Rejsedagbog fra Caminoen - Fra Porto til Santiago del Compostela

Dette er en rejseberetning fra Pernille Benzon, 59 år og Gitte Adelsten Sejten, 62 år. Vi rejste maj 2023 med Bering Travel og gik den portugisiske kystrute fra Porto til Santiago de Compostela. Vi valgte at bruge 16 dage på turen, inklusiv to rejsedage og en ekstra dag i Porto og Santiago de Compostela. På turen valgte vi at få vores bagage transporteret mellem hotellerne så vi kun gik med vores dagsrygsæk med vand og lidt mad. Hotellerne var 2- og tre stjernede, og vi bestilte halvpension hjemmefra via Bering Travel (morgenmad og aftensmad).

I beretningen kan I læse om vores tanker og oplevelser, både før vi tog afsted, undervejs og efter vi kom hjem. Vi har også inkluderet en række gode råd hvis du/I skal afsted på Caminoen for første gang.

Se turen her!

Rejseberetning

Gitte og jeg har kendt hinanden længe, men har aldrig talt om at rejse sammen før vi i en aften i november 2022 tilfældigt kom til at snakke om en fælles drøm; at gå Caminoen. Hvilken del af Caminoen havde vi på det tidspunkt ikke overvejet. Det var mere drømmen om en anderledes tur med fokus på både krop og sjæl, der trak i os begge.

Vi blev meget hurtige enige om at vi hellere ville bruge energien på at gå og opleve end at slæbe på tung bagage, og overnatte på sovesale på herberger. Derfor faldt valget om rejseselskab naturligt på Bering, som tilbød den fleksibilitet vi søgte. Og til en fornuftig pris. Vi læste om de forskellige caminoture, der blev beskrevet på Berings hjemmeside, og valgte kystruten fra Porto til Santiago del Compostella. En tur på 280 km fordelt på 12 vandredage. Vi bestilte oveni en ekstra dag i Porto og i Santiago, afhentning i Porto lufthavn og halvpension. Det sidste fordi vi tænkte det var rart, at kunne spise på hotellerne når vi kom trætte hjem fra dagens gåtur.

Vi besluttede os for at tage af sted i maj. Det passede arbejdsmæssigt for os begge, og var en sæson hvor temperaturen så ud til at være fornuftig til vandring.

Da det blev februar 2023 mødtes vi igen for at få snakket turen igennem, og her kom de første mange spørgsmål på banen. Hvor meget skulle vi træne? Var ruten godt markeret? Hvad skulle vi pakke? Hvordan var det egentlig med det vejr. Hvordan ville det være hvis vi skulle gå 12 dage i regn og blæst? Hvad var vores forventninger til hinanden i forhold til tempo, hvornår vi gik om morgenen, hvad vi gjorde hvis den ene ville gå, og den anden tage en taxi, midt på ruten? Pludselig var der mange spørgsmål der blandede sig med glæden og spændingen over at skulle afsted. Vi meldte os ind på forskellige Facebook sider, danske og udenlandske, så YouTube film om ruten, læste blogs. Og helt ærligt så gjorde det os bare mere forvirret. Nogle beskrev ruten som utrolig vanskelig og dårligt markeret, andre som det nemmeste i verden med synlig og god vejvisning. Der var også forskellige meldinger om fodtøj, hvordan man skulle strukturere sin dag, og hvor hårde etaperne var. Til sidst blev vi enige om at det som manglede, var egentlig en ”ned på jorden” beskrivelse fra vores egen aldersgruppe og på samme niveau (første gang på Caminoen). Derfor håber vi at andre kan få glæde af vores fortælling.

Vi gik i gang med vores træning ca. 3 måneder før vi tog afsted. Vi var begge vant til at gå 5-8 km hver dag, men prioriterede at gå sammen i månederne op til Caminoen. Det blev ca. til et par gange om ugen hvor vi gik 10-12 km. Ud over det gik vi hver for sig, så der nok kom i alt 30-40 km i benene om ugen. Vi er begge enige om at det var en god investering. Uden en nogenlunde grundform havde det været svært at gennemføre, og ved at træne sammen fik vi også gode snakke om turen, fik afpasset vores tempo til hinanden m.m.

Vi ankom til Porto midt i maj 2023 til solskin og lidt blæst. Vi havde haft en lidt hård rejse ned med mellemlanding i London, og var meget glade for at Bering Travels chauffør modtog os, og kørte os direkte til vores hotel. Det vi vil anbefale. Og tag en ekstra dag i Porto. Det er en meget smuk og overskuelig by med lækre restauranter, mange hyggelige portvinshuse, flotte bygninger og den hyggelige Douro flod, hvor der er en livlig trafik af små og større turbåde. Der er meget at se på og opleve i Porto.

Aftenen før afgang fik vi besøg på hotellet af Berings Travels samarbejdspartner i Portugal, som satte os ind i turen, udleverede vores pilgrimpas og en lille folder med yderligere oplysninger, vouchers til hotellerne vi skulle bo på, bagagemærker m.m. Det gav en god tryghed. Materialet og orienteringen er på engelsk, men som supplement får man en dansk app med rutevejledning fra Bering Travel

Næste morgen blev vi hentet på hotellet og kørt ca. 15 km ud fra Porto til en smuk badeby, hvor ruten startede. Vi kørte gennem Portos industrikvarter på vejen og glædede os over at vi ikke skulle gå denne lidt kedelige rute. Byen vi blev sat af ved – Matosinhos - bød os velkommen med lidt blæst, høj blå himmel med solskin og kilometervis af flotte træbroer der ledte os langs vandet, gennem små fiskerbyer, henover fantastiske biodiversitetsområder og med udsigt til den ene flotte sandstrand efter den anden. Undervejs var der små caféer og barer, hvor vi kun stoppe og få en kop kaffe, friskpresset appelsinjuice, en frokost og et hvil.

De næste mange dage fortsatte vi på samme måde. Det fantastiske netværk af træbroer blev kombineret med afstikkere ind i landet, gennem smukke skove, på små grusveje, og via fine små byer. Vi oplevede begge at blive trætte de første par dage. Vi gik mellem 20-25 km om dagen, og der var mange nye indtryk at bearbejde. Men ingen af dagsturene føltes uoverkommelige, det var nemt at finde vej, og på mange måder var det rart at stå op og vide at vi kunne koncentrere os om at gå. Intet andet. Bagagen blev transporteret og hotellet ventede 25 km længere fremme.

Vi mødte flere ”Camino rejsende” de første 4-5 dage, men ikke mange. Kystruten er relativ ny og vi fornemmede også at vi var tidligt på sæsonen. Vi fik små hyggelige snakke med andre på vejen. Nogle  fulgtes vi med en halv eller hel time. En dag slog vi følge med en dansk kvinde, og gik 20 km sammen. Erfaringen fra mødet med andres synes vi begge var god. Det gav en indsigt i at man kan gå Caminoen af mange årsager og på mange måder. Nogle gik korte dagsruter, andre gik længere, nogle gik i gruppe, mange gik alene. Vi mødte bl.a. tre søstre fra USA. Tvillinger på 70 år og lillesøster på 68 år. Tre friske kvinder, hvor vi fik fornemmelse af at deres tilknytning til hinanden var at bevæge sig sammen. Og her gav Caminoen dem en unik chance for at danne fælles minder.

Hotellerne fandt vi meget fine. Og meget forskellige. Nogle havde svømmebassin og marmorgulve, andre var lidt mere slidt og autentiske. Men alle var rene og pæne og levede op til det vi havde forventet. Enkelte gange bad vi om at få flyttet værelse når vi oplevede at blive placeret ud til en baggård med larmende ventilationsanlæg. Det oplevede vi også var muligt at arrangere, så vi fik et bedre værelse.

På vores femte vandredag skulle vi krydse et lille stræde for at komme fra Portugal til Spanien. Vi var lidt spændte for vi havde fået at vide at færgen ikke sejlede. Og hvordan skulle vi så komme over? Det var nu ret ukompliceret. Der var flere taxibåde som nemt kunne bestilles ved en lille bar ved færgelejet og i løbet af ganske kort tid (10 minutter) blev vi godt og sikkert fragtet over til den anden side.

Desværre oplevede Gitte at blive dårlig samme dag. Solen var meget stærk (35-38 grader), der var ikke nok skygge, og vi havde ikke fået drukket nok (det skal man huske). Så vi måtte en tur på ”Emergency Room”, der svarer til vores danske skadestue. Selv om det var ubehageligt for Gitte at blive syg var behandlingen fin og hurtig, og betalt af det blå sygesikringskort (så husk at få det med).

Gitte var sej, og næste dag var vi afsted igen. På vejen var vi dog lige forbi det lokale apotek (Farmacia) og få pulver med elektrolytter, der er de næringssalte man ofte mister når det er alt for varmt, og man ikke får nok salt og væske. Så ender man med at blive dehydreret, og det var sket for Gitte dagen før.  

På 2. dagen i Spanien havnede vi i byen Oia, som vi begge blev meget forelskede i. Byen, der ligger smukt ud til havet består af en række små huse og et stort kloster, Santa Maria de Oia, der er et tidligere cistercienserkloster, grundlagt i 1137. Vi boede i Oia en enkelt nat, men kunne sagtens have brugt en dag mere. Så med til overvejelserne, når man skal bestille en Camino rejse, kan absolut være at indtænke en hviledag undervejs. Her ville Oia være et af vores gode bud.

Vi brugte lidt tid på hver vandredag til at få stempler i vores Camino pas. De første dage gik vi
 ”all-in” og fik mange stempler. Så begyndte vi at tænke i at der skulle være plads til dem alle i vores ”lille bog”, og begrænsede os efterfølgende til to stempler om dagen, som er minimum hvis man vil have sit Compostella bevis i Santiago når Caminoen sluttes. Det var rigtig hyggeligt at lede efter gode steder at få stempler. Vi valgte ofte at besøge de lokale kirker. En del havde stempler, og det gav samtidig lejlighed til at opleve historie og kultur for området.

Efterhånden som dagene gik blev grundformen bedre og bedre.  Da vi gik 28 km om dagen på vores
8. vandredag mod den større by Vigo talte vi om hvor let det føltes. Vigo var den største by vi kom til i Spanien udover Santiago. I Vigo gik vi for første gang på turen gennem lidt ”skumle” industrikvarterer, og tænkte at det ville vi gerne overstå meget hurtigt. Men det var kun en lille times tid. Så var vi igen i en mere tryg og bynær ramme. Men vi var enige om at de små byer var de bedste for os. Det var lige før at vi blev småstressede da vi skulle overnatte midt inde i Vigo, og skulle forholde os til storbytrafik og mange mennesker????.

De sidste dages vandring ind mod Santiago de Compostela samledes mange forskellige Caminoruter, og pludselig følte vi, at vi en del af en stor gruppe, der havde retning mod samme destination. Meget anderledes end både Portugal, og de første dage i Spanien, hvor vi kunne gå mange kilometer uden at møde andre.  Der var også på denne del af ruten mange flere små boder lags vejene med souvenirs og kolde drikke. Så det var nemt at se at denne del af ruten var ”tæt på målet”. Skiltningen blev også langt mere synlig de sidste 100 km før Santiago. Vi havde ikke haft problemer overhovedet på ruten med at finde vej. Alt var godt skiltet og app’en fra Bering Travel var også meget præcis. Men de sidste par dage var der virkelig mange og tydelige angivelser af hvor mange kilometer der var tilbage til målet.

Den sidste aften før vi skulle gå mod Santiago blev vi begge grebet af lidt sentimentalitet. En lille tristhed over at nu var rejsen ved at være slut. Samtidig med at vi også glædede os til at stå på pladsen foran katedralen sammen med de mange andre hundrede vandrere, der ville komme ind samme dag som os.
Vi boede den nat på et gammelt kloster, der var lavet om til hotel. Meget smukt og med et lille kapel som nabo til vores værelse. Det var en fin måde at tilbringe natten før en 30 km lang vandring og 500 højdemeter næste dag. Desværre vågnede jeg med ondt i maven, og turen ind til Santiago blev derfor ikke ukompliceret. Ved efterrationalisering havde jeg dagen før betalt med sedler og modtaget mønter i de mange gadeboder langs ruten. Samtidig med at jeg havde spist godt af en pose nødder jeg havde i min taske. En klassisk fejl, der havde givet en mavevirus, som plagede mig noget på de mange km til Santiago, som blev tilbagelagt i næsten 40 graders varme. Det til trods var det umuligt ikke at blive godt og grundigt berørt første gang tårnene fra katedralen i Santiago viste sig i horisonten, og sent på eftermiddagen var vi inde i de små gader der ledte ind mod pladsen, hvor alle pilgrimmene samledes. Nogle siddende alene, stille og betragtende katedralen og de mange mennesker, andre i omfavnelse af andre pilgrimme de havde mødt på deres tur. Alt i alt er pladsen en stor ”fest”. En gruppe af unge mennesker fejrede med vin og omfavnelse, og midt i det hele gik en ung mand i gruppen på knæ for sin kæreste og friede til hende. For dem vil afslutningen af Caminoen med garanti blive et minde for livet.

Næste dag gik vi på ned og stod i kø for at få vores Compostella. Beviset for at vi havde gået de mange km. Mens vi stod i køen og ventede på at vores nummer skulle komme op på tavlen kom der en tåre i øjenkrogen hos os begge. Det var bare stort. Både at vi havde gået så langt, at vi havde gjort det sammen, og nu stod her. Bagefter gik vi til messe i katedralen kl 12. Man skal komme i god tid, ca. en time før.  Det er en flot og bevægende oplevelse, der er værd at tage med. Også selv om det hele foregår på spansk. Som en ekstra bonus oplevede vi at et kæmpe røgelseskar -  El Botafumeiro - blev sat i bevægelse og kom ”flyvende” ud langs kirkebænkene. Traditionen for at bruge røgelseskarret, der vejer 53 kg, er 1½ meter højt og kan nå en hastighed på op 70 km/t er, at i middelalderen når pilgrimmene kom ind efter en lang turs vanding lugtede de ikke særlig godt. Derfor anskaffende kirken et kæmpe røgelseskar der kunne hjælpe lidt på lugtgenerne. I dag bruges røgelseskarret kun symbolsk, men det er stadigvæk imponerende at opleve når det kommer susende i høj fart 20 meter oppe i kirkerummet. 

Vi var glade for at vi havde en hel dag i Santiago før vi drog tilbage mod Danmark. Mange af de andre vandrere vi havde mødt på turen skulle hjem dagen efter de var kommet i mål. Det var vi meget enige om ville have stresset os lidt. Nu slentrede vi stille rundt i gaderne, fik shoppet lidt, og begyndte mentalt at vende blikket mod hjemturen.

På grund af at jeg stadigvæk døjede lidt med maven valgte vi at tage en taxi da vi skulle retur til Porto for at kunne tage flyet til Danmark uden mellemlandinger. Der går også en bus til Porto hvis man ikke vil bruge penge på taxi (taxi kostede 2300 kr. Bussen koster ca. 900 kr. for to personer.)     Køreturen tager 2,5 time, og vi kom forbi en række steder vi kunne genkende fra vores vandring. Det var hyggeligt. Da vi nåede Porto lufthavn begyndte regnen stille at dryppe ned fra himlen. Den første af slagsen vi havde set på vores 16 dage lange tur, hvor temperaturen havde ligget mellem 22-40 grader.

Efter en nem og overkommelig flyvning på 3 timer var vi pludselig tilbage i Denmark. Det var rart at komme hjem, men også lidt vemodigt de første dage. Vi følte begge at vi på Caminoen havde fået et fællesskab og en dagsrytme med at gå, snakke og opleve, der var svær at slippe når man kom hjem. Men vi har også fået et minde for livet, og har absolut mod på at skulle afsted på en længere vandretur sammen en anden gang.

 

Buen Camino

Pernille & Gitte

Se turen her!

GODE RÅD

Før turen
Træn fornuftigt op til turen og test både dit fodtøj og din dagsrygsæk. Du behøver ikke at købe dig fattig i udstyr, men et par ordentlige vandresko/støvler som du har gået til, og en god dagsrygsæk med ordentlig støtte i ryggen er vigtig. Vi startede med at træne hen i februar med at gå to-tre 10 km ture om ugen i varieret terræn. Tæt på turen gik vi også et par ture på 20 km. Nu var vi to der skulle gå sammen så vi brugte også træningen til at afpasse tempo og afstemme forventninger omkring turen. Og glæde os sammen til oplevelsen.

Transport til og fra caminoen
Vi valgte at bestille fly selv. Eneste mulighed ud var med mellemlanding. Hjem kom vi direkte. Vi anbefaler meget at forsøge at få et direkte fly begge veje. Mellemlandinger kan være trættende da der oftest er for lidt tid til at skifte fly eller meget lang ventetid. Ryanair flyver direkte fra både København og Billund til Porto flere gange om ugen til meget rimelige priser. Vi bestilte også transport fra lufthavnen i Porto via Bering travel. Det er nemt og behageligt at blive hentet og kørt til det første hotel. Fra Santiago del Compostela kan man både en taxi retur til Porto lufthavn eller en bus. Det tager ca. 2,5-3 timer og e ren sjov tur da man kører forbi mange af de steder man har vandret. 

Bagage
Pak let. Vi havde begge pakket 20 kg fordi bagagen blev transporteret mellem hotellerne. Men 20 kg er meget at håndtere, både i lufthavn og op- og nedpakning mellem hoteller. Vi var afsted i maj, og brugte et par korte og lange bukser, en kjole til aftenbrug, en varm trøje, et par uld t-shirts der kan skylles op om aftenen på hotellet og bruges næste dag, 4-5 par vandresokker og et par vandresko/støvler og sandaler til aften/afslapning. Plus toiletsager, undertøj og en enkelt bog. Andet er ikke nødvendigt, og mangler man noget undervejs er der mange byer, hvor alt kan shoppes til fornuftige priser.

Medicin
Hav et lille lager med hjemmefra af medicin til maveproblemer, hovedpine og hvad der ellers kan blive brug for undervejs. Også en startpakke af vabelplastre. Der er apoteker undervejs (Farmacia), men får man problemer med f.eks. maven er det rart at have et produkt med hjemmefra hvor man kan læse indlægssedlen på eget sprog.

Mad
Vi bestilte halvpension hjemmefra, men fortrød det. Morgenmad på hotellerne er oftest fra 7.30-10.00. Aftensmaden er fra 20.30-11.00. Ville vi udnytte morgenmad kunne vi ikke komme afsted på vandringen før 8.00-8.30 om morgenen, så brugte vi oftest 6-7 timer på vejen med nogle gode pauser og kom til et nyt hotel ved 15-16.00 tiden. Og skulle så vente helt frem til kl. halv ni før vi kunne spise aftensmad. Det passede ikke så godt til vores dagsrytme at få et stort måltid så sent. Oftest sendte hotellerne os også ud i byen for at spise fordi de ikke selv havde restaurant på stedet og de menuer der blev serveret var meget ens og ikke ret spændende. Så vores anbefaling vil være hjemmefra at vurdere jeres dagsrytme i forhold til måltider. Vi valgte til sidst selv at droppe vores halvpension, finde en god frokostrestaurant undervejs og få en rigtig solid frokost (frokostrestauranter er åbne til kl. 17.00) og så skippe aftensmaden eller bare tage en  lille salat, en sandwich eller lignende.

Hviledage
Overvej når I sammensætter turen om I vil have en eller flere hviledage undervejs. Vi havde ingen, men talte om flere gange at det kunne have været rart med en dag midt på turen hvor vi bare kunne slappe af, sove lidt længere og hvile benene. Overvej også længder på dagsvandringerne.

Se turen her!