DKK 6.390,00

Skotland - Vandring langs West Highland Way, 8 dage

Bemærk: den fulde rute på West Highland Way er 10 dage og den tur, kan I se her:

West Highland Way, 10 dage

Vigtigt inden du bestiller 2022: Kingshouse er stort set udsolgt nu og I skal derfor forvente, at det vil være nødvendigt at bo på sovesal her.

Skotlands ældste vandrespor fører jer dybt ind i højlandets rå natur. For længe siden var dette område blot et øde landskab næsten udelukkende betrådt af få købmænd og fårehyrder. Der er udkæmpet store slag her ligesom landskabet blev brugt som gemmested for tyve og røvere.

I dag er regionen stadig stort set uberørt og den er stadig utroligt varieret. Stierne snor sig stilfærdigt langs Loch Lomond for senere at åbenbare en storslået udsigt til bjergtinderne længere fremme. The West Highland Way er en af Europas mest spektakulære og populære vandreruter og er et ”must” for alle med interesse i vandring.

Mere om ruten
Det er vigtigt at være i god form for at kunne klare West Highland Way. Stigningerne er sædvanligvis ikke noget problem, men de lange etaper kan være anstrengende. Ruten er velvedligeholdte og skiltningen på ruten er perfekt.

Højdepunkter på West Highland Way

  • Det skotske højland - råt og vildt
  • Snoede stier langs Loch Lomond
  • Whiskeysmagning i Glengoyne-distilleriet
  • Bagagetransport - I bærer kun en dagstursrygsæk
  • En legendarisk vandring

 

Læs gode råd til vandreferien

 

Denne rejse er dækket af vores Tryghedspakke

Berings Tryghedspakke
  1. Garanteret penge tilbage: Du er garanteret at få pengene tilbage for din rejse, hvis Udenrigsministeriet fraråder unødvendige rejser til landet 14 dage inden afrejse - dette gælder også selvom du bestiller imens destinationen er orange eller rød!
  2. Gratis ombooking*: Indtil fire uger inden afrejse, kan du frit, gratis og uden forklaring rykke din rejse til en hvilken som helst anden tilgængelig dato - dette gælder også selvom du bestiller imens destinationen er orange eller rød!
  3. Sen restbetaling: Du behøver ikke betale din rejse før 30 dage inden afrejse – på den måde kan du se tiden an og vurdere situationen
  4. Fri ændring af rejsedeltagere: Du kan frit ændre på rejsens deltagere indtil afrejsedagen
  5. Fri ændring af eventuelle tilvalg: hvis du ombestemmer dig og fx ikke længere ønsker halv pension, så kan dette fjernes indtil afrejsedagen
  6. Dette gælder alle vores rejser og koster ikke noget
    LÆS MERE

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Milngavie

Byen udtales ”Mull’guy” og ligger cirka 60km nord for Glasgow. Afhængigt af hvornår I ankommer, kan I gå op opdagelse i byens gågader og evt. sørge for den sidste proviantering inden vandreturen.

Hotel (eksempel): Hotel Premier Inn Milngavie

Dag 2 Milngavie til Drymen

Dagens vandring fører jer ud af byen gennem et stille skovområde mod højlandet. På vej til Drymen kommer I forbi Glengoyne-distilleriet, hvor vi anbefaler, at I holder pause, smager lidt whiskey og lærer om, hvordan denne skotske specialitet fremstilles. Drymen is den sidste større by i et langt stykke tid herfra.

Distance: 20km
+235 / -235

Hotel (eksempel): Bed & Breakfast Ashbank

Dag 3 Drymen til Rowardennan

I lægger ud med at bestige ”Conic Hill”, hvorfra I kan nyde udsigten over Loch Lomond – Skotlands største sø. Turen nedad bringer jer til Balmaha, hvorefter civilisationen ophører i nogle kilometer. Søens østlige bred har kun små stier og vandringen er ren poesi for sjælen.

Distance: 24km
+625 / -655

Hotel (eksempel): Hotel Rowardennan

Dag 4 Rowardennan til Inverarnan/Ardlui (og området deromkring)

Dette er en af de flotteste etaper langs West Highland Way. I vandrer langs skovveje til vandfaldet ved Inversnaid. Herefter snoer stien sig idyllisk langs søbredden. Op, ned, højre og venstre – vandringen er både idyllisk og varieret med udsigt til små øer. Undervejs slår stien forbi Rob Roys sidste gemmested.

Distance: 19km
+350 / -360

Hotel (eksempel): Hotel Ardlui

Dag 5 Transfer til Bridge of Orchy og vandring fra Bridge of Orchy til Kingshouse

Dagen starter med, at I bliver kørt til Bridge of Orchy, hvorfra dagens vandring starter. En gammel militærvej bringer jer forbi utallige dybe sorte søer. Dagens mål er Kingshouse, som er en tidligere handelsstation midt i højlandet. På vejen passerer I ovenikøbet forbi et lille ski-resort.

Distance: 16-20km
+310-475 / - 240-420

Hotel (eksempel): Hotel Kingshouse

Dag 6 Kingshouse til Kinlochleven

I løbet af dagens vandring går I tæt forbi Skotlands mest imponerende bjergtinde – Buachaille Etive Mòr – hvorefter I når til ”Devil’s Staircase”. Det var soldater, som var tvunget til at vandre langs den snoede sti, som i sin tid navngav den. Turen tager jer ned i en lille dal, hvorfra I kan nyde en storslået udsigt til de omkringliggende tinder. Den lille landsby Kinlochleven byder på første tegn på civilisation efter et par dage i det uberørte højland.

Distance: 14km
+380 / -615

Hotel (eksempel): B&B Edencoille

Dag 7 Kinlochleven til Fort William

Dagens lange vandring er sidste etape af turen langs West Highland Way. I følger atter en gammel militærvej, som fører jer til et plateau. I vandrer gennem stille skove og forbi ruinerne af et gammelt fort indtil Ben Nevis kommer til syne. Vandringen til den lille by Fort William afslutter vandringen langs the West Highland Way.

Distance: 24km
+575 / -580

Hotel (eksempel): Guest House Myrtle Bank

Dag 8 Hjemrejse

Dette er turens sidste dag. I forlader hotellet og begiver jer hjemad eller videre ud i verden. Det er også muligt at få en ekstra nat her, hvis I ønsker dette.

Prisen inkluderer

Ikke inkluderet
  • Transport til/fra turens start- og slutsted
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Eventuelle turistskatter på hotellerne
Udsolgt

Praktisk info

Generelt om rejsen

Prisen er baseret på, at I overnatter i dobbeltværelse. Det er også muligt at rejse alene mod et tillæg. Du kan se enkeltpersontillægget ved at vælge "Enkeltværelse" på bookingformularen. Rejser man alene er det nødvendigt at tilvælge enkeltværelse.

Denne rejse kan tage længere tid end normalt at få bekræftet og der kan gå mellem 10-14 dage før alt er på plads.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 2-5 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Transport & Flyrejse

Flyrejsen fra Danmark til Edinburgh eller Glasgow er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Transport til/fra lufthavnen

I ankommer med flyet til Glasgow eller Edinburgh. Herfra er det let at tage bussen til Milngavie. Få overblik over turene via links til Rome2Rio herunder:

Ved ankomst

Fra Edinburgh til Milngavie

Fra Glasgow til Milngavie (hurtigst)

Ved hjemrejse

Fra Fort William til Edinburgh

Fra Fort William til Glasgow

Overnatning

På denne tur overnatter i dels på 3-stjernede hoteller og dels på små Bed & Breakfast i de små byer.

I rejseplanen kan I se eksempler på de hoteller, vi oftest benytter på denne rejse. Hvis der ikke er ledig plads på hotellerne, når I bestiller rejsen booker vi hoteller af tilsvarende kvalitet.

Mad og drikke

Morgenmad er inkluderet alle dage. Det er muligt at købe frokost og aftensmad i de små byer langs ruten.

Bagagetransport

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken.  I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.

Sværhedsgrad

Denne rejse har sværhedsgrad 3-4, hvilket betyder, at de fleste vandredage på turen er grad 3 og enkelte er grad 4

Grad 3
Vandring i bjergrigt terræn med længere op- og nedstigninger. Du vandrer 5-7 timer om dagen. Kræver almindelig god kondition og godt helbred, men ingen særlige tekniske forudsætninger eller tidligere erfaring. Kræver godt fodtøj som trekkingsko eller vandrestøvler.

Grad 4
Krævende vandring med dagsmarcher på 6-8 timer, ofte i vanskeligt terræn i større højde. Der kan være længere stigninger på op til 1.000 højdemeter. Kræver god kondition, udholdenhed, samt knæ og ankler der kan tåle at gå nedad i længere tid. Du skal have et godt helbred og gerne vandreerfaring. Kræver gode vandrestøvler og regulært ”outdoor” påklædning. Der kan være store temperaturforskelle.

Læs mere om vores sværhedsgrader

Rute og elevationsprofil

Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.

Se kort over hele turen

Se elevationsprofil

Farver
Blå ruter: Turen som normalt
Røde ruter: Variationer (som fx afkorter eller forlænger ruterne)

Rejsedokumenter

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter booking af denne rejse, får I adgang til jeres "min rejse"-side, hvor I finder praktisk information om rejsen.

En måned inden afrejse
I modtager en hotelliste og voucher

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.  

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området kommer her en oversigt. Data er fra yr.no.

Climate in Scotland

Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden og har alle relevante forsikringer. Læs mere om dette her.

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 09 - 16.

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Kunderne siger

Se også disse rejser

8 dages selv-guidet vandreferie rundt om Mont Blanc. Turen går gennem Frankrig, Italien og Sch...
Sværhedsgrad: 3-4
Velegnet til solorejseVandreferie i FrankrigEgnet til kør-selv28 dages fri afbestillingVandreferie i bjerge - over 2000mohVandreferie - Sværhedsgrad 3Vandreferie - Sværhedsgrad 4
En spændende og udfordrende vandretur i de Schweiziske alper, som bl.a. fører jer forbi...
Sværhedsgrad: 3-4
Egnet til kør-selv28 dages fri afbestillingVandreferie i bjerge - over 2000mohVandreferie - Sværhedsgrad 3Vandreferie - Sværhedsgrad 4
En fantastisk selv-guidet vandretur langs West Highland Way i Skotland. Vi sørger for overnat...
Sværhedsgrad: 3-4
Nye Rejser 202228 dages fri afbestillingVandreferie - Sværhedsgrad 3Vandreferie - Sværhedsgrad 4
Friluftsland
Rejsegarantifonden
Adventure Travel Trade
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 9 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Tryghed på rejsen

Berings Tryghedspakke

Følg os

 

;

×Modtag vores Nyhedsbrev

Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider