SURF ADVENTURE

I ALGARVE

INKL. FLYREJSE

DKK 8.190,00

✈️ Portugal - Surf Adventure i fantastiske Algarve - Inkl. flyrejse

Flyrejsen er inkluderet i prisen for denne rejse. Hvis du foretrækker at selv ordne flyrejsen (og vælge en anden dato), så kan du bestille turen uden flyrejse inkluderet. Se Surfing i Algarve ekskl. flyrejse.

Hvis du drømmer om en afslappet surfferie, hvor stemningen er casual, humøret højt og du kan lære – eller blive bedre til – surfing, så er Lagos i Portugal lige stedet at tage hen. Her har vi skabt en sand oase for surfere på alle niveauer og de varme dage suser forbi imens vores gæster surfer på de forskellige strande i området.

Ud over fantastisk surfing, er en af de helt særlige ting ved Surf House i Lagos uden tvivl den hyggelige atmosfære. Uanset om du rejser i en gruppe eller bare kommer alene, så går der ikke mere end fem minutter, før du føler dig hjemme og er en del af Surf-House-gruppen. Det er blandt andet også derfor, at 80 procent af de besøgende i Surf-House vender tilbage år efter år. Det skal prøves!

Hver dag ved 9-tiden bliver landroverne fyldt op med mennesker og surf-grej, hvorefter de drøner ud og finder dagens bedste surf-spot. På stranden får du instruktion i at surfe – hvis du ønsker det – og derefter surfer du bare løs indtil turen går tilbage til Surf-House kl. ca. 17.

Det er vigtigt at understrege, at dette ikke er en surfing-fabrik. Der er høj fokus på, at netop du lærer at surfe og oplever det fantastiske ved sporten.

Højdepunkter på denne rejse

  • Fantastisk surfing på alle niveauer
  • Meget kompetente instruktører, som har undervist i mange år og ved, hvordan du lærer at surfe eller, hvordan du bliver bedre
  • Du bor lækkert og har mulighed for at opgradere til eget bad/toilet eller til lækker lejlighed
  • En masse sol og strand
  • Dejligt sammenhold med de andre i Surf House
  • Hygge på tagterrassen
  • Lækker mad – ikke kun når der arrangeres BBQ i Surf House, byen Lagos bugner simpelthen af gode spisesteder

 

Værd at vide om rejsen

Surf House

I bor i “Surf House”, som har plads til 21 gæster og i en typisk uge bor der mellem 14 og 18 personer. “Surf House” har et køkken, som gæsterne deles om, derudover er der vaskeri, stue, gratis WiFi og to store terrasser og et grill-område – og selvfølgelig stilfulde værelser til alle! Aftenerne i Surf House foregår ofte med hygge på tagterrassen, sammen med de andre beboere.

Se flere billeder »

Billedgalleri fra turen

Her kan du se en masse billeder fra turen.

Se flere billeder »

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst

I flyver fra København eller Billund og ankommer til lufthavnen i Faro, hvor I bliver hentet og kørt hele vejen til Surf House eller hvorfra I tager toget til Lagos. Hvis I bliver hentet tager turen lige under en time og med toget tager turen cirka 2½ time. Når I ankommer til Surf House bliver I vist op til jeres værelse, hvor I kan lægge jeres ting. Hvis I ankommer tidligt kan I muligvis nå med ud og surfe allerede i dag. Om aftenen går alle i Surf House ud og spiser sammen og det kan I deltage i, hvis I har lyst.

Dag 2-7 Surfing og meget mere

I står op og spiser morgenmad i Surf House, imens I sludrer med de andre i huset. Bilerne til surfingen kører mellem 9:15 og 10:00 og vender retur kl. cirka 17:00 om eftermiddagen.

Dag 8 Hjemrejse

Så er det desværre slut på surfingferien i Lagos. Du bliver kørt i bil eller tager toget til lufthavnen, hvorfra du flyver hjem til Danmark eller videre ud i verden.

Prisen inkluderer

  • Flyrejse fra København/Billund til Faro t/r (inkl. bagage)
  • 7 nætter i dobbelt eller tripelværelse
  • Morgenmad & Frokost alle dage
  • Daglig surfing og instruktion på alle niveauer
  • Alt udstyr (våddragt, board)
  • Video-analyse af din surfing (filmes een gang om ugen og gennemses sammen med instruktøren)
  • Daglig transport til/fra surf-locations
  • Transfer fra og til lufthavnen (kan fravælges)
  • Fri afbenyttelse af Mountainbikes (4 cykler som kan benyttes af beboere i Surf House)
  • 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
  • Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
Ikke inkluderet
  • Rejseforsikring
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
DKK 10.390,00

Praktisk info

Generelt om rejsen

Prisen er baseret på, at I overnatter i dobbeltværelse. Hvis du rejser alene vil du dermed dele værelse med en fremmed. Hvis du vil have dit eget værelse bør du bruge "modtag tilbud"-knappen og beskrive dine ønsker. Så kan vi lave et tilbud, hvor du bor på hotel i stedet.

Hvis du selv har surf-udstyr og vil have det med, så kan du få rabat på turen. Du skal bare vælge "medbringer eget udstyr" på bookingformularen.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 2-5 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Sådan kommer du frem

Flyrejsen fra København/Billund til Faro er inkluderet i rejsens pris. Mad på flyet er ikke inkluderet, men kan tilvælges på bookingformularen.

Fra København (hver lørdag fra 20. april - 12. oktober)
Bagage inkluderet her er 5kg håndbagage og 20kg indtjekket bagage

Udrejse: Lørdag
København (15:05) - Faro (17:55)
Rejsetid: 3t 50m (direkte)

Hjemrejse: Lørdag
Faro (18:45) - København (23:25)
Rejsetid: 3t 40m (direkte)

Vigtigt: Flyrejsetidspunkterne kan ændres inden afrejse.

Fra Billund (hver lørdag fra 20. april - 12. oktober)
Bagage inkluderet her er 5kg håndbagage og 15kg indtjekket bagage.

Udrejse: Lørdag
Billund (07:00) - Faro (09:40)
Rejsetid: 3t 30m (direkte)

Hjemrejse: Lørdag
Faro (10:50) - Billund (15:20)
Rejsetid: 3t 30m (dirkte)

Vigtigt: Flyrejsetidspunkterne kan ændres inden afrejse.

Hvis du foretrækker selv at finde flyrejsen (og dermed også frit vælge turens startdato, så se turen ekskl. fly her

Transport fra/til lufthavnen

Fra Lufthavnen til Surf House
Du kan tage tog, tage taxa eller vi kan arrangere, at du bliver kørt frem og tilbage

Hvis du vil tage toget:
Det er vigtigt, at du ankommer til Faro inden kl. 17.00, så du har tid til at tage det sidste tog til Lagos. Det kører kl. ca 19.30 og koster 7 Euro. En taxa fra lufthavnen til stationen koster ca. 10 Euro.

Transfer til/fra lufthavnen:
Når du vælger denne løsning bliver du hentet i lufthavnen og kørt hele vejen til Surf House. Det er uden tvivl den mest behagelige løsning. Turen tager lidt under en time. Her kan du se priserne pr. person pr. vej:

1 person: 450kr
2 personer: 300kr pr. person
3+ personer: 230kr pr. person

 

Skal du være i god form?

Det kræver ikke et højt fitnessniveau for at deltage på denne tur. Du surfer så meget du kan og der er intet krav om, at du skal noget som helst. Dit fornemmeste mål er at have det sjovt med surfing og jo bedre du bliver jo færre krafter skal du bruge.
 

Mad og drikke

Morgenmad foregår meget afslappet i Surf House, hvor der stillet diverse morgenmadsprodukter frem, brød, smør, ost, ymer osv. Man tager bare så meget man vil have. Frokosten serveres på stranden i forbindelse med surfingen og kan fx være en pastasalat og nogle sandwiches.

Ud og spise
Om aftenen er det almindeligt at gæsterne i Surf House går ud og spiser sammen på restaurant. Det er naturligvis helt valgfrit, om man vil med ud og spise med de andre, finde et sted for sig selv eller om man selv vil lave mad i Surf House køkkenet. Et aftensmåltid på en restaurand inkl. drikkelse løber typisk op i 20-25 euro pr. person.

Fællesspisning
To aftener om ugen er der fællesspisning på tagterrassen, hvor Rachel laver mad (fx Paella) og der er fri Sangria. Prisen for fællesspisningerne er cirka 20-25 euro, men det kan variere. Det er igen helt valgfrit, om man vil være med.

Særlige ønsker
Der er både mulighed for at få mad som er vegetarisk, vegansk, gluten-fri eller uden en bestemt ingrediens du ikke kan tåle eller ikke kan lide. Hvis du har specielle ønsker, så skriv det lige til os, så vi kan arrangere det, inden du ankommer.

Delte værelser og enkeltværelser

Hvis du besøger Surf House alene vil du typisk dele værelse med en eller flere andre personer. Der er værelser med plads til 1-4 personer. Hvis du meget gerne vil bo alene bør du bestille et tilbud her på siden.

Rejse- og afbestillingsforsikring

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected].

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Vejr

Skal du surfe i Algarve i forårsmånederne, april og maj kan du forvente temperaturer mellem 17-25 grader, sporadisk nedbør og moderate vindforhold. Sommermånederne, juni, juli og august byder på stigende temperaturer mellem 22-30 grader. Disse temperaturer fortsætter i efterårsmånederne, september og oktober. I begge perioder kan du forvente sjælden nedbør og moderate vindforhold.

Graf er fra: yr.no.

Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden og har alle relevante forsikringer. Læs mere om dette her.

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Kunderne siger

Se også disse rejser

Nyd den afslappede stemning i Marokko, hvor du bor tæt på Taghazout og surfer og dyrker ...
Sværhedsgrad:
Surfing i MarokkoVelegnet til solorejseSingleferie35 dages fri afbestilling
En dejlig tur til skønne Algarve, hvor der er fokus på Surf, Stand Up Paddle og Yoga. T...
Sværhedsgrad:
Surfing i PortugalGrupperejserYoga i PortugalSingleferie
Friluftsland
Rejsegarantifonden
Adventure Travel Trade
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 09 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Tryghed på rejsen

Berings Tryghedspakke

Følg os

 

;

×Modtag vores Nyhedsbrev

Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider