Rejsen kan desværre ikke bestilles online lige i øjeblikket.

Ring til os på 71 99 65 50, eller vend tilbage på et senere tidspunkt for at bestille.

Italien - Rundt om Dolomitterne på elcykel

Bemærk: Der er lige i øjeblikket stor interesse for denne tur, hvilket desværre betyder, at der kan være helt op til en måneds behandlingstid for endelig bekræftelse af turen. Se eventuelt vores tur fra Dolomitterne til Gardasøen i stedet.

Denne cykelferie er specielt udviklet til elcykler. Derfor er distancerne længere end normalt og I kommer rundt i hele området omkring Dolomitterne. Turens samlede længde er cirka 400km. Turen er naturligvis også mulig på Trekking/Hybridcykler, for de som er i særligt god form.

Dolomitterne er jeres bagtæppe på denne cykelferie rundt om Dolomitterne. Området er på UNESCOs Verdensarvsliste og når I cykler rundt om området står det hurtigt klart hvorfor. Området er på én gang både råt og utroligt smukt.

I begynder turen i Hochpustertal i Dolomitterne. I fortsætter langs Eisack- og Etsch-dalene, som danner grænsen mod vest og I passerer Bolzano i Sydtyrol på vej til Trento. I den sydlige del af Dolomitterne cykler I gennem Valsugana-dalen til Feltre.

Den gamle jernbane gennem Dolomitterne fører jer direkte til den spændende by Cortina d’Ampezzo og forbi De Tre Tinder (Tre Cime) for at slutte tilbage i Hochpustertal.

Cykelruten er specielt designet til elcykel (eller cyklister i meget god form). Ruten går for det meste ad cykelstier og ad små landeveje. Vi anbefaler at børn er mindst 14 år for at deltage på denne tur.

Se alle cykelferier i Italien.

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Niederdorf/Toblach

I ankommer til Niederdorf/Villabassa eller Toblach/Dobbiaco, hvor I finder jer til rette på jeres første hotel. Det er muligt at parkere bilen gratis på en offentlig parkeringsplads tæt på hotellet. Det er ikke muligt at bestille parkeringen på forhånd.

Hotel (eksempel): Aparthotel Germania***

Dag 2 Hochpustertal til Bressanone

Den første del af dagens rute går langs Pustertal-cykelstien. Rienz-floden leder jer til Brunico, hvor det er oplagt at holde en pause og slentre gennem byen. Tilbage i sadlen passerer I ruinerne af Mühlbacher Klause, som er det sidste punkt i Pustertal-dalen. I hopper tilbage på cyklen og kører videre til dagens destination, Bressanone.

Distance: ca. 55km
Hotel (eksempel):

Dag 3 Bressanone til Bolzano

Lige før I kører ind i byen Brixen kører I forbi klosterkomplekset ved Neustift eller Franzensfeste-fortet, hvor vi kan anbefale, at I gør et besøg. I Bressanone kan vi også anbefale, at I går en tur gennem den gamle bydel fuld af små gyder og en flot katedral. Langvejs fra kan I se Säben-klostret, som tårner over byen Klausen imens I cykler langs Eisack-floden til Waidbruck, hvorfra I kan se Trostburg-slottet. Herfra bliver dalen smallere og leder jer til Bolzano.

Distance: ca. 55km
Hotel (eksempel):

Dag 4 Bolzano til Trento

I dag følger I Etsch-floden og forlader Sydtyrol ved Salurner Klause, som er grænsen mellem det tysktalende Sydtyrol og det italiensktalende Trentino. Frugttræer og vinmarker er bagtæppe, imens I cykler videre til Trento, hvor vi anbefaler, at I besøger den gamle bydel og Buonconsiglio-slottet.  

Distance: ca. 65km 
Hotel (eksempel): Grand Hotel Trento

Dag 5 Trento til Feltre

I kører forbi Caldonazzo-søen, som er et perfekt sted at holde en lille pause og nyde udsigten. Den første sektion på ruten er stejl og kan også afkortes ved at tage toget. Ruten fortsætter gennem den imponerende Valsugana-dal til Feltre, som er en lille by på det gamle Via Claudia Augusta, som var en vigtig romersk vej fra Aquileia til Augsburg.

Distance: ca. 95km eller 70km + en togtur (togbillet er ikke inkluderet)
Hotel (eksempel): Hotel Doriguzzi***

Dag 6 Feltre via Belluno til Pieve di Cadore

Gennem grønne skovalléer kommer I til Belluno, den lille hovedby i provinsen af samme navn. Dagens rute er bekældt med maleriske små landsbyer, der indbyder til et pauser. Mod nord kan I se de mægtige sydlige Dolomitter. I fortsætter jeres vej nordpå forbi Longarone. Denne landsby blev genopbygget på meget kort tid, efter at den blev oversvømmet af en tidevandsbølge i 1963, da et stenskred ødelagde den tidligere Vajont-dæmning. Den nyanlagte cykelsti fører fra Longarone til Pieve di Cadore, som er dagens etapemål.

Distance: ca. 75km
Hotel (eksempel): Hotel Belvedere

Dag 7 Pieve di Cadore til Hochpustertal

Rendyrket natur er temaet for denne dag. Den vigtigste station på det tidligere jernbanespor i Dolomitterne findes i Cortina d’Ampezzo omringet af nogle af de mest berømte bjerge i området. Via det tidligere jernbanespor føres i til grænsen af Veneto-regionen og tilbage i Sydtyrol. Naturparken ved Drei Zinnen/Tre Cime (De Tre Tinder) har I på højre side og på venstre side har I Fanes Sennes Prags-Nationalparken og I kan bruge dagen på at nyde de flotte udsigter. Vi foreslår en Cappuccino eller en is ved Dürrensee-søen eller en bådtur på Toblacher See.

Distance: ca. 65km
Hotel (eksempel): Aparthotel Germania***

Dag 8 Hjemrejse

Turen er nu slut og det er tid til at begive sig hjemad eller videre ud i verden.

Prisen inkluderer

Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Italien
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Eventuelle turistskatter på hotellerne
  • Administrationsgebyr (145kr)
  • Muligt tilvalg: Leje af El-cykel (alm. cykel er også muligt)
Afrejse
Hjemkomst

Praktisk info

Generelt om rejsen

Prisen er baseret på, at I overnatter i dobbeltværelse. Det er også muligt at rejse alene mod et tillæg. Du kan se enkeltpersontillægget ved at vælge "Enkeltværelse" på bookingformularen. Rejser du alene er det nødvendigt at vælge enkeltværelse.

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting. Der er indlagt et velkomstmøde på ankomstdagen, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur og cykler.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Leje af cykler

Leje af elcykel er ikke inkluderet i rejsens pris. Hvis I ønsker at leje cykel, så vælges dette på bookingformularen. Cyklerne leveres på det første hotel. Oplys venligst ønsket størrelse på cykel (jeres højde) i beskedfeltet, når I bestiller turen. 

På bookingformularen er det også muligt at vælge en almindelig trekkingcykel.

Med cyklerne følger der udstyr:

  • Cykeltaske (vandtæt) - til sidemontering (1 pr. cykel)
  • Cykeltaske (vandtæt)- til montering på styret (1 pr. værelse)
  • Reperationskit - med dette kan I udføre de mest basale reperationer, samt skifte en cykelslange (1. pr. værelse)
  • Cykelpumpe
  • Cykelcomputer (1 pr cykel)
  • Kædelås til cyklerne (1 pr. værelse - da den er tung, og vi altid anbefaler at låse cyklerne sammen)

El-cyklen har Bosch Performance central motor, 9 gear. og en rækkevidde på ca. 100km, ved brug af mellem/constant fart.

Elcykel Dolomitterne

Trekking cyklen TOP er af aluminium, med shimano Deore XT 21 gear - og kun håndbremser. 

Sådan kommer du frem

Flyrejsen fra Danmark til Venedig er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 2-5 hverdage)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Fra lufthavnen til det første hotel

Bus/tog 
Fra Venedig lufthavn er der busforbindelse direkte til Dolomitterne med Cortina Express. En anden mulighed er at tage til Maestre, hvorfra ATVO-busserne kører til Cortina.
I Cortina skifter i bus - tiderne kan ses både på linket over, men I kan også finde hjælp til overblikket på siden Rome2Rio.

Skulle I ankomme i Cortina for sent til at nå den sidste bus til Dobbiaco (typisk omkring kl 18-19), kan vi arrangere en transfer for jer. Prisen er 60 euro for en bil (max 8 personer).
Vi kan også arrangere transfer fra Venedig Lufthavn (Marco Polo eller Treviso) helt til Dobbiaco. Prisen er kr. 2790,-  for en bil (max 8 personer).

De andre muligheder
Fra Innsbruck er der fine togforbindelser via Fortezza til Dobbiaco.

Det er også muligt at tage toget fra Venedig til Dobbiaco, det er dog en lidt længere tur. I kan få et overblik over tiderne fra Venedig Mestre til Dobbiaco på www.trenitalia.com 

Hvis du er kørt selv og bilen står i Toblach
Det er muligt at stille bilen ved/nær det første hotel.

Hvis I tager toget

Der er gode togforbindelser til denne destination og vi anbefaler, at I tager toget til Dobbiaco Station.

I skal forvente en rejsetid på 19 t. 05m og ca. 5 skift. Vær opmærksom på, at rejsetider og togplaner kan variere alt afhængig af sæson.

Ønsker du at rejse med tog, kan du bestille et tilbud på turen inkl. togrejse. Bemærk at det ikke er muligt at bestille et tilbud på en togrejse, der ligger mere end 3-6 måneder ud i fremtiden. Herunder har vi samlet nogle gode råd og nyttige links, så du er godt forberedt.

Læs mere her og se flere rejser til Italien, hvor tog er en god transportmulighed.

 

Overnatning

Overnatning er på gode og hyggelige 3-stjernede familiedrevne hoteller. 
Overnatningerne i Dobbiaco/Toblach kan også være i Villabassa/Niederdorf.

Vi kan arrangere ekstra nætter før og/eller efter turen.

Mad og drikke

På rejsen er der inkluderet morgenmad alle dage. Det er let at finde både frokost og aftensmad i byerne på ruten.

Bagagetransport

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken.  I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.

Sværhedsgrad

Denne rejse har sværhedsgrad 2

Grad 2
Egnet til cyklister som er vant til kuperede ruter med lejlighedsvis bakker og stigninger.  Du cykler på gode stier og veje og du behøver ikke særlig erfaring med cykling. Disse ture er velegnet for cyklister med normal godt helbred og rimelig kondition.

Læs mere om vores sværhedsgrader.

Rejsedokumenter

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter booking af denne rejse, får I adgang til jeres "min rejse"-side, hvor I finder praktisk information om rejsen.

En måned inden afrejse
I modtager en hotelliste og voucher

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags, specifikke lokale vouchers og hvis I har lejet cykel vil de også blive udleveret på det første hotel.

Rejse- og afbestillingsforsikring

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected].

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Udstyr og rabataftaler

Friluftsland

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området kommer her en oversigt. Data er fra DMI.

Dolomitterne på Elcykel

Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden og har alle relevante forsikringer. Læs mere om dette her.

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Send forespørgsel

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Kunderne siger

Se også disse rejser

Nyd en fantastisk cykelferie på Mallorca, hvor I kommer omkring på hele øen. Vi s...
Sværhedsgrad: 2
Cykelferie i Spanien35 dages fri afbestillingCykelferier langs kyster og søerCykelferie på elcykelCykelferie - Sværhedsgrad 2Aktiv ferie på Mallorca
8 dages cykelferie langs kyster og vulkaner på Azorernes naturskønne hovedø - S&...
Sværhedsgrad: 2
Cykelferie i PortugalCykelferie på elcykelCykelferie - Sværhedsgrad 2
Cykelferie i Portugal langs Atlanterhav og ad pilgrimsruter med bagagetransport og gode cykleruter. ...
Sværhedsgrad: 3
Cykelferie i PortugalCykelferier langs kyster og søerCykelferie på elcykelCykelferie - Sværhedsgrad 3
Friluftsland
Rejsegarantifonden
Adventure Travel Trade
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 09 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Tryghed på rejsen

Berings Tryghedspakke

Følg os

 

;

×Modtag vores Nyhedsbrev

Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider