ALPE ADRIA

SE MERE HERUNDER

DKK 7.990,00

Østrig og Italien - Cykelferie på Alpe Adria ➤ Salzburg til Grado

- Fra Salzburg til Grado -

Fra Alperne til havet! Denne cykelferie er en perfekt blanding af Østrigs Alper og Italiens charme. Når I cykler strækningen, oplever I ganske enkelt mere: flere romantiske floder og smukke vandfald, flere hyggelige historiske landsbyer med gamle bydele og store slotte, flere taggede bjergtoppe og naturligvis flere flotte udsigter, arkitektoniske mesterværker og mere lækker mad. Sidst men ikke mindst oplever I Adriaterhavet.

Om ruten
Turen går langs veletablerede cykelstier og stille landeveje. Der er kun få passager ad mere trafikerede veje eller grusveje. Ruten går gennem et lettere bakket terræn og den mest udfordrende strækning er mellem St. Johann og Gasteiner-dalen. Denne del kan dog springes over ved at tage toget.

 

Fri afbestilling

Bering Travel - En del af EuroFun

Værd at vide om rejsen

Billedgalleri fra turen

Her kan I se en masse billeder fra turen.

Se flere billeder »

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Salzburg

I ankommer til jeres hotel i Mozarts og Østrigs kulturelle hjerte, Salzburg. Små snoede gyder og store torv inviterer jer på byvandring, hvor I også kan besøge de hyggelige caféer med ægte østrigske specialiteter. Historien og kulturen er overalt i Salzburg.

Hotel (eksempel): Hotel Ganslhof

Dag 2 Salzburg til St. Johann

I forlader Salzburg og kører sydpå. I cykler langs vådeområderne på skyggesiden af Salzach-floden til Hallein – en tidligere velhavende keltisk by pga. saltminerne. Hallein overrasker altid med den imponerende gamle bymidte med små gyder og flotte husfacader. I passerer vandfaldet ved Golling og fortsætter langs den gode cykelsti til St. Johann, hvor katedralens to tinder kommer til syne langvejs fra.

Distance: 65km
Hotel (eksempel): Brückenwirt

Dag 3 St. Johann til Mölltal-dalen

Kort efter Schwarzach siger I farvel til Salzach-floden og denne biflod Gasteiner Ache leder jer gennem den vilde og frodige Gasteiner-dal. Via Dorfgastein og Bad Hofgastein cykler I videre til det verdenskendte spa- og skiområde Bad Gastein for foden af Hohen Tauern-bjergene, som byder på varieret natur og smuk arkitektur. Gasteiner-vandfaldet er landemærket midt i byen og har længe været målet for både turister og poeter fra hele verden. Herfra er der kun en kort cykeltur tilbage før I når til Böckstein, hvor I springer på toget og tager den 10 minutter lange tur gennem ”Tauernschleuse” til den anden side af Alperne ved Mallnitz. Tilbage i sadlen kan I nu nyde den dejlige tur nedad til jeres hotel i Mölltal-dalen.

Distance: 60km +  en togtur
Hotel (eksempel): Erlebnishotel Mölltal

Dag 4 Mölltal-dalen til Villach

I starter dagen med at cykle langs Möll-floden i et vidunderligt alpint skue. Drautal-dalen starter i landsbyen Möllbrücke og er del af det solrige Sydøstrig. Cyklen triller næsten af sig selv nedad langs Drau-floden. I Spittal kan I bsøge renæssance-paladset ”Porcia” – også kendt som det flotteste renæssance-bygningsværk nord for Alperne. Herfra er der kun få tråd tilbage før, I når til byen Villach, som har en imponerende gammel bydel og sydlig charme med barer og restauranter.

Distance: 70km
Hotel (eksempel): Hotel Mosser

Dag 5 Villach til Venzone og omegn

I slipper for stigningen til Tarvisio ved at tage toget. I Italien er cykelstierne i lige så god stand, så I cykler behageligt nedad gennem Kanaltal-dalen og fra sadlen, kan I beundre skønheden med uspoleret natur og store skove. Jeres dag afsluttes med synet af de billedskønne landsbyer for foden af de Juliske Alper.

Distance: 60km + en togtur
Hotel (eksempel): Hotel Pittis

Dag 6 Venzone og omegn til Udine

Ved den sydlige udgang fra Kanaltal-dalen ligger en af de smukkeste historiske byer i de Friuliske-Juliske Alper. Højdepunktet i landsbyen Gemona del Friuli er den majestætiske katedral Santa Maria Assunta og I skal nok blive imponeret over synet. På vej til Udine kommer I forbi de første vingårde og vinmarker på ruten. Når I ankommer til byen kan I nyde ’Dolce Vita’ (det søde liv) med en kop kaffe på en af byens torv eller med en dejlig gåtur gennem byens gader, hvor I kan beundre den flotte arkitektur.

Distance: 60km
Hotel (eksempel): Clocchiatti Next

Dag 7 Udine til Grado

Nyd den varme brise fra Sirocco-vinden! I cykler gennem et flot landskab med små kanaler på vej mod Venedigbugten. Vi anbefaler, at I holder pause i dem romerske by Aquileia (kendt som Det Andet Rom) før I når frem til endestationen for denne tur. Et af de mest populære steder ved Adriaterhavet, den lille fiskerby Grado, hvor I både kan nyde den lækre strand, det historiske havneområde, de smalle gader og de hyggelige restauranter, som oser af Italiensk charme.

Distance: 55km
Hotel (eksempel): Hotel Rialto

Dag 8 Hjemrejse

Turen er nu slut og det er tid til at tage hjem eller videre ud i verden. I checker ud af hotellet om formiddagen.

Prisen inkluderer

Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Salzburg t/r
  • Eventuelle turistskatter på hotellerne
  • Administrationsgebyr (145,-)
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • tilvalg: Cykelleje
DKK 8.290,00

Video

Her kan I se en video fra denne tur. Det bliver lynhurtigt klart, hvorfor vi anser netop denne cykelferie for at være en moderne klassiker.

Praktisk info

Generelt om rejsen

Prisen er baseret på, at I overnatter i dobbeltværelse. Det er også muligt at rejse alene mod et tillæg. Du kan se enkeltpersontillægget ved at vælge "1 person" på bookingformularen.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Leje af cykel

På alle vores cykelferier er det muligt at medbringe sin egen cykel, men det er også muligt at leje en cykel til turen. Cyklerne du kan leje egner sig alle perfekt til turen og terrænet og alle cykler er perfekt vedligeholdt. Hvis du ønsker at leje cykel på turen, vælges dette på bookingformularen, hvor du også kan se prisen. Husk at skrive jeres højde i beskedfeltet, når I booker.

SE BILLEDER AF CYKLERNE UNDER DENNE TEKST

På denne rejse er det muligt at leje følgende cykler:

  • Unisex 21-gear cykel – uden fodbremse (standard)
  • Unisex 7-gear cykel – med fodbremse (standard)
  • Herrecykel 21 gear – uden fodbremse (standard)
  • PLUS Herrecykel 27-gear – uden fodbremse
  • Unisex Elcykel – med fodbremse

 

Udstyr der følger med, når du lejer cykler gennem os:

  • Bagagebærertaske (vandafvisende)
  • Styrtaske (vandafvisende)
  • Service-set med værktøj og ekstra dækslanger
  • Pumpe
  • Kombinationslås

 

Hjælp under turen

Alle cykler er udstyret med punkterfrie dæk, som betyder at det stort set er umuligt at punktere. Ingen regel uden undtagelser, så skulle du mod forventning opleve en punktering, så vil du hurtigt kunne lappe cyklen med tingene i det medfølgende service-sæt. Hvis skaden er større en blot en punktering, så er det blot at ringe og få fikset cyklen eller få en ny cykel leveret så hurtigt som muligt.

Forsikring er inkluderet

Forsikring mod tyveri og skader er inkluderet i prisen for at leje cyklen. Skulle der derfor være problemer af den art, så er det blot at sige til, så sørger vi for en ny cykel så hurtigt som muligt. Det er klart, at decideret hærværk mod cyklen er undtaget for forsikringen.

 

Unisex 21-gear og 7-gear (med og uden fodbremse)

Lejecykel med 21 eller 7 gear

Herrecykel 21 gear - uden fodbremse

Leje af herrecykel 21 gear uden fodbremse

PLUS Herrecykel 27 gear - uden fodbremse

PLUS lejecykel 27 gear

Unisex elcykel - med fodbremse

Leje af elcykel på cykelferie

Sådan kommer du frem

Flyrejsen fra Danmark til Salzburg er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 2-5 hverdage)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Transfer tilbage til Salzburg
På bookingformularen kan I vælge, om I ønsker transfer fra sidste hotel i Grado tilbage til Salzburg. Dette er kun muligt lørdage og nogle torsdage. Torsdage er kun muligt mellem 19. juni og 27. august. Transfer skal bookes hjemmefra.

OBS 2024: Vigtig information for jer der enten kører selv til destinationen, eller ønsker vores returtransfer mellem Grado og Salzburg.
Hele 2024 er der igangværende renovering af adskillige tunneler på hovedtrafikruten Tauern autobahn. Vores nuværende informationer er at dette kan betyde forsinkelser og kødannelse på denne rute på op til tre timer. Dette betyder at hvis I planlægger selv at køre til Salzburg, så skal I tage den ekstra tid med i planlægningen. Ligeledes skal I forvente at vores returtransfer fra Grado til Salzburg kan blive ramt af samme forsinkelser. 
 

Hvis I tager toget

Der er gode togforbindelser til denne destination og vi anbefaler, at I tager toget til Salzbourg  Station.
I skal forvente en rejsetid på 13 t. 34m og ca. 3 skift. Vær opmærksom på, at rejsetider og togplaner kan variere alt afhængig af sæson.


Ønsker du at rejse med tog, kan du bestille et tilbud på turen inkl. togrejse. Bemærk at det ikke er muligt at bestille et tilbud på en togrejse, der ligger mere end 3-6 måneder ud i fremtiden. Herunder har vi samlet nogle gode råd og nyttige links, så du er godt forberedt.

Læs mere her og se flere rejser til Østrig, hvor tog er en god transportmulighed

Overnatning

På denne rejse overnatter I på 3- og 4-stjernede hoteller i byerne. Alle værelser har eget bad/toilet.

Mad og drikke

Morgenmad er inkluderet alle dage. Frokost og aftensmad er let at finde i byerne, hvor I overnatter.

Ekstra nætter
Det er muligt at vælge ekstra nætter før eller efter turen. Dette vælges på bookingformularen. Bemærk, at transfer tilbage til Salzburg kun er torsdage og lørdage, hvormed de ikke passer med eventuelle ekstra nætter. Det er naturligvis muligt at selv finde retur til Salzburg.

Bagagetransport

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken.  I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.

Sværhedsgrad

Denne rejse har sværhedsgrad 2

Grad 2
Egnet til cyklister som er vant til kuperede ruter med lejlighedsvis bakker og stigninger.  Du cykler på gode stier og veje og du behøver ikke særlig erfaring med cykling. Disse ture er velegnet for cyklister med normal godt helbred og rimelig kondition.

Læs mere om vores sværhedsgrader.

Rute og elevationsprofil

Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.

Se kort over hele turen

Se elevationsprofil

Farver
Blå ruter: Turen som normalt
Røde ruter: Variationer (som fx afkorter eller forlænger ruterne)

Rejsedokumenter

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter booking af denne rejse, får I adgang til jeres "min rejse"-side, hvor I finder praktisk information om rejsen.

En måned inden afrejse
I modtager en hotelliste og voucher

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags, specifikke lokale vouchers og hvis I har lejet cykel vil de også blive udleveret på det første hotel. Rejsedokumenterne er på engelsk.

Rejse- og afbestillingsforsikring

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected].

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Udstyr og rabataftaler

Friluftsland

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området kommer her en oversigt. Data er fra yr.no.

Klima Salzburg

Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden og har alle relevante forsikringer. Læs mere om dette her.

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Send forespørgsel

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Kunderne siger

Se også disse rejser

Cykelferie i Portugal langs Atlanterhav og ad pilgrimsruter med bagagetransport og gode cykleruter. ...
Sværhedsgrad: 3
Cykelferie i PortugalCykelferier langs kyster og søerCykelferie på elcykelCykelferie - Sværhedsgrad 3
Oplev øerne Zakynthos, Kefalonia og Ithaka! En unik cykelferie på de Ioniske Øer...
Sværhedsgrad: 2-3
Velegnet til solorejseCykelferie i Grækenland35 dages fri afbestillingCykelferier langs kyster og søerCykelferie på elcykelCykelferie - Sværhedsgrad 2Cykelferie - Sværhedsgrad 3
Tag på opdagelse langs Loirefloden, hvor denne cykelferie leder jer fra slot til slot og I ove...
Sværhedsgrad: 2
Cykelferie i Frankrig35 dages fri afbestillingCykelferie på elcykelCykelferie - Sværhedsgrad 2TransProvence
Friluftsland
Rejsegarantifonden
Adventure Travel Trade
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 09 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Tryghed på rejsen

Berings Tryghedspakke

Følg os

 

;

×Modtag vores Nyhedsbrev

Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider