Bemærk: Vi har inkluderet "alle måltider på trekket" i rejsens pris. Hvis I ikke ønsker dette, kan det fravælges på bookingformularen, hvormed rejsen bliver billigere.
Turen til Annapurna Base Camp er en af de helt klassiske trekkingture i Nepal. Og ikke uden grund. Vandreturen går gennem nogle af Nepals mest varierede trekkingområder, med masser af små hyggelige landsbyer, terrassemarker og barske højalpine områder. Trekket tilbyder fra begyndelsen udsigt til nogle af Himalayas største og flotteste bjerge, blandt andet Fiskehalebjerget Machhapuchare, 6.990 meter og Annapurna, 8.091 meter.
Den frodige Modi Kola dal leder jer gennem tætte rhododendron- og bambusskove op til det højalpine landskab ved Machhapuchare Base Camp, inden vi kommer op til Annapurna Base Camp i 4.130 meter. Her er vi fuldstændig omgivet af isklædte kæmper som Annapurna I 8.091 meter, Annapurna III, 7.555 meter, Khangsar Kang, 7.485 meter, Gangapurna, 7.454 meter, Annapurna Syd, 7.219 meter og Hiunchuli, 6.441 meter. Nedstigningen går også gennem Modi Kola, hvorefter vi følger en anden rute til det berømte udkigspunkt Poon Hill, hvorfra vi har udsigt til Dhaulagiri, 8.167 meter, inden vi slutter trekket i Pokhara.
Se vores pakkeliste til Annaurna Base Camp
Ved ankomsten til Kathmandu, bliver I modtaget i lufthavnen af guiden og kører gennem den pulserende by til jeres hotel, som ligger centralt i den charmerende bydel Thamel. Resten af dagen til at hvile ud og slentre en tur gennem de smalle gader i Thamel og se på shoppingmulighederne og de mange udstyrsforretninger, eller måske tage en kop kaffe på en af mange hyggelige caféer.
Overnatning: Kathmandu Garden Home***
Efter morgenmaden henter guiden jer på hotellet og I drager ud i Kathmandudalen på en heldags sightseingtur, hvor I besøger det store hindutempel Pashupatinath. De største oplevelser er omkring templet, som ligger ned til Bagmati floden, hvor hinduerne brænder deres døde på platformene langs floden. Der er også gode muligheder for at hilse på de farvestrålende sadhhuer, hellige mænd som har viet deres liv til religionen. Herefter fortsætter I til den store buddhistiske stupa Boudanath, samt det 2.500 år gamle Swayambunath tempel, der ligger på en bakketop højt hævet over byen. Om eftermiddagen går turen forbi Kathmandus gamle centrum, hvor nogle af byens fineste pagodetempler findes. Om aftenen er der brefing om trekkingturen til Annapurna Base Camp.
Overnatning: Kathmandu Garden Home***
I bliver hentet på hotellet og kører til lufthavnen og flyver til Pokhara. Byen ligger i 915 meter højde for foden af Annapurna massivet og Machhapuchare (Fiskehalebjerget). Ved ankomst til Pokhara kører I straks til landsbyen Sarankot, hvorfra trekket begynder. Den første vandredag er på cirka 5 timer og bringer jer gennem flere små hyggelige landsbyer. I går først op til passet i Deurali. Herefter ned igennem skoven og op igen til Pothana, 1.990 meter, hvor I tilbringer natten på tehus.
Dagens trek: ca. 5 timer
Overnatning: Tehus
I fortsætter trekket nordpå med en pragtfuld udsigt til Fiskehalebjerget Macchapuchare. Kort efter I har forladt Pothana, er der en checkpost, hvor I skal have kontrolleret jeres trekkingpermit. Efter tre timers vandring kommer I frem til landsbyen Tolka 1.790 meter, og efter yderligere en time, når I Landruk, hvor I spiser frokost. I fortsætter nedad gennem terrassemarkerne på den østlige siden af Modi Khola floden og krydser floden via en nybygget hængebro ved Himalpani. Herefter går det jævnt opad halvanden time indtil Jhinu Danda, 1700 m. En hyggelig lille landsby på en bakketop. Når I har fået vores værelse på tehuset, er der mulighed for at gå cirka 20 minutter ned og tage et bad i de varme kilder.
Dagens trek: ca. 5-6 timer
Overnatning: Tehus
Fra Jhinu Danda går det stejlt opad til Chomrong. Landbyen er beboet af Gurung folk og er delt op i en ny og en gammel bydel. Den nye bydel ligger på en bakkekam i 2.170 meter. Landsbyen har en forrygende udsigt til Fiskehalebjerget, 6.990 m. og Annapurna Syd 7.219 m. Den gamle bydel ligger nede i dalen og markerer indgangen til den frodige Modi Khola dal, som i løbet af de næste par dage skal bringer jer op til de højalpine områder. Stien går først ned til en hængebro, hvor vi krydser Chomrong Khola floden, og herefter vandrer I ind i skoven. Skoven ændrer sig efterhånden som I kommer længere op i dalen. Først er det egetræer, men bevoksningen bliver hurtigt krydret med store bambus, heraf navnet på landsbyen Bamboo (2.510 m), hvor I tilbringer natten.
Dagens trek: ca. 5 timer
Overnatning: Tehus
Efter Bamboo bliver dalen endnu smallere, og skoven er præget af rhododendrontræer. Om foråret, hvor rhododendron står i blomst, er det en skøn farvestrålende oplevelse. Det er en rigtig troldeskov, med finurlige lysegrønne mosser, som hænger ned fra de krogede grene. Skoven og dalen er tydelig præget af de mange stenskred. Efter tehusene i Himalaya, er det slut med skoven, og I kommer op i det højalpine landskab. Cirka en times vandring efter Himalaya kommer I forbi Hinku grotten. Det store klippefremspring er sværtet sort af røg, og ofte overnatter lokale folk i grotten. Dalen åbner for alvor op og landskabet bliver mere barsk. Der er mange vandfald, der vælter ned fra de stejle bjergvægge, og flere steder er der snefelter der skal passeres. I kan efterhånden også begynde at mærke højden, og åndedrættet bliver tungere. I overnatter i Deurali, 3.250 m.
Dagens trek: ca. 5 timer
Overnatning: Tehus
Det er en kort dag med god tid til at nyde den pragtfulde udsigt. For enden af dalen knejser Gangapurna 7.454 m, og ved ruinerne i Bagar, tårner Fiskehalebjerget sig tusindvis af højdemeter over jeres hoveder. I er fremme ved tehuset i Macchapuchare Base Camp (3.700 m) ved frokosttid, og hele eftermiddagen kan I bare nyde stemningen og den forrygende udsigt.
Dagens trek: ca. 2 timer
Overnatning: Tehus
Der er kun to timer op gennem det smukke morænelandskab til Annapurna Base Camp, men det kan godt betale sig at stå tidligt op og nyde solopgangen og den kølige klare bjergluft. Det går jævnt opad og udsigten blive bare bedre og bedre. I vandrer langs med gletsjeren, op gennem selve Annapurna Sanctuary, en gigantisk gryde omgivet af Himalayas isklædte giganter. I tager 2 overnatninger i Annapurna Base Camp (4.130 m).
Dagens trek: ca. 4-5 timer
Overnatning: Tehus
I har hele dagen til at opleve dette magiske sted. Mod nordvest, for enden af gletcheren, rejser sydvæggen på Annapurna I, 8.091m. sig 4.000 meter over isfaldet. Det er svært at forstå, hvordan den engelske bjergbestiger Chris Bonington og hans team tilbage i 1960 fandt en mulig rute op igennem denne vertikale verden af klippe og is. Mod syd rejser Hiunchuli, 6.441 m. og Annapurna Syd, 7.219 m sig mod himlen. Mod vest knejser en bitop til Annapurna, Bhara Chuli, 7.647 m., mod nord dominerer Khangsar Kang 7.485 m og mod øst står Fiskehalebjerget Macchapuchare, 6.990 m. Der er rigtig gode muligheder for at gå op på kammen bag Base Camp eller vandre ind til den fremskudte Base Camp. Man kan selvfølgelig også ligge sig i græsset, slappe af og nyde det fantastiske bjergsceneri.
Dagens trek: ca. 5-6 timer
Overnatning: Tehus
Stå tidligt op og tag morgenkaffen med udenfor i den kolde friske bjergluft og nyd den magiske stemning, når solens første stråler rammer Annapurna massivet. Når I har fordøjet morgenmaden og det imponerende skue, er det tid til at begynde nedstigningen. Det går lystigt nedad, og inden en time er I tilbage i Macchapuchare Base Camp. I følger den samme rute ned over sæteren, men det er en helt anden oplevelse at kigge sydpå ned gennem dalen. Vandringen er forunderlig let, og luften bliver mærkbart tykkere. Før I ved af det, er I nede i skoven, og midt på eftermiddagen checker I ind på tehuset i Dovan (2.340 m).
Dagens trek: ca. 5 timer
Overnatning: Tehus
I fortsætter ned gennem skoven hele formiddagen. I horisonten begynder der at dukke bølgende terrassemarker og landsbyen op, og efter frokost kommer I ud af skoven. I krydser igen Chomrung floden, og en times opstigning bringer jer op til de gode tehuse i Chomrong, hvor I tilbringer natten.
Dagens trek: ca. 5 timer
Overnatning: Tehus
Efter en solid morgenmad forlader I Chomrong og vandrer mod sydvest. I er atter på nye stier og begynder med en kort nedstigning til Taglung. Herefter leder stien jer gennem tæt jungleagtig skov og senere frugtbare terrasselandskaber. Det går op og ned det meste af dagen og undervejs krydser I Kimrong floden, inden det går opad mod Tadapani i 2.590 m. I er fremme midt på eftermiddagen, så der er god mulighed for at opleve livet i landsbyen.
Dagens trek: ca. 4 timer
Overnatning: Tehus
I starter dagen med at følge en kam, inden det går brat nedad fra Tadapani til Bhurungdi Khola floden. Herefter går det igen opad til passet i 3.100 m, hvor I holder frokostpause. Fra passet er der cirka 1 times let vandring ned til Ghorepani, 3.194 m. Ghorepani betyder ”Hestevand”, og landbyen er et traditionelt stoppested for hestekaravanerne, der transporterer varer nordpå til Mustang. Før i tiden fortsatte karavanerne ind i Tibet for at handle salt, te, smør og uld.
Ghorepani’s beliggenhed er mageløs, med udsigt til Verdens 7. Højeste bjerg Dhaulagiri og verdens 10. højeste bjerg Annapurna. Fra Ghorepani er der også udsigt over verdens dybeste dal, Kali Gandaki. Fra bunden af dalen er der en højdeforskel på 6.000 højdemeter op til toppen af Annapurna og Dhaulagiri.
Dagens trek: ca. 7-8 timer
Overnatning: Tehus
I bliver vækket, mens det stadig er mørkt, så I kan nå op på Poon Hill, inden solen kaster sine første stråler på Dhaulagiri og de andre Himalaya kæmper. Der er udsigt til tre ottetusindere, Annapurna, 8.091 m, Dhaulagiri, 8.167 m. og Manaslu, 8.153 m. Tilbage i Ghorepani spiser I morgenmad, inden I tager fat på trekket forbi Ulleri til Thikhedunga. Det går nedad hele dagen, og en stor del af vandringen foregår gennem rhododendron- og magnolia skov. Om foråret er det et farvestrålende skue, når de 15 meter høje træer står i fuldt flor med hvide, røde og rosa blomster. Undervejs på turen møder I utallige hestekaravaner, der transporterer varer nordpå til de tibetanske områder. Efter at have vandret ned ad intet mindre end 3,300 trappetrin når I sidst på eftermiddagen til landsbyen Thikhedunga (1.520m), der ligger smukt omgivet af kæmpe bambusser og idylliske vandfald. Her tilbringer i jeres sidste nat i Himalaya.
Dagens trek: ca. 7 timer
Overnatning: Tehus
Efter morgnemad følger I floden og vandrer gennem flere livlige landsbyer, hvoraf Birethanti er den største af dem. Efter et par timer ankommer I til Nayapul, hvor den ventende bus kører jer til Pokhara. Efter check-in på hotellet og et velfortjent bad, er der tid til at opleve Pokhara på egen hånd. I kan besøge blandt andet Mahendra grotten, flagermus grotten og Seti River Gorge, samt Bhidya templet og den tibetanske flygtningelejr. Om aftenen er der mulighed for en sejltur på Phewa Tal søen og besøg i Barahi templet. Hvis vejret er klart, er der en mageløs udsigt til Fiskehalebjerget og Annapurna massivet.
Overnatning: 3-stjernet hotel i Pokhara
I bliver hentet på hotellet og flyver til Kathmandu. Ved ankomsten til Kathmandu bliver I modtaget i lufthavnen og kører ind til jeres hotel i Thamel. Resten af dagen til fri disposition. Der er gode muligheder for shopping i bydelen Thamel, eller tage ud og besøge kongebyerne Patan og Bhaktapur.
Overnatning: Kathmandu Garden Home***
I bliver hentet på hotellet og køres til lufthavnen for hjemrejse. Morgenmad inkluderet.
Dette er en individuel rejse og det betyder, at I er alene på turen (med guide og porter) og at I ikke vil blive sat sammen med andre grupper - med mindre I specifikt ønsker dette.
Hvis I er et ulige antal rejsende, så vil det være nødvendigt at tilvælge enkeltværelse til én person.
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 2-5 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.
Flyrejsen fra Danmark til Kathmandu er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.
Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse
Det foregår sådan her:
Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.
Lufthavnstransfer
Transfer fra/til lufthavnen i Kathmandu er inkluderet i prisen og du bliver hentet uanset, hvornår på døgnet du ankommer.
Trekkingturen ledes af en lokal engelsktalende sherpaguide, som har stor erfaring med trekking i Nepal. Til at hjælpe rejsens deltagere er der typisk 2-3 ekstra sherpaguider, som vandrer sammen med deltagerne (afhængig af hvor mange I er). I har bærere eller yakokser med til transport af bagagen. én bærer/porter, bærer normalt bagagen for to deltagere og når du har afleveret udstyrstasken om morgenen, er der ikke mulighed for at komme til den, før I kommer frem til overnatningsstedet. Bærere og yakokserne bliver hyret lokalt i området af vores lokale samarbejdspartner, som vi har arbejdet sammen med i mange år. Vores samarbejdspartner sørger også for, at bærere er ordentligt forsikret, får en løn som ligger over gennemsnittet og i det hele taget har rimelige arbejdsvilkår.
I Kathmandu overnatter I på Hotel Kathmandu Garden Home som er et centralt beliggende turistklassehotel, hvor morgenmaden er inkluderet. På selve trekkingturen overnatter I på tehuse - som de også kaldes i Nepal. Tehusene er små "hoteller" som er ejet og drevet af lokale familier. Kvaliteten varierer og guiden bestræber sig på at bestille plads på de bedste, men I skal være forberedt på at det er forholdvis primitive forhold. Tehusene har altid et hyggeligt fællesrum, som er opvarmet med en brændeovn. På nogle tehuse er det muligt at købe sig et bad, men husk at spørge om vandet er opvarmet ved solvarme, så vi kan være med til at beskytte den sårbare skovvækst.
På trekket får du morgenmad, frokost og aftensmad med dertilhørende te og kaffe. Det er kotyme, at man spiser på det tehus, hvor I overnatter. Frokosten spises undervejs på trekket, når det passer ind. Det er god solid mad der serveres på tehusene og menukortene er stort set de samme på alle tehusene. Man kan købe frisk vand på flaske på alle tehusene, samt varm te, kaffe, cacao, øl og sodavand.
Bemærk: Måltider på trekket kan fravælges på bookingformularen, hvormed rejsen bliver billigere. Hvis I selv køber mad på trekket, kan I forvente at bruge ca. 130-200kr pr. person pr. dag.
En typisk trekkingdag i Nepal kan se således ud:
06:30-07:00: Morgenvækning på tehuset
I kommer i tøjet og gør jer klar. Bagagen gives til bærere og lastdyr
08:00: Morgenmad i tehuset
08:30: Dagens vandring begynder
Det er vigtigt at I går i jeres eget tempo og holder de pauser, I har brug for.
11:30: I holder en god lang frokostpause på cirka 1-2 timer
13:00-13:30: Eftermiddagens vandring begynder
15:00-16:00: Ankomst til det næste tehus, hvor I har tid til at slappe af, opleve landsbyen eller læse lidt i en god bog
18:00-19:00: Aftensmaden serveres og I vælger selv fra menukortet
Trekket til Annapurna Base Camp er sværhedsgrad 3-4, hvilket betyder, at de fleste vandredage på turen er grad 3 og enkelte er grad 4
Grad 3
Vandring i bjergrigt terræn med længere op- og nedstigninger. Du vandrer 5-7 timer om dagen. Kræver almindelig god kondition og godt helbred, men ingen særlige tekniske forudsætninger eller tidligere erfaring. Kræver godt fodtøj som trekkingsko eller vandrestøvler.
Grad 4
Krævende vandring med dagsmarcher på 6-8 timer, ofte i vanskeligt terræn i større højde. Der kan være længere stigninger på op til 1.000 højdemeter. Kræver god kondition, udholdenhed, samt knæ og ankler der kan tåle at gå nedad i længere tid. Du skal have et godt helbred og gerne vandreerfaring. Kræver gode vandrestøvler og regulært ”outdoor” påklædning. Der kan være store temperaturforskelle.
Læs mere om vores sværhedsgrader
Areal: 147.181 km2
Befolkningstal: ca. 26 mio.
Religiøse højtider/ festivaler
Nepal er primært et hinduistisk land, som også er stærkt præget af buddhisme. Derfor er der rigtig mange religiøse højtideligheder. Flere af de største højtideligheder ligger i trekkingsæsonerne og kan påvirke aktivitetsniveauet. Tag det afslappet, hvis tingene ikke lige går efter planen, det løser sig altid. Diwali er en stor hinduistisk lysfest, der også fejres af bl.a. buddhister. Festen skal symbolisere det godes sejr over det onde. Diwali fejrer også den hinduistiske gudinde Lakshmi, der står for velstand, rigdom og skønhed. Festdagene forskydes med månekalenderen fra år til år. I 2016 fejres Diwali den sidste uge i oktober.
Elektricitet
I kan oplade batterier på lodges og hoteller. Strømstyrken er 240 volt, men kan variere meget i bjergene. Det anbefales at medbringe en multiadaptor med flere muligheder.
Telefon og internet
Landekode +977
Husk at slå automatiske opdateringer, data roaming o.lign. fra på din telefon/tablet, så du ikke får en overraskende stor regning, når du kommer hjem. Der er efterhånden WiFi på mange af tehusene i Annapurna området. Der er netværksdækning mange steder undervejs på trekkingturen, men det er dyrt at ringe hjem, så mange vælge at holde kontakten med familien via SMS, der vil dog være strækninger hvor der ikke kan opnåes forbindelse.
Sprog
Nepals officielle sprog er nepali, men derudover tales der en lang række af dialekter. Vores lokale guider taler udmærket engelsk, dog som regel med accent. På hoteller, tehuse og i forretninger tales der også udmærket engelsk. Det er ikke altid bærerne på trekkingturen taler særlig godt engelsk (og yakokser gør slet ikke!)
Påklædning
Generelt er påklædningen i Nepal meget afslappet, selv på de bedre hoteller, men det er vigtigt at klæde sig med respekt for religion og lokale skikke. Klæd jer derfor anstændigt og tænk over, hvornår I går i shorts, hvis I skal ind og besøge templer og klostre. Det er god skik at have dækket skuldre og knæ.
Tidsforskel
Nepal er 4 timer og 45 minutter foran Danmark og 3 timer og 45 minutter når vi har sommertid.
Fotografering
Der er utrolig mange motiver i Nepal, så sørg for at have god plads på hukommelseskort. Vis respekt for folk og spørg om lov inden I fotograferer mennesker.
Valuta og prisniveau
Den lokale valuta hedder rupee (NPR). I Kathmandu er der mange hæveautomater, hvor I kan hæve penge, samt vekselboder, hvor der kan veksles kontante dollars og euro. Vi anbefaler at I hæver/veksler et passende beløb til trekkingturen før I forlader Kathmandu. På de fleste tehuse tager de ikke mod anden valuta end rupee. Check www.valutakurser.dk for aktuelle kurser.
Drikkepenge
Der er tradition for at give drikkepenge i Nepal. På restauranter rundes der op med cirka 10% af regningen. Der er også tradition for at give drikkepenge til guider og bærere og I skal regne med cirka 60 US dollars i drikkepenge. Turlederen samler drikkepengene sammen i en kuvert for hele gruppen og fordeler drikkepengene mellem vores nepalesiske team.
Visum til Nepal
Visum er nødvendigt for indrejse i Nepal. Visum til Nepal kan arrangeres hjemmefra på den nepalesiske ambassade i København, hvor det tager cirka 15-20 minutter ved personligt fremmøde på ambassaden hverdage mellem kl. 10 og 12.
Det er også muligt at få visum til Nepal ved ankomst til Kathmandu lufthavn. Husk at medbringe fire pasfoto til visum og trekkingpermit.
Vaccionationer
Når du bestiller en rejse hos Bering Travel får du 10% rabat på vacciner hos Danske Lægers Vaccinationsservice.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected]
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort.
Se vores Pakkeliste til Annapurna Base Camp Trek
Vi samarbejder med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.
Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
De bedste sæsoner for trekking i Annapurna området er forår og efteråret. Marts, april, maj og oktober, november er fantastiske tidspunkter at tage på trekking. Det er som regel klart vejr og flot solskin om morgenen og formiddag. I løbet af eftermiddagen dannes der ofte skyer fra afdampningen af sneen i bjergene, og så klarer det tit op igen om aftenen. Januar og februar er meget kolde i højden. Sommeren fra Juni - september er præget af monsunregn. I Kathmandu er temperaturen cirka 25 - 30 grader. I bjergene varierer temperaturen afhængig af højden. I lavlandet kan det være op til 30 grader i dagtimerne. I Annapurna Base Camp kan der sagtens være 15-20 grader midt på dagen, men når solen går, ned falder temperaturen drastisk til minus 5-8 frostgrader.
Herunder kan du se klimadata fra yr.no.
Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden og har alle relevante forsikringer. Læs mere om dette her.
Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16 og fra 19 - 21
Tlf. +45 71 99 65 50
Eller skriv til os på:
Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.
Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips
Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.
Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]