- Turen er udsolgt i 2024 -
Denne vandreferie er til tider udfordrende, men den store mængde højdepunkter og den varierende rute gør turen det hele værd. I går fra den blide Azun-dal ind i selve hjertet af Pyrenæernes bjerge. I går langs oldgamle stier, indtil I når højdepunktet på alle ture til Pyrenæerne: Cirque du Gavarnie, som er på UNESCOs verdensarvsliste. I løbet af turen kan I nyde synet af klipperne, som skyder op af jorden og de mange vandfald i ”The Grand Cascade”, som vælter ud af huller i klippen og falder flere hundrede meter ned.
I kan nyde synet at de græssende køer, murmeldyr, gribbe, de dejlige landsbyer, de små hoteller, restauranterne med både traditionel og moderne mad og nætter i bjergene, hvor stjernernes står så tydeligt på himlen, at de ligner, I kan tage fat i dem. En fantastisk vandreferie i Frankrig.
Denne tur inkluderer adskillige private transporter, som sørger for, at I kun går de bedste strækninger i bjergene.
Om ruten
Denne rejse er velegnet til de som er i forholdsvis god fysisk form og som kan vandre 5-7 timer pr. dag.
I ankommer til Arrens-Marsous, hvorefter I har tid til at hvile ud efter rejsen.
Hvis I ankommer i bil er det let at parkere her og det er muligt at lade bilen stå hele ugen.
Arrens-Marsous er en af de smukkeste landsbyer i Val d’Azun og i løbet af jeres første dag, kan I se de bakker, hvor I skal vandre i morgen. I starter med at bo på et pensionat og selvom det ikke er et hotel, er det et af de hyggeligste steder på turen. Maison Sempé er et smukt hus fra 1600-tallet med en unik atmosfære. Soveværelserne (som alle har eget bad/toilet) er smukke med træbalkoner, hvorfra I kan nyde udsigten over byens tage og bakkerne i baggrunden. Udover at servere dejlig mad ved værtsparret også alt om området og kan svare på alle de spørgsmål, I måtte have inden vandreturen.
Jeres vandretur starter med en stille og rolig tur til ”The golden chapel” ved Pouey Luan (også kaldet ”chapel of stars”), hvorefter I følger en gammel sti gennem skovene. I er nu på den berømte GR10-rute, som er 900km og går fra Atlanterhavet til Middelhavet. En fantastisk ting her, er, at I selv i juli og august kan vandre her hele dagen uden at møde andre mennesker end enkelte fårehyrder.
Ved Col des Bordéres kan I se de gamle bygninger, hvor fårehyrderne overnatter, som de har gjort i århundreder og på bjergtoppen Predousset kan I nyde den storslåede panoramaudsigt over Azun-dalen.
I vandrer nu langs sætere (fulde af blomster i forsommeren) og begynder jeres nedstigning til den lille dal ved Estaing. I følger en lille bæk og når omsider frem til Estaing-søen, hvor I kan se bjergtinderne spejlet i søens vand.
I når frem til søen ved Estaing, hvor I bliver hentet af en taxa og kørt tilbage til Arrens-Marsous til endnu en overnatning.
I fortsætter med at følge GR10-sporet gennem nåleskove og op til sæterne ved Arrioussec. Her vil I se besætninger af køer, der græsser – ofte så fredfyldt, at man uden problemer kan gå ind imellem dem uden at de rykker sig en tomme. Fra Col d’Ilhéou går I til Ilhéou-søen, hvor vi anbefaler, at I nyder et velfortjent hvil og nyder udsigten. Når I er klar, vandrer I nedad til den charmerende Cambasque-dal, hvor I bliver mødt og kørt det sidste stykke til Cauterets.
Cauterets er en forunderlig by. På den ene side er det en helt traditionel bjerglandsby bygget i sten og på den anden side har byen siden 1700-tallet været en berømt SPA-by, hvor folk rejser til for at bade i de svovlrige bade – en behandling som stadig kaldes ”kuren”. Jeres 3-stjernede hotel Hotel le Lion d’Or er også en dejlig blanding af nyt og gammelt. På den ene side er det hel nyistandsat med brusere, som kunne minde om Den Internationale Rumstation, men på den anden side serveres der helt traditionel mad, som holder området gamle traditioner i hævd.
I har nok efterhånden luret at alle morgener starter med en vandretur op i højden og eftermiddage slutter med en tur ned i en dal – for det er der byerne ligger.
Denne dag er som sådan ikke anderledes bortset fra, at dagen starter med en transfer (20 minutter) og dagens opstigning er meget lang og nedstigningen minimal. Belønningen er en overnatning højt oppe i Pyrenæernes bjerge.
I starter med at gå op til Gaube-søen, hvor I kan se nordsiden af Vignemale og dele af Petit Vignemale-gletsjeren spejlet i vandet – et af de flotteste syn på turen. I følger nu smeltevandet langs sætere (med små vandfald hist og her) indtil i når bjergrefugiet ved Oulettes. Herfra starter alle bestigninger af Grand Vignemale (3.298m). I skal derimod stille og roligt vandre opad til Col d’Ossoue, hvor I kommer meget tæt på Petit Vignemale. I kan bestige toppen, hvis I ønsker dette eller bare gå ned til det vidunderlige Baysellance-refugie, hvor I får en dejlig aften.
Refugiet blev i 1899 bygget i sten med et tag af kobber. I 2003 blev det nyistandsat og dette unikke sted er nu det højest beliggende refugie i Pyrenæerne. Her bor man på dobbeltværelser og deler bad/toilet (der er ikke varmt vand i bruserne og legenpose skal medbringes). Måltiderne er simple, atmosfæren er dejlig og afslappet, men mest af alt, så har refugiet en fantastisk beliggenhed, hvor det sparsomme kunstige lys fra lamper og andre ting betyder, at nattehimlen og stjernerne står desto klarere.
Transfer: 20 minutter
Hvis I står tidligt op, vil I her til morgen kunne nyde solopgangen over Ossoue-gletsjeren – dette kan anbefales! Hvor det i går nærmest kun gik opad går det i dag næsten kun nedad. I vandrer ned i den flotte Ossoue-dal med små bække, vandfald og murmeldyr. Engene er skønne og meget fotogene, men efterhånden bliver jeres opmærksomhed fanget af udsigten til Cirque de Gavarnie, som er helt fantastisk.
I overnatter to nætter i det traditionelle Hotel du Marboré i centrum af landsbyen Garvarnie med udsigt til Cirque de Gavarnie og det store Grand Cascade-vandfald – ikke mindst fra hotellets terrasse. Værtskabet på hotellet tilbereder lokale retter til jer.
Dette er nok det, som de fleste betegner, som det mest mindeværdige sted i Pyrenæerne. I følger en bred sti op til Bellevue-plateauet, hvor I nyder udsigten over bjergene. Fra toppen går I ned i det store naturligt skabte amfiteater Cirque du Gavarnie med myriader af vandfald, store klipper og den fredelige dal.
Det store vandfald Grand Cascade er højere end Eiffeltårnet og er et af Europas højeste. Efter dagens vandretur i dalen vender I tilbage til Gavarnie.
I starter dagen med at blive kørt til Troumouse-dalen, hvorfra I begynder jeres vandretur forbi Héas-kirken, som blev bygget i 1500-tallet. Herfra går I op til Aires-hytten, som ligger midt i det flotte Cirque de Troumousse. I går herfra ned til Auberge de Maillet før I fortsætter til det meget fotogene turkise vand i Gloriettes-søen. I søen kan I se spejlingen af Mont Perdu.
I vil ikke være i tvivl om, hvorfor dette område er på UNESCOs verdensarvsliste. I kan enten vælge at blive hentet her eller I kan vandre ned det sidste stykke til Gédre (tager 2½ time ekstra).
Jeres sidst nat på turen skal I tilbringe på det hyggelige hotel Hotel de la Breche de Roland, hvor der er en dejlig restaurant med traditionel lokal mad, som bliver forvandlet til mesterværker af ejeren, som laver maden. Breche de Roland er et 40 meter bredt, 100 meter højt indhug i klippen og ifølge legenden blev det skåret i klippen af Grev Roland med sværdet Durendal – efter han havde tabt slaget ved Roncesvalles i 700-tallet. Hotellet er det eneste sted, hvor man kan se indhugget fra bunden af dalen.
I dag er turen slut. I forlader hotellet i løbet af formiddagen og kan se tilbage på en fantastisk vandreferie i Pyrenæerne. Hvis I er ankommet i bil til det første hotel sørger vi for, at I bliver kørt retur til bilen.
Denne rejse kan arrangere for minimum 2 personer. Det er ikke muligt at booke denne tur som solorejsende.
På denne rejse er I alene uden guide. Vi sørger for hotelovernatningerne, rutebeskrivelser, kort og transporta af bagagen fra sted til sted. Det eneste I behøver fokusere på er at vandre og nyde turen.
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 2-3 uger, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.
Flyrejsen fra Danmark til Pau eller Toulouse er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.
Fra Toulouse lufthavn går der bus hver 30. min til Togstationen Matabiau Gare SNCF (25 min. bustur)
Fra Matabiau Gare SNCF kører der ca. 4 direkte tog om dagen til Lourdes. (ca. 2,5 timers togtur)
Fra Lourdes kan vi arrangere transfer - se pris på bookingformularen.
Her kan du se ruten fra Toulouse lufthavn til Arrens-Marsous: Rome2Rio
Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse
Det foregår sådan her:
Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.
Fra lufthavnen til første hotel
Vi anbefaler, at I flyver til Toulouse og derfra enten lejer en bil eller lader os arrangere en privat transfer for jer.
I bor på dobbeltværelser med privat bad/toilet hele turen bortset fra i bjergrefugiet, hvor man bor i sovesal.
Bemærk: I bjergrefugiet får alle gæster en sovepose til låns, men det er nødvendigt at medbringe egen lagenpose.
På denne rejse kommer I til at spise godt. Aftensmåltiderne er baseret på en lille menu, som ofte består af valgmuligheder mellem 3-4 forskellige 3-retters menuer. Dette gælder dog ikke det første overnatningssted og refugiet i bjergene.
Morgenmad er inkluderet hver morgen og der er desuden en picnicfrokost inkluderet den dag, hvor der ikke er andre spisemuligheder. Husk altid at spørge de overnatningssteder I kommer frem til, hvor I kan få en madpakke eller evt. handle ind til en.
Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken. I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.
Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.
Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.
Denne rejse har sværhedsgrad 3-4, hvilket betyder, at de fleste vandredage på turen er grad 3 og enkelte er grad 4
Grad 3
Vandring i bjergrigt terræn med længere op- og nedstigninger. Du vandrer 5-7 timer om dagen. Kræver almindelig god kondition og godt helbred, men ingen særlige tekniske forudsætninger eller tidligere erfaring. Kræver godt fodtøj som trekkingsko eller vandrestøvler.
Grad 4
Krævende vandring med dagsmarcher på 6-8 timer, ofte i vanskeligt terræn i større højde. Der kan være længere stigninger på op til 1.000 højdemeter. Kræver god kondition, udholdenhed, samt knæ og ankler der kan tåle at gå nedad i længere tid. Du skal have et godt helbred og gerne vandreerfaring. Kræver gode vandrestøvler og regulært ”outdoor” påklædning. Der kan være store temperaturforskelle.
Læs mere om vores sværhedsgrader
Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.
Farver
Blå ruter: Turen som normalt
Røde ruter: Variationer (som fx afkorter eller forlænger ruterne)
På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:
Ved booking
Umiddelbart efter booking af denne rejse, får I adgang til jeres "min rejse"-side, hvor I finder praktisk information om rejsen.
En måned inden afrejse
I modtager en hotelliste og voucher
Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected].
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Under denne vandreferie i Pyrenæernes bjerge, fra Arrens-Marsous til Troumouse Cirque, kan du forvente varierede temperaturer i sommer- og efterårsmånederne.
I sommermånederne, juni, juli og august når temperaturen sit højdepunkt mellem 15-25 grader i de lavere højder. Du kan forvente moderat nedbør samt friske vindforhold.
I efteråret, nærmere bestemt september, falder temperaturen til behagelige 10-20 grader, der vil være lidt mere nedbør sammenlignet med sommerperioden samt moderate vindforhold.
Graf er fra yr.no.
Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden og har alle relevante forsikringer. Læs mere om dette her.
Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16
Tlf. +45 71 99 65 50
Eller skriv til os på:
Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.
Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips
Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.
Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]