DKK 14.290,00

Nepal - Everest Base Camp – Gokyo – Cho La Pass, 19 dage

Bemærk: Vi har inkluderet "alle måltider på trekket" i rejsens pris. Hvis I ikke ønsker dette, kan det fravælges på bookingformularen, hvormed rejsen bliver 3290kr billigere pr. person.

Khumbu-området i Nepal er verdensberømt for det helt fantastiske landskab, hvor bønder dyrker afgrøder i skyggen af verdens højeste bjerg (Everest). Kun en 30 minutter flyvetur fra Kathmandu ligger den lille by Lukla, hvorfra eventyret starter. De næste mange dage bruges med trekking blandt Sherpafolket, overnatninger i lokale hytter og rejser ind i hjertet af Sherpakulturen. I løbet af trekket kommer I forbi Buddhistiske klostre, som ligger med fantastisk udsigt til Everest og for hver dag kommer bjergene tættere og tættere på. I tager en hviledag i Namche Bazaar, hvor I akklimatiserer og udforsker området.

I fortsætter turen med trekking i Gokyo-dalen, hvor I nyder synes af de enorme bjergtinder og Ngozumpa-gletsjeren – som er den største gletsjer i Himalaya. I løbet af turen besøger I den smukke Gokyo Lake og går op til Gokyo-Ri, hvorfra I har en verdenssynsændrende udsigt over bjergene Cho Oyu, Everest, Lhotse og Makalu. Det mest bemærkelsesværdige er dog den store is-kløft mellem Cho Oyu og Gyachung.

Højdepunkter på rejsen

  • Vi oplever Kathmands storslåede templer, ligbrændinger og hellige mænd
  • Thamels hektiske mylder, masser af restauranter og udstyrsforretninger
  • Bjergfly til Lukla med udsigt til Himalayas bjerge
  • Vandring gennem sherpaernes landsbyer
  • Vi bor i sherpafolkets hovedstad Namche Bazar
  • Den flotteste rute til Mount Everest Base Camp
  • Vi vandrer dybt ind i den afsidesliggende Gokyo dal
  • Bestigning af Gokyo Ri, 5.360m. med udsigt til 4 af verdens højeste bjerge
  • Vi krydser over det storslåede Cho La pas, 5.330 meter
  • Gå ad yakstien til foden ad Mount Everest
  • Mød bjergbestigerne I Everest Base Camp
  • Bestigning af Kala Pathar, 5.645 meter
  • Mød bjergbestigerne i Everest Base Camp
  • Besøg det store buddhistiske kloster i Tengboche

 

Fri afbestilling

 

Læs gode råd til vandreferien

Værd at vide om rejsen

Hoteller, Hytter og Tehuse

På turen bor du på en blanding af hoteller, hytter, guesthouses og te-huse. I Kathmandu er det hoteller og når du når op i bjergene, så er det fortrinsvis guesthouses og te-huse. Vi har inkluderet nogle helt generelle billeder af overnatningssteder. Det er ikke sikkert, at det er de samme steder, du kommer til at bo.

Se flere billeder »

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Kathmandu

I flyver fra Danmark til Kathmandu. Når I ankommer i Kathmandu, bliver i mødt i lufthavnen og kørt til jeres hotel. Efter I har hvilet, kan I eksempelvis se jer om i Thamel-området i byen, som er et turistcentrum.
Overnatning: Kathmandu Garden Home***

Dag 2 Sightseeing i Kathmandu (Hindu- og Buddhist-templer)

I dag skal I rigtig få set noget af Kathmandu. I bliver mødt om morgenen og efter en lækker morgenmad bliver I vist rundt i byen, hvor I vil se det berømte hindutempel Pasupatinath, som er dedikeret til guden Shiva og som ligger ved bredden af den hellige flod Bagmati. Templet er bygget i pagode-stil med flot udskårne sølvdøre og er et af de helligste templer i den hinduistiske kultur. Pasupatinathtemplet er målet for hinduistiske pilgrimme fra hele verden i løbet af Shivartri. Det er kun hinduer, som har lov til at træde ind i templets centrale gårdsplads. Turister må “nøjes” med at se templet fra Bagmatiflodens modsatte bred.

Længere nede ad Bagmatifloden finder I Guheshwori-templet på en bakketop omgivet af skov. Templet er også kendt som Akash Yogini. Det er også et berømt mål for hinduistiske pilgrimme og i templet finder man et alter dedikeret til guden Parbati, som er Shivas ægtefælle.
Udflugten giver også mulighed for at observere de nepalesiske hinduers kremeringsritualer, som praktiseres i fuld offentlighed ved bredden af Bagmatifloden.

Dernæst går turen til det buddhistiske tempel Bouddhanth, som er den største Stupa (buddhistisk jordhøj) i Sydasien og centrum for buddhisme i Nepal. Den gamle og kolossalt store Stupa blev bygget i 600-tallet af kongen Man Dab af Lichhabi-dynastiet. Stupaen hviler på tre store terrasser og ovenfra tager den form som en lotusblomst, som er en meget hellig blomst for buddhister i hele verden.
Efter besøget spises der frokost og I tager videre til middelalderbyen Bhaktapur. Byen er kendt for sine store pladser, flotte templer (Nyatpola og Dattatraya) og det smukke “Palace of Fiftyfive Windows”. Byen er på UNESCO’s verdensarvsliste.
Overnatning: Kathmandu Garden Home***

Dag 3 Fly til Lukla og trek til Phakding

Efter en tidlig start på dagen tager I til Tribhuwan International Airport i Kathmandu og tager den 30 minutter lange – og helt utroligt flotte – flyvetur til Lukla, som ligger i 2804 meters højde. Efter ankomsten er der tid til at udforske landsbyen, mens jeres guider får lastet trekkingudstyret. Derefter begynder I jeres trek ved at gå ned til Dudh Kosi-floden, hvor I møder ruten til Namche Bazaar, som ligger lige over Chaunrikharka (2713m). Det er en let gåtur og efter i har passeret den lille landsby Ghat (2550m), er der kun kort afstand til Phakding.
Dagens trek: 3½ time
Overnatning: Tehus

Dag 4 Trek til Namche Bazaar (3441m)

I fortsætter trekket langs med Dudh Kosi-flodens bred og går over floden flere gange ved hjælp af spændende hængebroer, som er overdænget med bedeflag. Efterhånden som I kommer til Sagamartha National Park, bliver stierne stejlere med fantastiske udsigter. Inden I når til Namche Bazaar vil I, hvis vejret tillader, kunne se Mt. Everest! Namche Bazaar er bedst kendt som “The Gateway To Everest” og her finder I mange gode restauranter, hytter, butikker, vekselmuligheder, internetcaféer og bagerier. Namche Bazaar er en af de største landsbyer langs Everestruten.
Dagens trek: 5 timer
Overnatning: Tehus

Dag 5 Namche Bazaar – Akklimatiseringsdag

I tilbringer hele dagen i Namche Bazaar for at akklimatisere jer til den begyndende tynde luft. Dagen bliver dog ikke kun brugt til at slappe af og I går en lille tur til det lokale museum, hvor man fejrer Sherpa-folkets traditionelle skikke. Fra museet kan I skimte Mt. Everest i horisonten. I kan også vælge at gå op til den gamle Syangboche lufthavn tæt ved Everest View Hotel. Herfra vil I opleve en utrolig flot udsigt over Himalayabjergene og fantastiske solopgange og solnedgange over Khumbu-tinderne.

En god måde at bruge akklimatiseringsdagen i Namche Bazaar er ved at gå op til Khunde hospitalet, hvortil ruten er anlagt af selveste Sir Edmund Hillary ( den første til at bestige Mt. Everest, hvilket han gjorde sammen med Sherpaen Tenzing Norgay). En anden god ide kan være at trekke op til Tengboche (3800m) hvor Everest View Hotel byder på en fantastisk udsigt over Everest, Nuptse, Lhotse, Ama Dablam, Thamserku og Kusum Kangaru.
Dagens trek: Meget lidt
Overnatning: Tehus

Dag 6 Trek til Phortse Tenga (3680m)

Trekket fra Namche Bazaar fører op til den billedskønne landsby Khumjung som også har en Gompa* som tårner op over byen. Efter I har forladt Khumjung går ruten opad og forbi en chorten/stupa** Denne højderyg stammer fra bjerget Khumbila, som er et 5734m højt bjerg og det siges at være bopæl for guden over Khumburegionens gud. Stien går nedad mod byen Sanasa og derefter opad til byen Mongla (4000m). Herfra kan I se flotte udsigter over bjergene. Turen går nu stejlt ned igennem Phortse Tenga og herfra opad til Dole igennem rohododendron- og birkeskov. I kan nyde et lækkert måltid i Phortse Tenga (3650m).
Dagens trek: 5-6 timer
Overnatning: Tehus

* En Gompa er et tibetansk bygningsværk, som ofte fungerer som klostre eller videncentre. ** En buddhistisk helligdom, som ofte indeholder Buddhas jordiske rester.

Dag 7 Trek til Macchermo (4470m)

I dag trekker I til Macchermo, hvilket tager ca. 5 timer. Fra Dole går det opad langs dalen og efterhånden, som I kommer op bliver de små tornede buske erstattet af enebærbuske. Ruten går igennem flere forskellige små samfund og byder på udsigt til bjergene Cho Oyu, Kantega og Thamserku. Dette er en kort dag og I ankommer til Macchermo tids nok til at få frokost i byen.
Dagens trek: 5 timer
Overnatning: Tehus

Dag 8 Trek til Gokyo (4790m)

I dag begiver I jer mod søerne ved Gokyo via den flotte rute til Pangka og derfra nedad mod floderne af smeltevand som flyder ned fra Ngozumpagletsjeren. I klatrer nedad en stejl klippeside og ned i dalen ved siden af gletjseren og den første af de hellige søer. I kommer hurtigt hen til endnu en hellig sø og støder derefter til ruten til Lobuche. Den tredje sø i kommer til hedder Dudh Pokhari og ved dens breder ligger byen Gokyo.
Dagens trek: 5 timer
Overnatning: Tehus

Dag 9 Trek til Gokyo Ri (5483m) og tilbage til Dragnag (4650m)

I starter tidligt om morgenen med at begive jer langs den smalle sti til Gokyo Ri (en bjergtop). Efterhånden som I går opad kommer toppene af Mt. Everest, Lhotse og Makalu langsomt til syne. Turen til Gokyo Ri er det hele værd og udsigten over Gokyodalen, Ngozumpa Gletsjeren og Himalayas Khumburegion er fantastisk. I trekker til Dragnag, hvor I overnatter.
Dagens trek: 5-6 timer
Overnatning: Tehus

Dag 10 Thangna til Dzongla(4843m) gennem Cho La-passet (5420m)

I dag går I opad langs dalens skråninger mod Cho La-passet. Passet er dækket af sten og blå is, som gør det koldt at gå igennem. Herfra er det også muligt at se områdets store bjerge. Når turen går nedad igen går det meget stejlt ned i den første time, hvorefter det jævner ud en anelse til Dzongla, hvor I skal overnatte.
Dagens trek: 6 timer
Overnatning: Tehus

Dag 11 Dzongla til Gorakshep (5180m) via Lobuche (4900m)

Fra Dzongla går ruten både op, ned og langs vestsiden af Lobuche Khola, hvorfra I kan se Ama Dablam, Nuptse-Lhotse-væggen og Everest. I støder til ruten fra Pheriche og følger den til Gorakshep, hvor I overnatter.
Dagens trek: 5 timer
Overnatning: Tehus

Dag 12 Trek til Mt. Everest Basecamp (5499m) og tilbage til Gorakshep(5180m)

Et langt og udfordrende trek venter jer i dag langs Khumbu-gletsjeren og op til Everest Base Camp i 5400 meters højde. Det er det tætteste man kan komme på Mount Everest uden at have klatreudstyr med. Der vil med stor sandsynlighed være et klatrehold i campen, som forbereder en tur til toppen. Udsigten over Khumbu Icefall fra Base Campen er fantastisk! I vender tilbage til Gorak Shep, hvor I overnatter.
Dagens trek: 6 timer
Overnatning: Tehus

Dag 13 Gorakshep til Kala Patthar og fra Gorakshep til Periche (4250m)

I dag klatrer I op på toppen af Kala Patthar. Afstanden er ikke lang, men I gør det i et langsomt tempo for at modveje højden. Det er hårdt at komme op på toppen (5545m), men udsigten fra toppen overgår alle jeres vildeste fantasier. Overalt ser I enorme gletsjere, bjerge og det eneste som forstyrrer stilheden er gletsjernes knagen. Bjergene I kan se her fra er Pumori (7.145m), Lingtren (6.697m) og Khumbutse (6623m). I kan se helt til Tibet herfra.
Dagens trek: 7 timer
Overnatning: Tehus

Dag 14 Periche – Tengboche (3860m)

I dag går det langsomt. I går en anden rute ned til Orsho og derfra til Pangboche. Her ligger regionens ældste kloster og det siges, at en Yeti-skalp og Yeti-knogler opbevares i klosteret. I forlader bjergene og går til Tengboche.
Dagens trek: 4 timer
Overnatning: Tehus

Dag 15 Trek til Manjo (2840m)

I starter dagen med et besøg i Tengboche-klosteret (3860m) og herefter går I nedad til Namche Bazaar (3441m). I ankommer til Namche Bazaar og går derfra til Manjo.
Dagens trek: 6 timer
Overnatning: Tehus

Dag 16 Trek til Lukla

I ankommer til byen Lukla, hvorfra trekket startede. Her nyder I en afslappende dag, hvor I får tid til at bearbejde oplevelsen og udforske byen.
Dagens trek: 4 timer
Overnatning: Tehus

Dag 17 Flyvetur tilbage til Kathmandu

I løbet af jeres flyvetur tilbage til Kathmandu kan I tage afsked med de majestætiske bjerge fra luften i løbet af den 30 minutter lange flyvetur. Når I ankommer til Kathmandu bliver I mødt i lufthavnen og kørt til jeres hotel, hvor I kan slappe af resten af dagen.
Dagens trek: Intet
Overnatning: Kathmandu Garden Home***

Dag 18 Sightseeing i Bhaktapur og fritid

Bhaktapur – også kendt som bhadgaon – var engang hovedstaden i Nepal. I dag står den tilbage som et sandt skattekammer af gamle skatte, kunst og arkitektur. En gammel legende siger, at byen blev grundlagt i år 899 af kongen Anand Deb, som tilhørte Lichhabi-dynastiet. Byen er udformet som en “Khat-Kon” (Davidsstjerne). Bhaktapur betyder “De Hengivnes By” og byen er kendt for keramik og vævning. Byen byder også på Nepals bedste yoghurt og utallige små fabrikker laver masker og trækunst.
Efter at have besøgt den utrolige by Bhaktapur bliver I kørt tilbage til Kathmandu, hvor I kan slappe af og nyde dagen.
Overnatning: Kathmandu Garden Home***

Dag 19 Hjemrejse

Så blev det tid til at rejse hjem til Danmark. I køres til lufthavnen, hvor I hopper på flyveren hjem. Det er naturligvis også muligt at forlænge opholdet eller rejse videre fra Kathmandu.

Prisen inkluderer

  • 4 Nætter i Kathmandu på hotel Kathmandu Garden Home***
  • 15 dages trekkingarrangement i Himalaya med overnatning i tehuse
  • Morgenmad alle dage i Kathmandu
  • Alle måltider på trekket (inkl. varme drikke 3 gange dagligt)
  • Infomøde med vores folk ved ankomst til Kathmandu
  • Transport fra/til lufthavnen (altid privat transport)
  • Landtransport (altid privat transport)
  • Lokale flybilletter (Kathmandu - Lukla – Kathmandu)
  • Guidet sigthseeing i Kathmandudalen
  • Alle tempel-billetter på sightseeingtur i Kathmandu
  • Alle trekkingpermits (husk at medbringe pasfoto)
  • Sherpaguide, bærere og evt. lastdyr til transport af bagagen på trekket (du skal ikke bære bagagen selv)
  • Mad og drikke, hytter, løn over gennemsnittet, forsikring, medicinsk udstyr, flybilletter, landtransport til trekkingpersonalet
  • TIMS (Trekker's Information Management System)
  • Gratis lån af paksæk (ca. 75 liter stor paksæk, hvori du kan pakke dine ting til turen. Udleveres i Kathmandu)
  • Gratis lån af sovepose (udleveres i Kathmandu)
  • Gratis lån af dunjakke (udleveres i Kathmandu)
  • Alle skatter og afgifter
  • 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
  • 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
  • 10% rabat på vaccinationer hos Danske Lægers Vaccinations Service
  • Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
Ikke inkluderet
  • Flyrejse Danmark - Kathmandu t/r (kontakt os og få tilbud inkl. flyrejse)
  • Frokost og aftensmåltider i Kathmandu
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge (forvent ca. 90-130 USD pr. person)
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Visum til Nepal (vi anbefaler, at søge hjemmefra, men det kan også klares i lufthavnen ved ankomst)
DKK 14.290,00

Praktisk info

Generelt om rejsen

Prisen er baseret på, at I overnatter i dobbeltværelse i Kathmandu. Det er også muligt at rejse alene mod et tillæg. Du kan se enkeltpersontillægget ved at vælge "1 voksen" på bookingformularen.

Dette er en individuel rejse. Det vil sige, at vi ikke sætter jer sammen med andre med mindre, I specifikt ønsker dette.

Bemærk: Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du gemme dit tilbud, hvorefter det bliver send til dig som pdf. På den måde kan du fx sende det til dine medrejsende, så de også kan se prisen og hvad der er inkluderet. Når du har gemt et tilbud, kan du sidenhen genoptage bestillingen og du behøver ikke indtaste alle oplysninger igen.

Flyrejse / Transport

Flyrejsen fra Danmark til Kathmandu er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 48 timer)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Lufthavnstransfer
Transfer fra/til lufthavnen i Kathmandu er inkluderet i prisen og du bliver hentet uanset, hvornår på døgnet du ankommer.

Mad og drikke

På trekket får du morgenmad, frokost og aftensmad med dertilhørende te og kaffe. Det er kotyme, at man spiser på det tehus, hvor I overnatter. Frokosten spises undervejs på trekket, når det passer ind. Det er god solid mad der serveres på tehusene og menukortene er stort set de samme på alle tehusene. Man kan købe frisk vand på flaske på alle tehusene, samt varm te, kaffe, cacao, øl og sodavand.

Bemærk: Måltider på trekket kan fravælges på bookingformularen, hvormed rejsen bliver billigere. Hvis I selv køber mad på trekket, kan I forvente at bruge ca. 130-200kr pr. person pr. dag.

En dag på trekket

En typisk trekkingdag i Nepal kan se således ud:

  • 06:30-07:00: Morgenvækning på tehuset
    I kommer i tøjet og gør jer klar. Bagagen gives til bærere og lastdyr
  • 08:00: Morgenmad i tehuset
  • 08:30: Dagens vandring begynder
    Det er vigtigt at I går i jeres eget tempo og holder de pauser, I har brug for.
  • 11:30: I holder en god lang frokostpause på cirka 1-2 timer
  • 13:00-13:30: Eftermiddagens vandring begynder
  • 15:00-16:00: Ankomst til det næste tehus, hvor I har tid til at slappe af, opleve landsbyen eller læse lidt i en god bog
  • 18:00-19:00: Aftensmaden serveres og I vælger selv fra menukortet
Visum og Vaccinationer

Visum til Nepal
Visum er nødvendigt for indrejse i Nepal. Visum til Nepal kan arrangeres hjemmefra på den nepalesiske ambassade i København, hvor det tager cirka 15-20 minutter ved personligt fremmøde på ambassaden hverdage mellem kl. 10 og 12.

Det er også muligt at få visum til Nepal ved ankomst til Kathmandu lufthavn. Husk at medbringe fire pasfoto til visum og trekkingpermit.

Vaccionationer
Når du bestiller en rejse hos Bering Travel får du 10% rabat på vacciner hos Danske Lægers Vaccinationsservice.

Rejse- og afbestillingsforsikring

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected]

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Værd at vide om Nepal

Areal:  147.181 km2
Befolkningstal: ca. 26 mio.

Religiøse højtider/ festivaler
Nepal er primært et hinduistisk land, som også er stærkt præget af buddhisme. Derfor er der rigtig mange religiøse højtideligheder. Flere af de største højtideligheder ligger i trekkingsæsonerne og kan påvirke aktivitetsniveauet. Tag det afslappet, hvis tingene ikke lige går efter planen, det løser sig altid. Diwali er en stor hinduistisk lysfest, der også fejres af bl.a. buddhister. Festen skal symbolisere det godes sejr over det onde. Diwali fejrer også den hinduistiske gudinde Lakshmi, der står for velstand, rigdom og skønhed. Festdagene forskydes med månekalenderen fra år til år. I 2016 fejres Diwali den sidste uge i oktober.

Elektricitet
I kan oplade batterier på lodges og hoteller. Strømstyrken er 240 volt, men kan variere meget i bjergene. Det anbefales at medbringe en multiadaptor med flere muligheder.

Telefon og internet
Landekode +977

Husk at slå automatiske opdateringer, data roaming o.lign. fra på din telefon/tablet, så du ikke får en overraskende stor regning, når du kommer hjem. Der er efterhånden WiFi på mange af tehusene i Annapurna området. Der er netværksdækning mange steder undervejs på trekkingturen, men det er dyrt at ringe hjem, så mange vælge at holde kontakten med familien via SMS, der vil dog være strækninger hvor der ikke kan opnåes forbindelse.

Sprog
Nepals officielle sprog er nepali, men derudover tales der en lang række af dialekter. Vores lokale guider taler udmærket engelsk, dog som regel med accent. På hoteller, tehuse og i forretninger tales der også udmærket engelsk. Det er ikke altid bærerne på trekkingturen taler særlig godt engelsk (og yakokser gør slet ikke!)

Påklædning
Generelt er påklædningen i Nepal meget afslappet, selv på de bedre hoteller, men det er vigtigt at klæde sig med respekt for religion og lokale skikke. Klæd jer derfor anstændigt og tænk over, hvornår I går i shorts, hvis I skal ind og besøge templer og klostre. Det er god skik at have dækket skuldre og knæ.

Tidsforskel
Nepal er 4 timer og 45 minutter foran Danmark og 3 timer og 45 minutter når vi har sommertid.

Fotografering
Der er utrolig mange motiver i Nepal, så sørg for at have god plads på hukommelseskort. Vis respekt for folk og spørg om lov inden I fotograferer mennesker.

Valuta og prisniveau
Den lokale valuta hedder rupee (NPR). I Kathmandu er der mange hæveautomater, hvor I kan hæve penge, samt vekselboder, hvor der kan veksles kontante dollars og euro. Vi anbefaler at I hæver/veksler et passende beløb til trekkingturen  før I forlader Kathmandu. På de fleste tehuse tager de ikke mod anden valuta end rupee. Check www.valutakurser.dk for aktuelle kurser.

Drikkepenge
Der er tradition for at give drikkepenge i Nepal. På restauranter rundes der op med cirka 10% af regningen. Der er også tradition for at give drikkepenge til guider og bærere og I skal regne med cirka 60 US dollars i drikkepenge. Turlederen samler drikkepengene sammen i en kuvert for hele gruppen og fordeler drikkepengene mellem vores nepalesiske team.

Udstyr og rabataftaler

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort.

Se vores Pakkeliste til Everest Base Camp Trek

Friluftsland

Vi samarbejder med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Klima

De bedste sæsoner for trekking i Everest området er forår og efteråret. Marts, april, maj og oktober, november er fantastiske tidspunkter at tage på trekking. Det er som regel klart vejr og flot solskin om morgenen og formiddag. I løbet af eftermiddagen dannes der ofte skyer fra afdampningen af sneen i bjergene, og så klarer det tit op igen om aftenen. Januar og februar er meget kolde i højden. Sommeren fra Juni - september er præget af monsunregn. I Kathmandu er temperaturen cirka 25 - 30 grader. I bjergene varierer temperaturen afhængig af højden. I lavlandet kan det være op til 30 grader i dagtimerne. I Gorak Shep kan der sagtens være 15 grader midt på dagen, men når solen går, ned falder temperaturen drastisk til minus 10-15 frostgrader.

Klimadata fra yr.no.

Klima Namche Bazaar

Rejsegarantifonden

Vi er medlem af Rejsegarantifonden. Reg.nr. 2529

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16 og fra 19 - 21

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Send forespørgsel

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Kunderne siger

Se også disse rejser

14 dages eventyrrejse i Nepal med store oplevelser i Kathmandu, trekking ved Annapurna, rafting og j...
Sværhedsgrad: 2-3
Trekking i Nepal35 dages fri afbestillingVandreferie i bjerge - over 2000mohVandreferie - Sværhedsgrad 4Vandreferie - Sværhedsgrad 5
19 dages tehus trek rundt om Verdens 8. højeste bjerg Manaslu.Nepals flotte trekkingtur. Rund...
Sværhedsgrad: 4-5
Trekking i Nepal35 dages fri afbestillingVandreferie i bjerge - over 2000mohVandreferie - Sværhedsgrad 4Vandreferie - Sværhedsgrad 5
Dette er det legendariske trek til Everest Base Camp, hvor oplever fantastiske Himalaya og får...
Sværhedsgrad: 4-5
Trekking i Nepal35 dages fri afbestillingVandreferie i bjerge - over 2000mohVandreferie - Sværhedsgrad 4Vandreferie - Sværhedsgrad 5
Friluftsland
Rejsegarantifonden
Adventure Travel Trade
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 10 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Tryghed på rejsen

Berings Tryghedspakke

Følg os

 

;

×Modtag vores Nyhedsbrev

Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider