlanterhav og den grønne kystlinje. I vandrer igennem grønne områder - som er aldeles charmerende – og oplever desuden den alpine verden omkring Teno-bjergene. Vandringen gennem Masca-kløften er i særdeleshed noget at se frem til med de lodrette klippesider og unik vegetation. Når I kommer til den sydvestlige del af øen vandrer I langs urgamle ridestier og besøger bl.a. De Canariske Øers højeste punkt efterfulgt af turens højdepunkt, som er vandringen gennem Teide National Park. En spændende vandreferie i Spanien.
På denne tur vil I opleve vandreruter langs relativt stenede stier. Turen kræver et generelt godt fysisk helbred og I kan forvente dagsmarcher op til 6½ time. Det er vigtigt at være sikker på fødderne, når I skal igennem Masca-kløften.
På denne rejse vandrer man både i frodig natur og flotte bjergområder. Se alle billederne her.
Se flere billeder »Garachico ligger på Tenerifes nordvestlige kyst. Den gamle bydel byder bl.a. på smukke palæer, kirker og slottet ’Castillo San Miguel’. De naturlige bassiner skabt af størknet lava indbyder uden tvivl til en dukkert.
Hotel (eksempel): La Quinta Roja
I vandrer langs gamle stier gennem et Garachico-området, som geologisk set er relativt nyt. Den anstrengende stigning bliver belønnet med en lækker udsigt over byen, den nordlige kyst og Atlanterhavet. Efter en kort pause i San Juan del Reparo går I ned igennem det frodige landskab med farverige blomster, bananplantager og små bække, som fører til Garachico.
Hotel (eksempel): La Quinta Roja
Denne dag byder på en utrolig vandretur fra havet til højlandet. I vandrer gennem afsides kløfter, opdyrkede marker og laurbærskove, indtil I når til den rolige bjerglandsby Erjos. Herefter fortsætter I langs bjergstierne, som fører jer langs Teno-bjergene, indtil I ankommer til Santiago del Teide. Dagens vandring er en paradisisk oplevelse for naturelskere.
Hotel (eksempel): La Casona del Patio
Dagen starter med en kort transfer til Teno-bjergene og Teno Alto, som er omringet af sætere med græssende geder. I starten tager turen jer langs en bjergryg, hvorfra I har en fantastisk panoramaudsigt. Herfra går I langs bjergryggen til Tabaiba-passet og videre herfra til Mount Pico Gala. Fra toppen kan I nyde udsigten over den vestlige kystlinje og den storslåede Masca-kløft, med de sorte sten. I går ned via Cruz del Gala kommer I tilbage til Santiago del Teide.
Hotel (eksempel): La Casona del Patio
Dere går direkte fra hotellet på den fortryllende King's Path ned til landsbyen Los Gigantes med sine 450 meter høye klipper. I dag har dere tid til å utforske lavastrendene nedenfor Europas nest høyeste klipper, besøke havnen og ta en dukkert i bassenget eller i det brusende Atlanterhavet.
Hotel (eksempel): Tui Blue Los Gigantes
Dagen starter med en transfer til den hyggelige landsby Adeje, hvorfra I vandrer videre langs ridestier, som i fordums tid blev anvendt til at transportere varer over bjergene. Turen byder på en masse smukke panoramaudsigter og stierne går langs terrassemarker og igennem skove til Ifonche. I fortsætter langs varierede stier til La Esclona, som er en idyllisk region af øen lige under det storslåede Teide-massiv.
Hotel (eksempel): Hotel Spa Villalba
I dag starter I med at tage bussen til Vilaflor, som er De Kanariske Øers højeste punkt, hvor I oplever endnu et spektakulært landskab. I vandrer op til et udsigtspunkt, som ligger mere end 1800m over havets overflade og hvorfra I kan se ud over det ”hvide månelandskab”. Nyd udsigten over de bizarre sandstensformationer. En dejlig kontrast til de sorte lavasten, I har set så mange af i løbet af de sidste par dage. I tager bussen tilbage til Arona/Vilaflor.
Hotel (eksempel): Hotel Spa Villalba
Dette er turens sidste dag. I forlader hotellet og tager til lufthavnen. Det er også muligt at forlænge opholdet på det sidste hotel (se under "overnatning" i praktisk info-delen længere nede på siden).
Prisen er baseret på, at I rejser minimum to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er også muligt at rejse alene mod et tillæg. Du kan se den enkeltpersontillægget ved at vælge "enkeltværelse" på bookingformularen.
På denne tur er I på egen hånd uden turleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelse, kort og andre praktiske ting, men du skal selv sørge transporten til turens startsted.
Afrejsedatoer
Denne tur starter søndage. Se de mulige datoer i rejsens kalender. Hvis I kan vælge datoen, kan turen starte der.
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.
Flyrejsen fra København / Billund / Aalborg til Tenerife er inkluderet i rejsens pris. Vi tager forbehold for pladser på flyet. Her kan du se flytiderne:
Rejser fra København
Hver søndag fra 22. oktober 2023 - 14. april 2023
Flyselskab: Novair
Bagage inkluderet: 5kg håndbagage og 20kg indtjekket bagage.
København (09:25) - Tenerife Syd (13:50)
Rejsetid: 5t 25m (direkte)
Tenerife Syd (14:50) - København (21:05)
Rejsetid: 5t 15m (direkte)
Bemærk, at flyrejsetidspunkterne kan variere og ændres før afrejse.
Rejser fra Billund
Hver søndag fra 22. oktober 2023 - 03. december 2023 og 07. januar - 14. april 2023
Flyselskab: Jet Time
Bagage inkluderet: 20kg i alt (fx 5kg håndbagage og 15kg indtjekket bagage)
Billund (08:00) - Tenerife Syd (12:20)
Rejsetid: 5t 20m (direkte)
Tenerife Syd (13:20) - Billund (19:35)
Rejsetid: 5t 15m (direkte)
Bemærk, at flyrejsetidspunkterne kan variere og ændres før afrejse.
Rejser fra Aalborg
Hver søndag fra 22. oktober 2023 - 03. december 2023 og 07. januar - 14. april 2023
Flyselskab: Jet Time
Bagage inkluderet: 20kg i alt (fx 5kg håndbagage og 15kg indtjekket bagage)
Aalborg (07:15) - Tenerife Syd (11:55)
Rejsetid: 5t 40m (direkte)
Tenerife Syd (12:55) - Aalborg (18:45)
Rejsetid: 4t 50m (direkte)
Bemærk, at flyrejsetidspunkterne kan variere og ændres før afrejse.
Ankomst - transfer: Vi kan arrangere transporten fra Tenerife Syd til det første hotel. Turen tager cirka 1½ time, og prisen ses på bestillingsformularen.
Hvis I selv vil klare transporten, kan I få overblik over den tur via dette link: Rome2Rio
Få overblik over den tur via dette link: Rome2Rio
På turen overnatter I på 3- og 4-stjernede hoteller. Morgenmad er inkluderet.
Morgenmad alle dage er inkluderet i prisen. Derudover har vi inkluderet et lækkert aftensmåltid i Los Gigantes. Det er ikke svært at finde frokost og aftensmad i byerne eller på hotellerne.
Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken. I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.
Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.
Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.
Denne rejse har sværhedsgrad 3
Grad 3
Vandring i bjergrigt terræn med længere op- og nedstigninger. Du vandrer 5-7 timer om dagen. Kræver almindelig god kondition og godt helbred, men ingen særlige tekniske forudsætninger eller tidligere erfaring. Kræver godt fodtøj som trekkingsko eller vandrestøvler.
Læs mere om vores sværhedsgrader
På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:
Ved booking
Umiddelbart efter booking af denne rejse, får I adgang til jeres "min rejse"-side, hvor I finder praktisk information om rejsen.
En måned inden afrejse
I modtager en hotelliste og voucher
Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers.
Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.
Farver
Blå ruter: Turen som normalt
Røde ruter: Variationer (som fx afkorter eller forlænger ruterne)
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected].
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. Du modtager en rabatkode ved køb af rejse. Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området kommer her en oversigt. Data er fra yr.no.
Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden og har alle relevante forsikringer. Læs mere om dette her.
Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 09 - 15
Tlf. +45 71 99 65 50
Eller skriv til os på:
Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 09 - 15
Tlf. +45 71 99 65 50
Eller skriv til os på:
Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips
Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.
Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]