UDFORSK VORES

NYE REJSER 2024

SE MERE HERUNDER

Find inspiration til din næste ferie!

Vi elsker at forny os og finde nye og spændende steder at rejser hen - og i år er naturligvis ikke en undtagelse! Vi har fået helt nye destinationer på programmet med England og Albanien. Vi har også fået nye rejser på allerede eksisterende destinationer – fx en fantastisk cykelferie til Chablis området i Frankrig eller en vandretur på Dingle Way i Irland, hvor du får kilometer i benene og fantastiske udsigter over havet.

Se et udvalgt af nogle af vores nye rejser i blogindlægget her, og se alle vores nye rejser ved at klikke her.

Nye vandreferier

Tag på en fantastisk vandreferie langs den albanske riviera!

Hvert år tiltrækker den albanske riviera tusindvis af glade gæster, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Med de 2000 meter høje Ceuranian Tinder i ryggen og det klare, blå vand er der nemlig helt utrolig smukt - især når man snører vandreskoene og bevæger sig op i bjergene.

Her får du fantastiske udsigter ud over kystlinjen, vandreruter igennem citrus- og olivenlunde og forbi gamle, idylliske landsbyer. Nyd en svømmetur i det glitrende, krystalklare vand i Det Ioniske Hav og smag på de mange lækre retter, det albanske køkken har at byde på!

Se turen her!

Tag på eventyr i de albanske alper!

En vandretur i de albanske alper er noget helt særligt. På denne tur starter du ved den livlige by Shkodra og du kommer til at køre med bus gennem Drin-kløfterne og sejle over den fjordlignende Komani-sø. Oplev de højeste toppe i De Forbandede Bjerge, der krydser fra den ene nationalpark til den anden, besøg den idylliske landsby Nderlysaj og dyk ned i det iskolde vand i den farverige oase Det Blå Øje (Syri i Kaltër), før du slutter turen af i den livlige hovedstad Tirana.

Turen er en sværhedsgrad 2-3, hvilket betyder, at du skal være i rimelig form for at kunne klare turen. Der kan være ujævne bjergstier, lange vandredage og flere højdemeter - så en god form og gode vandrestøvler er vigtigt.

Se turen her!

Mærk historien helt tæt på langs Hadrians Wall i England

Hadrians Wall er et imponerende historisk monument, der strækker sig gennem det nordlige England. Muren blev bygget under den romerske kejser Hadrian's regeringstid i det 2. århundrede e.Kr. for at markere og beskytte den nordlige grænse af det romerske imperium i England. Den skulle hovedsageligt forhindre invasioner fra de keltiske stammer i det nuværende Skotland og kontrollere handel og immigration.

Landskabet omkring Hadrians Wall er varieret og smukt. Mod syd er der bakker og grønne landskaber, mens du mod nord støder på det mere barske og vilde terræn, der strækker sig ind i det skotske højland. Det betyder også, at du kommer til at opleve et smukt og varieret landskab, når du går langs muren på Hadrian's Wall Path - den allerførste ”National Trail” i England, der fulgte forløbet af et UNESCO World Heritage Site.

Se turen her!

Følg i de engelske poeters fodspor i Lake District - England

Lake District National Park blev etableret tilbage i 1951 for at bevare områdets naturskønhed og unikke miljø, og i 2017 blev det optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Området er også kendt for at være stedet, hvor nogle af de helt store engelske forfattere og poeter fandt inspiration. En af dem var poeten William Wordsworth, hvis digt ” I Wandered Lonely as a Cloud” fra 1802 var inspireret af synet af påskeliljer ved bredden af Ullswater – et digt hvis betydning stadig bliver analyseret den dag i dag.

Der er mange måder at opleve Lake District på, og en af dem er en vandretur på den 112 kilometer Cumbria Way. Ruten strækker sig fra byen Ulverston ved kysten af Morecambe Bay til byen Carlisle, der ligger tættere på grænsen mellem England og Skotland og tager dig igennem nogle af de mest fantastiske landskaber i Lake District. Turen går hovedsageligt via stier i dalene, og på den måde undgår man de højeste bjerge og stigninger.

Se turen her!

Mærk den vilde natur på Dingle Way i Irland!

Har du nogensinde hørt om Dingle Way i Irland? På turen følger man Dingle-halvøen rundt, og får blandt andet de mest fantastiske udsigter udover havet. På turen kommer du også forbi den berømte Inch Beach, der med sin uendelige sandstrand og blå hav er en helt særlig oplevelse. Et andet højdepunkt på turen er selve byen Dingle, der er fyldt med hyggelige pubs og smukke, farverige huse.

Rigtig meget af turen går langs strand og hav, så hvis det er noget for dig, vil vi virkelig anbefale at tage et kig på netop denne tur til Dingle Way.

Se turen her!

Kom på vandferie på de fantastiske øer Tenerife og La Gomera!

Måske kender du Tenerife for dens lækre badestrande og dejlige vejr? Men Tenerife er faktisk også helt perfekt til en vandreferie! Landskabet er meget smukt og varieret - især Paisaje Lunar er et højdepunkt på turen! Et helt særligt måneagtigt landskab, der er skabt af sære og skrøbelige klippeformationer, der minder lidt om tårnspir.

Også øen La Gomera er helt fantastisk at vandre på. Her kommer du blandt andet til at opleve den enestående laurbærskov i El Cedro og smuk vandring fra den maleriske landsby Las Hayas til Valle Gran Rey - hvor noget af turen i øvrigt foregår ad den ikoniske GR132-rute

Se turen her!

Oplev ægte skønhed og romantik på en vandreferie fra Verona til Gardasøen!

Bliver det næsten mere romantisk end unge Romeo og Julie, der forelsker sig med smukke Verona som baggrund? Det er lige præcis i Verona, at denne tur starter, inden den tager dig igennem smukke italienske landskaber for til sidst at slutte ved den fantastiske Gardasø. Du kommer til at gå gennem den berømte vinproducerende region Valpolicella, der er kendt for sine fine vine og en fortryllende atmosfære. Her viser naturen sig om foråret med sart blomstrende kirsebær- og ferskenplantager og om efteråret med skinnende vinblade og saftige druer.

Turen er en sværhedsgrad 1, så her kan de fleste være med.

Se turen her!

Nye cykelferier

Oplev det unikke Zeeland på et cykelkrydstogt - Holland

Har du lyst til at opleve "landet ved havet" på et helt utroligt cykelkrydstogt til Holland? Zeeland består af en masse små øer og landområder, der er forbundet af en imponerende række af dæmninger og diger.

Området er også kendt for sine friske skaldyr, som muslinger, østers og krebs, der fanges i de omkringliggende farvande, så du må endelig ikke snyde dig selv for en tur på en af de mange fiskerestauranter i området!

På turen kommer du også til at opleve Watersnoodmuesum, Zeelands hovedstad Middelburg og den imponerende gotiske kirke og gamle bymur i Zierikzee.

Se turen her!

Kom på en skøn cykelferie fra Porto til Lissabon i Portugal!

Kunne du tænkte dig at komme på en helt fantastisk cykelferie? Så vil vi anbefale dig at kigge nærmere på denne tur, hvor du cykler fra den ene skønne by til den anden. Både Porto og Lissabon er to sande kulturelle perler, og vejen imellem de to byer er også noget helt særligt. Du kommer til at cykle gennem frodig natur på dejlige kystnære cykelstier, og du vil komme til at opleve lange sandstrande, imponerede klipper og hyggelige byer på vejen.

Turen er en sværhedsgrad 3, så den kræver lidt ekstra af din kondition. Det er dog naturligvis også muligt at leje en elcykel, som kan hjælpe lidt, hvis dine ben bliver trætte. Der er kun få stejle sektioner.

Se turen her!

Besøg det berømte vinområde Chablis på cykel

Kunne du tænke dig at komme på cykelferie til fantastiske Frankrig, og besøge det berømte vinområde Chablis? Så skal du helt sikkert tage et kig på denne tur. Du ankommer til Auxerre - en kort togrejse fra Paris - hvor du bliver mødt af et velkomstmøde og et glas vin. Derefter går turen ellers rundt i det smukke område, hvor der naturligvis også er inkluderet en vinsmagning i Chablis. Landskabet er åbent, bølgende, frodigt og smukt - spækket med små, hyggelige landsbyer. Helt perfekt til en forlænget weekend væk fra det hele. Du kan både leje almindelige cykler og elcykler.

Turen her er på 4 dage og 3 nætter.

Se turen her!

Friluftsland
Rejsegarantifonden
Adventure Travel Trade
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 09 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Tryghed på rejsen

Berings Tryghedspakke

Følg os

 

;

×Modtag vores Nyhedsbrev

Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider