Historien i denne region af Tyskland går helt tilbage til Romertiden for 2000 år siden. Smukke bindingsværkshuse, vinmarker, Porta Nigra i Trier og mødet mellem Mosel og Rhinen i Koblenz og Saarburg (også kendt som ”lille Venedig”) er kun nogle af højdepunkterne på denne rejse. Mosel er med sine 544km Rhinens længste biflod og en af de vigtigste handelsruter i Tyskland. Saar-floden er med sine 246km Mosel-flodens længste biflod. Kvaliteten af cykelstierne er fremragende og størstedelen af cykelruterne er asfalterede og er ikke udfordrende at cykle på. Denne tur er dermed også egnet for utrænede cyklister.
![]() |
|
Bliv medlem af den særlige "Bering Cykelferie"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.
Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.
På Mosel er det den 68m lange MS PATRIA, som er jeres hjem på turene. Skibet er moderniseret, så den egner sig perfekt til cykelkrydstogt og har 15 kahytter på hoveddækket og 19 kahytter på det øvre dæk. Alle kahytter er små og praktiske (cirka 7m2) med to enkeltsenge, som står i en vinkel. Der er vindue i kahytterne og på øvre dæk kan de åbnes og på hoveddækket kan de grundet sikkerhedshensyn ikke åbnes. Alle kahytter har eget toilet/bruser, og kahytterne på hoveddækket har aircondition ligesom der er i skibets bar og restaurant. MS PATRIA har en dejlig salon med bar og store vindue på det øvre dæk og en restaurant på hoveddækket.
På det delvist tildækkede soldæk er der rigeligt med siddepladser til alle gæster og et rum til cyklerne. Skibet sejler under Hollandsk flag og skibet har sejlet i Holland i mange år. Siden 2011 har skibet sejlet i Tyskland og er blevet et meget populært skib til netop cykelkrydstogter.
Længde: 68m, Bredde: 7,7m, Dybde: 1,85m, Maks passagerer: 68, Sprog ombord: tysk og engelsk.
Se flere billeder »I ankommer til båden i Koblenz og bliver vist til jeres kahyt. Ombordstigning foregår mellem kl. 16:00 og 17:00. Aftenen og natten tilbringes i Koblenz.
I sejler til Alken, hvor cykelturen starter. I cykler til Moselkern og derfra til Cochem, som er en smuk lille by med historiske bindingsværkshuse og en hyggelig gammel bymidte. Hvis du er en meget uerfaren cyklist eller bare ikke har lyst til at cykle, så kan du blive ombord sejle med til Cochem, hvor du kan stå af og nyde byen.
Cykeldistance: 29km
Dagens cykeltur fører jer først til Beilstein, hvor I kan udforske byen på egen hånd. I passerer Europas stejleste vingård ved Bremmer Calmont. Dagens etape slutter i vinbyen Zell, hvor vi anbefaler, at I husker at smage lidt på de gode vine.
Cykeldistance: 39km
I cykler fra Zell til den romantiske by Traben-Trarbach, hvor jugendstil-arkitektur viser sin bedste side. Efter I har nydt et besøg på Middelaldermarkedspladsen i Bernkastel-Kues kan I slappe af indtil I er klar til atter at gå ombord på båden.
Cykeldistance: 43km
I dag cykler I til Piesport – som er det ældste vinområde langs Mosel. Besøg de romerske kældre og vingårdene på egen hånd. Dernæst kører I videre til Deumagen-Dhron, som er den ældste vinby i Tyskland. Efter en dejlig frokost fortsætter I til Mehring.
Cykeldistance: 47km
I cykler via Pfalzel til Trier, hvor MS PATRIA allerede venter på jer. Tier er en af de ældste bnyer i Tyskland og den romerske indflydelse er stadig tydelig i de imponerende bygninger, så som Porta Nigra, Aula Palatina og amfiteatret.
Cykeldistance: 26-29km
I dag cykler I langs floden fra Trier via Wasserbillig i Luxemburg til Saarburg – også kendt som ”lille Venedig”. I bymidten finder I et 20m vandfald ligesom der er mange gamle bygninger og fiskerhuse.
Cykeldistance: 38km
I forlader båden senest kl. 09:00 og rejser tilbage til Danmark eller videre ud i verden. Det er muligt at tage tog tilbage til Koblenz. Dette tager cirka to timer og koster cirka 25 euro pr. person.
Det er muligt at rejse alene og bo på dobbeltværelse på denne rejse. Hvis du ønsker dette, kan det vælges på bookingformularen.
Alle afgange kræver mindst 40 gæster for at kunne sendes afsted. Afgange aflyses senest 21 dage inden afrejse (dette sker stort set aldrig).
På alle vores cykelferier er det muligt at medbringe sin egen cykel, men det er også muligt at leje en cykel til turen. Cyklerne du kan leje egner sig alle perfekt til turen og terrænet og alle cykler er perfekt vedligeholdt. Hvis du ønsker at leje cykel på turen, vælges dette på bookingformularen, hvor du også kan se prisen. Husk at skrive jeres højde i beskedfeltet, når I booker.
SE BILLEDER AF CYKLERNE UNDER DENNE TEKST
På denne rejse er det muligt at leje følgende cykler:
Udstyr der følger med, når du lejer cykler gennem os:
Alle cykler er udstyret med punkterfrie dæk, som betyder at det stort set er umuligt at punktere. Ingen regel uden undtagelser, så skulle du mod forventning opleve en punktering, så vil du hurtigt kunne lappe cyklen med tingene i det medfølgende service-sæt. Hvis skaden er større en blot en punktering, så er det blot at ringe og få fikset cyklen eller få en ny cykel leveret så hurtigt som muligt.
Forsikring mod tyveri og skader er inkluderet i prisen for at leje cyklen. Skulle der derfor være problemer af den art, så er det blot at sige til, så sørger vi for en ny cykel så hurtigt som muligt. Det er klart, at decideret hærværk mod cyklen er undtaget for forsikringen.
Denne rejse er velegnet til kør-selv.
Flyrejsen fra Danmark til Frankfurt og transport derfra til Koblenz er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.
Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse
Det foregår sådan her:
Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.
Lufthavnstransfer
Det er let at komme fra Frankfurt Lufthavn til Koblenz. Toget kører mange gange om dagen og turen tager cirka 1t 15m. Få overblik over den tur: Rome2Rio
Hvis I selv kører til Koblenz
Der er ikke langt fra Danmark til Koblenz og derfor er denne tur meget velegnet til kør-selv ferie. Når I skal tilbage fra turens slutpunkt til bilen i Koblenz kan I tage toget. Turen tager cirka to timer og koster cirka 25 euro pr. person. Det er muligt at have egne cykler med i toget og hvis I har lejet cyklerne, bliver de på båden. få overblik over den tur her: Rome2Rio.
På denne rejse overnatter I på båden. Prisen her på siden er baseret på kahytter på hoveddækket, men på bookingformularen kan I vælge at opgradere til kahytter på øverste dæk. Kahytterne er cirka 7 kvadratmeter store og har eget bad/toilet.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet i prisen. Frokosten er en let frokost, som enten serveres på båden (for de som bliver tilbage) eller er lavet til picnic-frokost for de, som tager på cykeltur. Hver eftermiddag serveres der kaffe/te og kage som også er inkluderet i prisen.
Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.
- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.
Når du køber en cykelferie hos Mountain Adventures, får du 10% rabat på alle ikke-i-forvejen-nedsatte varer hos Cykelshoppen.dk.
Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området kommer her en oversigt. Data er fra yr.no.
Vi er medlem af Rejsegarantifonden. Reg.nr. 2529.
Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 09 - 16.
Tlf. +45 71 99 65 50
Eller skriv til os på:
Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.
Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 9 - 16
Tlf. +45 71 99 65 50
Eller skriv til os på:
Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips
Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.
Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]