Mallorcas bjerge får vandreres hjerter til at springe af glæde, og særligt langdistance ruten GR221 er populær. Den fører tværs over øen fra nord til sydøst og kombinerer en flot række højdepunkter her på Mallorca. Udsigter af- og fra de klippefyldte kyster kan man ikke få nok af, de alpinlignende Tramuntana-bjerge, hvor Mallorcas højeste bjerg spejler sig i vandoverfladen af et af vandreservoirerne. I kommer gennem citrusplantagerne i den idylliske Sóller-dal, hvor man allerede på afstand kan fornemme dufttonerne i luften. Kystlandsbyer som Deià og Valldemossa ligger også på ruten, ligesom klostre, gamle godser, flotte fincaer gør det. Turen slutter i den smukke kystby Pt. Andratx, og på vejen dertil vandrer I langs de fascinerende tørstensmure, ledsaget af duftende maki-bevoksning og stedsegrønne skove af Sten-Eg og andre sorter, der giver lidt skygge undervejs.
Vandringen er niveau 2-3 og noget af ruten går ad relativt stenede passager og stier. Derfor kræves der en god grundlæggende kondition, ligesom et sikkert fodfæste er en forudsætning. Den sidste etape fra Valldemossa kan afkortes med offentlig transport.
Her kan du se det fantastiske landskab og nogle af udsigterne der følger med en vandring ad Mallorcas GR221
Se flere billeder »Hvis I ankommer tidligt på dagen, kan I passende komme i den rette feriestemning, ved at starte med en afslappet gåtur langs strandpromenaden i Pt. Alcúdia.
En kort transfer bringer jer til Pollença, hvor I følger ruten gennem en grøn dal med mandel-
og olivenlunde. Langs den historiske pilgrimsvej mod Lluc-klosteret, vil I få de første syn af de imponerende Tramuntana-bjerge. Via et pas vandrer I forbi Puig Tomir, der med sine 1.103m også kan bestiges ved en relativ sportslig omvej. Gennem Skove af Sten-Eg vandrer I, med en fantastisk udsigt tilbage mod kysten, til I ankommer til Lluc, hvor I overnatter i klosteret.
Vandring: ca. 4,5 timer | ca. 13 km | +600 m / -220 m.
Hotel (eksempel) Lluc-Klosteret
Langs historiske stendigeskabte terrassestier, går turen op i bjergene, forbi gamle snehuse, og videre over et alpint - næsten middelhavslignende - bjerglandskab hele vejen til passet Coll des Prat (1.205m), der også er det højeste punkt på jeres vandring. Det ligger ved foden Mallorcas næsthøjeste top - den majestætiske Puig de Massanella. Efter en pause med en fantastisk udsigt, der strækker sig helt over til naboøen Menorca, vandrer I videre ad stien langs kilden Font des Prat til den dejlige hytte Refugi Tossal Verds, der ligger midt i et malerisk landskab.
Vandring: ca. 6 timer | ca. 15 km | +870 m / -840 m.
Hotel (eksempel): Sovesal på Refugi Tossal Verds
Bemærk: Bjerghytten Refugi Tossal Vers er meget populær. I tilfælde af udsolgt på jeres valgte afrejsedag booker vi istedet en ekstra nat på klostret i Lluc. Vandrebeskrivelserne vil i så fald blive tilrettelagt herefter.
Dagens etape går I hjertet af Tramuntana. Duftende rosmarin- og enebærbuske ledsager jeres vej rundt om Tossal-Verds-massivet hele vejen til Gorg Blau- og Cuber-reservoirerne. Ved passet de L´Ofre har I en storslået panoramaudsigt over søerne og Tramuntana-toppene. På vejen til Sóller følger I den terrasserede sti gennem den imponerende Biniaraix-slugt. Appelsindalens duft byder jer velkommen i Sóller-dalen, hvorfra I med den gamle sporvogn til Pt. Sóller.
Vandring: ca. 7 timer | ca. 20 km | +550 m / -1.040 m.
Dette er turens kongeetape.
Fra Pt Sóller fører stien jer langs den vilde vestkyst. Der belønnes I med utallige panoramaudsigter – over havet, den ru klippekyst og med Tramuntana-bjergene i baggrunden. Der er en grund til, at mange rige mennesker har bosat sig netop i dette område i afsidesliggende villaer. I Deia-bugten vil vi kraftigt anbefale jer at smage på den lokale tapas på pubben, der ligger med udsigt over havet, inden I fortsætter langs Ærkehertug Johannes af Østrigs ridesti til Valldemossa. På denne strækning vil udsigten igen glæde jer!
I Valldemossa følger I Chopins fodspor gennem de travle små gyder og det er også her I overnatter.
Vandring: ca. 8 timer | ca. 24 km | +1.390 m / -1.090 m.
Via en klippe fyldt bjergkam vandrer I forbi gamle kulpladser på postvejen "Cami des Correu" til den lille by
Esporles, der ligger inde i landet. På landstedet La Granja har I mulighed for at opleve, hvordan folk levede og arbejdede på øen i gamle dage. Nedstigningen til Banyalbufar, er fantastisk, og byder på endeløse terrassehaver, som kaldes "haverne ved havet" af araberne. Denne smukke landsby er et fantastisk sted at blive hængende og lade tankerne flyde, mens I kigger ud på det glitrende hav.
Vandring: ca. 6,5 timer | 17 km | +760 m / -1.060 m.
Via Banyalbufars terrassehaver, forbi olivenlunde og gennem pæne landejendomme til den smukke landsby Estellences, der ligger ved foden af Puig des Galatzó. Gode pubber indbyder til en frokostpause, og genopladet, kan I begynde anden del af dagens etape. I første omgang går turen i ro og mag langs kysten og derefter stiger den højt op til Coll des Pinotells. Herfra vandrer I nedad, og kommer til en stille, grøn højt beliggende dal og etapen slutter her i den frodige Es Capdella-dal. En transfer samler jer op og kører jer til den smarte kystby Pt. Andratx.
Vandring: ca. 7 timer | 23 km | +740 m / -760 m.
Som afslutning på denne legendariske rute venter en vandretur med den smukkeste panoramaudsigt. I starter vandringen efter en kort transfer til Coll de sa Gramola, og fortsætter til det tidligere trappister kloster La Trappa. Den unikke kystlinje er virkelig en fryd for øjet, og inden længe er der udsigter til den spektakulære drageø "La Dragonera". Intet mindre end perfekt billedskøn idyl finder I her. Efter en forfriskende dukkert i havet ved den charmerende landsby Sant Elm vandrer I tilbage ad stier med strålende udsigter til Pt. Andratx.
Vandring: ca. 7 timer | 20 km | +710 m / -990 m.
Efter morgenmaden er der check-ud, og hjemrejse på egen hånd.
Prisen er baseret på, at man rejser minimum to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er også muligt at rejse alene mod et tillæg. Dette vil fremgå, hvis du vælger "enkeltværelse" på bookingformularen. Rejser man alene er det nødvendigt at tilvælge enkeltværelse.
På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.
Turen afvikles fra lørdag til søndag (9 dage) ifølge de oprettede datoer.
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.
Flyrejsen fra Danmark til Mallorca er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.
Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse
Det foregår sådan her:
Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.
Ved ankomst til Palma de Mallorca lufthavnen er det let at tage en bus til Palma busstation, hvorfra I kan tage bussen til til Pt. Alcúdia. Det er også muligt at tage en taxa.
Man kan få et overblik over Mallorcas offentlige transport via linket herunder.
Link
Rome2Rio
En taxa fra lufthavnen til Pt. Alcúdia tager omkring 1 time og koster ca. 80€
En taxa fra Pt. Andratx til lufthavnen tager ca. 40 min. og koster også i omegnen af 80€
I overnatter på smukke 3 og 4-stjernede hoteller, på Lluc klostret og i bjerghytten Refugi Tossal Verds - med morgenmad hele turen
Bemærk: der kan være enkelte hoteller, som opkræver såkaldte turistskatter. De er ikke inkluderet i prisen og betales lokalt. Hvis det er noget I støder på, så drejer det sig om små beløb.
Det er muligt at booke en ekstra nat før og efter turen. Prisen ser I på bookingsiden.
Morgenmad er inkluderet alle dage. Overnatningstederne ligger tæt på restauranter og beværtninger, så det er let at finde et sted at nyde en god middag.
Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken. I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.
Bagagen skal være afleveret i receptionen kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.
Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.
Vandringen er niveau 2-3 og noget af ruten går ad relativt stenede passager og stier. Derfor kræves der en god grundlæggende kondition, ligesom et sikkert fodfæste er en forudsætning. Den sidste etape fra Valldemossa kan afkortes med offentlig transport.
Læs mere om vores sværhedsgrader
På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:
Ved booking
Umiddelbart efter booking af denne rejse, får I adgang til jeres "min rejse"-side, hvor I finder praktisk information om rejsen.
En måned inden afrejse
I modtager en hotelliste og voucher
Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers.
Der vil blive afholdt et infomøde af en af vores lokale samarbejdspartnere, hvilket vil foregå kl. 9 på dag 2. I mødes i receptionen - med mindre I får andet at vide ved check-in. Efter mødet vil I blive hjulpet til første startsted for vandreturen, så vær klar til vandring, når I kommer til mødet kl. 9.
Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.
Farver
Blå ruter: Turen som normalt
Røde ruter: Variationer (som fx afkorter eller forlænger ruterne)
På denne rejse er der rabat for børn og personer, som deler værelse med "to fuldt betalende voksne". Hvor meget rabat der er afhænger af alder, således:
Børn under 5,99 år: gratis
Børn mellem 6 og 11,99 år: 50% rabat
Børn mellem 12 – 14,99 år: 25% rabat
Personer fra 15 år og op: 10% rabat
Eksempel 1
I er 2 voksne og 1 barn. Her er det meget enkelt, fordi I bor på samme værelse. Barnet får rabat i forhold til ovenstående priser.
Eksempel 2
I er 2 voksne og 2 børn (alder 5 og 13 år). Her har I to muligheder. Hvis I vil bo på to dobbeltværelser, så vil det være fuld pris for alle deltagere. Hvis I vil sove på samme værelse (fx et familieværelse), så vil begge børn få rabat (henholdsvis gratis og 25% rabat)
Eksempel 3
I er 2 voksne og 3 børn (alder: 7, 13 og 15 år). Her vil I sandsynligvis skulle bruge to dobbeltværelser, hvor det yngste barn sover sammen med forældrene. Der vil derfor kun være rabat for det yngste barn på 7 år, som får 50% rabat.
Eksempel 4
I er 3 voksne, som vil sove på samme dobbeltværelse. Her vil den ekstra voksne få 10% rabat.
På vores bookingformular kan man kun vælge "voksne" og siden kan ikke selv udregne børnerabat. I skal derfor blot skrive detaljerne om børnenes alder, fødselsdato og evt ønsket værelsesfordeling i beskedfeltet, når I booker rejsen. Så sørger vi for at justere prisen efterfølgende.
Det er vigtigt, at I er indforstået med, at det er jeres eget ansvar, når I vælger at tage børn med på turene. I bør tjekke beskrivelserne af sværhedsgraderne og derudfra vurdere, om den konkrete tur egner sig til jeres barn.
Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring - Bestil her.
- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - Du modtager en rabatkode ved køb af rejse.
- Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området kommer her en oversigt. Data er fra yr.no.
Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden og har alle relevante forsikringer. Læs mere om dette her.
Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16 og fra 19 - 21
Tlf. +45 71 99 65 50
Eller skriv til os på:
Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.
Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips
Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.
Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]