VANDREFERIE

PÅ ZAKYNTHOS

INKL. FLYREJSE

DKK 7.990,00

✈️ Grækenland - Vandreferie på Zakynthos ➤ Ægte græsk øliv inkl. flyrejse

Bemærk: Flyrejse fra København/Billund/Aalborg til Zakynthos er inkluderet i prisen for denne rejse. Flyet er direkte og der er afrejse hver mandag. Hvis I foretrækker, at bestille turen uden fly, så se turen her.

I århundreder har den frodige græske ø Zakynthos været kaldt ”Fiore de Levante” (blomsten mod øst) og øen har noget for enhver smag. Den fantastiske kyst med lange sandstrande og frodige marker inde i landet gør øen til et regulært vandreparadis. Om foråret blomstrer øen op, de oldgamle olivenlunde og vinmarker bryder ud i fantastiske farver med vilde blomster overalt. Om efteråret er havet stadig varmt og inviterer til en masse strandbesøg.

I løbet af de otte dage, denne vandreferie varer kommer I godt rundt på øen og se de bedste steder. I Alykes kan I vælge mellem tre cirkulære vandringer. Distancen på 30km mellem Alykanas og Limni deles i to vandringer med en overnatnings halvvejs i landsbyen Agia Marina. I Limni Keri er vandringerne lidt mere udfordrende, men til den tid er I vant til at gå. Ruten følger ”Kalderimia”, som er de oldgamle æselspor, som snor sig igennem de fjerntliggende og tyste områder på øen. Hver dag vil I opleve nye smukke udsigter og møde nye gæstfrie beboere. Overnatningerne foregår på små charmerende hoteller, som er valgt for deres ægte gæstfrihed og smukke lokationer.

Om ruten
Selvom de daglige distancer er moderate, så er terrænet bakket, hvorfor vi anbefaler at I har en god grundform. Hvis man har brug for en hviledag indimellem, kan vandreturene skiftes til en strandtur. Fokus på rejsen er den flotte natur, den hyggelige atmosfære og roen.

Højdepunkter på rejsen

  • Den ægte græske charme og gæstfrihed på Zakynthos
  • Fantastiske vandreture, hvor man ser det ægte Grækenland
  • Dejlige hoteller, hvoraf to har swimmingpool og det tredje ligger lige ned til vandet
  • Dejlig varme, cikader og cypresser

 

Læs gode råd til vandreferien

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Zakynthos

I flyver fra København, Billund eller Aalborg og ankommer til Zakynthos, hvor I bliver mødt og kørt til jeres første hotel i Alykes. Turen tager cirka en halv time. Herefter kan I lade øens afslappede atmosfære skylle ind over jer og evt. tage en dukkert i swimmingpoolen.

Hotel (eksempel): Zante Dolphin Hotel
Hotel (eksempel): Eleni's Garden

Dag 2 Cirkulær vandring til Ano Gerakari

Jeres første vandretur er en let en af slagsen og ruten starter ved de endeløse vinmarker, som ligger lige bagved jeres hotel. Dagens mål er den lille Saint Nicolas-kirke, som ligger smukt placeret på en bakketop omkranset af landsbyen Ano Gerakari og herfra kan I nyde en flot 360-graders udsigt over hele det østlige Zakynthos. Landsbyen er også det perfekte sted, at nyde en Frappe´(kold græsk kaffe) og få en endnu bedre fornemmelse af ølivet. Turen tilbage til hotellet går gennem olivenlunde ad stier, som ellers kun benyttes under høsten.

Vandretid: ca. 2 timer
Distance: 10km

Hotel (eksempel): Zante Dolphin Hotel
Hotel (eksempel): Eleni's Garden

Dag 3 Cirkulær vandring til Katastari

Efter morgenmaden vandrer I til landsbyen Katastari og jo længere op i går, jo flottere bliver udsigten. I når en højde af cirka 300 meter. Stien runder bakketoppen af Psili Krorifi før den går nedad igen. Nyd den totale stilhed, som kun forstyrres af fuglefløjt. Turens næste stop er klostret Saint Ioannis Prodromou fra 1500-tallet, som er en efterhånden glemt bygning, hvor der i dag kun er en enkelt munk, som bevogter relikvierne. Stien går nu nedad over saltsletterne ved Alati, hvor de lokale stadig høster salt fra havet. Ruten ender på stranden i Alykes.

Vandretid: ca. 2-3 timer
Distance: 12km

Hotel (eksempel): Zante Dolphin Hotel
Hotel (eksempel): Eleni's Garden

Dag 4 Alykes til Agia Marina

I pakker jeres bagage og stiller taskerne i receptionen før I begiver jer ud på dagens smukke vandring. Den første del af ruten zigzagger gennem vinmarkerne på den centrale del af Zakynthos. I vandrer fra by til by og har hele tiden det næste kirketårn at styre efter. Ruten følger gamle stier, som forbinder byerne Kalithea, Skoulikado, Drakas og Agia Marina. Denne grønne og frodige del af øen er domineret af cypresser, valnøddetræer, granatæbler, urtehaver og vinmarker. Når I ankommer til jeres hotel vil jeres bagage allerede være bragt til jeres værelse. Hotellet er et charmerende nyistandsat palæ, som ligger godt gemt bag lille trillingranker – et fantastisk eksempel på gammel venetiansk arkitektur.

Vandretid: ca. 2-3 timer
Distance: 11km
Hotel (eksempel): Anatoli Labreon

Dag 5 Vandring fra Loucha til Agia Marina eller cirkulær vandring til Agios Pantes

Dagen starter med at I bliver hentet kl. ca. 9 af en privat transfer, som kører jer til starten på dagens vandring. Køreturen tager cirka 15 minutter. Vandringen går fra Loucha tilbage til Agia Marina og går langs små stier.

I dag er det også muligt at tage en kortere vandretur på kun ca. 3 kilometer. Denne korte vandretur tager jer til ruinerne af den gamle landsby Agio Pantes. Resten af dagen kan I slappe af i swimmingpoolen imens I nyder den gode udsigt over hele den centrale del af øen.

Vandretid: Under en time - 3½ time
Distance: 3km eller 9km
Hotel (eksempel): Anatoli Labreon

Dag 6 Agia Marina til Limni Keri

Nu er det atter tid til at skifte hotel. Imens I vandrer bliver jeres bagage kørt til jeres næste destination. Det er en lang vandretur i dag, så det er vigtigt at have masser af vand og være nogenlunde veludhvilet. Ruten går sydpå langs siden af Magalo Vouno-bjerget. Første stop er den forladte by ”Old Lagadakia”. Her har tiden stået stille siden jordskælvet i 1953 og de eneste vidner fra den gang er nu de meget fotogene bygninger. Stien går videre gennem tyste nåleskove prydet med vilde jordbærbuske. Halvvejs møder I landsbyen Lithakia, hvor I kan holde pause ved den lokale taverna i træernes skygge. En smal sti fører jer videre til marsklandet ved Limni Keri, som er dagens destination.

Bemærk: I kan også vælge at skære 7km af ruten ved at tage en taxa til Old Lagadakia og gå derfra.

Vandretid: 4-5 timer
Distance: 21km
Hotel (eksempel): Porto Tsi Ostrias

Dag 7 Så mange muligheder

I Limni Keri kan I vælge at gå ud på jeres sidste vandretur på Zakynthos eller I kan vælge at tage på tur.

I kunne fx vælge at tage på skildpadde-spotting tur til den ubeboede ø Marathonisi. Omridset af øen ligner en skildpadde. Tilfældigvis er ”skildpaddeøen” også ynglestedet for Caretta Caretta havskildpadden. Den mest spektakulære måde at afslutte jeres besøg er en kajaktur, som også egner sig til begyndere. Opdag og udforsk Keris flotte kyst sammen med jeres guide og instruktør. Turen fører jer langs kysten, ind i grotter over krystalklart vand og til skjulte strande.

Hvis I vælger vandreturen
Dagens valgfrie rute er en spektakulær omgang. I kan vælge mellem en udfordrende tur på 19km eller en let tur på 14km. Limni Keri ligger i en dal, så den eneste vej at gå er op. Stien går opad til 400moh. Dette område kan kun nås til fods, så I kan forvente at have området nogenlunde for jer selv. De vilde krydderurter dufter skønt imens I går. Halvvejs når I til bjergbyen Keri, hvor den lokale café er et perfekt sted at holde frokospause og evt. smage den lokale egnsret med vild kanin. I fortsætter og passerer den gamle kirke Panagia Keriotissa, som har et majestætisk klokketårn. Ruten bliver nu flottere og flottere som der begynder at være blomstrende timian, roser og andre blomster langs stien. Øen slutter brat med en dramatisk kalstensklippe, som går 200m lige ned i havet. I vender tilbage til Limni Keri, når I er færdig med at beundre udsigten.

Vandretid: 3-4 timer
Distance: 14km
Hotel (eksempel): Porto Tsi Ostrias

Dag 8 Hjemrejse eller forlængelse

Nu er turen slut og I bliver kørt til Zakynthos lufthavn eller havn i tide til at nå jeres fly eller færge. Det er også muligt at forlænge opholdet, så kontakt os, hvis I vil høre mere om dette.

Prisen inkluderer

Ikke inkluderet
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Administrationsgebyr (145,-)
  • Eventuelle turistskatter på hotellerne
  • Brug af aircondition på hotellerne
  • tilvalg: Mad på flyet
Udsolgt

Praktisk info

Generelt om rejsen

Prisen er baseret på, at I overnatter i dobbeltværelse. Det er også muligt at rejse alene og i så fald er det nødvendigt at tilvælge enkeltværelse, når du bestiller rejsen.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 2-3 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Sådan kommer du frem

Flyrejsen fra København, Billund eller Aalborg til Zakynthos er inkluderet i rejsens pris. Herunder kan du se, flytidspunkterne.

Bagage er inkluderet og hver passager må medbringe i alt 20kg (fx 5kg håndbagage og 15kg indtjekket bagage)

2024

Fly fra Billund (01. maj 2024 -  16. oktober 2024)

Udrejse: Mandage
Billund (06:00) - Zakynthos (10:30)
Rejsetid: 3t 30m (direkte)

Hjemrejse: Mandage
Zakynthos (11:25) - Billund (13:55)
Rejsetid: 3t 30m (direkte)

Vigtigt: Flyrejsetidspunkterne kan variere og kan blive ændret inden afrejse.

Fly fra København (13. maj 2024 -  16. oktober 2024)

Udrejse: Mandage
København (16:25) - Zakynthos (20:35)
Rejsetid: 3t 10m (direkte)

Hjemrejse: Mandage
Zakynthos (21:35) - København (23:50)
Rejsetid: 3t 15m (direkte)

Vigtigt: Flyrejsetidspunkterne kan variere og kan blive ændret inden afrejse.

Fly fra Aalborg (13. maj 2024 -  16. oktober 2024)

Udrejse: Mandage
Aalborg (06:00) - Zakynthos (10:35)
Rejsetid: 3t 35m (direkte)

Hjemrejse: Mandage
Zakynthos (11:35) - Aalborg (14:15)
Rejsetid: 3t 45m (direkte)

Vigtigt: Flyrejsetidspunkterne kan variere og kan blive ændret inden afrejse.

Lufthavnstransfer
Transfer fra/til lufthavnen eller havnen på Zakynthos er inkluderet i prisen og I bliver hentet uanset, hvornår på døgnet I ankommer.

Overnatning

På denne rejse overnatter I på 2- og 3-stjernede hoteller og morgenmad er inkluderet alle dage.

I rejseplanen kan I se eksempler på de hoteller, vi oftest benytter på denne rejse. Hvis der ikke er ledig plads på hotellerne, når I bestiller rejsen booker vi hoteller af tilsvarende kvalitet.

Bemærk: Hotellerne i Grækenland tager ofte betaling for brug af aircondition.

Mad & drikke

Morgenmad er inkluderet alle dage. Det er let at finde frokost og aftensmad undervejs på turen og de fleste dage, vil det ikke være nødvendigt at have andet end vand og snacks med på vandreturene, fordi I kommer forbi spisesteder på ruten.

Halv pension
Det er muligt at tilvælge halv pension på turen. Vælger I dette til er der 7x 3-retters aftensmåltider inkluderet i turens pris. Drikkevarer er ikke inkluderet i aftensmåltiderne. Middagene vil være serveret på lokale restauranter. Da der er mange restauranter at vælge imellem er halv pension egentlig kun egnet, hvis man ved, at man ikke har lyst til selv at vælge, hvor man skal spise.

Bagagetransport

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken.  I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor de skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.

Rejsedokumenter

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter booking af denne rejse, får I adgang til jeres "min rejse"-side, hvor I finder praktisk information om rejsen.

En måned inden afrejse
I modtager en hotelliste og voucher. Turens roadbook ligger også klar og skal printes og medbringes.

Ved ankomst til første hotel
Her er der velkomstmøde, hvor I har mulighed for at stille spørgsmål inden turen.

Sværhedsgrad

Denne rejse har sværhedsgrad 2

Grad 2
Lettere vandring ad rimelig gode stier. Dagsmarcherne vil være af 4-6 timers varighed i kuperet terræn. Alle i almindelig god fysisk form kan deltage. Bagagen bliver transporteret og du går kun med en lettere dagtursrygsæk. Kræver fodtøj der sidder godt om fødderne som trekkingsko eller vandrestøvler.

Læs mere om vores sværhedsgrader

Rute og elevationsprofil

Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.

Se kort over hele turen

Se elevationsprofil

Farver
Blå ruter: Turen som normalt
Røde ruter: Variationer (som fx afkorter eller forlænger ruterne)

Rejse- og afbestillingsforsikring

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected].

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Udstyr og rabataftaler

Friluftsland

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Vejr

En vandretur fra Zakynthos til Lemmi Keri byder på milde temperaturer mellem 15-25 grader i forårsmånederne, april og maj. Her er nedbøren lav og vindforholdene milde og behagelige.
I sommermånederne, juni, juli og august stiger temperaturen til mellem 25-35 grader og det er næsten det samme i efterårsmånederne, september, oktober og november hvor temperaturen ligger mellem 20-30 grader. Her anbefaler vi, at I, især på de varme dage, starter jeres daglige etaper tidligt på dagen så I har mulighed for at undgå middagsheden. I sommermånederne kan I forvente lav nedbør og milde vindforhold. De milde vindforhold fortsætter i efterårsmånederne, dog vil nedbøren stige.

Klima på Zakynthos

Graf er fra: yr.no

Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden og har alle relevante forsikringer. Læs mere om dette her.

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Kunderne siger

Se også disse rejser

En dejlig vandring på smukke Kreta, hvor I oplever historie, kultur og smuk natur. Vi transpor...
Sværhedsgrad: 2
Vandreferie i GrækenlandVandreferie - Sværhedsgrad 2Vandreferie langs kyster og søerA-B Vandreferie - Turen slutter et andet sted end den starter
En dejlig let vandreferie med smukke udsigter, sol og dejlig græsk kultur. Maksimale vandretid...
Sværhedsgrad: 1
Vandreferie i GrækenlandVandreferie - Sværhedsgrad 1Vandreferie langs kyster og søer
En fantastisk vandreferie på de græske øer. Turen starter i Athen og slutter p&ar...
Sværhedsgrad: 2
Vandreferie i GrækenlandVandreferie - Sværhedsgrad 2Vandreferie langs kyster og søerA-B Vandreferie - Turen slutter et andet sted end den starter
Friluftsland
Rejsegarantifonden
Adventure Travel Trade
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 09 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Tryghed på rejsen

Berings Tryghedspakke

Følg os

 

;

×Modtag vores Nyhedsbrev

Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider