CYKELFERIE I

BEAUJOLAIS

7 DAGE

DKK 13.990,00

Frankrig - Cykelferie i Beaujolais - 7 dage

Ikke langt fra Lyon ligger Beaujolais, som er en uopdaget perle. Det bølgende landskab er helt dækket af vinmarker, der skifter farve med årstiderne, fra intens grøn om sommeren til orange og rød om efteråret, afbrudt af okkerfarvede landsbyer med kirkespir og fæstningsmure, der reflekterer solskinnet og lyser i hele farvespektret fra gul til rød. Talrige landsbyer ligger smukt på bjergskråningerne, nogle af dem på toppen af bjergtoppe med vid udsigt over det omkringliggende område. Overalt bliver de rejsende budt velkommen af gæstfrie vinbønder. Måltiderne, som er inkluderet i pakken, er af højeste kvalitet.

Beaujolais er en klassisk vinregion, som byder på meget mere end den berømte Beaujolais Nouveau fra årets høst. Gamay-druen fra dette distrikt producerer også saftige vine med en sprødhed og smag fra jorden.

Værd at vide om rejsen

Billedgalleri fra turen

Her kan I se flere billeder fra turen. 

Se flere billeder »

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Lyon

Ankomst til lufthavnen i Lyon. En taxa møder jer i lufthavnen og kører jer til jeres første overnatningssted i Ambérieux d'Azergues. Her bliver I mødt af en af vores franske kolleger og får en briefing om turen samt cykler og udstyr. Hvis I foretrækker det, kan I bruge hotellets jacuzzi og sauna inden aftensmaden.

Dag 2 Ambérieux d’Azergues til Vaux-en-Beaujolais

Turen følger stille bagveje gennem vinmarkerne, der er kendt som le Beaujolais de Pierres Dorées (Beaujolais med de gyldne sten), hvor landsbyhusene er bygget i okkerfarvede sten med en varm gylden nuance. I passerer mange landsbyer med eksotisk klingende navne som Bagnols, Oingt, Château de Montmelas og Salles Arbuissonnas på jeres vej til Vaux-en-Beaujolais. Middag af gastronomisk karakter og overnatning på hotel "de charme".


44 km.
918m
733m
Dag 3 Vaux-en-Beaujolais

I dag går turen gennem det smukke område tilbage til det samme hotel. Forvent nogle stigninger, da I skal op ad ret kuperede bjergskråninger, men landskabet er uforligneligt smukt. Undervejs kommer I forbi hyggelige landsbyer og vinslotte, og når I når toppen, bliver I rigeligt belønnet med en storslået udsigt over hele Beaujolais-distriktet. Udsigtspunkterne er mange, bl.a. Mont Brouilly, Col de la Croix Marchampt og Col de la Croix Rosier (725 meter over havets overflade), alle toppe i en større bjergkæde, som er berømt og berygtet blandt cyklister i området. Efter alle stigningerne vil det være rart at rulle ned til det samme hotel og endnu en bedre middag i hotellets restaurant.


34 km
742m
742m
Dag 4 Vaux-en-Beaujolais til Romanèche Thorins

Efter en lækker morgenmad kører I gennem hjertet af Beaujolais med lokale vine fra vinbyerne Morgon, Chiroubles og Fleurie. Dagens destination er Romanèche Thorins, som ligger tæt på vinparken le Hameau du Vin med sit sjove museum, hvor I bliver præsenteret for, hvad vin og vinproduktion betyder for Frankrig og dets regioner. Besøget på museet rundes af med en guidet vinsmagning af 2 vine (museumsbesøg og vinsmagning er inkluderet i turprisen). Middag og overnatning på landsbyens hyggelige trestjernede hotel.


30 km.
340m
504m
Dag 5 Romanèche Thorins

Turen kører også i en sløjfe i dag, eller I kan tage en hviledag, hvis I foretrækker det. Vi foreslår en tur rundt på "balkonerne" på nogle af de bedste vingårde i Beaujolais. Landskabet er roligere og mindre kuperet, og der er flere slotte og seværdigheder her. I dag skal I op til vinbyen Chiroubles, hvor der er panoramaudsigt over markerne. Middag og overnatning på samme hotel.


41 km
Dag 6 Romanèche Thorins til Mâcon

Denne sidste cykeldag fører jer gennem dalene Beaujolais, Saint Amour Bellevue og Solutré Puilly til Mâcon. I dag passerer I de mest berømte landsbyer med de store Beaujolais-vine: Moulin à Vent, Chénas, Juliénas, Saint Amour. På vejen til Mâcon kan de mest energiske opleve den karakteristiske bjergtop la Roche de Solutré, som med sin fantastiske udsigt er et populært udflugtsmål for franskmænd og berømt, efter at præsident Francois Mitterand gjorde den til genstand for sine regelmæssige årlige udflugter i 1980'erne. Middag på egen hånd i Mâcon og overnatning.


31 km.
478m
478m
Dag 7 Hjemrejse

Morgenmad og afgang, eller brug formiddagen på sightseeing i den burgundiske by Mâcon. Der går hyppige tog tilbage til Lyon. Vi anbefaler en ekstra nat i Mâcon eller Lyon efter turen!

Prisen inkluderer

  • 6 nætter på 3-stjernede hoteller
  • Morgenmad alle dage
  • Aftensmad dag 1,2,3,4 og 5
  • Transfer fra lufthavnen i Lyon ved ankomst
  • Detaljeret beskrivelser af de nøje forslåede ruter (rutekort, rutebeskrivelser, info om relevante turist attraktioner samt vigtige telefonnumre) (på engelsk)
  • Leje af standardcykel (se detaljer herunder)
  • Besøg på Hameau Du Vin på dag 5
  • Bagage transport mellem hotellerne
  • Velkomstmøde hvor I gives relevante informationer om turen
  • Direkte telefonnummer til en servicehotline der gælder under hele turens længde
  • Forsikring af evt. lejede cykler
  • GPS-data til brug i egen GPS
  • 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
  • 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
  • Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Frankrig
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Eventuelle turistskatter på hotellerne
  • Afbestillingsforsikring og Rejseforsikring
  • muligt tilvalg: Leje af elcykel (se detaljer herunder)
DKK 13.990,00

Praktisk info

Generelt om rejsen

På denne tur er du på egen hånd uden rejseleder. Vi har arrangeret indkvartering, rutebeskrivelser, turkort og andre praktiske ting.

Prisen er baseret på, at mindst to deltagere rejser sammen og bor i et delt dobbeltværelse.
Bemærk venligst: Det er muligt at rejse alene på denne tur, men prisen er på forespørgsel. Send os en e-mail og bed om et tilbud.
Hvis der er 4 eller flere deltagere, er det muligt at få en rabat, som tilføjes på reservationssiden.

Der er et velkomstmøde, hvor I bliver briefet med relevant information om turen og cyklerne.

 

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Leje af cykel

Standard Cykel - inkluderet!

På denne tur har vi inkluderet leje af en god turcykel i prisen.

Teknisk information:

  • Scott Sub Sport 30
  • Aluminiumsramme
  • Hydrauliske skivebremser
  • 24 gear
  • Udstyr: Frontkurv, bagagebærer og saddel.

 

                          


El-cykler (tilvalg)
På denne tur er det muligt at booke elcykler, som gør det muligt at krydse kuperet terræn med et smil. Det kræver ingen forudsætninger at køre på en elcykel, så længe man er aktiv i pedalerne, hjælper elmotoren rytteren til en maksimal hastighed på 25 km/t.

Teknisk information:

  • Scott Sub Eride 30
  • Bosch Active 400 WH-motor
  • Rækkevidde: ~80 km
  • 9 gear
  • Udstyr: Skivebremser for og bag, bagagebærer, samt front- og baglys.

Leje af elcykel vælges på bookingformularen. Her vises også prisen.

 

Utstyr 

Alle cykler er udstyret med følgende:

  • Dæk reparationskit (med ekstra slange)
  • Pumpe, klokke, lås.
  • bagagebærer (hvorpå der kan hænges cykeltasker)
  • styr-taske, med kortlomme
  • Holder til smartphone
  • Hjelme (Ikke et krav, men anbefales)
  • SPD-pedaler på forespørsel
Sådan kommer du frem

Flyrejsen fra Danmark til Lyon er ikke inkluderet i rejsens pris. Alternativt kan du flyve til Genève og tage toget til Lyon (ca. 2 timer).
Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.

Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 2-5 hverdage)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Fra/til lufthavnen
Fra Macôn til Lyon Lufthavn kører togene via Lyons hovedbanegård. Rejsen tager cirka 2 timer og der er mange daglige afgange. 
Der går også et tog fra Macon til Genève Lufthavn, og rejsen tager cirka 3 timer - du kan se mere om forbindelserne her.

Overnatning

På denne rejse bor I på udvalgte 3-stjernede hoteller.

I rejseplanen kan I se eksempler på de hoteller, vi oftest bruger på denne rejse. Hvis der ikke er plads på hotellerne, når I bestiller jeres rejse, booker vi hoteller af tilsvarende standard.

Mat og drikke

Morgenmad er inkluderet hver dag (dag 2-7).
Frokost er let at finde i byerne på turen.
Aftensmad på dag 1 - 5.  To af disse dage vil være en særlig gastronomisk oplevelse.
De resterende dage er det nemt at finde restauranter i de byer, hvor man bor.

Bagagetransport

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken.  I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.

Rejsedokumenter

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter booking af denne rejse, får I adgang til jeres "min rejse"-side, hvor I finder praktisk information om rejsen.

En måned inden afrejse
I modtager en hotelliste og voucher

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags, specifikke lokale vouchers og hvis I har lejet cykel vil de også blive udleveret på det første hotel.

Sværhedsgrad

Krævende cykelture i bjergrige områder, hvor stigninger ikke kan undgås
Husk: Efter en bakke er der altid en nedkørsel! Du skal være i god cykelform og vant til at cykle dagligt - eller vælge en elcykel.
Du vil hovedsageligt cykle på asfalterede veje gennem vinmarker, landeveje - uden trafik.
Turen er kategoriseret som 2 til 3 - det vil sige, at nogle dage er niveau 2 og nogle er niveau 3.

Grad 2
Egnet til cyklister som er vant til kuperede ruter med lejlighedsvis bakker og stigninger.  Du cykler på gode stier og veje og du behøver ikke særlig erfaring med cykling. Disse ture er velegnet for cyklister med normal godt helbred og rimelig kondition.

Grad 3
Længere og kuperede ruter med lange stigninger, ofte i krævende terræn og af flere timers varighed. Kræver godt helbred og rimelig kondition. Regelmæssig motionscykling anbefales.

Læs mere om vores sværhedsgrader.

Rejse- og afbestillingsforsikring

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected].

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Udstyr og rabataftaler

Friluftsland

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Vejr

Skal du på cykelferie i Beaujolais, fra Lyon til Mácon, kan du forvente en varieret men behagelig temperatur året rundt.
I forårsmånederne, marts, april og maj ligger temperaturerne mellem 10-20 grader, der er moderat nedbør og lette vindforhold.
I sommermånederne, juni, juli og august når temperaturerne sit højdepunkt med 25-30 grader, nedbørsmængderne er lave og vindforholdene er generelt milde.
Efterårsmånederne, september og oktober byder på mildere temperaturer mellem 15-25 grader, moderate vindforhold og stigende nedbør sammenlignet med de andre perioder.

Rute og elevationsprofil

Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.

Se kort over hele turen

Se elevationsprofil

Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden og har alle relevante forsikringer. Læs mere om dette her.

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Send forespørgsel

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Kunderne siger

Se også disse rejser

Her er både natur og kulturlandskaber bevaret, og man cykler gennem et slående smukt omr...
Sværhedsgrad: 2
Nye Rejser 2024Egnet til kør-selvCykelferie i FrankrigCykelferie på elcykelCykelferie - Sværhedsgrad 2TransProvence
Alsace har afgjort været den bedste i klassen blandt alle franske regioner, når det g&ae...
Sværhedsgrad: 2
Nye Rejser 2024Egnet til kør-selvCykelferie i FrankrigCykelferie på elcykelCykelferie - Sværhedsgrad 2TransProvence
Den vilde og smukke kystlinje med lunefulde klippefremspring og indesluttede smukke strande vestp&ar...
Sværhedsgrad: 2
Nye Rejser 2024Egnet til kør-selvCykelferie i FrankrigCykelferie - Sværhedsgrad 2TransProvence
Friluftsland
Rejsegarantifonden
Adventure Travel Trade
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 09 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Tryghed på rejsen

Berings Tryghedspakke

Følg os

 

;

×Modtag vores Nyhedsbrev

Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider