Værd at vide, når du vandrer i bjerge

- Hvad skal du som vandrer holde øje med, når du er på tur i bjergene -

SE ALLE VORES VANDREFERIER I BJERGE - OVER 2.000 MOH

Vandring er en blid sport, som har udviklet sig til at være en af de mest populære motionsformer i de senere år. Bjergelskere sultne på motion og oplevelser bliver draget til de højtliggende regioner, hvor de kan nyde den friske luft og en oplevelse, som er sund for både krop og sind. Men efterhånden som antallet af vandrere øges, siger presset på vandrestierne og naturen.

Derfor er det vigtigt, at være opmærksomme på de basale vandreregler, så vi ikke belaster naturen, imens vi dyrker vores sport. Uanset om det drejer sig om en flok køer på stien, at smide frugt i skoven eller den gode vandreetikette i bjergene: alle vandrere er gæster i den smukke natur og bør kende til de vigtigste basale uskrevne regler.

Herunder har vi sammenfattet de vigtigste regler, som både sikrer dig, naturen og den gode tone på vandrestierne.

De Tre Tinder i Dolomitterne

De gyldne regler i bjergene

 

Hold dig informeret og forbered dig hver dag

Hos Bering Travel planlægger vi dine vandreruter ud fra vores kendskab til området. Det er dog alligevel dig/jer, som skal gennemføre dagsetaperne, hvorfor du bør sikre dig at læse rutebeskrivelserne grundigt dag for dag, inden du begiver dig af sted.

Hav udstyret i orden

Gode sko/støvler, en solid rygsæk, passende tøj, proviant og drikkelse, kort, førstehjælpskit, mobiltelefon og mange andre småting. Listen over, hvad du bør medbringe på en vandreferie er lang og du kan se den i vores 13 tips til vandreferie eller i rejsens praktiske informationer.
I øvrigt: Det er bedre at pakke lidt for meget end at vandre drivvåd rundt i timevis uden at kunne skifte tøj.

Efterlad aldrig skrald

Rygsækken er pakket helt eksemplarisk og der er rigeligt med frugt og sunde snacks. Der er fem-seks bidder i et æble, men hvor skal man gøre af skroget? Kan man fx bare uden videre smide æblet i skovbunden? Når det kommer til sæsonens frugt fra regionen, så rådner det hurtigt eller kan give et vildt dyr et festmåltid.

Det er anderledes, hvad angår bananer og andre tropiske frugter. De kan oftest ikke spises af de lokale dyr og er sprøjtet med pesticider. De rådner også, men meget langsommere på vores breddegrader.
Tip: Hvis du vil være på den sikre side, så bør du have en ”skraldespand” med i tasken, hvor du gemmer alt, hvad du har medbragt dig på vandreturen – også frugt og anden mad. Det er så let at smide det i skraldespandene i byerne, hvor de umuligt kan skade miljøet.

Hold øje med vejret i bjergene

Hold øje med vejret

Det er vigtigt at holde øje med vejret, inden du begiver dig af sted på dagens vandretur. Spørg på overnatningsstedet om vejret er stabilt eller om der fx er risiko for storm. Hvis en storm truer i horisonten, så er det bedre at vende om, undgå bjergtinder og bjergkamme og søge ly i dalene.

Kend din kondition og fart

Vær realistisk omkring dine egne evner og vælg kun de ture, som du er i stand til at nyde. Start altid vandringen i et roligt tempo og gå dig langsomt ind i den perfekte rytme. Hold nok pauser – også helt små, hvor du blot stopper et minut eller to. Vandrer man i en gruppe, så er det altid gruppens langsomste deltager, som sætter farten – det gælder fx særligt på famileture.

Forlad ikke stien

Du bør under ingen omstændigheder lede efter genveje eller nye ruter på egen hånd. Bliv i stedet på de sikre og markerede vandrestier. Indimellem er det vigtig at være årvågen – fx hvis der er vådt. Træd ikke på sten, da faldende sten kan skade andre vandrere og dyr. Skulle du fare vild, så kan du benytte en app på din telefon (fx Bering Travels app, som også fungerer offline).

Bevar roen i nødstilfælde

Hvis du virkelig er i nød, så er det vigtigt at bevare roen så meget som muligt. Skaf hjælp via din mobiltelefon, få opmærksomhed fra andre vandrere ved at råbe, vinke eller blik med lommelygten. Hvis nogen i en gruppe bliver skadet, så sørg for at hjælpe vedkommende ud af faren og lad dem aldrig være alene.

Alpine køer i bjergene

Håndtering af alpine køer

Køer jo ikke aggressive – tværtimod, så vil de efter al sandsynlighed flygte snarere end at angribe. Men hvad er den bedste måde at passere gennem en flok køer midt på stien?

Hvis du støder på en flok køer i bjergene, så er det alligevel bedst at være forsigtig. Køer vil fx forsvare kalve, tyren vil forsvare flokken og kalvene er ofte bare nysgerrige og vil gerne hilse på. Af den årsag er det en god idé at holde godt øje med, hvad der rører sig flokken, imens I passerer dem. Igen er det vigtigt at holde sig til stien og er man tvunget til at krydse en sæter, så hold god afstand uden at lave pludselige bevægelser. Vi anbefaler ikke, at du klapper, fodrer eller kommer for tæt på dyrene.

Vandreetikette

Hvad gør man, når sportsentusiaster møder hobbyvandrere? Hvis to stier krydser hinanden, så gælder bjergreglerne. Hvilke regler er det? Scenarie: Du vandrer stejlt op ad trin for trin, du tager et billede på toppen, skriver en kort linje i dagbogen. Dejligt. Nu er det tid til at overnatte i bjerghytten – hvor der også gælder nogle særlige regler.

 

Trafikregler i bjergene

Alle vandrere hvis højre skulder vender imod bjerget har førsteret! Ej bare rolig. Reglerne i bjergene er slet ikke så strenge, men der er nogle gode retningslinjer, som er værd at have med i bagagen. Det er basalt set således: Vandreren i den bedste form, gør plads for de andre. Udover det, så er der andre faktorer så som, hvor sikre du/de andre er på fødderne og hvorvidt du/de andre har højdeskræk.
Hvorvidt du eller andre kan træde til side og gøre plads, afhænger af terrænet og hvad der er sikrest. Overhal kun andre, hvis det er muligt uden at nogen bliver udsat for fare. Reglen er, at hvis du vandrer langsomt, så gør du plads for dem, som vil vandre hurtigere end dig. Nyd udsigten, tag en dyb indånding og lad den friske bjergluft fylde lungerne.

 

Der er én helt klar regel i bjergene: Fodgængere har ALTID førsteret. Hvis du fx cykler i bjergene og vælger at cykle på stier, hvor folk vandrer, så er det cyklisten, som skal tage hensyn og lade vandrerne komme til.

Glad på toppen af et bjerg

Flere uskrevne regler

Første regel
På bjerget er alle på fornavn og alle er lige. Det er ikke et stort problem for danskere, hvor titler og høflighedsfraser hører fortiden til.

Anden regel
Ankomst på toppen af et bjerg skal fejres behørligt. En lille flaske et-eller-andet bør bestemt være med i tasken, så den kan nydes sammen med udsigten. Husk dog, at der nemt kan ske ulykker, for de som fejrer alt for meget.

Tredje regel
Forberedelse til dagens vandring er meget vigtigt og bør gøres grundigt. Hold øje med temperaturskift mellem bjerge og dale, tjek vejrudsigten og læg mærke til ruten, så du evt. kan vende om.

SE ALLE VORES VANDREFERIER I BJERGE - OVER 2.000 MOH

Friluftsland
Rejsegarantifonden
Adventure Travel Trade
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 09 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Tryghed på rejsen

Berings Tryghedspakke

Følg os

 

;

×Modtag vores Nyhedsbrev

Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider