Cykelferie Rundt om Etna med Bering Travel
Cykelferie Rundt om Etna med Bering Travel
Cykelferie Rundt om Etna med Bering Travel
Cykelferie Rundt om Etna med Bering Travel
Cykelferie Rundt om Etna med Bering Travel
Cykelferie Rundt om Etna med Bering Travel
Cykelferie Rundt om Etna med Bering Travel
DKK 5.190,00

Italien - Cykelferie rundt om Etna, Sicilien

Denne cykelferie byder på otte dages cykelferie på Sicilien rundt om Europas højeste aktive vulkan Etna, som i dag er beskyttet som verdensnaturarv under UNESCO. Turen går gennem det let bakkede landskab for foden af Etna til middelalderlige og barokke byer præget af historie og myter. Mørke lavasten fra Etnas gentagne udbrud findes i både landskab, hegn, bygninger og brolægning. Ruten følger mindre trafikerede småveje gennem citrusplantager, pistacieskove, vinmarker og olivenlunde til nogle af Siciliens vigtigste naturreservater. Opholdene finder sted på hyggelige hoteller og maden er ikke bare typisk italiensk, men med sicilianske varianter og udsøgte vine. Alle de nødvendige ingredienser til en fantastisk cykelferie i Italien.

Det meste af vejen er ruten rimelig flad eller med lette stigninger og enkelte lidt sejere opstigninger. Mulighed for el-cykler.

Højdepunkter på turen

  • Velvalgte ruter ad småveje gennem Siciliens smukke landskab
  • Gennem citrusplantager, pistacieskove, olivenlunde og vinmarker
  • Oplev oldgamle bygningsværker fra arabernes, romernes og grækerne tid
  • Den smuk beliggende landsby Castiglione di Sicilia
  • Nyd Siciliens kulinariske lækkerier og udsøgte vine
  • Mulighed for at komme op til hovedkraterne på Etna
  • Kystbyerne Taormina, Giardini Naxos og Acireale
  • Ophold på hyggelige hoteller
  • Bagagen fragtes fra hotel til hotel

 

Denne rejse er dækket af vores Tryghedspakke

Berings Tryghedspakke
  1. Garanteret penge tilbage: Du er garanteret at få pengene tilbage for din rejse, hvis Udenrigsministeriet fraråder unødvendige rejser til landet 14 dage inden afrejse - dette gælder også selvom du bestiller imens destinationen er orange eller rød!
  2. Gratis ombooking*: Indtil fire uger inden afrejse, kan du frit, gratis og uden forklaring rykke din rejse til en hvilken som helst anden tilgængelig dato - dette gælder også selvom du bestiller imens destinationen er orange eller rød!
  3. Sen restbetaling: Du behøver ikke betale din rejse før 30 dage inden afrejse – på den måde kan du se tiden an og vurdere situationen
  4. Fri ændring af rejsedeltagere: Du kan frit ændre på rejsens deltagere indtil afrejsedagen
  5. Fri ændring af eventuelle tilvalg: hvis du ombestemmer dig og fx ikke længere ønsker halv pension, så kan dette fjernes indtil afrejsedagen
  6. Dette gælder alle vores rejser og koster ikke noget
    LÆS MERE
Overblik
Sværhedsgrad:
1
2
3
4
5
6
Afrejse i månederne:
apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
nov
dec
jan
feb
mar
Datoer

Hvis I kan vælge datoen i rejsens kalender, så kan turen starte den dato.

Vær med på facebook

Bliv medlem af den særlige "Bering Cykelferie"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.

Link til gruppen

Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.

Kunderne siger

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst Nicolosi

Ankomst til Nicolosi og indkvartering. Informationsmøde og udlevering af cykler, rutevejledninger og kort. 

Hotel (eksempel): La Porta dell'Etna

Dag 2 Rundtur fra Nicolosi

For at stifte nærmere bekendtskab med vulkanen Etna, som turen de kommende dage går rundt om, går turen i dag højt op på bjerget. Tag bussen (billetten er ikke inkluderet) op til Rifugio Sapienza i godt 1900 meters højde. Herfra er der flere udflugtsmuligheder, både på egen hånd og med guide. Den største oplevelse er at tage på en seks timers guidet tur op til hovedkrateret i 3300 meters højde.

Efter oplevelserne på toppen hopper I på cyklerne og så er det ellers ned ad bakke tilbage til Nicolosi. Hvis vejret mod forventning ikke tillader ture op på bjerget, kan I tage på sightseeing i Catania.

Distance: 23km
Hotel (eksempel): La Porta dell'Etna

Dag 3 Nicolosi til Bronte

Fra Nicolosi går det på den første del af ruten nedad på mindre befærdede småveje. Undervejs passerer I talrige citrusplantager med både citroner og appelsiner, som Sicilien er så kendt for. Find en lille restaurant og nyd en lækker frokost, inden I fortsætter til floden Simetos lavakløfter, som kan ses fra en flot Saracenerbro - som i virkeligheden ikke er bygget af arabere men oprindeligt af romerne. Floden har skåret sig igennem den mørke basalt, som er størknet magma Etnas udbrud og kløftens sider er op mod fem meter høje.

Så er det tid at begive sig den sidste bid vej gennem pistacieplantager mod Bronte. Efter en fem kilometer lang stigning ankommer I til byen.

Distance: 49km
Hotel (eksempel): Feudo Marullo

Dag 4 Bronte til Randazzo

Før I forlader Bronte, har I måske lyst til at tjekke en af de mange pistacieproducenter i byen. Herefter fortsætter I til Maniace, hvor I kan besøge slottet Castello Nelson og kirken dedikeret til Santa Maria di Maniace.

Med udsigt til Etna fortsætter I til den gamle middelalderby Randazzo, som ligger for foden af Nebrodi bjergene. Byen er mere eller mindre bygget af mørke lavasten.

Distance: 35km
Hotel (eksempel): Ai Tre Parchi

Dag 5 Randazzo via Alcantara kløften til Giardini Naxos

Lige med undtagelse af afstikkeren til Castiglione går det meste af turen nedad i dag. Ruten går fra Randazzo ned ad "Etnas vinrute" mod det byzantinske kapel dedikeret til Santa Domenica. Fra landsbyen Castiglione har I en flot udsigt over Alcantara-dalen, som adskiller Etna fra Nebrodi-skovene. Efter en slentretur rundt i den gamle bymidte, går turen ned ad bakke mod Alcantara floden. Efter frokoststop i Francaville er det tid at besøge den imponerende Alcantara kløft, hvor vandet ligesom ved Simeto-kløften har udhulet den størknede lava og skabt flotte slugter. Efter besøget ved dette naturfænomen går turen mod dagens endelige destination; Giardini-Naxos på den Ioniske kyst, hvor I kan tage en velfortjent dukkert.

Distance: 50km
Hotel (eksempel): Hotel San Giovanni

Dag 6 Rundtur fra Giardini Naxos

En kortere cykeltur op ad bakke bringer jer til Taormina - en perle på den ioniske kyst og værd en rejse i sig selv. Her kan I besøge Castelmola, en seværdig middelalderlig by fem kilometer længere oppe. Herfra har I en flot udsigt over hele bugten og fra Calabria til Etna.

Tilbage i Taormina kan I passende hoppe på svævebanen ned til vandet ved Isola Bella og tage en dukkert i Middelhavet.

Turen går tilbage til endnu en overnatning i Giardini Naxos.

Distance: 20km
Hotel (eksempel): Hotel San Giovanni

Dag 7 Giardini Naxos til Acitrezza

Den sidste cykeldag går langs kysten - også kendt som ”Citron-rivieraen”. Et stykke vej følger I promenaden langs vandet til strandene ved Marina di Cottone. Efter fiskerlandsbyen Stazzo, når I frem til Timpas stejle lavaskrænter. En kort stigning fører jer til byen Acireale og dens interessante barokke centrum.

Turens sidste stop og overnatningssted er Acitrezza, som er det perfekte sted at slutte turen af på en fiskerestaurant med udsigt over vandet.

Distance: 35km
Hotel (eksempel): Hotel Lachea

Dag 8 Hjemrejse

Efter morgenmaden slutter turen, og det er tid at bevæge sig mod lufthavnen for hjemrejse.

Prisen inkluderer

Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Sicilien tur/retur
  • Leje af cykel (Se udvalg længere nede)
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Afbestillingsforsikrings og Rejseforsikring
  • Eventuelle turistskatter på hotellerne
DKK 5.190,00

Praktisk info

Generelt om rejsen

Prisen er baseret på, at man rejser minimum to deltagere sammen og overnatter i dobbeltværelse. Det er ikke muligt at tage alene på denne tur.

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur og cykler.

Afrejsedatoer
Rejsen afvikles med lørdagsafgange i perioden marts – november.

Bemærk: Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du gemme dit tilbud, hvorefter det bliver send til dig som pdf. På den måde kan du fx sende det til dine medrejsende, så de også kan se prisen og hvad der er inkluderet. Når du har gemt et tilbud, kan du sidenhen genoptage bestillingen og du behøver ikke indtaste alle oplysninger igen.

Leje af cykler

Cyklerne, som fås i både dame- og herremodel, er udvalgt efter solid kvalitet kombineret med den bedste komfort. Cyklerne er med aluminiumsstel og udstyret med bagagebærer, skærme, 24 shimano gear, lås og en komfortable gelsadel. Desuden er der på styret en taske eller kortholder samt en vandafvisende taske på bagagebærer, og der medfølger et lille nødkit med relevant værktøj, ekstra cykelslange og pumpe.

For at kunne individuelt tilpasse cyklerne til jer, er det vigtigt at I oplyser højden på alle deltagere i kommentarfeltet ved booking af turen.

Leje af cykel koster kr. 690,- for hele ugen.

Cykelleje på Sicilien

El-Cykler

På denne tur er det muligt at booke en el-cykel, der gør det muligt at krydse bakket terræn med et smil. Hvis benene bliver trætte støtter den elektriske motor, så du ikke sakker agterud.

Det kræver ikke nogle forudsætninger at køre en el-cykel. Så længe man selv er aktiv i pedalerne assisterer el-motoren rytteren til en max hastighed på 25 km/t. Motoren får energi fra et aftageligt, genopladeligt batteri der rækker 120-180 km. på én ladning. El-cyklerne har samme udstyr som de ordinære cykler.

Leje af el-cykel koster 1.290kr for hele ugen.

Cykelleje på Sicilien

Transport & Flyrejse

Flyrejsen fra Danmark til Sicilien (Catania) er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 48 timer)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Lokal transport

Dag 1: Fra Catania togstation er det muligt at tage en lokal bus til Nicolosi. Hvis I giver besked på forhånd, vil hotelværten hente jer ved bussen.

Vi kan også arrangere en transfer direkte fra lufthavnen til det første hotel. Prisen pr. person er 25€, som betales direkte til chaufføren. En taxa fra lufthavnen til Nicolosi koster ca. 60€.

Dag 2: I kan tage cyklerne med bussen op til Rifugio Sapienza. Skulle bussen mod forventning være fuld, kan I bede jeres hotelvært køre jer og jeres cykler derop (15€ pr. person).

Dag 3: Det er muligt at forudbestille transport for jer selv og jeres cykler de sidste 5km op ad bakken til Bronte. Prisen er 7,50€ pr. person og betales på stedet. Denne transfer skal bestilles senest ved ankomst til Nicolosi.

Dag 8: Transfer fra Acitrezza til Catania Lufthavn koster 25€ pr. person

Mere detaljerede informationer om lokaltransport findes i de Praktiske oplysninger, som fremsendes efter bestilling af rejsen.

Overnatning

I overnatter på 3-stjernede turistklassehoteller og morgenmad er inkluderet alle dage.

Vi kan arrangere ekstra nætter før og efter turen. Skriv til os, hvis du ønsker dette.

Mad & drikke

Morgenmad er inkluderet alle dage.

Frokost og aftensmad er ikke inkluderet. Kørevejledningen indeholder forslag til spisesteder på ruten. Det er muligt hjemmefra at tilkøbe halvpension; dvs. aftensmad - ekskl. drikkevarer. Dette vælges på bookingformularen.

Bagagetransport

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken.  I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.

Udflugtsmuligheder på Etna (Dag 2)

Der er mulighed for på egen hånd at gå rundt om Silvestri kraterne, som ligger tæt på Rifugio Sapienza. Disse kratere er ikke længere aktive.

Der er også mulighed for at tage kabelbanen op i 2500 meters højde og gå rundt der på egen hånd. Prisen for kabelbanen er ca. 50 € pr. person.

Kabelbanen kan også kombineres med både en guidet vandretur og kørsel med firhjulstrukne busser op i ca. 3000 meters højde, hvorfra man vandrer op til hovedkrateret i ca. 3300 meters højde. Ture til hovedkrateret kan kun gøres med autoriserede vulkanguider. Turene varer 2-6 timer og koster 55 – 75 € pr. person. Alle ture på Etna er afhængige af vejret og vulkanens aktivitet. Bemærk at der er så koldt på toppen, at der selv midt om sommeren kan falde sne, så varmt tøj er nødvendigt.

Sværhedsgrad

Ruten er for det meste flad eller med lette stigninger. Enkelte steder vil der være mere udfordrende stigninger (til Bronte, hvor det er muligt at bestille en transfer, samt til Castiglione, som det er muligt at køre udenom). I kører så vidt muligt på rolige småveje, med begrænset mængde trafik. Vejene er lidt mere trafikerede i den absolutte sommerhøjsæson, men det er sjældent et problem.

Denne rejse har sværhedsgrad 2

Grad 2
Egnet til cyklister som er vant til kuperede ruter med lejlighedsvis bakker og stigninger.  Du cykler på gode stier og veje og du behøver ikke særlig erfaring med cykling. Disse ture er velegnet for cyklister med normal godt helbred og rimelig kondition.

Læs mere om vores sværhedsgrader.

Rejsedokumenter

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter booking af denne rejse, får I adgang til jeres "min rejse"-side, hvor I finder praktisk information om rejsen.

En måned inden afrejse
I modtager en hotelliste og voucher

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags, specifikke lokale vouchers og hvis I har lejet cykel vil de også blive udleveret på det første hotel.

Rejseforsikringer

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

Udstyr og rabataftaler

Friluftsland

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Cykelshoppen

Cykelshoppen

Når du køber en cykelferie hos Bering Travel, får du 10% rabat på alle ikke-i-forvejen-nedsatte varer hos Cykelshoppen.dk.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af Siciliens klima, ses klimadata herunder.

Bemærk dog at der på Etna kan være køligere. 

Klima i Nicolosi

Rejsegarantifonden

Vi er medlem af Rejsegarantifonden. Reg.nr. 2529

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 09 - 16.

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Send forespørgsel

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Se også disse rejser

I kører langs Amalfikysten og oplever de smukke byer og det smukke landskab. Vi transporterer...
Sværhedsgrad: 2
Cykelferie i Italien28 dages fri afbestilling
Italien - Cykelferie i Toscana med ruter gennem Firenze, Lucca og Pisa, samt den smukke natur og de ...
Sværhedsgrad: 2-3
Cykelferie i Italien28 dages fri afbestilling
7 dages cykelferie langs den Toscanske kyst fra Pisa til Piombino med dagstur til øen Elba. T...
Sværhedsgrad: 2
Cykelferie i ItalienEgnet til kør-selv28 dages fri afbestilling
Friluftsland
Rejsegarantifonden
Adventure Travel Trade
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 9 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Tryghed på rejsen

Berings Tryghedspakke

Følg os

 

;

×Modtag vores Nyhedsbrev

Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider