DKK 4.290,00

Grækenland - Vandreferie på Santorini

Gå på opdagelse i Santorinis billedskønne idyl med de karakteristiske hvide og blå bygninger. Øen har et fantastisk vulkansk landskab, som blev skabt for bare 3600 år siden i et enormt vulkanudbrud. Kombinationen af keglevulkan, klippekyster og sorte lava-strande danner et fantastisk bagtæppe til vandreferien på Santorini.
Romantiske landsbyer ved vulkankrateret, idylliske kystbyer og en hyggelig tur til naboøen Thirassia venter på jer.

Ruten
Let vandring. Ruterne går langs velholdte vandrestier med maksimum fire timers vandring pr. dag og kan gennemføres af alle i almindeligt helbred. Turen er ganske enkelt en perfekt blanding af smukke udsigter over det græske øhav, kultur og afslapning.

Overblik
Sværhedsgrad:
1
2
3
4
5
6
Afrejse i månederne:
jun
jul
aug
sep
okt
nov
dec
jan
feb
mar
apr
maj
Vær med på facebook

Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.

Link til gruppen

Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.

Overnatning

Hotel Andreas***

Hotellet ligger i et stille og roligt område, ikke langt fra stranden og er omringet af Santorinis smukke landskab. Dette traditionelle 3-stjernede hotel byder på en perfekt kombination af vandreferie, strandferie og afslapning. Smukke Santorini ligger for jeres fødder. Fra værelsets terrasse kan I nyde den spektakulære udsigt over det gamle Thira.

Se flere billeder »

Kunderne siger

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Santorini

I ankommer til Santorini, hvor I bliver mødt i lufthavnen og kørt til Kamari. Afhængigt af, hvornår I ankommer, kan I gå på opdagelse i den lille by.

Dag 2 Rundtur til Perissa

I Kamari starter I dagen med en stigning til Mount Mesa Vouno, hvor I kan besøge ruinerne af det ”Gamle Thira”. Stedet er en arkæologisk udgravning.
Efter besøget går i ned til Perissa, som er bedst kendt for det sorte strand-sand og de traditionelle taverner. I vender tilbage til Kamari med fiskerbåd eller med bus. I vælger selv.

Vandretid: ca. 3 timer
Distance: ca. 7km
+360m / -360m

Dag 3 Rundtur til krateret

Efter en kort bustur til Fira, går I langs vulkankrateret via Imerovigli til Oia. Hvert skridt I tager på den vandring, byder på nye postkortmotiver og fantastiske udsigter. Efter ankomst til Oia anbefaler vi, at I bruger noget tid på at udforske den lille romantiske landsby før I tager bussen tilbage til jeres hotel.

Vandretid: ca. 3½ time
Distance: ca. 10km
+180m / -200m

Dag 4 Rundtur til Profitis Elias og Pyrgos

Om morgenen bliver I kørt til Mount Profitis Elias, som er øens højeste bjerg. Herfra vandrer I langs en smuk sti med smukke udsigter over den traditionelle landsby Pyrgos, hvor I kan vælge at besøge ruinerne af det gamle middelalderslot. Ruten fører jer tilbage til Kamari via Mesa Gonia. Glem ikke at besøge øens ældste kirke, Panagia Episkopi.

Vandretid: ca. 4 timer
Distance: ca. 8km
+0m / -560m

Dag 5 Rundtur til Vlychada

Fra Pyrgos vandrer I langs øens vinmarker til Vlychada, hvor I kan lade jer fortrylle af pimpestensformationerne. Dette er i øvrigt et fremragende sted til en dukkert, inden I vender hjem til hotellet.

Vandretid: ca. 3 timer
Distance: ca. 7km
+0m / -360m

Dag 6 Rundtur til Akrotiri og Red Beach

Vandringen på denne dag starter i landsbyen Akrotiri, som har ligget begravet af adskillige vulkanudbrud og vi anbefaler, at I også besøger udgravningerne. Herfra går turen langs ”Red Beach” med fyrtårnet i baggrunden – som er en meget smuk kulisse til et fantastisk billede. Fyrtårnet blev bygget i 1811 på øens sydligste pynt og det er fungerer stadig den dag i dag. Efter turen køres I tilbage til Kamari.

Vandretid: ca. 3 timer
Distance: ca. 7km
+200m / -0m

Dag 7 Rundtur til Thirassia

Efter en kort bådtur til havnen i Korfos begynder I opstigningen til Manolas, som er en autentisk lille landsby, der stadig er helt uspoleret af masseturisme. Herfra krydser I landskabet til Akrillia, som er en nu efterladt landsby med oldgamle grotter og en smuk gammel kirke. I vandrer herfra til havnen i Riva, hvorfra I tager færgen tilbage til Kamari.

Vandretid: ca. 4 timer
Distance: ca. 8km
+200m / -200m

Dag 8 Hjemrejse

Efter ud-checkning er der individuel hjemrejse.

Prisen inkluderer

Ikke inkluderet
  • Flyrejse til Santorini
  • Transporter i forbindelse med vandreturene (forvent ca. 25 euro pr. person)
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Administrationsgebyr (145,-)
DKK 4.890,00

Praktisk info

Generelt om rejsen

Prisen er baseret på, at I overnatter i dobbeltværelse. Det er også muligt at rejse alene mod et tillæg. Du kan se enkeltpersontillægget ved at vælge "1 person" på bookingformularen.

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.

Bemærk: Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du gemme dit tilbud, hvorefter det bliver send til dig som pdf. På den måde kan du fx sende det til dine medrejsende, så de også kan se prisen og hvad der er inkluderet. Når du har gemt et tilbud, kan du sidenhen genoptage bestillingen og du behøver ikke indtaste alle oplysninger igen.

 

Transport / Flyrejse

Flyrejsen fra Danmark til Santorini er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Tjek også Apollo Rejser og Bravo Tours for flyrejser til Santorini.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 48 timer)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Lufthavnstransfer
Transfer fra/til lufthavnen er inkluderet i prisen og du bliver hentet uanset, hvornår på døgnet du ankommer.

Mad og drikke

Morgenmad er inkluderet i prisen.

Halv pension
Det er muligt at tilkøbe 7 aftensmåltider på turen. Dette vælges på bookingformularen.

Overnatning

I overnatter på Hotel Andreas som er et 3-stjernet hotel. Det er muligt at vælge dobbeltværelser og enkeltværelser.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring - Bestil her.

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

Udstyr og rabataftaler

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området, ses yr.no's data her:

Klima på Santorini. Vandreferie

Rejsegarantifonden

Vi er medlem af Rejsegarantifonden. Reg.nr. 2529

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 09 - 16.

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Send forespørgsel

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Se også disse rejser

8 dages selv-guidet vandreferie i Transsylvanien, ved bjerge, sætere, skove og gamle slotte. T...
Sværhedsgrad: 2-3
Egnet til kør-selv
En dejlig vandreferie på den smukke ø, Madeira. Turen foregår langs kysten og ind...
Sværhedsgrad: 3
Dejlig vandreferie fra Frankrig til Italien. I vandrer fra landsby til landsby og vi transporterer j...
Sværhedsgrad: 2
Egnet til kør-selv
Friluftsland
Rejsegarantifonden
 
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 9 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Vores kunder

Følg os

 

;

×Vind et rejsegavekort på 5000kr

Vi trækker lod blandt alle, som tilmelder sig vores nyhedsbrev og følger os på facebook.

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider