DKK 8.590,00

Frankrig - Cykelferie fra Bordeaux til Toulouse

På denne cykelferie følger I Garonne-kanalen, som er en afstikker fra Canal du Midi, som forbinder Toulouse med Middelhavet. Denne sektion kaldes ”Canal des Deux Mers” (De to haves kanal), fordi den forbinder Atlanterhavet og Middelhavet; en fantastisk rute mellem vingårde og middelalderlandsbyer langs Garonne. I kører igennem smukke byer og kulturelle seværdigheder, så som Moissac. For ikke at forglemme maden, som er fantastisk i dette område.

Turen starter i Bordeaux og slutter i Toulouse. Det er muligt at vende turen om, så I kører modsat. Hvis I ønsker dette, kan det vælges på bookingformularen.

Om ruten
Dette er en let cykeltur og etaperne varierer mellem 37 – 67km pr. dag (2-5 timers cykling). Terrænet er fladt. Hybridcykler er bedst egnet til terrænet. Mountainbikes er en mulighed men er ikke nødvendige. Fra Bordeaux er der et par stigninger og nedstigninger, men ruten bliver flad, så snart I når til kanalen. Underlaget er let at cykle på.

Højdepunkter på rejsen

  • Uforglemmelige kulturelle oplevelser
  • Sydfrankrigs smukke landskaber
  • Flad og let rute

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Bordeaux

I starter jeres ferie ved ankomsten til Bordeaux, hvor I checker ind på jeres hotel. Afhængigt af hvornår I ankommer, kan I prøvekøre jeres cykler. Vi anbefaler et besøg i Bordeaux på cykel eller til fods.

Der er utallige spisesteder i Bordeaux lige fra simple restauranter til gourmet-restauranter.

Dag 2 Bordeaux til St Martin de Lerm

I forlader Bordeaux langs cykelstien, som bl.a. fører jer forbi Bastide de Créon, la Suave Majeure, som er et tidligere benediktinerkloster. I kører igennem den gamle middelalderby Sauveterre de Guyenne; en smuk historisk landsby med bymur og fire porte. Byen blev grundlagt i år 1281. I cykler udelukkende på cykelsti.

Distance: ca. 60km

Chez Mme Duranteau
Dag 3 St Martin de Lerm til Le Mas d’Agenais

Efter morgenmaden starter I med at cykle fra St Martin de Lerm til la Réole ad små veje. Efter noget tid, når I til cykelstien langs Garonne-kanalen, som I følger til Fouques sur Garonne eller Mas d’Agenais.

Distance: ca. 45km

Au fil du canal
Dag 4 Le Mas d’Agenais til Sérignac sur Garonne

Husk at besøge den smukke romerske kirke ved Mas d’Agenais. I fortsætter langs den grønne kanal, hvor der vil være rigeligt med muligheder for at stoppe op og nyde omgivelserne. I kører forbi den hyggelige lille landsby Damezan, som blev grundlagt i år 1259. Resten af turen går langs kanalen. I dag er en stille og rolig cykeldag. I overnatter i et forhenværende kloster, hvor der er tennisbane og swimmingpool.

Distance: ca. 37km

Dag 5 Sérignac til Moissac

I fortsætter langs kanalen og passerer den smukke bro Pont Canal d’Agen, hvorefter I gør holdt i den historiske bymidte i byen Agen. I kører videre langs kanalen til Moissac, hvor I finder en centrum for romersk arkitektur. Klosteret i byen er på UNESCOs verdensarvsliste. Landskabet i Moissac er domineret de vingårde, som producerer den berømte Chasselas-vin.

Distance: ca. 55km

Dag 6 Moissac til Toulouse

Dagens dejlige cykeltur fører jer atter langs Garonne-kanalen og direkte ind i hjertet af Toulouse (den lyserøde by).

Distance: ca. 67km

Dag 7 Hjemrejse

Cykelferien er nu slut. Inden I rejser videre anbefaler vi, at I bruger noget af dagen i Toulouse, som bryster sig af hele to UNESCO World Heritage Sites: Canal du Midi (som deles med andre byer) og Basilica of St. Sernin, som er den største bestående romanske bygning.

Prisen inkluderer

Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Frankrig
  • Frokost og aftensmad (bortset fra Dag 2)
  • Leje af hybridcykel eller elcykel
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Administrationsgebyr (145,-)
  • Eventuelle turistskatter på hotellerne
DKK 8.590,00

Praktisk info

Generelt om rejsen

Prisen er baseret på, at I overnatter i dobbeltværelse. Det er også muligt at rejse alene mod et tillæg. Du kan se enkeltpersontillægget ved at vælge "Enkeltværelse" på bookingformularen. Rejser du alene er det nødvendigt at vælge enkeltværelse.

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde på ankomstdagen, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur og cykler.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Sådan kommer du frem

Flyrejsen fra Danmark til Bordeaux er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 2-5 hverdage)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Fra Toulouse tilbage til Bordeaux
Det er muligt at tage både bus og tog fra Toulouse til Bordeaux. Få overblik over den tur via dette link: Rome2Rio

Hvis I kører til Bordeaux
Det er muligt at parkere på offentlige parkeringspladser tæt på hotellet. Prisen er cirka 90 euro for at parkere i 7 dage.

Overnatning

I overnatter på 3-stjernet hotel i Bordeaux og Moissac, 4-stjernet hotel i Toulouse, 2- og 4-stjernet charmerende guesthouse i Saint Martin de Lerm og Le Mas d'Agenais.

I Frankrig er flere og flere hoteller begyndt at fravælge deltagelse i "stjerne-systemet". Dette gælder også hoteller, som tidligere var klassificeret med 4 og 5 stjerner. At de nu ikke har nogen stjerner (og vi derfor kalder dem for Guesthouses) betyder ikke, at de er blevet dårligere. Af denne grund indikerer vi med stjerner ud for Guesthouses på denne tur, selvom de egentlig ikke længere har nogen stjerner.

Mad og drikke

Morgenmad er inkluderet alle dage og aftensmad er inkluderet på Dag 2.

Frokost er ikke inkluderet, men det er let at finde butikker, hvor I kan købe mad til en picnic eller restauranter/cafeer, hvor I kan spise frokost.

Aftensmad er kun inkluderet på Dag 2, men der er restauranter i alle de byer, hvor I skal bo. Specielt Bordeaux og Toulouse har indtil flere Michellin-stjernede restauranter.

Bagagetransport

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken.  I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 15 kg.

Cykler

Denne rejse egner sig bedst til hybridcykler.

Hybridcykel
Cyklerne har 21 gear. Husk at sende os jeres højde, når I har booket rejsen (det forklarer vi på mail, når I har booket).
Alle cykler er udstyret med justérbar saddel, støtteben og bagagebærer. I får udleveret et reparations-kit, en pumpe, en lås, tasker til bagagebærer og til styret og en hjelm. I får cyklerne udleveret i Bordeaux og afleverer dem i Toulouse.

Det er også muligt at leje elcykler.

Børnesæder kan inkluderes på efterspørgsel.

Sværhedsgrad

Denne rejse har sværhedsgrad 1-2, hvilket betyder, at de fleste dage på turen er grad 1 og enkelte er grad 2

Grad 1
Egnet til cyklister, der nyder lette og forholdsvis korte ture i fladt eller let kuperet terræn. Ideel, hvis du blot ønsker at udforske et område på cykel i et afslappet tempo. Kræver almindelig godt helbred. Der vil være mulighed for at forkorte turene, eller helt fravælge cykeldage.

Grad 2
Egnet til cyklister som er vant til kuperede ruter med lejlighedsvis bakker og stigninger.  Du cykler på gode stier og veje og du behøver ikke særlig erfaring med cykling. Disse ture er velegnet for cyklister med normal godt helbred og rimelig kondition.

Læs mere om vores sværhedsgrader.

Rejsedokumenter

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter booking af denne rejse, får I adgang til jeres "min rejse"-side, hvor I finder praktisk information om rejsen.

En måned inden afrejse
I modtager en hotelliste og voucher

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags, specifikke lokale vouchers og hvis I har lejet cykel vil de også blive udleveret på det første hotel.

Rejse- og afbestillingsforsikring

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected].

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Udstyr og rabataftaler

Friluftsland

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Vejr

En cykelferie fra Bordeaux til Toulouse byder i forårsmånederne, april og maj på temperaturer mellem 15-25 grader, moderat nedbør og lette vindforhold. Sommermånederne, juni, juli og august byder på varmere temperaturer mellem 25-35 grader, lav nedbør og milde vindforhold. Her anbefaler vi, at du, særligt på de varme dage, starter din daglige etape tidligt på dagen så du har mulighed for at undgå middagsheden.
I efterårsmånederne, september og oktober kan du forvente temperaturer mellem 15-25 grader, øget nedbør sammenlignet med de tidligere perioder og moderate vindforhold.

klima i bordeaux

Graf er fra yr.no.

Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden og har alle relevante forsikringer. Læs mere om dette her.

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Send forespørgsel

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Kunderne siger

Se også disse rejser

8 dages naturskøn cykelferie ved de 10 søer i Salzkammergut nær Salzburg i &Osla...
Sværhedsgrad: 2-3
Egnet til kør-selvCykelferie i Østrig35 dages fri afbestillingCykelferier langs kyster og søerCykelferier i bjergeCykelferie på elcykelCykelferie - Sværhedsgrad 2Cykelferie - Sværhedsgrad 3Togrejse til ØstrigAktiv ferie i Salzkammergut
8 dages cykelferie langs den smukke sydkyst i Algarve, Portugal. Fra Sagres i Vest til Vila Real de ...
Sværhedsgrad: 1-2
Cykelferie i PortugalCykelferier langs kyster og søerCykelferie på elcykelCykelferie - Sværhedsgrad 1Cykelferie - Sværhedsgrad 2
Cykelferie langs Donau i Østrig - en af Europas mest populære cykelruter, med bagagetra...
Sværhedsgrad: 1-2
Egnet til kør-selvCykelferie i Østrig35 dages fri afbestillingCykelferie på elcykelCykelferie - Sværhedsgrad 1Cykelferie - Sværhedsgrad 2Togrejse til Østrig
Friluftsland
Rejsegarantifonden
Adventure Travel Trade
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 09 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Tryghed på rejsen

Berings Tryghedspakke

Følg os

 

;

×Modtag vores Nyhedsbrev

Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider