Bemærk: Prisen for denne tur inkluderer flyrejse fra enten København eller Aarhus til Hurghada. Der er afgang hver søndag. Hvis I foretrækker selv at finde flyrejse og dermed også kunne rejse på andre dage, så kan I se turen ekskl. flyrejse her.
En dykkerferie i Egypten er altid en fantastisk oplevelse. Få steder er vandet lige så klart, lige så lækkert og lige så fyldt med kulørt marineliv, som i det røde hav. Det er bl.a. en af grundene til at Egypten er en verdensberømt dykkerdestination. I kan roligt forvente en stor dykkeroplevelse.
Fra I lander i Hurghadas lufthavn til I rejser hjem, tager vi os af jer, så det eneste I skal fokusere på, er, at have det så sjovt som muligt og få mest muligt ud af dykningen. Dykningen foregår fra både og I bliver guidet af erfarne folk, som kender de forskellige dykkerspots ud og ind.
Alle dykkerdage bliver I hentet på hotellet og bragt til starten på dagens dykkertur. Da rejsen er med All Inclusive serveres der naturligvis frokost på dykkerturene.
![]() |
PADI DYKKERCENTER På denne rejse dykker I med et certificeret PADI Dykkercenter. |
Jasmine Palace Resort & Spa har 547 værelser med aircondition, minibar og værdiboks til bærbar computer. Værelserne åbner ud til balkoner. Der er fladskærms-tv med satellitkanaler. Badeværelserne omfatter badekar eller bruser, gratis toiletartikler og hårtørrer. Forretningsvenlige faciliteter omfatter pengeskab og telefon. Derudover omfatter værelserne gratis vand på flaske og mørklægningsgardiner/forhæng. Der er daglig rengøring.
Se mere om hotellet på deres hjemmeside: Jasmin Palace Resort & Spa.
En dykkerdag starter tidligt om morgenen, hvor I står klar ved indgangen til hotellet cirka kl. 8:15. Herfra køres I til marinaen, hvorfra båden stævner ud. Præcis, hvor dykkene foregår på dagen, kan variere i forhold til, hvor forholdene er bedst, men I kan forvente at dykke ved: Small Giftun, Big Giftun, Abu Ramada, Shoo An Era og Abu Monar. Hvor dybt man kan dykke varierer fra sted til sted, men i løbet af ugen kan I forvente, at dykkene kan gå til mellem 8 – 40 meter (afhængigt af, hvad I har certifikat til).
Se flere billeder »I flyver fra København eller Aarhus og lander i Hurghadas lufthavn, hvor I bliver mødt og kørt til jeres hotel. Afhængigt af, hvornår I ankommer er der tid til at udforske hotellet.
Dagene går med at dykke fra båd og dase på hotellet. I bliver hentet på hotellet om morgenen ved cirka 8:15-tiden, hvor I bliver kørt til båden. I er på båden det meste af dagen og vender hjem ved sidst på eftermiddagen.
Bemærk: Der er fem dages dykning inkluderet. Det betyder at en af disse dage vil være en hviledag og dette vil som oftest være dag syv, da man ikke må dykke 24 timer før, man skal flyve.
Så er ugen slut og det er tid til at drage hjem. I bliver kørt til lufthavnen, hvorfra I flyver hjem.
Den beskrevne pris går ud fra, at I er to personer, som deler et dobbeltværelse. Det er dog muligt at rejse alene og bo på enkeltværelse. Dette koster dog ekstra. Hvis du går ind på bookingformularen kan du se, hvad rejsen koster ud fra dine ønsker.
Det er også muligt at tage med selvom man ikke vil dykke. Dette betyder at rejsen bliver billigere og det kan vælges på bookingformularen.
Det er muligt at få børn med på denne tur, dog skal børn være mindst 10 år for at kunne dykke (og skal dermed tage eller have et PADI Junior Open Water kursus).
Priser for børn som rejser sammen med to fuldt betalende voksne:
0-4 år: gratis landarrangement, men prisen på flyrejsen varierer
4. - 11 år: 1990kr for landarrangement + tillæg for evt. dykkerkursus (med mindre barnet allerede har) og fuld pris for flyrejsen
12+ år: Fuld pris
Medrejsende børn som ikke skal dykke er velkomne til at tage med ud på båden, når forældrene dykker.
Kontakt os, hvis I vil høre nærmere om prisen inkl. børn.
Flyrejsen fra Danmark til Hurghada i Egypten er inkluderet i rejsens pris. Det er muligt at flyve fra København og fra Aarhus. Vi tager forbehold for pladser på flyet.
Fra København
Udrejse: Søndage
København (17:50) - Hurghada (23:30)
Rejsetid: 5t 15m
Hjemrejse: Søndage
Hurghada (12:35) - København (16:50)
Rejsetid: 5t 15m
Bemærk, at flytiderne kan variere og kan ændres inden afrejse.
Fra Aarhus
Udrejse: Søndage
Aarhus (17:50) - Hurghada (23:30)
Rejsetid: 5t 15m (direkte)
Hjemrejse: Søndage
Hurghada (12:50) - Aarhus (16:50)
Rejsetid: 5t 15m (direkte)
Bemærk, at flytiderne kan variere og kan ændres inden afrejse.
Afhentning i lufthavnen
Uanset hvornår I ankommer til Hurghada, så sørger vi for, at I bliver hentet og kørt til jeres hotel.
Visum
Danskere skal have visum til Egypten og det er inkluderet i rejsens pris. Dette ordner man i lufthavnen ved ankomst.
Her kan du se nogle af de spørgsmål, vi ofte får om denne tur:
Hvordan foregår dykningen på turen?
Hver morgen bliver I hentet på hotellet og køres til båden. Det er vigtigt at vide, at dykning er masseturisme i Egypten og derfor kan der være mange andre gæster på bådene, som deles om dykkerguiderne. Dykningen er færdig omkring kl. 17-17:30, hvorefter I bliver kørt tilbage til jeres hotel.
Det udstyr som er inkluderet, hvordan er det?
Som nævnt, så bliver udstyret på bådene brugt rigtigt meget og derfor vil det inkluderede udstyr på bådene ofte være slidt. Dertil kan fx våddragter have huller og andre skavanker - vandet er dog så varmt, at et hul i en våddragt sjældent er et problem. Når det er sagt, så er sikkerheden i orden og udstyret fungerer.
Kan jeg opleve vragdyk på turen?
Ja det kan du. Det koster 140kr pr. vragdyk. Hvis du ønsker dette skal du skrive det i beskedfeltet, når du booker turen. Vi har brug for at vide, hvor mange dyk du vil have. Vi kan også klare dette efter du har booket turen.
Kan jeg dykke med nitrox?
Ja det kan du. Det koster 95kr pr. dyk. Hvis du ønsker dette skal skrive det i beskedfeltet, når du booker turen.
Børn på turen. Er det muligt?
Ja det er det. Her er priserne for børn som deler værelse med to fuldt betalende voksne:
Børn under 4 år. Gratis
Børn mellem 4år og 12 år: 1990kr
Børn mellem 12 og 18 år: Samme pris som voksne
Bemærk: Børn skal være mindst 10 år for at kunne dykke.
Hvorfra starter dykkerturene
Båden stævner ud fra Hurghada.
Hvor lange er dagene?
I bliver hentet på hotellet mellem 8 og 9 (I får det præcise tidspunkt af personen, som henter jer i lufthavnen ved ankomst). I er cirka tilbage på hotellet mellem 16 og 17.
Kan jeg få tre dyk på een dag?
Ja det kan du. Det koster 15 euro pr. person pr. "dag med ekstra dyk". Beløbet betales lokalt. Hvis du ønsker tre dyk skal du så vidt muligt lade os det vide dagen inden - Det kan også planlægges hjemmefra.
Hvilke dive-spots kan vi forvente at dykke ved på turen?
Præcis hvor dykningen foregår varierer i forhold til vind og vejr. Her er en liste over steder, som vi ofte besøger:
Kan jeg tage PADI Open Water kursus eller PADI Advanced Open Water kursus på denne tur?
Ja det kan du. Uanset hvilket kursus du vælger så koster det 1990kr ekstra. Bemærk, at når du vælger et kursus, så bortfalder de 10 dyk og erstattes af kurset.
Hvordan foregår det mht. prøvedyk?
Hvis det er mere end seks måneder siden, du har dykket vil det første dyk på turen (tæller med i de 10 dyk) være et kortere prøvedyk, hvor guiderne forvisses om, at I husker, hvordan det hele virker.
Det er muligt at tage dykkercertifikat på denne rejse. I så fald skal du være opmærksom på, at de 10 dyk bortfalder og erstattes af et 3-5 dages PADI Open Water kursus, hvori der er inkluderet 4 dyk i pool og 4 dyk på åbent hav. Den ekstra pris for kurset er 1990kr.
Hvis du ønsker at tage dykkercertifikat på rejsen, så kan du tilvælge det, når du booker.
Her kan du læse vores guide til dykkercertifikat.
Kurset er inddelt i tre faser
Teori – Du lærer de basale principper omkring dykning
Confined Water dyk – Du laver dine første dyk i sikre omgivelser (fx en swimmingpool). Du får træning i basale teknikker.
Open Water dyk – Du får dine første fire dyk i havet. Her bruger du de teknikker, du har lært i de foregående confined water dyk.
Når du er færdig får du et officielt PADI Open Water certifikat, som du kan bruge til at få fantastiske dykkeroplevelser resten af dit liv overalt i verden.
På denne tur bor I på Jasmin Palace Resort & Spa som ligger ved stranden. Der vil være All Inclusive på hotellet.
Der vil være All Inclusive på hotellet og på dage med dykning får I serveret frokost på båden.
Vigtigt: Selvom I bor på et 5-stjernet resort, så er det vigtigt, at I er bevidste om, at All Inclusive-buffeter er ”OK” mad, men ikke fantastisk. Sådan er det i Egypten og alle andre steder (synes vi).
Visum til Egypten er inkluderet i prisen for denne rejse. Visum ordnes ved ankomst til Egypten.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected]
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af Hurghadas klima, kan du se nogle data her. Data er taget fra yr.no.
For at kunne tage dykkercertifkat skal du have udfyldt dette dokument. Reglen er, at hvis du kan svare nej til alt på side 1, så behøver du ikke gå til lægen. Hvis du kan svare ja til noget, så skal du til lægen og lægen skal udfylde og underskrive side 2.
Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16 og fra 19 - 21
Tlf. +45 71 99 65 50
Eller skriv til os på:
Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 9 - 16
Tlf. +45 71 99 65 50
Eller skriv til os på:
Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips
Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.
Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]