CAMINO PORTUGUÉS

BAIONA TIL SANTIAGO

SE MERE HERUNDER

DKK 4.790,00

Portugal - Vandring ad den Portugisiske Camino ➤ Baiona til Santiago

Dette er den sidste del af den portugisiske kyst-camino – Caminho da Costa - og turen starter i kystbyen Baiona i Galicien, som ligger i hjertet af Rías Baixas-regionen, så husk at smage den berømte mad og Albariño hvidvin.

Dette er en fremragende pilgrimsvandring, som er særligt oplagt i de varme sommermåneder, men som er mulig hele året. Besøg Monte Real-slottet i Baiona, gå langs marinaen og tag en svømmetur i havet, inden I starter den store vandring. Fra Baiona følger I kysten til Vigo, imens I nyder udsigten til de smukke Cíes-øer.

Kystruten mødes med klassiske portugisiske camino i byen Redondela, hvor I vil møde flere og flere pilgrimme, som har samme mål som jer: Santiago de Compostela. I fortsætter vandringen og går igennem mange små charmerende landsbyer så som Pontesampaio, Pontevedra og Caldas de Reis – med de berømte varme kilder.

På vej til Santiago de Compostela gør I også stop i Padrón, som er hjemsted for Galiciens mest berømte poet, Rosalía de Castro, og som efter sigende er byen, hvortil Skt. Jakob først ankom til Galicien. Det er selvfølgelig også det mest oplagte sted at smage de berømte padron-pebre.

Om ruten
Ruten er i sig selv ikke udfordrende og terrænet er let fremkommeligt. Ruten kræver en god grundform, da vandreturene varierer fra 15km – 26km. pr. dag. Turens samlede distance er 125km.

 

Fri afbestilling

 

Læs gode råd til vandreferien

Værd at vide om rejsen

Billedgalleri fra turen

Her kan du se flere billeder fra denne tur.

Se flere billeder »

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Baiona

I ankommer til Baiona, hvorefter I finder jer til rette på jeres første hotel.

Dag 2 Vandring fra Baiona til Vigo

I dag vandrer I langs kysten fra Baiona til Nigrán og derfra videre til byen Vigo. I vil nyde den fantastiske udsigt over bugten Vigo, med de smukke Cíes-klippeøer. På en varm dag, kan man gøre holdt ved stranden Praia América i Nigrán, hvor de har ”blåt flag” som vi kender det herhjemme. Nyd en hurtig dukkert, inden den sidste vandrestrækning til Vigo.


ca. 6 timer
25km
676
608
Dag 3 Vandring fra Vigo til Redondela

Fra byen Vigo, vandrer I rundt langs Vigo-bugten. Dagens distance er kort, så I har mulighed for at nyde et mere afslappet tempo eller tage ekstra lange pauser. Jeres stop for natten er byen Redondela, hvorfra jeres vandrerute i morgen vil slutte sig til den oprindelige portugisiske Camino mod Santiago de Compostela.


ca. 4 timer
15km
382
449
Dag 4 Vandring fra Redondela til Pontevedra

I dag er jeres sidste vandredag langs kysten, endnu en relativ kort dag, så I har tid til de sidste oplevelser langs Atlanterhavet. Stop fx for at prøve de berømte østers i fiskerbyen Arcade. Jeres overnatningsby er Pontevedra, med sit naturskønne historiske centrum. Vi anbefaler også, at I bruger lidt tid på at udforske den gamle bydel med dens mange romanske kirker og maleriske granit torve.


ca. 4 timer
20km
487
467
Dag 5 Vandring fra Pontevedra til Caldas de Reis

Dagens vandring starter i Pontevedra og fører jer gennem kastanjelunde, nåleskove og eukalyptusskove. I landsbyen Ponte Cabras bør I tilbringe en stund med at beundre præstegården ved Santa María de Alba. Ved Lombo da Maceira kan I se statuen af Skt. Jakob, som står med sin vandrestav og viser pilgrimme hvilken vej, de skal gå. På vej til Caldas de Reis passerer i den lille landsby Tivo, hvor der er et smukt springvand. I overnatter i byen Caldas de Reis.


ca. 5-6 timer
21km
345
352
Dag 6 Vandring fra Caldas de Reis til Padrón

Fra Caldas de Reis går I videre langs den portugisiske camino, som fører jer over floden Umia og forbi de varme kilder, som har haft betydning for byens navn. Stierne fører jer atter igennem skove til landsbyen Santa Mariña. I krydser floden Fontenlo, hvorefter I vandrer igennem nåleskov til dagens destination, Padrón, som er byen, hvortil Skt. Jakobs krop ankom med skib, da den skulle bringes til Santiago de Compostela.


ca. 5 timer
19km
325
339
Dag 7 Vandring fra Padrón til Santiago de Compostela

I vandrer fra Padrón til den smukke og livlige by Santiago de Compostela. I kan tilbringe resten af dagen med at udforske byens brostensbelagte gader i den gamle bydel, besøge byens markeder eller slappe af i Alameda Parken.


ca. 6-7 timer
25km
485
236
Dag 8 Hjemrejse

I har nu gennemført jeres pilgrimsvandring langs den portugisiske camino og vandreferien er nu slut.

Prisen inkluderer

Ikke inkluderet
  • Flyrejse fra/til Santiago eller Porto
  • Afbestillings- og rejseforsikring
  • Administrationsgebyr (145,-)
  • Eventuelle turistskatter på hotellerne
  • Tilvalg: Halv pension (5x aftensmad)
Udsolgt

Praktisk info

Generelt om rejsen

Prisen er baseret på, at I rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og at eventuelt tage turen alene mod et tillæg. Hvis du rejser alene, så er det nødvendigt at tilvælge enkeltværelse.

Turen kan påbegyndes alle dage hele året rundt.

På denne tur er I på egen hånd og er jeres egen turleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelse, kort og vigtigst af alt: Transport af bagagen fra hotel til hotel.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Sådan kommer du frem

Flyrejsen fra Danmark til Porto eller Santiago er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Der er cirka lige langt fra Porto til Baiona som der er fra Santiago de Compostela til Baiona, så begge lufthavne er lige gode at bruge.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 48 timer)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Lufthavnstransfer
Transfer fra/til lufthavnen er ikke inkluderet i prisen, men kan vælges på bookingformularen.

Overnatning

Til overnatningerne er håndplukket familiedrevne hoteller og gæstehuse for deres karakter og varme gæstfrihed. Standarden er 2-3 stjernet turistklasse. Hotellerne ligger centralt i byerne og tæt på Pilgrimsruten. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at booke overnatning længere fra ruten, men i de tilfælde vil der være inkluderet transfer, således det ikke påvirker vandreprogrammet. 

Det er muligt at tilkøbe en ekstra nat før eller efter turen (kun hvis turen købes uden transport til Spanien). Kontakt os for en pris på dette.

Mad og drikke

Standardpakken inkluderer morgenmad og det er muligt at tilvælge halv pension (5x aftensmåltider). Der er spisesteder i alle de byer, hvor I overnatter.

Morgenmaden, der tilbydes, vil afhænge af hotellet. Kontinental morgenmad er normen. En sædvanlig løsning vil være en morgenbuffet som inkluderer frugt, brød, kager, ost, pålæg, kaffe, te og juice. Hvis der er et særligt morgenmadsprodukt, som du er vant til, anbefaler vi, at du medbringer det eller køber det i det lokale supermarked. Det varierer, hvornår hotellerne serverer morgenmad, men flere steder starter morgenmadsserveringen 7:30 eller kl. 8:00.

Hvis I vælger halv pension
Aftensmad er ikke inkluderet i Baiona og i Santiago de Compostela. Aftensmaden vil normalt være en "Pilgrimmenu", hvor man kan vælge mellem tre forretter, tre hovedretter og dessert. Forretterne omfatter normalt suppe, salat eller fisk. Hovedretterne er normalt fisk eller kød med pommes frites, kartofler og brød. Som regel er der mulighed for en vegetarret. Til dessert f.eks. cheesecake, crème karamel eller is. 
Maden vil variere afhængigt af området, da hvert område har sine egne sæsonbetonede og lokale retter og specialiteter. For eksempel vil fiskene være mere almindelige i Galicien, den nordlige kyst og de portugisiske kystregioner end i andre områder inde i landet.

Frokost
Mht. frokost anbefaler vi, at I enten køber ind i den lokale butik i jeres overnatningsby eller stopper i byerne langs ruten for at købe basale forsyninger, herunder vand, snacks, frugt, etc ... 
I kan også spise på små caféer undervejs. Jeres vandrenoter vil indeholde vejledninger til vandposter og spisesteder. 

Bagagetransport

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken.  I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.

Sværhedsgrad

Denne rejse har sværhedsgrad 2

Grad 2
Lettere vandring ad rimelig gode stier. Dagsmarcherne vil være af 4-6 timers varighed i kuperet terræn. Alle i almindelig god fysisk form kan deltage. Bagagen bliver transporteret og du går kun med en lettere dagtursrygsæk. Kræver fodtøj der sidder godt om fødderne som trekkingsko eller vandrestøvler.

Læs mere om vores sværhedsgrader

Rejsedokumenter

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter booking af denne rejse, får I adgang til jeres "min rejse"-side, hvor I finder praktisk information om rejsen.

En måned inden afrejse
I modtager en hotelliste og voucher

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers.

Rute og elevationsprofil

Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.

Se kort over hele turen

Se elevationsprofil

Farver
Blå ruter: Turen som normalt
Røde ruter: Variationer (som fx afkorter eller forlænger ruterne)

Rejse- og afbestillingsforsikring

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected].

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Udstyr og rabataftaler

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Vi anbefaler at bruge vandrestave, som giver ekstra stabilitet og støtte. 
Generelt, får man ikke lov til at tage dine vandrestave med som håndbagage af sikkerhedsmæssige årsager. Vandrestavene skal derfor pakkes i den ind-checkede bagage, hvorfor de skal kunne foldes sammen. Mest normalt er teleskopiske vandrestave. 
Der vil undervejs være mulighed for at købe vandrestave i flere af byerne.

Vejr

Den portugisiske Camino byder på temperaturer mellem 12-20 grader i forårsmånederne, marts, april og maj. Nedbøren er moderat og vindforholdene generelt milde.
Sommermånederne, juni, juli og august byder på temperaturer mellem 22-30 grader. Her anbefaler vi, at du, især på de varme dage, starter din daglige etaper tidligt på dagen, så du har mulighed for at undgå middagsheden. Sommermånederne byder på milde vindforhold og næsten ingen nedbør.
I efterårsmånederne, september og oktober kan du forvente temperaturer mellem 16-25 grader, nedbøren stiger let og vindforholdene forbliver milde.

Klima i baiona

Graf er fra: yr.no.

Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden og har alle relevante forsikringer. Læs mere om dette her.

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Send forespørgsel

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Kunderne siger

Se også disse rejser

Nyd det dejlige landskab i Galicien, imend du vandrer den oldgamle pilgrimsrute fra Sarria til Santi...
Sværhedsgrad: 2
PilgrimsrejserCaminoen - Den store guideVelegnet til solorejseVandreferie i SpanienVandreferie - Sværhedsgrad 2A-B Vandreferie - Turen slutter et andet sted end den starter
Denne tur varer seks dage og går fra Santiago til Finisterre. Undervejs bor I på gode ho...
Sværhedsgrad: 2
PilgrimsrejserCaminoen - Den store guideVelegnet til solorejseVandreferie i SpanienVandreferie - Sværhedsgrad 2A-B Vandreferie - Turen slutter et andet sted end den starter
Oplev de bedste i det nordlige Portugal og Galicien imens I vandrer den oldgamle pilgrimsrute langs ...
Sværhedsgrad: 2
PilgrimsrejserCaminoen - Den store guideVandreferie i Portugal35 dages fri afbestillingVandreferie - Sværhedsgrad 2Vandreferie langs kyster og søerA-B Vandreferie - Turen slutter et andet sted end den starter
Friluftsland
Rejsegarantifonden
Adventure Travel Trade
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 09 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Tryghed på rejsen

Berings Tryghedspakke

Følg os

 

;

×Modtag vores Nyhedsbrev

Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider