- Duften af Italiens grønne hjerte -
Oplev en ny side af Italien med os: fredfyldt og nogle gange grænsende til det mystiske. På denne tur kommer du gennem byer som Assisi, Perugia, Spoleto og Narni, som byder på utrolige kunstskatte og en tidsrejse tilbage til Middelalderen. Disse byers udseende har stort set ikke ændret sig siden dengang, og landskaberne er harmoniske og indbydende. Ruten går hovedsageligt ad isolerede veje gennem dalene langs Apenninerne over de bølgende bjerge ved Trasimenosøen og videre gennem små afsidesliggende landsbyer i Umbrien. Denne del af Italien er kendetegnet ved rivende floder, fascinerende kløfter and græssende fåreflokke, og en af de bedste måder at opleve den på er på cykel, for så kan man nyde de mange skønne dufte i fulde drag og hvile ud på en kro eller lignende inden næste etape. Vi kan selvfølgelig ikke garantere det, men der er meget stor sandsynlighed for, at Italien byder dig velkommen med dejligt solskinsvejr. Rejsen slutter i Rom, hvor du kan stille cyklen og gå på opdagelse i ”den evige stad”. Du kan også bare sætte dig og drikke en kop cappuccino eller et glas rødvin på en café, mens du betragter det pulserende byliv. Hvis du gerne vil langt væk fra hverdagens stress og jag, så er denne tur helt sikkert lige dig, og du kan se frem til at få en masse skønne minder.
Mere om ruten
Hele cykelruten er en smule bakket, men dog med længere flade strækninger indimellem. Ruten består næsten udelukkende af asfalterede stier og fredfyldte biveje med dårlige vejforhold visse steder. Kun på meget korte strækninger, primært på vej ind i og ud af storbyerne, kan der forventes tæt trafik.
Information om turen og udlevering af udlejningscykel. Vi anbefaler, at du besøger Firenzes smukke bymidte.
Hotel (eksempel): C-Hotels
Om morgenen går turen med tog til Arezzo, som blandt andet er kendt for antikviteter og guldsmykker, og her kan du se smukke kirker og slotte. Cykelturen fortsætter ad naturskønne stier over de store sletter ved Val di Chiana med silhuetterne fra det sydlige Toscanas bakker og bjerge som fast følgesvend. Derefter kommer du forbi Cortona, inden du ankommer til Trasimenosøen, ved hvis nordlige bred det berømte slag mellem Hannibal og romerne fandt sted, og herfra er der en fantastisk udsigt over søen. Der er overnatning i Passignano.
Distance: ca. 60km + togtur
Hotel (eksempel): La Vela
Dagens cykeltur går langs søen til Torricella og videre gennem åbne landskaber med marker, bølgende bakker og idylliske steder til Umbriens fascinerende hovedstad, Perugia, hvor du kan tage en spadseretur ad en af Italiens skønneste handelsgader til San Lorenzo-katedralen, Palazzo dei Priori eller Arco Etrusco.
Distance: ca. 35km
Hotel (eksempel): La Rosetta
Når du har krydset Tiberen, skal du kun cykle et par kilometer for at komme til den hellige Frans af Assisis fødested. Inden du cykler op til den mystiske by, er du dog nødt til at lægge vejen forbi en af Umbriens smukkeste kirker, Santa Maria degli Angeli. I Assisi kan du beundre Giottos smukke og farverige fresker fra Middelalderen.
Distance: ca. 30km
Hotel (eksempel): Dei Priori
Dagens rute går langs foden af det store bjerg Monte Subasio til den utroligt velbevarede middelalderby Spello og videre gennem Valle Umbra til Spoleto med udsigt til en række bjergbyer undervejs, heriblandt Montefalco, Trevi og Campello. Fra den over 80 m høje akvædukt er der en svimlende udsigt over Tessino-floddalen, Monteluco-bjerget og paveborgen Rocca Albornoz.
Distance: ca. 55km
Hotel (eksempel): Charleston
I et utroligt smukt landskab omgivet af bjerge går cykelturen først til Terni og derefter videre til Narni. Terni er kendt for fremragende bagværk og regionens mest kreative køkken, og i Narnis gader fra Middelalderen kommer du på en rejse tilbage i tiden.
Distance: ca. 45km
Hotel (eksempel): Dei Priori
På dagens rute kører du langs de store bjerge lige midt i Umbrien, Italiens grønne hjerte, indtil du når til Calvi, som er den sidste større by, du skal besøge i denne region. Der er tid til at nyde den fred og ro, som kendetegner Sabinerbjergene, inden du tager toget til den verdensberømte storby Rom.
Distance: ca. 60km + togtur
Hotel (eksempel): Hotel President
Efter morgenmaden checker I ud af hotellet.
Prisen er baseret på, at man rejser minimum to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at rejse på egen hånd mod et enkeltværelsestillæg.
På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur og cykler.
Afrejsedatoer
Turen afvikles fra lørdag til lørdag fra april til oktober.
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.
På alle vores cykelferier er det muligt at medbringe sin egen cykel, men det er også muligt at leje en cykel til turen. Cyklerne du kan leje egner sig alle perfekt til turen og terrænet og alle cykler er perfekt vedligeholdt. Hvis du ønsker at leje cykel på turen, vælges dette på bookingformularen, hvor du også kan se prisen. Husk at skrive jeres højde i beskedfeltet, når I booker.
SE BILLEDER AF CYKLERNE UNDER DENNE TEKST
På denne rejse er det muligt at leje følgende cykler:
Udstyr der følger med, når du lejer cykler gennem os:
Alle cykler er udstyret med punkterfrie dæk, som betyder at det stort set er umuligt at punktere. Ingen regel uden undtagelser, så skulle du mod forventning opleve en punktering, så vil du hurtigt kunne lappe cyklen med tingene i det medfølgende service-sæt. Hvis skaden er større en blot en punktering, så er det blot at ringe og få fikset cyklen eller få en ny cykel leveret så hurtigt som muligt.
Forsikring mod tyveri og skader er inkluderet i prisen for at leje cyklen. Skulle der derfor være problemer af den art, så er det blot at sige til, så sørger vi for en ny cykel så hurtigt som muligt. Det er klart, at decideret hærværk mod cyklen er undtaget for forsikringen.
Flyrejsen fra Danmark til Firenze eller Rom er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.
Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse
Det foregår sådan her:
Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.
Ankomst med bil
Hvis I selv kører til Firenze, kan I parkere ved første hotel for ca. 5-8€ i døgnet.
Turen tilbage til Firenze efter turen, kan I få overblik over her: Rome2Rio
På denne rejse bor I på 3- og 4-stjernede hoteller. I Narni er hotellet et simpelt 3-stjernet hotel, som ligger centralt placeret.
Morgenmad er inkluderet alle dage. Det er meget let at både finde frokost og aftensmad i de byer I kommer igennem på turen.
Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken. I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.
Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.
Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.
Hele cykelruten er en smule bakket, men dog med længere flade strækninger indimellem. Ruten består næsten udelukkende af asfalterede stier og fredfyldte biveje med dårlige vejforhold visse steder. Kun på meget korte strækninger, primært på vej ind i og ud af storbyerne, kan der forventes tæt trafik.
Denne rejse har sværhedsgrad 2.
Grad 2
Egnet til cyklister som er vant til kuperede ruter med lejlighedsvis bakker og stigninger. Du cykler på gode stier og veje og du behøver ikke særlig erfaring med cykling. Disse ture er velegnet for cyklister med normal godt helbred og rimelig kondition.
Læs mere om vores sværhedsgrader.
På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:
Ved booking
Umiddelbart efter booking af denne rejse, får I adgang til jeres "min rejse"-side, hvor I finder praktisk information om rejsen.
En måned inden afrejse
I modtager en hotelliste og voucher
Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags, specifikke lokale vouchers og hvis I har lejet cykel vil de også blive udleveret på det første hotel.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected]
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.
Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området kommer her en oversigt. Data er fra yr.no.
Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden og har alle relevante forsikringer. Læs mere om dette her.
Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16
Tlf. +45 71 99 65 50
Eller skriv til os på:
Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.
Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips
Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.
Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]