VANDRING I
PYRENÆERNE
GR10 

SEKTION 8

DKK 7.190,00

Frankrig – GR10 ➤ Sektion 8 – Vernet les Bains til Banyuls sur Mer

Bjerget som er selve legemliggørelsen på de østlige Pyrenæer og symbolet på Katalonien er Canigou-massivet. Denne bjergtinde dominerer udsigten over Roussillon-sletterne og Middelhavskysten. Bjerget – som også kaldes Fujiyama Catalan – ligger isoleret fra resten af Pyrenæerne, så det er let at få øje på og fylder enormt i landskabet.
De beskyttede områder, som I kommer til at vandre igennem på denne del af GR10-ruten er særligt spændende for os naturelskere, fordi plante- og dyrelivet er så varieret netop her.

Fra Vernet-les-Bains kan I vælge at gå udenom Canigou-massivet eller gå op over det! Herefter når I ned til den Romerske spa-by Arles sur Tech, hvorfra GR10 nærmer sig den fransk-spanske grænse. Efter at have passeret Roc de France og det berømte bjergpas Col du Perthus, når I ned i det frodige landskab ved Middelhavet. De sidste småbjerge ved Massif des Albères fører jer helt frem til Middelhavet og det er en helt fantastisk følelse, når man begynder at se de blå vand i horisonten. Standen ved Banyuls er en af de dejligste steder langs Vermeille-kysten og nu er der ikke lang tid før I sidder lige der med fødderne i vandkanten.

Om ruten
Vandringerne går ad gode vandrestier og terrænet er varieret og ofte stenet. Ruten er markeret de fleste steder, men der kan opstå udfordringer nogle steder, hvor I må følge materialet I får udleveret af os. For at tage på denne tur anbefaler vi, at I er i god form og har erfaring med at vandre i bjerge.

 

Læs gode råd til vandreferien

Værd at vide om rejsen

Billedgalleri fra turen

Her kan du se det fantastiske landskab og nogle af udsigterne der følger med en vandring på denne del af GR10.

Se flere billeder »

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Vernet les Bains

I ankommer til jeres første overnatningssted i Vernet les Bains. Afhængigt af, hvornår I ankommer, kan I besøge de termiske bade, gå en vandretur eller bare slappe af. I materialet I får udleveret ved ankomst, vil der være rutebeskrivelser til to forskellige vandremuligheder i allerede i dag.

Bemærk, hvis I ønsker at have en ekstra overnatning før turen og dermed med sikkerhed have tid til de to ekstra vandringer, så kan dette vælges på bookingformularen.

Dag 2 Vernet les Bains til Cortalets-refugiet

I starter dagen med en 15-minutter transfer til bjergpasset Col de Jou, hvorfra I starter jeres vandring. Herfra går GR10 videre til ’refuge de Mariailles’, som er et flot udsigtspunkt over de omkringliggende kløfter i hjertet af den vilde skov ved Cadi Basin. Herfra går I rundt om det berømte bjerg Canigou via bjergpasset Col de Ségalès (2040moh) og I når omsider frem til Cortalets-refugiet. Ruten i dag er fantastisk tur i Middelhavsbjergene. Hvis vejret er godt, kan I fravige GR10 for en stund og bestige Canigou. Selve bestigningen er ikke ligefrem udfordrende og turen er snarere berømt for, hvor flot stien er. Fra toppen kan I nyde den flotte panoramaudsigt, hvorfra I kan se havet og Roussillon-sletterne.

Bemærk: I nat overnatter I en bjerghytte, hvortil bagagen ikke kan bringes. Derfor vil I skulle pakke lagen- / sovepose, toiletsager, skiftetøj ect. og bære det med på vandringen i dag. I får først kontakt til jeres bagage efter vandringen i morgen.

Vandretid: ca. 6½ time eller ca. 5½ time
Distance: 16km eller 12km
+1155 / -685 eller +1150 / -680

Refuge
Dag 3 Cortalets-refugiet til Batère

I forlader det flere hundrede år gamle refugie ved Les Cortalets og går langs bjergkammen det meste af dagen. Den storslåede panoramaudsigt følger jer det meste af dagen og I kan stadig se hele vejen til Middelhavet. Imod slutningen af dagen vandrer I ad ”Jernvejen”, hvor malm fra minerne ved Canigou blev fragtet til byerne.

Vandretid: ca. 5½ time
Distance: 16km
+455 / -1145

Refuge
Dag 4 Batère til Arles sur Tech

I dag går GR10-ruten næsten kun nedad til det charmerende lille resort Arles sur Tech og på vejen vil I opleve flere forskellige plantearter på sæterne og i skovene. Bjerglandskabet skifter stadig og bliver mere og mere lavlandet og området bugner af spændende natur. Faktisk er Canigou-massivet hjem for cirka en fjerdedel af alle plantearter i Frankrig!

Vandretid: ca. 4 timer
Distance: 11,5km
+55 / -1235

Centre Sud Canigo
Dag 5 Montalba til Las Illas

Dagen starter med en transfer (25 minutter), hvor I køres fra Arles sur Tech til Montalba. Vandringen starter her fra Montalba d’Amélie, som er en yderst charmerende landsby. I vandrer gennem bøge og kastanjeskove til Cerda-passet for foden af Sant Salvador-klippen. I vandrer videre til Frausa-klippen, hvorfra I kan se udover de Catalanske sletter.

Vandretid: ca. 6½ time
Distance: 17,5km
+965 / -965

Gite de las Illas
Dag 6 Las Illas til Col de l’Ouillat

Denne etape er overgangspunktet for hele vandringen på tværs af Pyrenæerne, når GR10 når frem til Alberes-massivet og rammer den fransk-spanske grænse ved bjergpasset Col du Perthus. GR10’s spanske pendant (GR11) følger samme rute på den spanske side og Alberes-massivet er det sidste bjerg før I ankommer til det store blå Middelhav. Denne strækning er en fornøjelse med et varieret og flot landskab.

Vandretid: ca. 8½ time
Distance: 26km
+1030 / -640

Chalet de l'Albère
Dag 7 Col de l’Ouillat til Banyuls sur Mer

Dagens etape er lang og de mange højdepunkter er bl.a. passagen til Pic Neulos, Pic de Quatre-Termes og Pic de Saifort, som er det sidste højdedrag før I ankommer til havet. Længere nede mod vandet skiftes bjerglandskabet og den vilde natur nu ud med vinmarker. Det indbydende hav er lige her. I ankommer til Banyuls sur Mer, hvor I overnatter og nyder livet med fødderne i vandkanten.

Vandretid: ca. 8 timer
Distance: 23km
+680 / -1615

: La Casa Dina
Dag 8 Hjemrejse eller forlængelse

I dag er turens sidste dag og I forlader jeres hotel i løbet af formiddagen. Hvis I ønsker det, kan vi arrangere ekstra nætter på sidste hotel. Kontakt os, hvis I ønsker at høre mere om dette.

Prisen inkluderer

Ikke inkluderet
  • Transport til/fra Frankrig
  • Drikkevarer til måltiderne
  • Administrationsgebyr (145,-)
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • tilvalg: Opgradering af overnatningssteder (se mere herunder)
DKK 7.190,00

Praktisk info

Generelt om rejsen

Prisen er baseret på, at I rejser minimum to personer sammen på rejsen. Af sikkerhedsmæssige grunde, er det ikke muligt at booke turen for solorejsende. 

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Sådan kommer du frem

Flyrejsen fra Danmark til Barcelona i Spanien eller Montpellier i Frankrig er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 2-5 hverdage)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Fra lufthavnen til Vernet les Bains
Det er let at komme fra lufthavnen til Vernet les Bains. Få overblik over mulighederne her:

Fra Montpellier: Rome2Rio
Fra Barcelona: Rome2Rio

Retur fra Banyuls sur Mer til Vernet les Bains
Hvis I skal tilbage til Mérens efter turen, så kan vi muligvis arrangere en transfer for jer. Kontakt os, hvis I ønsker en pris på dette. Det er også muligt at tage offentlig transport, som I kan få overblik over her:

Banyuls sur Mer til Vernet les Bains: Rome2Rio

Retur fra Banyuls sur Mer til lufthavnen
Her kan I få overblik over, hvordan I kommer fra Banyuls sur Mer lufthavnen:

Til Montpellier: Rome2Rio
Til Barcelona: Rome2Rio

Overnatning

På denne rejse bor I som følger:

  • 5 nætter på vandrehjem i sovesal (dag  3, 4, 5 og 6)
  • 1 nat i bjerghytte i sovesal (dag 2)
  • 2 nætter på 2-stjernet hotel (dag 1 og 7)

Hvis I ønsker at opgradere til Komfort-versionen af turen, så vil I overnatte som følger:

KOMFORT

  • 2 nætter på 2-stjernet hotel (dag 1 og 7)
  • 2 nætter på guest house i privat værelse med delt bad/toilet (dag 4)
  • 2 nætter på vandrehjem i privat værelse med delt bad/toilet (dag 3)
  • 2 nætter i sovesal (dag 2 og 5)

Bemærk: Der er overnatning i sovesal på begge versioner af turen og derfor er det nødvendigt at have en lagen- / sovepose med på turen. I får udleveret tæpper ved alle overnatningssteder, så lagenpose vil være nok.

Mad & drikke

På denne rejse er morgenmad og aftensmad inkluderet på hele turen. Dog er aftensmad ikke inkluderet på dag 7 i Banyuls sur Mer.

Inkluderede måltider
Morgenmaden er standard "continental breakfast" med te, kaffe, mælk, brød, smør, syltetøj osv.
Aftensmåltiderne består af 3-retters menuer med forret, hovedret og dessert.
Bemærk, at drikkevarer til aftensmåltiderne ikke er inkluderet i prisen.

Frokost
Frokost er ikke inkluderet, men kan købes på overnatningsstederne. Det vil typisk være i form af en picnic-lunch, som I tager med jer på turen.

Bagagetransport

Bagagetransport er inkluderet på dag 3, 4, 5, 6 og 7. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken.  I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 15kg.

VIGTIGT / BEMÆRK: På denne rejse er der en dag, hvor bagagen ikke kan transporteres og derfor vil I den dag skulle pakke og have alt nødvendigt udstyr med på vandreturen (bl.a. lagen- eller sovepose). Det drejer sig om dag 2, hvor I vil skulle bære nødvendigheder til overnatningerne, da I kommer til at undvære jeres bagage den aften.

Rejsedokumenter

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter booking af denne rejse, får I adgang til jeres "min rejse"-side, hvor I finder praktisk information om rejsen.

En måned inden afrejse
I modtager en hotelliste og voucher

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers.

Sværhedsgrad

Denne rejse henvender sig til den erfarne vandrer i god fysisk form og med erfaring fra bjergvandring.
Vandreturene er på gennemsnitligt 7-8 timer om dagen, højdeforskellen på gennemsnitligt 1000-1300 m. Turen går ad tilgængelige stier, men også i ujævnt terræn, med nogle små tekniske vanskeligheder. De nævnte vandretider er vejledende, det er gennemsnitstider, der kun tager hensyn til varigheden af den faktiske vandring uden at medregne pauser. Afhængigt af vejrforholdene kan vandretempoet også variere.

Turen er grad 3-4 som uddybes herunder. 

Grad 3
Vandring i bjergrigt terræn med længere op- og nedstigninger. Du vandrer 5-7 timer om dagen. Kræver almindelig god kondition og godt helbred, men ingen særlige tekniske forudsætninger eller tidligere erfaring. Kræver godt fodtøj som trekkingsko eller vandrestøvler.

Grad 4
Krævende vandring med dagsmarcher på 6-8 timer, ofte i vanskeligt terræn i større højde. Der kan være længere stigninger på op til 1.000 højdemeter. Kræver god kondition, udholdenhed, samt knæ og ankler der kan tåle at gå nedad i længere tid. Du skal have et godt helbred og gerne vandreerfaring. Kræver gode vandrestøvler og regulært ”outdoor” påklædning. Der kan være store temperaturforskelle.

Læs mere om vores sværhedsgrader

Rute og elevationsprofil

Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.

Se kort over hele turen

Se elevationsprofil

Farver
Blå ruter: Turen som normalt
Røde ruter: Variationer (som fx afkorter eller forlænger ruterne)

Rejse- og afbestillingsforsikring

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected].

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Udstyr og rabataftaler

Friluftsland

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Vejr

På den ottende sektion af GR10, fra Vernet les Bains til Banyuls Sur Mer, kan du forvente varierede temperaturer under din vandreferie i sommeren og efteråret. I sommermånederne, juni, juli og august når temperaturen typisk sit højdepunkt mellem 20-30 grader, ved lavere højder. Særligt på varme dage anbefaler vi, at du starter din daglige etape tidligt på dagen så du har mulighed for at undgå middagsheden. I denne periode vil du opleve moderat nedbør og behagelige vindforhold.
I efteråret, herunder september, falder temperaturen til 15-25 grader, der er typisk mere nedbør end i sommerperioden og vindforholdene er milde.

 

Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden og har alle relevante forsikringer. Læs mere om dette her.

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Send forespørgsel

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Kunderne siger

Se også disse rejser

Dette er femte sektion på GR10-ruten, som går hele vejen fra Atlanterhavet til Middelhav...
Sværhedsgrad: 3-4
Vandreferie i FrankrigGR10 - Kyst til KystVandreferie i bjerge - over 2000mohVandreferie - Sværhedsgrad 3Vandreferie - Sværhedsgrad 4A-B Vandreferie - Turen slutter et andet sted end den starter
Dette er sjette sektion på GR10-ruten, som går hele vejen fra Atlanterhavet til Middelha...
Sværhedsgrad: 3-4
Vandreferie i FrankrigGR10 - Kyst til KystVandreferie i bjerge - over 2000mohVandreferie - Sværhedsgrad 3Vandreferie - Sværhedsgrad 4A-B Vandreferie - Turen slutter et andet sted end den starter
Dette er syvende sektion på GR10-ruten, som går hele vejen fra Atlanterhavet til Middelh...
Sværhedsgrad: 3-4
Vandreferie i FrankrigGR10 - Kyst til KystVandreferie i bjerge - over 2000mohVandreferie - Sværhedsgrad 3Vandreferie - Sværhedsgrad 4A-B Vandreferie - Turen slutter et andet sted end den starter
Friluftsland
Rejsegarantifonden
Adventure Travel Trade
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 09 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Tryghed på rejsen

Berings Tryghedspakke

Følg os

 

;

×Modtag vores Nyhedsbrev

Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider