GR20 PÅ KORSIKA

NORD

SE MERE HERUNDER

DKK 8.490,00

Frankrig - GR20 på Korsika - Den nordlige del

GR20 North er en fantastisk rute på Korsika, der starter i Vizzavona og byder på en fantastisk natur og snor sig gennem et fantastisk bjergterræn, over høje kamme, ned gennem dybe kløfter og nøgne granitskråninger. På den nordlige del er der konstant stejle stigninger og nedstigninger, og stemningen er rent alpint. Den nordlige GR20 er en del af en usædvanlig langdistancetur, der er kendt som det bedste og mest udfordrende trek i Europa. Ruten byder på en fantastisk vandretur med den bonus, at din bagage kan møde dig på stederne langs ruten. GR20 er tilgængelig for bjergvandrere, der er i god form og regelmæssigt er ude i bjergene.

Turen starter med en overnatning i Vizzavona i bjergene og på dag to begynder I jeres vandring. Turens sidste vandring går fra Asco og ned i dalen, hvor I samles op af en transfer, som kører jer til Calvi, hvor I har den sidste overnatning.

På den fantastiske vandretur fra Vizzavona til Asco sørger vi for jeres overnatninger i camps, refugier, hytter og små hoteller der alle ligger på utroligt flotte steder i bjergene. Alle måltider arrangeres af jeres værter i bjergene og vi sørger for at jeres bagage transporteres de fleste dage. Hertil skal det lige nævnes, at der vil være op til fire dage på vandreturen, hvor I ikke komme i kontakt med jeres fragtede bagage, hvorfor der skal bæres bagage til flere dage i bjergene.

Om ruten
Dette er en meget udfordrende vandretur, hvor I vandrer omkring 6-9 timer dagligt – nogle gange længere. I kan forvente stejle stigninger og nedstigninger og flere dage byder på mere end 1000 højdemeter. Temperaturen kan variere meget i bjergene. Det er vigtigt at være i god form og have erfaring med vandring og trekking. Det er vigtigt at være sikker på fødderne og have erfaring med scrambling.

Højdepunkter på GR20 på Korsika

  • En af Europas flotteste GR-ruter
  • Ikoniske tinder med storslåede udsigter
  • Bagagetransport
  • GR20 – Vizzavona og Bonifatu

 

Læs gode råd til vandreferien

Værd at vide om rejsen

Billedgalleri fra turen

Her kan du se det fantastiske landskab og nogle af udsigterne der følger med en vandring ad den nordlige del af Korsikas GR20.

Se flere billeder »

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Vizzavona

I ankommer til lufthavnen i Bastia, hvorfra vi har arrangeret transfer til Vizzavona (inkluderet i prisen). Køreturen tager cirka 1½ time, hvorefter I ankommer til jeres første overnatningssted på turen.

Vizzavona er midtpunktet for GR20. Der ligger en skov med en lille jernbanestation, som er et hektisk sted for vandrere, der er på vej ud eller på vej til afslutning af deres GR20-ture. I begyndelsen af det 20. århundrede var landsbyen et populært feriested for englændere.

Bagagetransport: Det er ikke alle dage, I har adgang til jeres transporterede bagage og derfor vil det på nogle stræk være nødvendigt at bære bagage til flere dage i jeres rygsæk. Denne rygsæk bør derfor være 35-45liter og sovepose skal medbringes overalt. I det følgende program skriver vi "Kontakt til Bagage" på de dage, hvor I har adgang til jeres transporterede bagage.

Overnatning: Sovesal i refugie
På denne dag kan overnatningsstedet opgraderes til privat værelse. Vælges på bookingformularen.

Dag 2 Vizzavona til Petra Piana

Starten af denne vandretur er et spor, der fører ind i skovlandsbyen Canaglia. Herfra følger stien en bjergbæk med glatte sten og lokkende vandhuller hele vejen til en hyrdehytte i en græsbevokset lysning, det perfekte hvilested ved Tolla. GR20 forlader skoven og fortsætter videre og kommer ud i en smuk åben dal, der står i total kontrast til den første del af turen. I overnatter i det enkle Petra Piana Refuge.

Distance: ca. 13km
Vandretid: ca. 6-7 timer
+1.150m / -100m
Overnatning: Telt ved refugiet

Dag 3 Petra Piana til Camputile-plateauet

Fra Petra Piana går I en kort tur opad til bjergkammen over refugiet. Stien er stenet og lignet nærmest et månelandskab. I passerer et bjergpass og fortsætter langs højruten. Udsigten er fantastisk med Corte – øens historiske hovedstad, der troner ude i horisonten og en række flotte gletsjersøer, hvor I kan stoppe og udforske. Over Capitello-søen går turen nedad til Manganu-refugiet, som ligger på kanten af Camputile-plateauet. I overnatter i telt tæt på refugiet.

Distance: ca. 10,5km
Vandretid: ca. 7 timer
+700m / -940m
Overnatning: Telt ved refugiet

Dag 4 Camputile-plateauet til Col de Vergio

GR20-sporet er godt markeret og fører jer opad på en afslappende vandring gennem bøgeskov og over sætere til Lac de Nino. Vi anbefaler et lille morgenstop ved søen, hvor I kan nyde en snack. Søen ligger 1.743moh og ligger i et smukt landskab omringet af sætere med små vandløb ned ad bjerget. Om sommeren er området helt perfekt for græssende ponyer og andre dyr. Fra søen går I en helt klassisk vandretur langs en bjergkam med flotte udsigter og glimt af det blå Middelhav. I går ned ved Col St. Pierre og følger stien til Castel di Vergio, som er øens mindste skihytte.

Distance: ca. 14,5km
Vandretid: ca. 6 timer
+570m / -750m
Overnatning: Sovesal i refugie
På denne dag kan overnatningsstedet opgraderes til privat værelse. Vælges på bookingformularen.

Kontakt til Bagage

Dag 5 Col de Vergio til Melarie-dalen

I følger GR20 på Korsika til Radule, hvor stenhytter står kamuflerede langs bjergvæggen. GR20-sporet følger Golu-floden op i dalen til dens udspring. Halvvejs oppe i dalen krydser i den brusende flod og det er et fremragende sted at holde frokostpause på de glatte solbeskinnede sten. Her er det også muligt at hoppe i vandet – hvis man er modig. Sporet forlader dalens bund og går op til bjergkammen. Herfra har I en flot udsigt over landsbyerne langs Korsikas vestkyst. Ciuttolu di I Mori (2000moh) er det højest beliggende refugie på Korsika og ligger mellem de to store bjerge Tafanatu og Paglia Orba. Nyd det højalpine område, som også er hjemsted for de vilde får. Fra refugiet går I videre til Col de Foggiale. Efter bjergpasset går GR20 stejlt nedad gennem et smukt landskab, som er et kaos med rå granit og oldgamle nåletræer. I når omsider ned i 1.400moh, hvor I krydeser Viru-floden og når frem til Vallone-hytterne.

Distance: ca. 13km
Vandretid: ca. 5½ time
+950m / -970m
Overnatning: Telt ved refugie

Dag 6 Melarie-dalen til Haut Asco

Denne dag byder på en hård højalpin bjergvandring. I starter med at gå opad til I når området omkring Monte Cinto, som er øens højeste tinde. Opstigningen er stejl og langsommelig. Efter nogle timer ankommer I til Bocca Crucetta og fortsætter ad bjergkammen til den imponerende ”Pointe des Eboulis”, som er 2.607moh og er det højeste punkt på GR20 – udsigten er fantastisk! Herfra går stien lige ned til en bjergsø og fortsætter nedad og bjerglandskabet forvandles til skov og floder, ligesom I nærmer jer den gamle skihytte ved Haut-Asco.

Distance: ca. 7km
Vandretid: ca. 8 timer
+1200m / -1200m
Overnatning: Sovesal i refugie
På denne dag kan overnatningsstedet opgraderes til privat værelse. Vælges på bookingformularen.

Kontakt til Bagage

Dag 7 Haut-Asco til Calvi

Fra Haut-Asco vandrer I opad til Bocca Di Stagnu (2.010moh) for foden af Muvrella (2.150moh). Fra Muvrella-søen har I en fremragende udsigt over Calvi-bugten. Efter Carozza refugiet fortsætter I nedstigningen til Bonifatu.

I hentes og køres til Calvi, hvor I har jeres sidste overnatning på turen.

Distance: ca. 12km
Vandretid: ca. 7 timer
+650m / -1530m
Overnatning: Hotel i Calvi

Kontakt til Bagage

Dag 8 Hjemrejse

Dette er rejsens sidste dag. I checker ud fra hotellet om formiddagen og tager tilbage til Danmark eller rejser videre ud i verden.

Prisen inkluderer

Ikke inkluderet
  • Flyrejse fra Danmark til Korsika (Bastia)
  • Drikkevarer
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Administrationsgebyr (145,-)
Afrejse
Hjemkomst
09. juni 2024
16. juni 2024
DKK 8.490,00
16. juni 2024
23. juni 2024
DKK 8.490,00
23. juni 2024
30. juni 2024
DKK 8.490,00
30. juni 2024
07. juli 2024
DKK 8.490,00
07. juli 2024
14. juli 2024
DKK 8.490,00
14. juli 2024
21. juli 2024
DKK 8.490,00
21. juli 2024
28. juli 2024
DKK 8.490,00
28. juli 2024
04. august 2024
DKK 8.490,00
04. august 2024
11. august 2024
DKK 8.490,00
11. august 2024
18. august 2024
DKK 8.490,00
18. august 2024
25. august 2024
DKK 8.490,00
25. august 2024
01. september 2024
DKK 8.490,00
01. september 2024
08. september 2024
DKK 8.490,00
08. september 2024
15. september 2024
DKK 8.490,00
15. september 2024
22. september 2024
DKK 8.490,00

Praktisk info

Generelt om rejsen

Denne rejse kræver, at I er mindst to personer. Af hensyn til sikkerheden er det ikke muligt at tage alene på denne rejse.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-10 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Sådan kommer du frem

Flyrejsen fra Danmark til Bastia er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 5-10 hverdage)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Overnatning

På denne rejse overnatter I på hotel, refugier og i telte.

I løbet af selve trekket overnattes der i refugier (sovesale) og i telte. I Calvi overnatter I på hotel.

Teltene er pop-up iglotelte og de sættes op eller udleveres ved refugierne, når I ankommer. I skal således ikke selv medbringe telt (med mindre I har lyst til dette).

Opgradering til hotelværelser kan ske i Vizzavona, Vergio og Haut Asco (3 nætter). Denne opgradering kan vælges på bookingformularen.

 

Mad & drikke

Morgenmad er inkluderet på hele turen og består af ting som te, kaffe, mælk, brød, smør og syltetøj.

Frokost udleveres ved morgenmaden og hertil skal I medbringe jeres egen madkasse. Frokostmadpakken kan bestå af fx ris, pasta, linser og couscous-salat.

Aftensmad serveres i refugierne og består oftest af en forret og en hovedret.

Hvis I har særlige krav til maden (fx allergi eller andet), så skriv venligst dette i beskedfeltet, når I booker. Der er begrænsede valgmuligheder for vegetarer, veganere og særlige diæter kan ikke efterkommes, fordi trekket foregår så afsides.

Bagagetransport

Bagagetransport er inkluderet, men det er ikke muligt for bilerne, at nå frem til alle overnatningssteder. Af den grund vil der være dage, hvor I ikke kommer i kontakt med den transporterede bagage. Se i dagsprogrammet for at få overblik over, hvilke dage I har adgang til jeres bagage.

Bemærk: Jeres turrygsæk bør være 35-45 liter og husk at det er nødvendigt at medbringe sovepose på denne tur.

Sværhedsgrad

Denne rejse har sværhedsgrad 4.

Grad 4
Krævende vandring med dagsmarcher på 6-8 timer, ofte i vanskeligt terræn i større højde. Der kan være længere stigninger på op til 1.000 højdemeter. Kræver god kondition, udholdenhed, samt knæ og ankler der kan tåle at gå nedad i længere tid. Du skal have et godt helbred og gerne vandreerfaring. Kræver gode vandrestøvler og regulært ”outdoor” påklædning. Der vil være store temperaturforskelle.

Læs mere om vores sværhedsgrader

Rejsedokumenter

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter booking af denne rejse, får I adgang til jeres "min rejse"-side, hvor I finder praktisk information om rejsen.

En måned inden afrejse
I modtager en hotelliste og voucher

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers.

Rejse- og afbestillingsforsikring

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected].

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Udstyr og rabataftaler

Friluftsland

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Vejr

Under din vandreferie på G20 på Korsika, fra Vizzavona til Calvi, når temperaturen i sommermånederne, juni, juli og august sit højdepunkt mellem 20-30 grader ved lavere højder. Du kan forvente moderat nedbør og milde vindforhold, der kan lette på temperaturen. På særligt varme dage, anbefaler vi at starte de daglige etaper tidligt på dagen, så du har mulighed for at undgå middagsheden.
I efterårsmåneden, september falder temperaturen til mellem 15-25 grader, her kan du forvente moderate vindforhold og lidt mere nedbør, sammenlignet med sommermånederne.

Klima i Ajaccio

Graf er fra yr.no.

Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden og har alle relevante forsikringer. Læs mere om dette her.

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Send forespørgsel

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Kunderne siger

Se også disse rejser

8 dages selv-guidet vandreferie rundt om Mont Blanc. Turen går gennem Frankrig, Italien og Sch...
Sværhedsgrad: 3-4
Vandreferie i FrankrigEgnet til kør-selvVandreferie i bjerge - over 2000mohVandreferie - Sværhedsgrad 3Vandreferie - Sværhedsgrad 4A-B Vandreferie - Turen slutter et andet sted end den starter
Denne tur er vores mest populære trek til Everest Base Camp og går dertil via Gokyo og C...
Sværhedsgrad: 4-5
Trekking i Nepal35 dages fri afbestillingVandreferie i bjerge - over 2000mohVandreferie - Sværhedsgrad 4Vandreferie - Sværhedsgrad 5
DEN NYE RUTE: Denne tur til Mt. Toubkal (4.167moh) går ad den nyere rute end vores "almin...
Sværhedsgrad: 3-4
Bjergbestigning i MarokkoTrekking i Marokko35 dages fri afbestillingVandreferie i bjerge - over 2000moh
Friluftsland
Rejsegarantifonden
Adventure Travel Trade
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 09 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Tryghed på rejsen

Berings Tryghedspakke

Følg os

 

;

×Modtag vores Nyhedsbrev

Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider