Vandreferie er en dejlig ferieform, hvor man virkelig kommer ind under huden på den destination, man besøger. Alt forgår i ens eget tempo og man har masser af tid til at lægge mærke til de små ting, som man måske normalt ikke ænser. Det kan være en blomst, en udsigt eller et måltid mad, som til hverdag bare var gledet forbi i underbevidstheden, men når man står ude på vandreruten og ikke skal andet end, at gå og nyde livet, så opleves det bare mere intenst end normalt.Derudover er det også sundt og godt for kroppen at være aktiv på ferien, så alt i alt er vandreferie en skøn måde at opleve verden på.
Det kan være svært, at overskue, hvad der skal til for at gennemføre en vandreferie og derfor har vi i det følgende forsøgt, at grundigt beskrive de overvejelser, man bør gøre sig i forbindelse med en vandreferie.
Se alle vores vandreferier - klik her
Du bør overveje følgende ting, når du planlægger din vandreferie
Når du er på vandreferie, bør du overveje din beklædning, så den passer til forholdene. Dit tøj skal beskytte dig fra vejret, holde din krop varm, transportere fugt væk fra kroppen og samtidig være let og fylde så lidt som muligt. Det er derfor nyttigt at nøje overveje din beklædning efter ”løg-princippet”, hvor de forskellige tøjlag kombineres, så det hele passer.
Overordnet er der tre lag:
Lag 1 – er i kontakt med din hud. Dette lag holder dig tør ved at transportere sved ud og væk fra kroppen. Brug undertøj lavet af uld, syntetiske materialer eller en blanding af de to.
Lag 2 – skal isolere imens det transporterer fugt væk fra kroppen. Egnede materialer er fx Fleece, Polartec, Primaloft eller dun. Du kan også bruge windbreakers og softshells, da de ikke er helt vandtætte.
Lag 3 – beskytter dig mod vind og regn. Egnet tøj er derfor enten imprægneret eller er lavet af vind/regn-afvisende materialer. Dette lag er typisk det dyreste – særligt hvis du vil have beklædning af høj kvalitet. Alt tøj i dette lag bør have membraner eller lynlåse som muliggør at fugt kan slippe ud.
Det vigtige er, at hvert lag møder de ovennævnte kriterier og det er en god idé at ikke gå på kompromis med dele af tøjet. Verdens bedste regnjakke er ligegyldig, hvis sved ikke kan komme videre fra de indre lag.
Forsøg altid af finde en god balance i dit tøjvalg.
Dine vandresko/støvler skal møde dit individuelle behov. Vi anbefaler altid, at du køber trekkingsko eller vandrestøvler. Trekkingsko er mere behagelige, men de egner sig ofte ikke til vandreturene, hvis der fx er flere lange etaper. Rigtige vandrestøvler er ofte at foretrække også selvom der er tale om korte etaper. Uanset etapens længde kan der alligevel være stenede passager. Det bedste valg vil derfor stort set altid være vandrestøvler, som støtter om anklen.
Vandrestøvler støtter foden, anklen og har en fast sål. Det giver god komfort selvom man går i ujævnt og stenet terræn. Valget mellem Goretex eller læder er et spørgsmål om smag. Goretex har bedre udluftning, hvorimod læderstøvler oftest er mere behagelige at have på i længere tid.
Husk altid at nye vandresko og vandrestøvler har godt af at blive gået til inden vandreferien. På den måde er der større chance for at du undgår vabler.
Alle sko har godt af at blive vedligeholdt.
Du bør tale med din skoforhandler omkring de forskellige sko og materialer. Hvis du ikke vedligeholder dine sko/støvler ordentligt, kan det forkorte skoens levetid betragteligt. Når du køber en rejse hos os, får du 10% rabat hos Friluftslageret.
Vandrestave er et spørgsmål om præference. Nogle synes det er rart og andre ser ingen brug for dem. Vi synes vandrestave er rare at gå med – særligt i meget ujævnt terræn. Teleskopstave kan derfor være en vigtig del af dit vandreudstyr, da de kan skåne dine led og give stabilitet.
Den optimale højde på vandrestave er forskellig fra person til person. Tommelfingerreglen er, at overarmen og underarmen skal lave en vinkel på 90 grader, hvor overarmen peger lige nedad.
Lav stavene kortere, hvis du skal gå en lang stigning. På den måde optimerer du distributionen af kraft. Er der tale om en lang nedstigning, så gør stavene længere, så du kan gå med rank ryg hele vejen ned.
Vandrestave bør være teleskopstave, da det er vigtigt at kunne justere længden på stavene til at passe til terrænet. Husk at sikre dig at stavene er stabilt fæstnede, når du vandrer, da en kollapsende stav kan være farligt og betyde, at du kommer til skade.
Forebyggelse
Behandling
Hvis uheldet er ude og du får en vabel på din vandreferie, bør du agere hurtigt og følge disse trin.
For at justere din rygsæk korrekt anbefaler vi følgende metode (din rygsæk bør være fuldt pakket, når du justerer):
Start med at løsne alle strammerne |
Tag rygsækken på dine skulde og fastgør |
Træk i skulderremmene til de sidder stramt. Størstedelen af vægten skal stadig hvile på hoftebæltet |
Brystremmen hjælper til at stabilisere skulderremmene. Denne spænder du sidst |
Mange rygsække har stabiliseringsremme omkring skuldre og bryst. Brug dem til at finjustere din rygsæk, så vægten fordeles ligeligt.
Læg mærke til, hvad der føles rigtigt for dig. Alle er forskelligt bygget og din taske skal som udgangspunkt indstilles efter din kropsbygning, så den sidder rart hele turen. Det er helt almindeligt at være nødt til at indstille rygsækken flere gange undervejs.
Her er nogle gode råd, når du skal pakke din rygsæk.
Overvej ruten inden du pakker. På jævne underlag og brede stier, kan du lade tyngdepunktet ligge højere i rygsækken. På den måde er du mere smidig og det er mere behageligt at vandre. I ujævnt og udfordrende terræn anbefaler vi, at du placerer tyngdepunktet lavt i rygsækken.
Det kan være, at du går lidt mere foroverbøjet på denne måde, men det lave tyngdepunkt giver stabilitet og du har lettere ved at holde balancen.
På stort set alle vores vandreferier bliver din bagage fragtet for dig og du skal kun vandre med en dagsrygsæk. En godt pakket rygsæk er et meget vigtigt element af en vandretur, men det vigtigste er i virkeligheden, hvilke ting, du ikke tager med i dagsrygsækken, da selv garvede vandrere kun kan bære 20-25% af deres kropsvægt på en dagstur.
Din dagstursrygsæk bør aldrig veje mere end 12kg.
De følgende ting bør være i en dagsrygsæk.
Put ikke din rygsæk i vaskemaskinen, da stoffet kan få flænger. Der kan også hænge sæberester fast i materialet, når den har været i maskinen og dette kan potentielt give en allergisk reaktion, hvis du har følsom hud.
Vask din rygsæk i en balje eller badekar med pH-neutral sæbe. Snavs kan skrubbes af med en børste. Læg særligt mærke til lynlåsene, hvor der let kan sidde snavs.
Opbevar tasken ved at fastgøre alle remme og læg den et tørt sted.
Store og små uheld kan forekomme på vandreture – også for erfarne vandrere. Uanset om der er tale om småskader og selvom du måske ikke engang selv er involveret i uheldet, er en veludrustet førstehjælpskasse en rigtigt god idé. Sørg for at du har følgende med.
På vandreferier med Mountain Adventures sker det ofte, at du tilbringer hele dagen udenfor i solen. Hvis du vandrer i højderne eller tæt på vand, skal du huske at solen er stærkere på de kanter. Det er derfor ikke kun lyse hudtyper, som bør bruge solcreme. Det gælder også når det er overskyet og selvom vinden blæser.
Solskoldning eller hedeslag kan ødelægge en vandreferie.
Husk på følgende:
I bjerge eller tæt på havet kan vejret ofte ændre sig på meget kort tid og uden varsel. Hold øje med himlen, når du vandrer i alpine områder eller tæt på kysten. Særligt hvis du ikke kender den region du vandrer i.
Storme og koldfronter
Storme og koldfronter kan være ubehagelige i bjergene. Da de er meget svære at forudse, bør du altid medbringe handsker, en kasket, regnjakke og noget varmt tøj. Også om sommeren.
Tjek vejrudsigten
Inden hver vandredag bør du tjekke dagens vejrudsigt. De fleste vejrapps plejer at ramme rigtigt. Hvis du er i tvivl om morgendagens vejr, så spørg de lokale på dit hotel. De er ofte meget velinformeret om det lokale vejr og om der er noget, du bør være opmærksom på.
Fysisk aktivitet fører til væsketab og elektrolytter. For at holde energien oppe i løbet af dagen er det vigtigt at tilføre begge dele. Vi kan anbefale følgende:
Vi håber, at du kan bruge disse råd på din næste vandreferie. Husk at du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål omkring vandreferie.
Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 09 - 16
Tlf. +45 71 99 65 50
Eller skriv til os på:
Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips
Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.
Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]