CYKELFERIE FRA

DOLOMITTERNE

TIL GARDASØEN

7 DAGE

DKK 6.990,00

Italien - Cykelferie fra Dolomitterne til Gardasøen, 7 dage

Uanset om det er forår, sommer eller efterår, så er det sydlige tyrol er altid værd at besøge, især på cykel.
Turen byder på smukke bjergmassiver, funklende isgrotter, frodige frugtplantager og vingårde, der forvandler jeres rejse til en oplevelse for alle sanser. Cykel ned i dalen langs floden Adige til dolomitbyen Bolzano. Slap af og nyd en kop italiensk kaffe, eller en flaske verdenskendt ‚Kalterer’ Caldaro’ vin. Ruten forsætter ad velplejede, fantastiske cykelstier til jeres endelige stop, Gardasøen, der på bedste vis sætter kronen på værket for denne cykelferie. 

Højdepunkter

Let nedadgående er ruten perfekt for begyndere. Merano, Trento og Bolzano fortryller med smukke gamle bydele, mens slotte og paladser i Venosta-regionen hæver sig over andre dele af ruten der ofte er flankeret af frodige frugtplantager.

Ruten:

En let cykeltur, primært på cykelstier. Kun mod Kalterersøen og Gardasøen vil I støde på mindre stigninger. Denne rute er også let i distancerne. Kun dag 2 er der en lidt længere, etape i vente, men denne er mulig at afkorte hvis det ønskes. 

Fri afbestillingBering Travel - En del af EuroFun

Værd at vide om rejsen

Billedgalleri fra turen

Her kan I se flere billeder fra turen.

Se flere billeder »

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Merano

Ved ankomst til Merano finder I rejsedokumenter og lejecykler (hvis bestilt) på hotellet.

Dag 2 Dagstur Venosta til Merano + togrejse

I tager toget 'Venosta' mod bjergpasset 'Resia. Fra byen Malles cykler I  til Glurns,og dens smukt bevarede middelalderbymur. Gennem Montani-ruinerne cykler I gennem Silandro, med sin maleriske beliggenhed midt i Alperne, og sydpå mod Merano. Slotte og paladser pryder jeres vej eller tårner højt over jer (f.eks. Juval-slottet, ejet af den østrigske bjergbestiger Reinhold Messner). Mens I cykler, kan I nyde vidunderlige udsigter over det imponerende 'Ortler' massiv og bjergpasset 'Passo dello Stelvio'. Denne etape kan forkortes, hvis det ønskes.


ca. 70 km + togtur (kan forkortes)
Dag 3 Merano til Bolzano

I cykler gennem landsbyen Lana med dens kirke Lana di Sotto, hvor det kendte gotiske alter 'Schnatterpeck' er et kig værd. Herfra cykler I ad smukke stier, blandt utallige frugtplantager og vinmarker langs den sydtyrolske vinrute. I paserer flere imponerende slotte, paladser og gamle ruiner, inden I når frem til Appiano. Herfra tager ruten jer langs soklen ad Sigmundskorn slottet, der idag huser Messner-Mountain museet. Herfra kører I til den charmerende by Bolzano, med smukke pergolaer og det berømte Ötzi-museeum. 


ca. 45 km
Dag 4 Bolzano - Ora

Der er to måder at komme til Kalterer søen på: enten den let kuperede vej ad cykelstien via Eppan eller ad den flade cykelsti langs Adige-dæmningen til den charmerende vinfby Ora. Det er et fantastisk sted at slappe af og nyde de smukke omgivelser, smage på lokal mad og opleve den unikke kultur i Sydtyrol.


ca. 30 km
Dag 5 Ora – Trento

Fra Ora fortsætter I ad cykelstien langs Adige-dæmningen. 'Salurner Klause' - en smal dal som tidligere var en grænseovergang,  markerer afslutningen på den tysktalende del af Sydtyrol, og starten på den italienske. Ruten fører jer gennem de berømte vinområder i Trentino til det gamle bispedømme - byen Trento. Her kan I udforske den dejlige, gamle bydel, katedralen og Buonconsiglio-paladset.


ca. 45 km
Dag 6 Trento – Torbole/Riva

Kort efter den gamle tyrolske grænseby Rovereto forlader I Adige-dalen. I Mori kan I smage den verdensberømte pistacieis i Gelateria Bologna. Efter den eneste bemærkelsesværdige stigning (ca. 150 højdemeter) over det lille San Giovanni-pas går turen nedad langs søen mod Torbole. Cykelturen slutter enten i Riva eller Torbole, dette vil fremgå af hotellisten. Der er ca. 5 km i mellem de to byer og begge ligger helt nede ved Gardasøen.


ca. 45 km
Dag 7 Afrejsedag

Efter morgenmaden er der afrejse på egen hånd.

Prisen inkluderer

Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Italien t/r
  • tilvalg: Cykelleje (se under praktisk info)
  • Evt. Turistskat på de enkelte overnatningsteder (Typisk 1-3 euro)
  • Afbestillingsforsikring og Rejseforsikring
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
DKK 7.990,00

Praktisk info

Generelt om rejsen

Prisen er baseret på, at man rejser minimum to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.

Afrejsedatoer
Turen afvikles med startdag lørdage, søndage, mandage, tirsdage, onsdage og torsdage fra maj til oktober.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Leje af Cykler

På alle vores cykelferier er det muligt at medbringe sin egen cykel, men det er også muligt at leje en cykel til turen. Cyklerne du kan leje egner sig alle perfekt til turen og terrænet og alle cykler er perfekt vedligeholdt. Hvis du ønsker at leje cykel på turen, vælges dette på bookingformularen, hvor du også kan se prisen. Husk at skrive jeres højde i beskedfeltet, når I booker.

SE BILLEDER AF CYKLERNE UNDER DENNE TEKST

På denne rejse er det muligt at leje følgende cykler:

  • Unisex 21-gear cykel – uden fodbremse (standard) -
  • Unisex 7-gear cykel – med fodbremse (standard) 
  • Herrecykel 21 gear – uden fodbremse (standard) 
  • PLUS Herrecykel 27-gear – uden fodbremse 
  • Unisex Elcykel – med fodbremse 

 

Udstyr der følger med, når du lejer cykler gennem os:

  • Bagagebærertaske (vandafvisende)
  • Styrtaske (vandafvisende)
  • Service-set med værktøj og ekstra dækslanger
  • Pumpe
  • Kombinationslås

 

Hjælp under turen

Alle cykler er udstyret med punkterfrie dæk, som betyder at det stort set er umuligt at punktere. Ingen regel uden undtagelser, så skulle du mod forventning opleve en punktering, så vil du hurtigt kunne lappe cyklen med tingene i det medfølgende service-sæt. Hvis skaden er større en blot en punktering, så er det blot at ringe og få fikset cyklen eller få en ny cykel leveret så hurtigt som muligt.

Forsikring er inkluderet

Forsikring mod tyveri og skader er inkluderet i prisen for at leje cyklen. Skulle der derfor være problemer af den art, så er det blot at sige til, så sørger vi for en ny cykel så hurtigt som muligt. Det er klart, at decideret hærværk mod cyklen er undtaget for forsikringen.

 

Unisex 21-gear og 7-gear (med og uden fodbremse)

Lejecykel med 21 eller 7 gear

Herrecykel 21 gear - uden fodbremse

Leje af herrecykel 21 gear uden fodbremse

PLUS Herrecykel 27 gear - uden fodbremse

PLUS lejecykel 27 gear

Unisex elcykel - med fodbremse

Leje af elcykel på cykelferie

Bemærk det er lovpligtigt at cykle med hjelm i Portugal - vi anbefaler at du medbringer din egen. 

Sådan kommer du frem

Flyrejsen fra Danmark til Verona, Milano eller Venedig er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 2-5 hverdage)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Fra Verona til Merano (hurtigst)

Fordi transporten fra Milano og Venedig tager omkring 5-6 timer til Merano, vil man typisk få en samlet set kortere rejsetid ved at flyve til Verona (selvom der ikke er direkte fly). Her kan du få overblik over, hvordan I kommer fra Verona til Merano og tilbage fra Riva Del Garda til Verona.

Verona lufthavn til Merano

Riva Del Garda til Verona Lufthavn

Fra Milano/Venedig til Merano

Man kan komme til Merano med tog fra Milano og Venedig på ca. fire timer. Det er muligt at få et overblik over mulighederne for at komme frem ved at kigge på Rome2Rio (linket går til søgning fra Bergamo til Merano, men I kan sagtens ændre søgningen, så den viser turen fra jeres foretrukne lufthavn).

Hvis I selv kører

Kører I selv til Merano er det muligt at parkere ved det første hotel. Den første nat, hvor I bor på hotellet er gratis og resten af ugen koster parkering 10-12 euro pr. nat. Der kan ikke forhåndsreserveres plads. Skulle der være fyldt, vil hotellet være behjælpelig med at anvise nærmeste parkeringsplads. 

Transfer tilbage efter turen

Efter turen er det muligt at blive kørt tilbage til det første hotel - fx for at hente bilen. For transfer fra Riva del Garda til Merano på afrejsedagen, skal der reserveres pladser på forhånd. Bemærk: at returtransfer er ikke mulig på onsdage, torsdage og fredage. Transfers lørdage, søndage, mandage og tirsdage er om morgenen.

Hvis I tager toget

Der er gode togforbindelser til denne destination og vi anbefaler, at I tager toget til Merano Station
I skal forvente en rejsetid på ca. 21t og ca. 4 skift. Vær opmærksom på, at rejsetider og togplaner kan variere alt afhængig af sæson.

Fra Riva og Torbole er nærmeste togstation i Rovereto, ca. 20 km øst for Riva. Der går busser hertil, eller man kan bestille en taxa. 
Fra Rovereto kører der tog til Verona og Merano. 

Ønsker du at rejse med tog, kan du bestille et tilbud på turen inkl. togrejse. Bemærk at det ikke er muligt at bestille et tilbud på en togrejse, der ligger mere end 3-6 måneder ud i fremtiden. Herunder har vi samlet nogle gode råd og nyttige links, så du er godt forberedt.

Læs mere her og se flere rejser til Italien, hvor tog er en god transportmulighed.

Overnatning

I overnatter på 3-stjernede turistklassehoteller samt charmererende sydtyrolske guesthouses. Morgenmad er inkluderet på turen.
Nogle steder kan man komme ud for, at der opkræves en lille 'Tourist tax' - denne betales lokalt.

Mad og drikke

Morgenmad er inkluderet på turen.

Det er let at finde frokost steder undervejs, så vel som restauranter til aftensmaden i overnatningsbyerne. 

Bagagetransport

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken.  I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.

Velkomstmøde

Der vil blive afholdt et infomøde af en af vores lokale samarbejdspartnere, hvor der også bliver udleveret og justeret cykler. I mødes i receptionen med mindre, I får andet at vide ved check-in.

Sværhedsgrad

Grad 1
Egnet til cyklister, der nyder lette og forholdsvis korte ture i fladt eller let kuperet terræn. Ideel, hvis du blot ønsker at udforske et område på cykel i et afslappet tempo. Kræver almindelig godt helbred. Denne tur er ikke oplagt til hviledage, men de daglige distancer er kun 30-45km i let terræn. Dag 2 er er der lagt op til en 70 km etape, men denne kan forkortes, eller helt springes over, da I har to nætter på hotellet i Merano. Turen foregår hovedsageligt ad gode cykelstier og der er kun få stigninger på turen. 

Læs mere om vores sværhedsgrader på cykelferier her 

Rute og elevationsprofil

Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.

Se kort over hele turen

Se elevationsprofil

Farver
Blå ruter: Turen som normalt
Røde ruter: Variationer (som fx afkorter eller forlænger ruterne)

Rejsedokumenter

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter booking af denne rejse, får I adgang til jeres "min rejse"-side, hvor I finder praktisk information om rejsen.

To uger inden afrejse
I modtager en hotelliste og voucher

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.

Børnerabat og delte værelser

På denne rejse er der rabat for børn og personer, som deler værelse med "to fuldt betalende voksne". Hvor meget rabat der er, afhænger af alder; således:

Børn under 5,99 år: gratis
Børn mellem 6 og 11,99 år: 50% rabat
Børn mellem 12 – 14,99 år: 25% rabat
Personer fra 15 år og op: 10% rabat

Eksempel 1
I er 2 voksne og 1 barn. Her er det meget enkelt, fordi I bor på samme værelse. Barnet får rabat i forhold til ovenstående priser.

Eksempel 2
I er 2 voksne og 2 børn (alder 5 og 13 år). Her har I to muligheder. Hvis I vil bo på to dobbeltværelser, så vil det være fuld pris for alle deltagere. Hvis I vil sove på samme værelse (fx et familieværelse), så vil begge børn få rabat (henholdsvis gratis og 25% rabat)

Eksempel 3
I er 2 voksne og 3 børn (alder: 7, 13 og 15 år). Her vil I sandsynligvis skulle bruge to dobbeltværelser, hvor det yngste barn sover sammen med forældrene. Der vil derfor kun være rabat for det yngste barn på 7 år, som får 50% rabat.

Eksempel 4
I er 3 voksne, som vil sove på samme dobbeltværelse. Her vil den ekstra voksne få 10% rabat.

Bemærk

På vores bookingformular kan man kun vælge "voksne" og siden kan ikke selv udregne børnerabat. I skal derfor blot skrive detaljerne om børnenes alder, fødselsdato og evt ønsket værelsesfordeling i beskedfeltet, når I booker rejsen. Så sørger vi for at justere prisen efterfølgende.

Det er vigtigt, at I er indforstået med, at det er jeres eget ansvar, når I vælger at tage børn med på turene. I bør tjekke beskrivelserne af sværhedsgraderne og derudfra vurdere, om den konkrete tur egner sig til jeres barn.

Rejse- og afbestillingsforsikring

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected].

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Udstyr

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, og I bjergene kan der ske mange vejrændringer gennem dagen. For at give et overordnet billede af klimaet i Bolzano-området, ses data fra yr.no her:

Klima Riva del Garda

Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden og har alle relevante forsikringer. Læs mere om dette her.

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Send forespørgsel

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Kunderne siger

Se også disse rejser

Tag på denne fantastiske cykelferie i Piemonte, hvor I cykler rundt i et af Italiens smukkeste...
Sværhedsgrad: 3
Cykelferie i Italien35 dages fri afbestillingCykelferie - Sværhedsgrad 3Togrejse til Italien
8 dages fantastisk cykelferie i det smukke landskab mellem Venedig og Vicenza, med 4-stjernede hotel...
Sværhedsgrad: 2
Nye Rejser 2024Cykelferie i ItalienEgnet til kør-selv35 dages fri afbestillingCykelferie på elcykelCykelferie - Sværhedsgrad 2Togrejse til Italien
Fra smukke Merano til den skønne Bolzano, gennem frodige frugtplantager til Gardasøens...
Sværhedsgrad: 1-2
Nye Rejser 2024Cykelferie i ItalienAktiv familieferieCykelferie - Sværhedsgrad 1Cykelferie - Sværhedsgrad 2Kort Cykelferie - Forlænget Weekend
Friluftsland
Rejsegarantifonden
Adventure Travel Trade
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 09 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Tryghed på rejsen

Berings Tryghedspakke

Følg os

 

;

×Modtag vores Nyhedsbrev

Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider