Sri Lanka er en helt fantastisk rejsedestination i Asien. I april 2024 tog jeg selv og et par af mine gode kolleger dertil for at udforske landet og for at sammensætte nogle rundrejser, som er perfekte til dig, der også gerne vil være aktiv på din ferie.
Jeg har samlet nogle af vores oplevelser fra turen i denne rejsedagbog. Jeg håber, at du kan finde inspiration og gode råd heri, hvis du selv overvejer en rejse til Sri Lanka.
Se vores ture til Sri Lanka her!
Vi rejste til Sri Lanka fuld af forventning og med 10 hele dage til at se og prøve så meget som muligt. Det stod dog hurtigt klart for os, at Sri Lanka byder på et væld af natur- og kulturoplevelser, så selvom vi havde sat godt med tid af, så står de store oplevelser i kø og listen af spændende ting, man kan se, er uudtømmelig.
Et par af vores største oplevelser, som vi også har sat ind i vores Sri Lanka-programmer, er:
Kan man være aktiv i så varmt et klima?
Inden vi tog afsted, gjorde vi os mange overvejelser om, hvorvidt det overhovedet er muligt at være fysisk aktiv i et land, hvor temperaturen store dele af året er godt oppe omkring de 40 grader.
Vi har både testet vandring, cykelture og de mere afkølende aktiviteter dykning og snorkling.
Vandring:
Der er mange flotte vandremuligheder i Sri Lanka i de forskellige nationalparker. På vores rejse lavede vi en vandring i Horton Plains National Park, World’s End i Nuwara Eliya. Nationalparken er beliggende i det bjergrige område i centralt på øen og klimaet er derfor mildere.
Vandringen var fantastisk. Den bød på flotte udsigter og varierende natur med eksotiske planter og vegetation. Også dyrelivet er rigt. Vi så mange fugle, firben, frøer og rensdyr.
Sri Lanka beskytter naturen i sine nationalparker, så det er forbudt at tage plastik med sig på vandringen. Husk derfor egne drikkedunke af metal eller vandbeholdere af glas.
Cykling:
Vi havde planlagt en cykeltur fra Habarana mod Polonnaruwa – en cykeltur på godt 40 km. Turen foregår første del af ruten på trafikeret vej og sidste halvdel på små grusstier langs rismarker og vandløb.
Turen gennemføres med følgebil, så det til enhver tid er muligt at afbryde turen, hvis varmen bliver en udfordring. Det er en anderledes måde at være på cykelferie på, men det er virkelig hyggeligt og vores søde samarbejdspartnere hepper fra bilen og byder på kolde drikke og frisk frugt, når der holdes pause.
Turen kan tilvælges i vores programmer og er virkelig værd at tage. Det var en fantastisk oplevelse – både på den trafikerede vej forbi Tuk-tuks og vejboder, hvor mange hilste og smilte til os, da vi cyklede forbi. Derefter på de mindre veje med flotte udsigter og idyllisk landskab, som man nok ikke ville have haft lejlighed til at opleve, hvis man ikke var hoppet på cyklen.
Snorkling og dykning:
Der er gode muligheder for at dykke i Sri Lanka – de bedste spots afhænger af årstiden og vi har sat programmerne sammen sådan, at dykkerstederne vælges efter rejsetidspunktet.
Vandet er klart og lækkert. Og udover koraller, flotte fisk og mindre ufarlige revhajer er det også muligt at se havskildpadder. Der er mange gode initiativer i Sri Lanka for at beskytte skildpadderne, så er man heldig at se en under dykningen/snorklingen, skal man nyde sit held på respektfuld afstand.
April er den måned, hvor havet kan være mest oprørt og tager man til Sri Lanka for at dykke, bør man ikke vælge at rejse i denne måned.
Vores råd til dig, der overvejer en rejse til Sri Lanka
Efter en fantastisk tur til Sri Lanka har vi stor lyst til at tage tilbage og opleve endnu mere af alt det, landet har at byde på.
Overvejer du også en tur til Sri Lanka?
God rejse!
Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 09 - 16
Tlf. +45 71 99 65 50
Eller skriv til os på:
Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips
Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.
Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]