Vandreferie i de Franske Alper
Vandreferie i de Franske Alper
Vandreferie i de Franske Alper
Vandreferie i de Franske Alper
Vandreferie i de Franske Alper
Vandreferie i de Franske Alper
DKK 6.990,00

Vandreferie i De Franske Alper ➤ fra Aravis til Annecy-søen

Denne helt særlige vandreferie fører jer rundt i de mest spektakulære områder i Aravisbjergene og til fire af de mest autentiske landsbyer: Grand Bornand, Chinaillon, Clusaz og St Jean de Sixt. Derudover vil I også opleve Talloires, som ligger tæt på den smukke sø og byen Annecy.
I løbet af rejsen kan I nyde den helt igennem storslåede natur i Aravisbjergene og den fantastiske udsigt til Aaravis-massivet imens I vandrer ad smukke stier over sætere og i dale.

Aravisbjergene er en del af de franske prealper mellem Beauges-massivet mod syd og Bornes-massivet mod nord. Aravis ligger i selve hjertet af Haute Savoie, tæt på Annecy-søen, Megève og Mont Blanc og det er uden tvivl en af de mest charmerende bjergregioner i Frankrig. Området bugner af traditioner, bjergfolk og er et dynamisk sted, som har formået at følge med tiden og samtidig holde fast i historien.

Turen afsluttes med ankomsten til Annecy-søen, som er en af de flotteste panoramaudsigter i Alperne. Den perfekte afslutning på en dejlig vandreferie i Frankrig.

Højdepunkter på rejsen

  • De autentiske landsbyer Grand Bornand, Chinaillon, Clusaz og St Jean de Sixt
  • De storslåede Franske Alper
  • Den flotte ankomst til Annecy-søen – en af de flotteste panoramaudsigter i Alperne
  • Den gode mad og det hyggelige værtskab på hotellerne

 

Læs gode råd til vandreferien

 

Denne rejse er dækket af vores Tryghedspakke

Berings Tryghedspakke
  1. Garanteret penge tilbage: Du er garanteret at få pengene tilbage for din rejse, hvis Udenrigsministeriet fraråder unødvendige rejser til landet 14 dage inden afrejse - dette gælder også selvom du bestiller imens destinationen er orange eller rød!
  2. Gratis ombooking*: Indtil fire uger inden afrejse, kan du frit, gratis og uden forklaring rykke din rejse til en hvilken som helst anden tilgængelig dato - dette gælder også selvom du bestiller imens destinationen er orange eller rød!
  3. Sen restbetaling: Du behøver ikke betale din rejse før 30 dage inden afrejse – på den måde kan du se tiden an og vurdere situationen
  4. Fri ændring af rejsedeltagere: Du kan frit ændre på rejsens deltagere indtil afrejsedagen
  5. Fri ændring af eventuelle tilvalg: hvis du ombestemmer dig og fx ikke længere ønsker halv pension, så kan dette fjernes indtil afrejsedagen
  6. Dette gælder alle vores rejser og koster ikke noget
    LÆS MERE
Overblik
Sværhedsgrad:
1
2
3
4
5
6
Afrejse i månederne:
apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
nov
dec
jan
feb
mar
Vær med på facebook

Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.

Link til gruppen

Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.

Fri afbestilling

Denne rejse kan frit afbestilles indtil 28 dage inden afrejse. Læs mere om dette.

Kunderne siger

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til St Jean de Sixt

I ankommer til den autentiske landsby St Jean de Sixt, hvor I checker ind på jeres første hotel og herefter har tid til at se jer omkring. Hotellet har en swimmingpool, så det er også muligt med en lille tur i baljen.

Hotel (eksempel): Hôtel Beau Site***

Dag 2 St Jean de Sixt til Les Confins

Jeres første dags vandring i De Franske Alper starter stille og roligt med turen til Confins-plateauet. I har to muligheder:

  1. I kan gå forbi Mouilles de la Perrière og Tête du Danay (1731moh), hvor I får en flot panoramaudsigt over Aravisbjergene.
    Vandretid: ca. 4-5 timer
    Distance:
    +750 / -350

     
  2. I går en længere tur forbi Pointe de Beauregard og Aravis-passet.
    Vandretid: ca. 6½ time
    Distance: 21km
    +1220 / -830

Hotel (eksempel): Hôtel Bellachat***

Dag 3 Confins-plateauet til Chinaillon

I vandrer på de højtliggende sætere på Confins-plateauet og når omsider frem til Bouchet-dalen under selve toppen af Aravis - Pointe Percée (2750moh) og Pointe du Roulletaz (2077moh). Stien fører jer videre over Borneronde og over Annes-passet (1721moh) – hvor det er rigtigt lækkert at spise frokost ved bjerghytten. I vandrer herefter ned til den lille landsby Chinaillon.

Vandretid: ca. 6 timer
Distance: 15km
+800 / -850
Hotel (eksempel): Hôtel La Crémaillère***

Bemærk: I dag er det også muligt at gå en lidt kortere rute: ca. 5 timer, 14km, +600/-650)

Dag 4 Chinaillon til Grand Bornand

I dag vandrer I på Aiguille verte-bjergryggen (2000moh) til Lessy-søen. Udsigten fra Aiguille verte til toppen af Aravis (Pointe Percée) er helt fantastisk. Herefter krydser I Forclaz-passet og går ned til landsbyen Mayse, hvor I finder hytter, hvor det er muligt at købe snacks og drikkevarer imens fårene græsser omkring jer. Etapen fortsætter med en opstigning til Planay-passet mellem Roc des Tours og Roc de Charmieux og herefter går det nedad til Mouilles, Tannaz og Grand Bornand.

Vandretid: ca. 6½ time
Distance: 18km
+1070 / -1450
Hotel (eksempel): Hôtel Les Glaïeuls**

Bemærk: Det er muligt at tage en kortere vandrerute i dag. Denne version tager cirka 4-5 timer (+470 / -650)

Dag 5 Grand Bornand til Thônes

I dag har I to muligheder:

  1. I vandrer til St Jean de Sixt via små stier. Den tur tager cirka 1½ time eller I tager bussen til St Jean de Sixt og vandrer til Thônes over sæterne ved Mont, Fours og Fételay. I løbet af turen får I en flot udsigt til Tourette-massivet.
    Vandretid: 5½ - 6½ time
    Distance: ca. 15km
    +870 / -1130

     
  2. En længere vandring – som dog ikke er vanskelig. I vandrer til St Jean de Sixt via små stier. Turen tager cirka 1½ time. Herfra går I op på plateauet ved Beauregard og ”Le Planet” og går ad stierne til Thônes.
    Vandretid: 6-7 timer
    Distance: 18km
    +1050 / -1240

Hotel (eksempel): Hôtel l'Hermitage***

Dag 6 Thônes til Annecy

I starter dagen med en transfer til Montremont (9km).
I går over Nantets-passet (1426moh) og kan snart nyde synet over den flotte Annecy-sø i selve hjertet af bjergene. I vandrer et stykke ad stien langs søen og herfra kan I vælge at vandre til Annecy eller tage båden til Annecy. Vi anbefaler, at I går på opdagelse blandt de mange lækre restauranter i Annecy.

Vandretid: 6 timer
Distance:
+850 / -1270
Hotel (eksempel): Hôtel Mercure City****

Bemærk: Hvis I vælger at tage båden tager turen ca. 4 timer (+600 / -1000)

Dag 7 Hjemrejse eller forlængelse

Rejsen er nu slut. I forlader jeres sidste hotel i løbet af formiddagen. Hvis I ønsker ekstra nætter efter turen, så er dette en mulighed.

Prisen inkluderer

Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Frankrig
  • Evt. busbillet til Bluffy-passet
  • Aftensmad i Annecy
  • Administrationsgebyr (145,-)
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
DKK 6.990,00

Praktisk info

Generelt om rejsen

Prisen er baseret på, at I overnatter i dobbeltværelse. Det er også muligt at rejse alene mod et tillæg. Du kan se enkeltpersontillægget ved at vælge "1 person" på bookingformularen.

Bemærk: Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du gemme dit tilbud, hvorefter det bliver send til dig som pdf. På den måde kan du fx sende det til dine medrejsende, så de også kan se prisen og hvad der er inkluderet. Når du har gemt et tilbud, kan du sidenhen genoptage bestillingen og du behøver ikke indtaste alle oplysninger igen.

Transport / Flyrejse

Flyrejsen fra Danmark til Geneve er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 48 timer)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Overnatning

På denne rejse bor I på hoteller hele vejen. Det vil være 2-stjernede hoteller, 3-stjernet hotel i St Jean de Sixt, Le Chinaillon og Thônes samt 3- eller 4-stjernet hotel i Annecy.

Det første hotel i St Jean de Sixt har swimmingpool. Annecy-søen er ef af de reneste søer i Frankrig og der er en strand.

I rejseplanen kan I se eksempler på de hoteller, vi oftest benytter på denne rejse. Hvis der ikke er ledig plads på hotellerne, når I bestiller rejsen booker vi hoteller af tilsvarende kvalitet.

Mad & drikke

Morgenmad er inkluderet alle dage. Aftensmad er inkluderet i fem dage og er udeladt i Annecy, fordi der er så mange valgmuligheder netop der. Det er desuden muligt at tilvælge frokostmadpakke på bookingformularen.

Bagagetransport

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken.  I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 15kg.

Sværhedsgrad

Denne rejse har sværhedsgrad 3

Grad 3
Vandring i bjergrigt terræn med længere op- og nedstigninger. Du vandrer 5-7 timer om dagen. Kræver almindelig god kondition og godt helbred, men ingen særlige tekniske forudsætninger eller tidligere erfaring. Kræver godt fodtøj som trekkingsko eller vandrestøvler.

Læs mere om vores sværhedsgrader

Rejsedokumenter

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter booking af denne rejse, får I adgang til jeres "min rejse"-side, hvor I finder praktisk information om rejsen.

En måned inden afrejse
I modtager en hotelliste og voucher

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.  

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

Udstyr og rabataftaler

Friluftsland

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området kommer her en oversigt. Data er fra climate-data.org.

Klima i Annecy

Rejsegarantifonden

Vi er medlem af Rejsegarantifonden. Reg.nr. 2529.

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 09 - 16.

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Send forespørgsel

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Se også disse rejser

8 dages selv-guidet vandreferie rundt om Mont Blanc. Turen går gennem Frankrig, Italien og Sch...
Sværhedsgrad: 3-4
Velegnet til solorejseVandreferie i FrankrigEgnet til kør-selv28 dages fri afbestilling
Vandretur i Provence, hvor I går fra Avignon, rundt om Mont Ventoux til Vaison la Romaine. En ...
Sværhedsgrad: 2
Nye Rejser 2021Vandreferie i FrankrigEgnet til kør-selv
En dejlig vandretur i Atlasbjergene med lokal guide efterfulgt af tre dage i Marrakech. Denne tur er...
Sværhedsgrad: 2
Trekking i MarokkoRejser med Børnerabat28 dages fri afbestilling
Friluftsland
Rejsegarantifonden
Adventure Travel Trade
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 9 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Tryghed på rejsen

Berings Tryghedspakke

Følg os

 

;

×Modtag vores Nyhedsbrev

Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider