Rejsen kan desværre ikke bestilles online lige i øjeblikket.

Ring til os på 71 99 65 50, eller vend tilbage på et senere tidspunkt for at bestille.

Frankrig - Yoga og vandreferie i de franske Pyrenæer

BEMÆRK: Denne rejse forudsætter mindst otte deltagere før den bekræftes. Vi bekræfter turen senest to måneder inden afrejse.

Pyrenæerne har det hele! Vidunderlige variationer i landskabet, der er stejle bjerge, flade bjerge, rigt dyreliv, dejligt klima og udsøgt catalansk mad. Vi vil vise dig noget af den mangfoldighed naturparken Pyrenées Orientales byder på, og udnytte den fantastiske natur og storslåede udsigter til at lave yoga, meditere og vandre.

På denne rejse vil du, både blive udfordret og beriget. Kombinationen af yoga og vandring må siges at være ideel. Det hele kræver dit nærvær, alle sanser bliver vækket og naturen hjælper dig til at få en unik indsigt og udsigt. Vi rejser kun med små hold, maks. 10 deltagere, så der er masser af mulighed for at få individuel sparing og hjælp til udvikling af din yogapraksis. Vores vandringer er koncentreret til området omkring byen Nyer, hvor vi bor og begrænser dermed transporttiden.

Vi vandrer igennem slugter skabt af smeltevandet i istiden og nyder de åbne vidder med det lange kig og højt til himlen. Du kommer til at gå ad små smalle bjergstier, og der er steder, hvor du skal klatre over klippeblokke. Nogle dage tager vi yogamåtten med op i bjergene og finder en vidunderlig plet at dyrke yoga på, andre dage er vi i den smukke yogashala på slottet i Nyer. I det hele taget har vi sammensat et program der inspirerer både krop og sjæl, således at du kommer tilbage med fyldte batterier og forhåbentligt som den allerbedste udgave af dig selv.

Hør interview med Merethe og Helene




Vandreguide

Merethe Svahn Hansen

Vandreguide

Læs mere »

Yoga

Helene Thorsen

Yoga

Læs mere »

Overblik
Sværhedsgrad:
1
2
3
4
5
6
Afrejse i månederne:
aug
sep
okt
nov
dec
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
Vær med på facebook

Bliv medlem af den særlige "Bering Yoga"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.

Link til gruppen

Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.

Overnatning

Lejligheder

Vi skal bo i byen Nyer. Byen ligger 70 km vest for Perpignan i departementet Pyrenees Orientales, i 721 meters højde. Byen har ca. 100 indbyggere, og lejlighederne ligger i to kampestenshuse på kirkepladsen med udsigt over floden Mantêt. I hvert hus findes toiletter og badefaciliteter samt vaskemaskine. Under opholdet har vi også adgang til "fælleshuset", hvor vi bl.a. spiser morgenmad og hvor du kan lave en kop te eller kaffe, når du har lyst. I floden er det muligt at bade, så husk dit badetøj. Der findes ingen købmand eller cafe i Nyer, men på slottet, som ligger midt i byen, er det muligt at sidde på deres store terrasse og nyde enten et glas vin eller en kold øl. Nærmeste wifi som er gratis, er i baren i byen Olette, som ligger ca. 3 km. fra Nyer.

Se flere billeder »

Kunderne siger

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Nyer

Flyafgange kan ændre sig, så endeligt tidspunkt for pickup i lufthavn kommer senere!

Vi mødes i Barcelona lufthavn og kører i lejede biler til Nyer i nationalparken Pyrenées Orientales. Det tager 2-3 timer med et stop undervejs. Det er en meget smuk tur, hvor vi passerer Mont Serrat massivet, der er kendt for den naturskabte Madonna, inden vi kører ind i Pyrenæerne ved le tunnel de Cadí og videre til bjerglandsbyen Nyer, vores bestemmelsessted. Om aftenen er der middag på slottet.


 

Dag 2 Gorges de Nyer

Efter morgenmaden er det tid til yoga i den lille kampestenssal ved slottet. Vi har især fokus på den effektive vejrtrækning til vandring og hvordan vi passer bedst på vore ryg og ben. Efter frokost er vi klar til dagens vandring. 4 timers rolig middagsvandring til Gorges de Nyer som er de spektakulære slugter nord for landsbyen, som er hjemsted for sjældne planter og sommerfugle. Der vil være indlagt perioder med stillevandring/mindfull walking. Besøg i Nyers fine kirke inden aftensmad på slottet.

Distance: ca. 8km
+348m / -241m

Dag 3 Jujols og tur i bjergene

Efter morgenmaden tager vi på heldags-vandring i bjergbønders fodspor med start i byen Jujols. Jujols er optaget på listen over ”Frankrigs smukkeste landsbyer” og ligger i 980 meters højde med udsigt til bjerg-ikonet Canigou. Vi medbringer vores yogamåtter, og finder en skøn plet med udsigt, hvor vi kan lave dagens yogapraksis. Yoga og bjergvandring er en vidunderlig kombination – stilheden, skønheden, roen, solen og den friske luft. Efter yogapraksis holder vi siesta og spiser den medbragte frokost, inden vi vandrer videre. Om aftenen spiser vi middag på slottet.

Distance: ca. 9km
+576m / -602m

Dag 4 Vandring til byen En og besøg i Ville Franche de Conflent

En trekvart dags vandring fra Nyer op til den forladte landsby En, der byder på den skønneste udsigt over hele Têt-dalen. Vi tager et kig ind i kapellet, der er fra 1200-tallet og som har en overraskende historie, inden vi laver dagens bjergyoga. Efter yogapraksis spiser vi den medbragte frokost med den mest vidunderlige udsigt og vandrer så retur til Nyer. Om eftermiddagen tager vi på sightseeing i middelalderbyen Ville Franche de Conflent.  Aftensmad på slottet.

 

Dag 5 Vandring til en af Franskring smukkeste landsbyer

Efter en tidlig morgenmad tager vi på vandring på de øst- og vestvendte skråninger af den dal, vi bor i. Vi besøger en af ”Frankrigs smukkeste landsbyer”, Evol med dens karakteristiske smalle ”gader” og sorte skiffertage. Vi forsætter til Marians og derefter til Olette, hvor vi spiser frokost på den lokale bar. Sidst på eftermiddagen laver vi yoga i kampestenssalen ved slottet. Aftensmad på slottet.

Distance: ca. 13km
+774m / -748m

Dag 6 Morgenvandring ved solopgang

Vi står meget tidligt op og vandrer i roligt tempo ad den gamle sti, der forbinder Nyer med to små autentiske landsbyerne på sydsiden af dalen, mens solen langsomt hæver sig op over bjergene. Vi ser solen stå op mens vi spiser lidt morgenmad i byen Souanyas. Yogamåtterne har vi med og tager os god tid til en meditation, før vi går videre ned til Olette, hvor vi køber ind til frokost inden vi vandrer tilbage til Nyer. Sidst på eftermiddagen har vi en lang yogapraksis i kampestenssalen på slottet. Aftensmad på slottet.

Distance: ca. 7km
+226m / -287m

Dag 7 Prats Balaguer

En heldags-vandring i hyrdernes fodspor i det øde landskab over Prats Balaguer med gode chancer for at se gribbe, ørne og murmeldyr. Også her medbringer vi yogamåtterne på vandringen, gør holdt i Vallée de l’Orris og laver bjergyoga, spiser frokost og holder siesta, inden vi vandrer tilbage. Aftensmad på slottet.

Dag 8 Hjemrejse

Afrejse fra Nyer til Barcelona om morgenen – tidspunkt fastsættes, når flytider kendes. Afgang fra Barcelona til Nyer og ankomst til Barcelona fra Nyer, er afhængig af valgte flyafgange.

Sikkerhed i bjergene er meget vigtig for os og vejret i bjergene er uforudsigeligt, så derfor kan der opstå ændringer på programmet på dagen. Hvis vejret er for dårligt til vandring og bjergyoga, har vi altid muligheden for at lave yoga i yogashalaen på slottet.

Prisen inkluderer

Ikke inkluderet
  • Flyrejse fra Danmark til Barcelona
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Forplejning på ankomstdag (indtil middagen)
  • Lommepenge
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
Afrejse
Hjemkomst

Praktisk info

Generelt om rejsen

Merethe Svahn Hansen - Vandringsguide
Erfaren vandreguide og frankofil med eget hus i landsbyen Nyer, hvor vi bor og har gennem 10 år lyttet til de lokale og grundigt udforsket området. Merethe er noget af en” bjergged” og leder hvert år flere vandreferier og adskillige urtevandringer for FOF og Dansk vandrelaug og kan ikke få nok af naturen, derfor er hun altid på jagt efter spiselige urter, bær og svampe. Du kan læse mere om Merethe på www.lamenagerie.dk eller kontakte hende for yderligere information.

 

Helene - Yogalærer
Helene er internationalt certificeret yogalærer med mere end 800 timers undervisning bag sig og har selv dyrket yoga siden 2006. Helene underviser fast flere forskellige steder i København samtidig med at hun løbende afholder workshops med forskellige temaer. Helene underviser blandt andet ved Københavns Yoga, Kræftens Bekæmpelse, FOF og i privat regi. Du kan læse mere om Helene på www.relaxyourmind.dk, og du er også velkommen til at kontakte hende for yderligere information vedrørende yogaundervisningen.

Flyrejse

Flyrejsen er ikke inkluderet i rejsens pris. Du kan enten selv booke flyrejsen, eller du kan kontakte Bering Rejser for at få hjælp til dette. Når rejsen er endeligt bekræftet sender vi besked ud om, hvilken flyrejse vi anbefaler og hvad tid transferen fra/til lufthavnen vil foregå.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Hvis du selv arrangerer flyrejsen
Du kan finde flyforbindelse fra Danmark til Barcelona flere forskellige steder. Vi anbefaler, at du prøver momondo.dk eller t2t.dk

Hvis I selv arrangerer flyrejsen, anbefaler vi, at I venter med at købe flyrejsen til vi har bekræftet landarrangementet.

Mere om yogaen

Vi skifter imellem at lave yoga i bjergene og yoga i yogashalaen på slottet. Typisk vil det være af ca. 2 timers varighed, og praksissen vil normalt indeholde grounding, stående stillinger, siddende stillinger og liggende stillinger, afsluttende med meditation og afspænding. Vi skifter imellem hatha yoga, yin yoga, restorativ yoga, yogaterapi og meget andet, alt afhængig hvad der er brug for. Når vi laver yoga i bjergene, tager vi vores yogamåtter med. Derfor er det vigtigt at du har en yogamåtte med, som kan tåle at ligge på det naturlige underlag vi nu møder og at det er en yogamåtte som ikke er alt for tung. Yogaprogrammet er tilpasset, så både begyndere og let-øvede kan få noget ud af det.

Mad og drikke

Morgenmaden spiser vi sammen i lejlighedernes fælleskøkken. Morgenmaden består af hjemmebragt brød fra bageren i Olette, ost, skinke, yoghurt, musli, frisk frugt og grønsager. Frokosten tager vi med op i bjergene. Det kan enten være en sandwich fra baren i Olette eller salat fra slottets køkken. Hver aften går vi på slottet og spiser. Der bliver serveret en catalansk 3-retters menu med vin til. Du kan selvfølgelig også få vegetarmad. Vi sørger for, at der bliver serveret sund og ernæringsrigtigt mad, for vi ved, af erfaring, at det kræver masser af energi at vandre i bjergene. Samtidig køber vi så vidt som mulig mad fra nærområdet, så vi støtter de lokale og mindsker transport af varer.

Nyer

Nyer er en autenstisk fransk/catalansk bjerglandsby i de franske Pyrenæer, der kan føres tilbage til romertiden. Byen, der ligger i 721 meters højde i bunden af en dal og ved floden Mantêt er et smørhul, hvor man med få skridt virkelig er tæt på flora og fauna, derfor har kommunen selv etableret et frivilligt naturreservat, for at tilgodese netop deres unikke natur fx sjældne orkideer, flagermus og sommerfugle. Derudover er Nyer en del af den regionale nationalpark, Pyrenées Catalanes, der endnu er relativt ukendt for vandreturisme og derfor stadig har den autensitet, som vandreglade og naturelskere sætter så høj. Livet leves fredeligt i pagt med naturen og med plads til alle.

Sværhedsgrad

Dagsturene som er beskrevet I programmet er grad 2. Da I er på egen hånd, bestemmer I selv hvor langt I vil gå hver dag og I kan vende om når I har lyst. Læs mere om vores graderingssystem her.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.  

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

Udstyr

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - Du modtager en rabatkode ved køb af rejse.
- Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Udstyr og rabataftaler

GoYogi

Når du køber en yogaferie hos Bering Rejser, får du 10% rabat hos www.Goyogi.dk. Du finder rabatkoden på din "min rejse"-side.

Friluftsland

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området omkring Nyer. Oplysningerne er fra yr.no.

Rejsegarantifonden

Vi er medlem af Rejsegarantifonden. Reg.nr. 2529

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 09 - 16.

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Send forespørgsel

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Friluftsland
Rejsegarantifonden
 
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 9 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Vores kunder

Følg os

 

;

×Vind et rejsegavekort på 5000kr

Vi trækker lod blandt alle, som tilmelder sig vores nyhedsbrev og følger os på facebook.

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider