CYKELFERIE I

LOIREDALEN

SE MERE HERUNDER

DKK 5.990,00

Frankrig - Cykelferie i Loiredalen - Fra slot til slot - 6 dage

Vi kan kun konkludere, at Loire-dalen med rette har fået tilnavnet "Frankrigs have". Langs ruten kan I nyde velplejede haver, smukke parker med frodige og varierede planter med en eksotisk smag og slotshaver med smukke rosarier og velsmagende forbudte frugter! Fra det 13. til det 16. århundrede blev der bygget mange storslåede slotte i Loiredalen. De fungerede først som fæstningsværker og senere som jagthytter og luksuspaladser for de franske konger, der havde en forkærlighed for Loiredalen. Det er disse slotte, der har gjort Loire-dalen verdensberømt, og på denne rute vil I lære nogle af de mest pragtfulde af dem at kende: Chambord, Chenonceau og Cheverny.

Byer som Blois og Amboise er præget af rigdom og velstand med deres majestætiske facader og silhuetter. Distriktet har en rig vinproduktion, og hvidvine fra det centrale område, hvor denne tur tager jer hen, er tørre, friske vine med en flintagtig mineralsk smag fra druesorten Chenin Blanc.

Værd at vide om rejsen

Billedgalleri fra turen

Her er billederne fra turen. 

Se flere billeder »

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Blois

Ankomst til Blois efter en behagelig to timers togrejse fra Paris. Hotellets personale vil give jer en rejseplan og andet materiale. Nyd eftermiddagen i den livlige bymidte med de smukke parker, typiske brostensbelagte gader og mange trapper. Slottet i Blois viser udviklingen i fransk arkitektur fra middelalderen til det 17. århundrede.  Middag for egen regning. Overnatning på et hyggeligt hotel i byens centrum.

Dag 2 Blois til Amboise

Cyklerne afhentes i lokaler i centrum af Blois (gåafstand). Ud af byen cykler I sikkert på cykelstien gennem "Pays des châteaux" med de små landsbyer og videre forbi Château de Chaumont-sur-Loire, som ligger stolt på højdedraget langs Loire-floden. Cykelstien "Loire à vélo" fører jer videre til den hyggelige by Amboise med sin maleriske gamle bymidte og kongeslot. Sørg for at besøge det interessante Da Vinci-museum i kunstnerens sidste hjem på Clos Lucé-slottet.


Ca. 40 km
200m
211m
Dag 3 Amboise til Chenonceaux

I dag skal I til Château de Chenonceau! Denne etape gennem vinmarkerne i Montlouis-sur-Loire tager jer til Cher-dalen! Så når I det berømte Château de Chenonceau, som strækker sig over floden Cher og var skueplads for en berømt rivalisering i fransk historie: den mellem Diane de Poitiers og Catherine de Medici. Nyd en spadseretur i hjertet af Diane de Poitiers' have og derefter Catherine de Medicis have. Tag en pause i skyggen af et af parkens store træer i takt med flodens hvisken, der fortæller jer historier om disse to rivaliserende kvinder.


ca. 42 km
168m
154m
Dag 4 Chenonceaux til Cheverny (eller Chitenay)

I cykler langs de rolige bredder af floden Cher til middelalderbyen Montrichard. Derefter forlader I Cher-dalen og kører ind i vinmarkerne i Touraine via Château de Fougères-sur-Bièvre, en lille fæstning, der perfekt illustrerer de lokale byggeevner fra det 15. århundrede. Jeres cykeldag slutter i Chitenay (på en charmerende landevejskro) eller i Cheverny, lige ved siden af det berømte slot.


ca. 40 km (eller 55 km)
236m
218m
Dag 5 Cheverny (eller Chitaney) til Blois

Den store slotsetape ligger foran jer, og vi anbefaler en tidlig start fra Chitenay! Turen går til Cheverny Slot med sin majestætiske facade og ikke mindst Château de Chambord, et mesterværk i fransk renæssancearkitektur med alle sine kupler, tårne og spir og 440 sale. Indkvartering på samme hotel som ved turens start.  
Vælg en af Blois' mange fremragende restauranter til aftensmad på egen hånd.


ca. 40km (eller 50km)
246m
263m
Dag 6 Hjemrejse

Turen er nu slut. I forlader det sidste hotel i løbet af formiddagen.

Prisen inkluderer

  • 5 nætter på et hotel i den valgte kategori
  • Morgenmad alle dage
  • Detaljeret beskrivelser af de nøje forslåede ruter (rutekort, rutebeskrivelser, info om relevante turist attraktioner samt vigtige telefonnumre) (på engelsk)
  • Bagage transport mellem hotellerne
  • Leje af standardcykel (se detaljer herunder)
  • Direkte telefonnummer til en servicehotline der gælder under hele turens længde
  • Forsikring af evt. lejede cykler
  • GPS-data til brug i egen GPS
  • 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
  • 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
  • Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Frankrig
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Eventuelle turistskatter på hotellerne
  • Afbestillingsforsikring og Rejseforsikring
  • muligt tilvalg: Leje af elcykel (se detaljer herunder)
DKK 5.990,00

Praktisk info

Generelt om rejsen

Prisen er baseret på, at man rejser minimum to deltagere sammen og overnatter i dobbeltværelse. Det er også muligt at tage turen alene ved at vælge "enkeltværelse" på bookingformularen.

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Leje af cykel

Standard Cykel - Inkluderet!

På denne tur har vi inkluderet leje af en god turcykel i prisen. Cyklen leveres med 21 gear, udstyr og lapper, og du får et lokalt telefonnummer med cykeleksperter, som kan vejlede og hjælpe, hvis der er behov for det.

                          


 

 

 

 

El-cykler (tilvalg)
Moustache Lundi 27.1 » (eller lignende) - 9 gir.

På denne tur er det muligt at booke elcykler, som gør det muligt at krydse kuperet terræn med et smil. Der er ingen forudsætninger for at køre på en elcykel, så længe man er aktiv i pedalerne, hjælper elmotoren rytteren til en maksimal hastighed på 25 km/t.
Elcyklen kommer også med udstyr og plastre samt en lokal nødkontakt.

Leje af elcykel vælges bookingformularen, hvor man også kan se prisen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Utstyr som følger med alle sykler
• 1 cykeltaske (20 liter)
• 1 styrtaske
• 1 smarttelefonholder
• 1 reparationskit (per booking)
• 1 lås

• Ringeklokke
• Skærme
• Bagagebærer
• Front- / baglys

Sådan kommer du frem

Flyrejsen fra Danmark til Paris er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.

Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 2-5 hverdage)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Fra/til lufthavnen
Der går tog fra Paris til Blois, og rejsen tager ca. 2 timer. Læs mere om afgange og muligheder her: Rome2Rio

Overnatning

Der er tre hotelkategorier på denne tur.
Kategori A: Standard - 2-3-stjernede hoteller
Kategori Superior - 3-4-stjernede hoteller
Kategori Privilege - 4-5-stjernede hoteller

I rejseplanen kan du se eksempler på de hoteller, vi oftest bruger på denne rejse. Hvis hotellerne ikke er tilgængelige, når du booker din rejse, booker vi hoteller af en lignende standard.

Mat og drikke

Morgenmad er inkluderet hver dag.
Det er nemt at finde frokost i byerne på turen.
Det er nemt at finde en restaurant i indkvarteringsbyen til aftensmad.
Det er muligt at tilføje halvpension på bookingsiden.

Bagagetransport

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken.  I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.

Rejsedokumenter

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter booking af denne rejse, får I adgang til jeres "min rejse"-side, hvor I finder praktisk information om rejsen.

En måned inden afrejse
I modtager en hotelliste og voucher

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags, specifikke lokale vouchers og hvis I har lejet cykel vil de også blive udleveret på det første hotel.

Sværhedsgrad

Denne rejse har sværhedsgrad 2

Grad 2
Egnet til cyklister som er vant til kuperede ruter med lejlighedsvis bakker og stigninger.  Du cykler på gode stier og veje og du behøver ikke særlig erfaring med cykling. Disse ture er velegnet for cyklister med normal godt helbred og rimelig kondition.

Læs mere om vores sværhedsgrader.

Rejse- og afbestillingsforsikring

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected].

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Udstyr og rabataftaler

Friluftsland

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Vejr

En cykelferie i Loiredalen, fra Blois til Cheverny, byder på en varieret men overvejende behagelig temperatur året rundt.
I forårsmånederne, marts, april og maj stiger temperaturen gradvist til behagelige 10-20 grader, nedbøren er moderat og vindforholdene milde. Sommermånederne, juni, juli og august byder på varmere temperaturer mellem 25-30 grader, nedbørsmængderne er lave og vindforholdene lette. Efterårsmånederne, september og oktober bringer milde temperaturer mellem 15-25 grader med sig, nedbøren stiger let og vindene forbliver moderate.

Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden og har alle relevante forsikringer. Læs mere om dette her.

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Send forespørgsel

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Kunderne siger

Se også disse rejser

Tag på opdagelse langs Loirefloden, hvor denne cykelferie leder jer fra slot til slot og I ove...
Sværhedsgrad: 2
Cykelferie i Frankrig35 dages fri afbestillingCykelferie på elcykelCykelferie - Sværhedsgrad 2TransProvence
Dette er en 10 dage lang cykelferie langs Loirefloden. Denne cykelferie leder jer fra slot til slot ...
Sværhedsgrad: 2
Cykelferie i Frankrig35 dages fri afbestillingCykelferie på elcykelCykelferie - Sværhedsgrad 2TransProvence
Den vilde og smukke kystlinje med lunefulde klippefremspring og indesluttede smukke strande vestp&ar...
Sværhedsgrad: 2
Nye Rejser 2024Egnet til kør-selvCykelferie i FrankrigCykelferie - Sværhedsgrad 2TransProvence
Friluftsland
Rejsegarantifonden
Adventure Travel Trade
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 09 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Tryghed på rejsen

Berings Tryghedspakke

Følg os

 

;

×Modtag vores Nyhedsbrev

Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider