ALTA VIA

SE MERE HERUNDER

DKK 6.490,00

Italien - Vandreferie i Dolomitternes Bjerge - Alta Via

- Højalpin vandreferie på egen hånd -

Denne vandreferie fører jer gennem tre sprogområder og I vil opleve de forskellige kulturer i området. I starter jeres vandring i det tysktalende Hochpustertal og fortsætter gennem det ladinsktalende Fanes og slutter syd for Passo Falzárego, som domineres af Italiensk.

Det ladinske område er særligt spændende. Sproget er et romansk sprog, som engang var meget udbredt i alperne. I dag tales det i nogle få dale i Dolomitterne og en af disse, kommer I til at opleve på turen.

Udover de synlige spor fra 1. verdenskrig og den såkaldte Alpenfront – som I kan opleve på et open-air-museum – fører denne rute jer gennem et magisk område af Dolomitterne, hvor I vil opleve storslåede udsigter, høje tinder og spændende vandreture. Denne tur er for alle, der elsker bjerge. En perfekt vandreferie i Italien.

Mere om ruten
Ruten går langs markerede bjergstier. Turen anbefales til alle, som har et almindeligt godt fysisk helbred. Det er ikke nødvendigt at have klatreerfaring. Vi anbefaler at børn er mindst 16 år for at tage med på denne tur.

 

Læs gode råd til vandreferien

Værd at vide om rejsen

Billedgalleri fra turen

Her kan I se en masse billeder fra turen.

Se flere billeder »

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Niederdorf/Villabassa eller Dobbiaco/Toblach i Pusteria-dalen

I ankommer til jeres hotel i Hochpustertal (Niederdorf/Villabassa eller Dobbiaco/Toblach). Det er muligt at parkere bilen gratis på en ikke-overvåget parkeringsplads tæt på hotellet.

Hotel (eksempel): Aparthotel Germania***

Dag 2 Pragser Wildsee til San Vigilio

Dagen begynder med en transfer til starten på dagens vandretur ved den smukke sø Pragser Wildsee (1.495m). Herfra vandrer I gennem det smukke område ved Fanes-Sennes-Prags Naturparken, som er et af de største beskyttede områder i Sydtyrol. I skyggen af det imponerende Seekofel-massiv, når I sæterne ved Fojedöra. Her kan I stoppe op og smage det hjemmelavede brød og alpeoste. I vandrer gennem den stille højtbeliggende dal og passerer Hochalpensee-søen og når omsider det højeste punkt. Herfra kan I se Gadertal-byerne langt nede i dalen.

Vandretid: ca. 5-6 timer
Distance: ca. 15,5km
+800m / -1.100m
Hotel (eksempel): Chalet Corso****

Dag 3 San Vigilio til Badia/Abtei

I starter dagen med en tur i kabelbane til startpunktet for dagens vandring. Stien fører jer gennem let skov og over enge til Piz de Corn. Herfra kan I se bjerget Peitlerkofel på den modsatte side. I vandrer over Ritjoch-passet og går igennem bjergbestigerlandsbyen La Val. I løbet af turen har I bjerget Heiligkreuzkofel som bagtæppe. Ved foden af tinderne Neuner og Zehnerspitze, når I omsider frem til Shelter Heiligkreuz. I går en kort nedstigning og tager kabelbanen til Badia.

Vandretid: ca. 5½-6½ time
Distance: ca. 16,5km
+960m/ -700m
Hotel (eksempel): Hotel San Leonardo***

Dag 4 Badia/Abtei til San Cassiano/St. Kassian

En kabelbane fører jer op til de smukke alpine hytter over Abtei. Udsigten indbyder til at blive hængende, og toppene i
Sella-, Puez-, Peitlerkofel- og Kreuzkofel-toppene synes så tæt på, at man kan røre dem. Gennem lærke- og fyrreskove,
vandrer I i retning af St. Kassian. Undervejs kommer I forbi "viles", som de oprindelige bebyggelser i Gadertal-dalen kaldes.

Vandretid: ca. 5-6 timer
Distance: ca. 15,5km
+170m / -660m
Hotel (eksempel): Steinrösl***

Dag 5 San Cassiano/St. Kassian til Cortina d’Ampezzo

Ruten starter behageligt på bunden af dalen til Capanna Alpina. I skyggen af tinderne Fanes og Conturines vandrer I til Scottoni-refugiet og videre til Lagazuoi-søen med det krystalklare vand for foden af Scottoni. I søens vand kan I se spejlingen af de omkringliggende bjergtinder.
Via Dolomiti High Trail vandrer I til Lagazuoi, som under Første Verdenskrig nærmest blev forvandlet til et fort med tunneller og skyttegrave. Nedstigningen går via Forcella Travenanzes til Falzarego-passet. Igen er det muligt at tage kabelbanen ned. Fra Falzarego-passet kører I med bus til dagens mål: Cortina d’Ampezzo.

Vandretid: ca. 7-8 timer: ca. 20km +900m / -600m
Hvis I tager kabelbanen fra Falzaregopasset, og derop bussen til Cortina er distancerne lidt kortere: 
Vandretid ca. 5-6 timer: ca. 14 km +1.050m /-900m 

Hotel (eksempel): Hotel de la Poste

Dag 6 Cortina d’Ampezzo til Hochpustertal

Jeres sidste vandredag starter i centrum af Cortina d’Ampezzo. Gennem skove og over enge er ruten ganske let til Rifugio Mietres, hvorfra I kan nyde det sidste blik over Cortina. Herefter bliver ruten mere og mere stejl og fører jer til Forcella Zumèles. Den fantastiske panoramaudsigt fra toppen skal nok få jer til at glemme strabadserne.
Herfra går det mest nedad gennem den idylliske dal Val Padeon til Ospitale, hvorfra I tager bussen til Pusteria-dalen.  

Vandretid: ca. 5-6 timer
Distance: ca. 14km
+970m / -720m
Hotel (eksempel): Aparthotel Germania***

Dag 7 Hjemrejse

Vandreferien er ved at være slut, og det er tid at finde vej hjem eller videre ud i verden.

Prisen inkluderer

Ikke inkluderet
  • Flyrejse fra Danmark til Italien (Venedig)
  • Billetter til kabelbanen St. Kassian og Falzarego Pass
  • Busbillet til Cortina og Villabassa/Dobbiaco
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Administrationsgebyr (145kr)
DKK 6.490,00

Praktisk info

Generelt om rejsen

Prisen er baseret på, at I overnatter i dobbeltværelse. Det er også muligt at rejse alene mod et tillæg. Du kan se enkeltpersontillægget ved at vælge "enkeltværelse" på bookingformularen. Rejser man alene er det nødvendigt at tilvælge enkeltværelse.

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting. ved ankomst bliver I briefet om turen.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Sådan kommer du frem

Flyrejsen fra Danmark til Venedig er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Hvis I flyver til Italien
Vi anbefaler, at I flyver til Venedig og derfra tager bussen til Toblach via Cortina.

Få overblik over denne tur her: Rome2Rio

Hvis I kører selv
Denne tur er oplagt, hvis I selv kører til Italien, da turen starter og slutter i samme by. Det er muligt at parkere gratis på en offentlig parkeringsplads tæt på det første hotel. Det er ikke muligt at bestille parkering hjemmefra.

Hvis I tager toget

Der er gode togforbindelser til denne destination og vi anbefaler, at I tager toget til Dobbiaco Station.

I skal forvente en rejsetid på 19 t. 05m og ca. 5 skift. Vær opmærksom på, at rejsetider og togplaner kan variere alt afhængig af sæson.

Ønsker du at rejse med tog, kan du bestille et tilbud på turen inkl. togrejse. Bemærk at det ikke er muligt at bestille et tilbud på en togrejse, der ligger mere end 3-6 måneder ud i fremtiden. Herunder har vi samlet nogle gode råd og nyttige links, så du er godt forberedt.

Læs mere her og se flere rejser til Italien, hvor tog er en god transportmulighed.

 

Overnatning

Overnatning er på gode og hyggelige 3-stjernede og til tider 4-stjernede familiedrevne hoteller.

Overnatningerne i Dobbiaco/Toblach kan også være i Villabassa/Niederdorf.
Vi kan arrangere ekstra nætter før eller efter rejsen.

Mad og drikke

Vi har inkluderet en fyldig morgenmad på hotellerne. Der er desuden inkluderet et aftensmåltid den aften, hvor I bor i bjerghytten.

Frokostpakker kan købes på hotellerne og det er muligt at købe aftensmad I alle overnatningsbyerne (bortset fra i bjerghytten, da der ikke er andet i området - derfor er dette måltid inkluderet).

Bagagetransport

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken.  I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.

Sværhedsgrad

Denne rejse har sværhedsgrad 3

Grad 3
Vandring i bjergrigt terræn med længere op- og nedstigninger. Du vandrer 5-7 timer om dagen. Kræver almindelig god kondition og godt helbred, men ingen særlige tekniske forudsætninger eller tidligere erfaring. Kræver godt fodtøj som trekkingsko eller vandrestøvler.

Læs mere om vores sværhedsgrader

Rejsedokumenter

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter booking af denne rejse, får I adgang til jeres "min rejse"-side, hvor I finder praktisk information om rejsen.

En måned inden afrejse
I modtager en hotelliste og voucher

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers.

Rute og elevationsprofil

Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.

Se kort over hele turen

Se elevationsprofil

Farver
Blå ruter: Turen som normalt
Røde ruter: Variationer (som fx afkorter eller forlænger ruterne)

Rejse- og afbestillingsforsikring

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected].

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Udstyr og rabataftaler

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, og I bjergene kan der ske mange vejrændringer gennem dagen. For at give et overordnet billede af klimaet i Bolzano-området, ses DMI's data her:

Klima i Dolomitterne

Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden og har alle relevante forsikringer. Læs mere om dette her.

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Send forespørgsel

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Kunderne siger

Se også disse rejser

8 dages vandring i det karakteristiske skønne alpelandskab i Salzkammergut, med overnatning p...
Sværhedsgrad: 1-2
Rejser med hundRejser med BørnerabatEgnet til kør-selvVandreferie i Østrig35 dages fri afbestillingVandreferie - Sværhedsgrad 1Vandreferie - Sværhedsgrad 2Togrejse til ØstrigCirkulær vandreferie - Start & slut samme stedAktiv ferie i Salzkammergut
8 dages selv-guidet vandreferie med ophold på 3 gode bjerghoteller i meget smukke egne af Dolo...
Sværhedsgrad: 2-3
Rejser med BørnerabatDolomitterneEgnet til kør-selvVandreferie i ItalienVandreferie i bjerge - over 2000mohVandreferie - Sværhedsgrad 2Vandreferie - Sværhedsgrad 3Togrejse til ItalienCirkulær vandreferie - Start & slut samme sted
8 dages selvguidet vandreferie fra Dolomitterne til Gardasøen, med overnatning på l&ael...
Sværhedsgrad: 2
Rejser med hundRejser med BørnerabatDolomitterneEgnet til kør-selvVandreferie i Italien35 dages fri afbestillingVandreferie - Sværhedsgrad 2Vandreferie langs kyster og søerTogrejse til ItalienA-B Vandreferie - Turen slutter et andet sted end den starter
Friluftsland
Rejsegarantifonden
Adventure Travel Trade
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 09 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Tryghed på rejsen

Berings Tryghedspakke

Følg os

 

;

×Modtag vores Nyhedsbrev

Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider